Legislator Case Law & Legislation
202413L00134 DK

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Indførelse af en ny forsøgsordning med medicintilskud på baggrund af en forhandlet fortrolig pris)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2024 134 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. maj 2025

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Indførelse af en ny forsøgsordning med medicintilskud på baggrund af en forhandlet fortrolig pris)

LSV L#LOKDOK27 2024 134 Valid

§ 1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret senest ved lov nr. 438 af 6. maj 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 152 indsættes som stk. 5

Stk. 5.

I perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2028 kan Lægemiddelstyrelsen træffe afgørelse om meddelelse af tilskud efter §§ 144 og 145 på baggrund af en forhandlet fortrolig pris.

Hele den forhandlede fortrolige prisreduktion betales af virksomheden og tilfalder regionerne.

2.

I § 154 indsættes som stk. 4

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ansøgningsproceduren og meddelelse af tilskud på baggrund af en forhandlet fortrolig pris efter § 152, stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter endvidere regler om regionernes indberetninger til Sundhedsdatastyrelsen vedrørende lægemidler, for hvilke der er truffet afgørelse om meddelelse af tilskud på baggrund af en forhandlet fortrolig pris efter § 152, stk. 5.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →