Legislator Case Law & Legislation
20231XX00629 DK

Skriftlig fremsættelse (20. marts 2024) - L 139

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2023 L 139 Valid

Skriftlig fremsættelse (20. marts 2024)

SF.L#LOKDOK28 2023 L 139 Valid

Transportministeren (Thomas Danielsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om udbygning af Øresundsmotorvejen

(Lovforslag nr. L 139)

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035, da lovforslaget bemyndiger selskabet Sund & Bælt Holding A/S til at udbygge Øresundsmotorvejen.

Anlægsprojektet består af en udbygning af Øresundsmotorvejen med en vognbane i hver retning fra Vestamager til Lufthavn Vest, udbygning af sammenfletningen ved Amagermotorvejen, etablering af en ny parallelrampe ved Ørestad og udbygning af tilslutningsanlægget til Amager Strandvej.

Som der er praksis for i forbindelse med anlægslove inden for Transportministeriet ressort, vil loven vil udgøre miljøgodkendelsen af de udførte miljøkonsekvensvurderinger af projektet, som selskabet Sund & Bælt Holding A/S har udført.

Til brug for anlæg af projektet indeholder lovforslaget en række bestemmelser, som regulerer forhold som miljø, klageadgang, domstolsprøvelse mv. Lovforslaget udgør på nogle punkter en fravigelse af procedurer og myndighedskompetence i plan- og naturlovgivningen, herunder afskæring af klageadgange.

Plan- og naturhensyn vil uanset denne fravigelse fortsat blive varetaget under anlæggets udførelse.

Endvidere indeholder lovforslaget et forslag til, at Sund & Bælt Holding A/S etablerer en ordning, hvor der kan ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte af Øresundsmotorvejen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →