Legislator Case Law & Legislation
202418L00597 DK

Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om styrket beredskab i energisektoren

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

ÆF3 L#LOKDOK40 2024 111 Valid

Ændringsforslag stillet den 21. februar 2025

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om styrket beredskab i energisektoren

[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]

ÆF3 L#LOKDOK40 2024 111 Valid

Til § 2

Af klima-, energi- og forsyningsministeren

1)

I stk. 1 indsættes som nr. 21

21)

Operatører af opstrømsrørledningsnet.

[Korrektion af anvendelsesområde]

ÆF3 L#LOKDOK40 2024 111 Valid

Af klima-, energi- og forsyningsministeren

2)

I stk. 5 indsættes efter »transmissionssystemer«: »og opstrømsrørledningsnet«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslagets nr. 1]

ÆF3 L#LOKDOK40 2024 111 Valid

Til § 3

Af klima-, energi- og forsyningsministeren

3)

Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer

24)

Opstrømsrørledningsnet: Enhver rørledning eller ethvert net af rørledninger, der drives eller er anlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede gas fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig kystlandingsterminal.

Nr. 24-32 bliver herefter nr. 25-33.

[Definition til nyt nummer i § 2, stk. 1, nr. 21]

ÆF3 L#LOKDOK40 2024 111 Valid

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en korrektion af anvendelsesområdet, så operatører af rørledninger og rørledningsnet, der leder gas fra et olie- eller gasproduktionsanlæg ind til land til et behandlingsanlæg, behandlingsterminal eller kystlandingsterminal, også vil blive omfattet af lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede ændring vil medføre en materiel ændring af lovens anvendelsesområde, men ændrer ikke på kravene til sådanne typer af virksomheder i forhold til gældende ret, idet disse virksomheder allerede er omfattet af beredskabskrav som følge af § 17 a i undergrundsloven.

§ 17 a i undergrundsloven foreslås dog ophævet med lovforslagets § 43.

Det er hensigten, at disse operatører af rørledninger og rørledningsnet, der leder gas ind til land fra olie- eller gasproduktionsanlæg, skal være omfattet af loven.

Det fremgår således af lovforslagets almindelige bemærkninger, at der er lagt til grund, at operatører af infrastruktur, der ligger på havet eller havbunden, er omfattet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkningers afsnit 3.1.4., næstsidste afsnit.

ÆF3 L#LOKDOK40 2024 111 Valid

Til nr. 2

Den foreslåede tilføjelse af »og opstrømsrørledningsnet« til lovforslagets § 2, stk. 5, præciserer, at opstrømsrørledningsnet, når disse er transitrørledninger og transitkabler, der ikke er forbundet til den danske gas-, elektricitet- eller olieinfrastruktur, ikke omfattes af lovforslaget.

Dette gælder, uagtet om infrastrukturen befinder sig på land, på havet eller på havbunden.

Forslaget er en følge af den foreslåede tilføjelse til lovforslagets anvendelsesområde i ændringsforslagets nr. 1.

ÆF3 L#LOKDOK40 2024 111 Valid

Til nr. 3

Den foreslåede ændring foreslås som følge af indsættelsen af nyt nr. 21 i § 2, stk. 1, i ændringsforslag nr. 1.

Den foreslåede definition har samme ordlyd som gasforsyningslovens § 6, nr. 24, der er en implementering af definitionen fra direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas.

Den foreslåede definition svarer indholdsmæssigt til definitionen i det førnævnte direktiv, og bestemmelsen vil skulle forstås og fortolkes i overensstemmelse med formålet og anvendelsesområdet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →