Legislator Case Law & Legislation
202413L00039 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om kemikalier (Opkrævning af gebyr for udstedelse af autorisationer efter EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, supplerende bestemmelser til EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, afgift pr. produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter og digital indberetning af forbrug af bekæmpelsesmidler)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2024 39 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. december 2024

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kemikalier

(Opkrævning af gebyr for udstedelse af autorisationer efter EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, supplerende bestemmelser til EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, afgift pr. produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter og digital indberetning af forbrug af bekæmpelsesmidler)

LSV L#LOKDOK27 2024 39 Valid

§ 1

I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 2023, foretages følgende ændringer

1.

Fodnoten til lovens titel affattes således

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti‍onsmåde (EØS-relevant tekst), EU-Tidende 2019, nr. L 198, side 241.

2.

Efter kapitel 6 indsættes

Kapitel 6 a

Gebyr for udførelse af aktiviteter i medfør af forordning om fluorholdige drivhusgasser

§ 32 d.

Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen eller lignende ordninger, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fluorholdige drivhusgasser og Europa-Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf, herunder udgifter afholdt af Miljøstyrelsen, andre statslige myndigheder og institutioner eller private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordningerne.

Stk. 2.

Miljøministeren kan i regler fastsat efter stk. 1 fastsætte nærmere regler om, at private aktører kan opkræve gebyr i forbindelse med opgaver henlagt til dem af den kompetente myndighed i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fluorholdige drivhusgasser og Europa-Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf.

3.

I § 36 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

Stk. 2.

Den, der har en godkendelse vedrørende en familie af biocidholdige produkter efter reglerne nævnt i stk. 1, nr. 2, betaler en yderligere afgift på 100 kr. pr. produktmedlem i familien af biocidholdige produkter pr. kalenderår.

Stk. 3.

Satserne, som er nævnt i stk. 1 og 2, reguleres én gang årligt den 1. januar med den sats, der er fastsat af Finansministeriet for det generelle pris- og lønindeks.

De aktuelle satser offentliggøres af Miljø- og Ligestillingsministeriet.

De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til hele kroner.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

4.

I § 36, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »afgiften efter stk. 1« til: »afgifterne efter stk. 1 og 2«.

5.

I § 39 b indsættes efter »importørers«: », operatørers«.

6.

I § 41 a ændres »plantebeskyttelsesmidler« til: »bekæmpelsesmidler«, og »plantebeskyttelsesmidlerne« ændres til: »bekæmpelsesmidlerne«.

7.

I § 55, stk. 1, ændres »Miljøstyrelsen og« til: »Miljøstyrelsen,«, efter »§§ 45 og 46« indsættes: »og private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger,«, »lov eller« ændres til: »lov,«, og efter »i medfør af denne lov« indsættes: »eller af EU-forordninger«.

8.

I § 59, stk. 4, ændres »§ 36, stk. 2« til: »§ 36, stk. 4«.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →