Legislator Case Law & Legislation
20231XX00431 DK

Skriftlig fremsættelse (10. januar 2024) - L 94

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2023 L 94 Valid

Skriftlig fremsættelse (10. januar 2024)

SF.L#LOKDOK28 2023 L 94 Valid

Erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af hvidvaskloven (Nedsættelse af Kontantforbudsgrænsen)

(Lovforslag nr. L 94)

Formålet med dette lovforslag er at styrke værnet mod hvidvask gennem erhvervslivet, herunder navnlig gennem detailhandlen.

Danmarks Nationalbank har efter reglerne i Nationalbankloven indkaldt en række ældre pengeseddelserier og 1.000-kronesedlen i den nuværende seddelserie.

I den forbindelse må det forventes at navnlig detailhandlende med varer med høj værdi vil være i forhøjet risiko for at blive misbrugt til hvidvask af penge.

Lovforslaget skal styrke værnet mod hvidvask i detailhandlen i forbindelse med seddelindkaldelsen ved at nedsætte kontantforbudsgrænsen fra 20.000 kr. til 15.000 kr.

Hermed mindskes risikoen for, at den del af de indkaldte pengesedler, der er forbundet med kriminel aktivitet, bliver sat i cirkulation i detailhandelen.

Kontanter vil i højere grad blive indløst via bankerne, som er omfattet af hvidvaskloven og har personale, der er uddannet til at håndtere kontantindbetalinger under iagttagelse af hvidvaskreglerne.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →