Legislator Case Law & Legislation
20231XX00691 DK

Skriftlig fremsættelse (10. april 2024) - L 156

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2023 L 156 Valid

Skriftlig fremsættelse (10. april 2024)

SF.L#LOKDOK28 2023 L 156 Valid

Statsministeren (Mette Frederiksen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om årpenge for dronning Margrethe

(Lovforslag nr. L 156)

For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved lov, jf. grundlovens § 11, 1. pkt.

Som følge af tronskiftet den 14. januar 2024 foreslås med hjemmel i denne bestemmelse fastsat et årpengebeløb til dronning Margrethe svarende til 12.000.000 kr. årligt.

Niveauet for årpenge er fastsat med henblik på at sikre, at dronningen kan opretholde et passende hof, som skal understøtte dronningen i fremtidige officielle opgaver.

Årpengeniveauet svarer ca. til dronningens hidtidige rammebeløb fra civillisten.

Lovforslaget har ikke været sendt i offentlig høring.

Der har heller ikke tidligere været tradition for offentlig høring over lovforslag vedr.

årpenge.

Den sene fremsættelse skyldes tronskiftet den 14. januar 2024, og at der efterfølgende har været behov for overvejelser om den nuværende lovgivning vedr.

Kongehusets økonomi med henblik på at skabe de fremtidige rammer for Kongehusets virke, der understøtter et moderne og fremtidssikret monarki.

Lovforslaget har været drøftet med Kongehuset.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →