Legislator Case Law & Legislation
20231XX00791 DK

Skriftlig fremsættelse (30. april 2024) - L 183

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2023 L 183 Valid

Skriftlig fremsættelse (30. april 2024)

SF.L#LOKDOK28 2023 L 183 Valid

Skatteministeren (Jeppe Bruus)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »aftale om grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.)

(Lovforslag nr. L 183)

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 24. juni 2022 indgået Aftale om grøn skattereform for industri mv. Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af aftalen, der vedrører en høj og ensartet CO 2 -afgift.

Lovforslaget ændrer i gældende CO 2 -afgift og energiafgift m.v.

Aftalen om en grøn skattereform for industri mv. indebærer en samlet CO 2 -reduktion på 4,3 mio. ton 2030.

En højere og mere ensartet CO 2 -afgift er et vigtigt instrument til dette.

Det er derfor aftalt, at afgiftsniveaet i 2030 udgør 750 kr. pr. ton udledt CO 2 for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO 2 for virksomheder indenfor.

Mineralogiske processer m.v. får en afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO 2 i 2030.

Der er i dag energiafgift på visse sektorer, og virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem er omfattet af CO 2 -afgift.

Lovforslagene indebærer samlet set en ny emissionsafgift på 375 kr. pr. ton CO 2 , dog 125 kr. pr. ton CO 2 for kvoteomfattede mineralogiske processer m.v., en omlægning af den gældende energi- og CO 2 -afgift, så CO 2 -afgiften udgør 750 kr. pr. ton CO 2 og en udvidelse til færger, fiskere og indenrigsluftfart.

Det foreslås med nærværende lovforslag at forhøje CO 2 -afgiften til 750 kr. pr. ton udledt CO 2 for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem, dog 375 kr. pr. ton for kvoteomfattet rumvarme.

Forhøjelsen foreslås indfaset for procesformål fra 2025-2030.

Det foreslås desuden at indføre CO 2 -afgift på fiskeri, indenrigsfærger og indenrigsluftfart og at ophæve bundfradraget for visse ikkekvoteomfattede virksomheder.

Det foreslås, at energiafgiften for rumvarme reduceres, så den samlede afgift er uændret for naturgas, højere for olie og kul og lavere for biogent affald.

Tilsvarende omlægning foreslås for benzin og diesel.

Det foreslås at godtgøre energiafgiften, hvis der også svares CO 2 -afgift af varen.

Det foreslås desuden at tilpasse CO 2 -afgiftslovens bestemmelse om opgørelse af afgift for affald, så opgørelsesreglerne stemmer overens med energibeskatningsdirektivet og den øvrige systematik i CO 2 -afgiftsloven.

Endelig foreslås en række yderligere justeringer, herunder en udvidelse af adgangen til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet.

Lovforslagets økonomiske og klimamæssige konsekvenser er vurderet sammen med forslag til lov om afgift af CO 2 e-emissioner (emissionsafgiftsloven).

Lovforslagene skønnes samlet set at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 2.050 mio. kr. i 2030 og ca. 900 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2030.

Varigt skønnes virkningen efter tilbageløb og adfærd usikkert at udgøre ca. 375 mio. kr. Samlet set skønnes lovforslagene at medføre en CO 2 -reduktion på ca. 2,6 mio. ton CO 2 i 2030.

Den del af lovforslaget om tilpasning af CO 2 -afgiftslovens bestemmelse om opgørelse af afgift for affald har ikke været i offentlig høring.

Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer og foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.

Lovforslag skal sambehandles med forslag til lov om afgift af CO 2 e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) (L 182).

Lovforslaget fremsættes efter den 1. april 2024, da Skatteforvaltningen skal have den fornødne tid efter vedtagelsen til at implementere ændringerne, inden loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Lovforslaget ønskes vedtaget i indeværende folketingsår.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →