Legislator Case Law & Legislation
20231XX00613 DK

Skriftlig fremsættelse (20. marts 2024) - L 133

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2023 L 133 Valid

Skriftlig fremsættelse (20. marts 2024)

SF.L#LOKDOK28 2023 L 133 Valid

Justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (Udvidelse af undersøgelsen)

(Lovforslag nr. L 133)

Formålet med lovforslaget er på baggrund af den aftale, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti indgik den 6. december 2023, at udvide den igangværende FE-undersøgelseskommissions undersøgelse til at omfatte, om der er varetaget usaglige hensyn i forbindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen i straffesagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen.

Der gør sig efter regeringens opfattelse helt særlige omstændigheder gældende i forbindelse med en undersøgelse vedrørende efterretningstjenesternes forhold, herunder navnlig i relation til beskyttelse af klassificerede oplysninger.

Der lægges derfor med lovforslaget op til, at undersøgelsen skal ske inden for de retlige rammer, der er etableret ved lov nr. 711 af 13. juni 2023 om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste.

En udvidelse af undersøgelsens afgrænsning vil have betydning for undersøgelsens tidsperspektiv.

Det forudsættes på den baggrund, at undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde, således at den så vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest den 1. april 2026.

Henset hertil foreslås det med lovforslaget, at forældelsesfristen for ministres strafansvar for forhold omfattet af undersøgelseskommissionens undersøgelse i intet tilfælde er mindre end 6 måneder efter, at undersøgelseskommissionen har afgivet en beretning om resultatet af sin undersøgelse.

Den foreslåede forældelsesbestemmelse vil finde anvendelse på forhold, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →