Legislator Case Law & Legislation
202417L00462 DK

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

ÆF2 L#LOKDOK35 2024 38 Valid

Ændringsforslag stillet den 16. december 2024 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser)

[af miljøministeren (Magnus Heunicke)]

ÆF2 L#LOKDOK35 2024 38 Valid

Til § 1

Af Theresa Scavenius (UFG)

4)

I det under nr. 1 foreslåede § 44, stk. 8, nr. 2, ændres »afvise« til: »fysisk afvise«.

[Ændring af, hvilke typer affald der vil kunne afvises af virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg]

Af Theresa Scavenius (UFG)

5)

Efter nr. 1 indsættes

01.

I § 44 indsættes som stk. 9

Stk. 9.

Den, hvis affald er blevet afvist af en virksomhed, der driver affaldsbehandlingsanlæg, efter regler fastsat efter § 44, stk. 8, nr. 2, kan klage til affaldstilsynsmyndigheden over afvisningen.

[Ret til at klage over afvist affald]

Af Theresa Scavenius (UFG)

6)

Efter nr. 4 indsættes

02.

I § 92 indsættes som 3. pkt.

Klageadgang kan heller ikke afskæres, for så vidt angår affaldstilsynsmyndighedens afgørelser af klager efter § 44, stk. 9.

[Ret til at klage over affaldstilsynsmyndighedens afgørelser af klager]

ÆF2 L#LOKDOK35 2024 38 Valid

Til nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 8, nr. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, skal afvise visse typer af affald.

Det fremgår af bemærkningerne til § 44, stk. 8, nr. 2, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, efter den foreslåede bestemmelse vil kunne foretage to typer afvisninger, en fysisk afvisning og en administrativ afvisning, hvor en administrativ afvisning anvendes i tilfælde, hvor det ikke er muligt fysisk at afvise affaldet.

Det foreslås, at det foreslåede § 44, stk. 8, nr. 2, ændres, således at det præciseres, at den type afvisning af affald, som miljøministeren kan fastsætte regler om, er en fysisk afvisning.

Virkningen af den foreslåede ændring er, at miljøministeren ikke længere med hjemmel i den bemyndigelse, der er foreslået med indsættelsen af § 44, stk. 8, nr. 2, kan fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, skal kunne foretage en administrativ afvisning af modtaget affald, men alene en fysisk afvisning.

Der skal fastsættes regler om underretning og indberetning af al modtaget affald, der ikke overholder reglerne, efter det foreslåede § 44, stk. 8, nr. 3 og 4.

I tilfælde af at affald ikke kan fysisk afvises, hvilket vil være i langt de fleste tilfælde grundet arbejdsmiljøregler, vil den manglende overholdelse af reglerne blive indberettet til tilsynsmyndigheden.

ÆF2 L#LOKDOK35 2024 38 Valid

Til nr. 5

Der er ikke efter gældende ret regler om, at den, hvis affald er blevet afvist af en virksomhed, der driver affaldsbehandlingsanlæg, efter regler fastsat efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 8, nr. 2, kan klage til affaldstilsynsmyndigheden over affaldsbehandlingsanlæggets afvisning.

Det foreslås, at der i miljøbeskyttelsesloven indsættes et nyt § 44, stk. 9, der giver den, hvis affald er blevet afvist af en virksomhed, der driver affaldsbehandlingsanlæg, efter regler fastsat efter § 44, stk. 8, nr. 2, en ret til at klage til affaldstilsynsmyndigheden over affaldsbehandlingsanlæggets afvisning.

Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at den, hvis affald bliver afvist efter de regler, som forventes fastsat efter det foreslåede § 44, stk. 8, nr. 2, kan klage til affaldstilsynsmyndigheden, Miljøstyrelsen, over afvisningen.

Affaldstilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt klagen skal imødekommes.

Det forventes, at affaldstilsynsmyndigheden vil behandle klager modtaget efter det foreslåede § 44, stk. 9, sammen med indberetninger fra virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, modtaget hos affaldstilsynsmyndigheden efter regler fastsat efter det foreslåede § 44, stk. 8, nr. 4.

Det forventes, at affaldsmyndigheden ved behandlingen af klagen træffer en samlet afgørelse om, hvorvidt regler om afvisningen af affaldet er overholdt.

ÆF2 L#LOKDOK35 2024 38 Valid

Til nr. 6

Efter gældende ret kan afgørelser truffet af affaldstilsynsmyndigheden angående klager indgivet efter det foreslåede § 44, stk. 9, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvilket fremgår af § 91, stk. 1.

Efter § 92, 1. pkt., kan miljøministeren dog fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at der i miljøbeskyttelsesloven indsættes et nyt § 92, 3. pkt., hvorefter klageadgang ikke kan afskæres, for så vidt angår affaldstilsynsmyndighedens afgørelser af klager efter § 44, stk. 9.

Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at en affaldstilsynsmyndigheds afgørelser af klager indgivet efter § 44, stk. 9, vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at ministeren ikke ved bekendtgørelse vil kunne afskære klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet for afgørelser efter det foreslåede § 44, stk. 9.

Det forventes, at ændringsforslaget vil medføre øgede udgifter til klagesagsbehandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →