Betænkning over Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 14. november 2024
Betænkning
over
Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren
[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]
1.
Ændringsforslag
Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
2.
Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3.
Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at det er et stort problem, at Danmarks mangeårige minimumsimplementering har medført, at man ikke er i stand til at implementere EU-krav, så langsigtede miljø- og klimahensyn kan vægtes højere end erhvervslivets kortsigtede interesser.
Partiet påpeger, at det i klima-, energi- og forsyningsministerens svar på L 18 – spørgsmål 1 fremgår klart, at man ikke kan svare på, om loven kan implementeres med hensyn til klima- og miljøhensyn, for den slags arbejder ministeren åbenbart ikke for.
Med de klimamål, som Danmark har, og med de nye mål for 2035, der skal fastlægges, mener Enhedslisten, at det er nødvendigt, at EU´s krav indføres, så klimamål forfølges.
Derfor bør der gøres op med minimumsimplementering, hvilket først kan ske efter et folketingsvalg, idet den nuværende regering afviste Enhedslistens beslutningsforslag nr. B 178, folketingsåret 2023-24, om at ophæve principperne om minimumsimplementering af EU-lovgivning på natur- og miljøområdet.
Med de bemærkninger tilslutter Enhedslisten sig lovforslaget.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
5.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2024 og var til 1. behandling den 25. oktober 2024.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren sendte den 31. maj 2024 dette udkast til udvalget, jf. KEF alm. del – bilag 298, folketingsåret 2023-24.
Den 2. oktober 2024 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anne Paulin
(S)
Ida Auken
(S)
Jesper Petersen
(S)
Lea Wermelin
(S)
Mette Reissmann
(S)
Per Husted
(S)
Rasmus Horn Langhoff
(S)
fmd.
Bjarne Laustsen
(S)
Kasper Roug
(S)
Linea Søgaard-Lidell
(V)
Lars Christian Lilleholt
(V)
Kim Valentin
(V)
Christian Friis Bach
(V)
Karin Liltorp
(M)
Henrik Frandsen
(M)
Dennis Flydtkjær
(DD)
Kristian Bøgsted
(DD)
Steffen W.
Frølund
(LA)
Steffen Larsen
(LA)
Frederik Bloch Münster
(KF)
Dina Raabjerg
(KF)
Kim Edberg Andersen
(DD)
Nick Zimmermann
(DF)
Signe Munk
(SF)
Carl Valentin
(SF)
Anne Valentina Berthelsen
(SF)
Søren Egge Rasmussen
(EL)
Samira Nawa
(RV)
Torsten Gejl
(ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
50
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
24
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
(DD)
15
Socialistisk Folkeparti
(SF)
15
Liberal Alliance
(LA)
15
Moderaterne
(M)
13
Det Konservative Folkeparti
(KF)
10
Enhedslisten
(EL)
9
Dansk Folkeparti
(DF)
7
Radikale Venstre
(RV)
6
Alternativet
(ALT)
5
Siumut
(SIU)
1
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
6
Til § 6
Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af udvalget
1)
I stk. 1 udgår »herunder«, og »det skønnes« ændres til: »den skønner det«.
[Sproglig justering og præcisering]
Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af udvalget
2)
I stk. 2 ændres »samt« til: »og«.
[Sproglig justering]
Til § 7
Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af udvalget
3)
I stk. 2 ændres »påbud meddelt« til: »påbud udstedt«.
[Sproglig justering]
Til § 8
Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af udvalget
4)
I stk. 1 ændres »som skønnes nødvendige for varetagelsen af den kompetente myndigheds opgaver« til: »som den kompetente myndighed skønner nødvendige for varetagelsen af sine opgaver«.
[Sproglig justering og præcisering]
Til nr. 1
I det foreslåede § 6, stk. 1, foreslås det, at ordet »herunder« udgår, og at »det skønnes« ændres til »den skønner det«.
Ændringen til »den skønner det« er en præcisering af, at det er den kompetente myndighed, som skal foretage vurderingen af, om adgang uden retskendelse er nødvendigt for at føre en effektiv kontrol efter metanforordningen.
De foreslåede ændringer er sproglige justeringer og uden materiel betydning for lovforslagets indhold.
Til nr. 2
I det foreslåede § 6, stk. 2, foreslås det at ændre ordet »samt« til »og«.
Den foreslåede ændring er en sproglig justering og uden materiel betydning for lovforslagets indhold.
Til nr. 3
I det foreslåede § 7, stk. 2, foreslås det at ændre »påbud meddelt« til »påbud udstedt«.
Med ændringen opnås en ensartet sprogbrug om udstedelse af påbud i § 7, stk. 1 og 2.
Den foreslåede ændring er en sproglig justering og uden materiel betydning for lovforslagets indhold.
Til nr. 4
I det foreslåede § 8, stk. 1, foreslås det at ændre »som skønnes nødvendige for varetagelsen af den kompetente myndigheds opgaver« til »som den kompetente myndighed skønner nødvendige for varetagelsen af sine opgaver«.
Der er tale om en præcisering af, at det er den kompetente myndighed, som skal foretage vurderingen af, hvorvidt de oplysninger, myndigheden anmoder om, er nødvendige for varetagelsen af myndighedens opgaver.
Den foreslåede ændring er en sproglig justering og præcisering og uden materiel betydning for lovforslagets indhold.