Skriftlig fremsættelse (26. oktober 2023) - L 64

Skriftlig fremsættelse (den 26. oktober 2023)

Christina Olumeko (ALT)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om velfærd

(Lovforslag nr. L 64)

Lovforslaget er en lettere opdateret genfremsættelse af lovforslag nr. L 57 fremsat af finansministeren, folketingsåret 2021-22.

Lovforslaget blev tilbagetaget den 19. april 2022.

Alternativet genfremsætter det af den tidligere socialdemokratiske regering fremsatte lovforslag, da det offentlige forbrug ifølge Det Økonomiske Råds formandskab ikke har fulgt det demografi- og velstandskorrigerede træk siden midt halvfemserne og den stramme budgetstyring betyder, at kommuner og regioner landet over nu er nødt til at skære i kernevelfærden.

Lovforslaget har således til formål at sikre, at det demografiske træk på velfærden dækkes, sådan at udgifterne følger med den demografiske udvikling.

Med lovforslaget forpligtes den til enhver tid siddende finansminister til at prioritere en offentlig forbrugsvækst, der (mindst) modsvarer den demografiske udvikling i det kommende finansår, eller fremlægge tiltag, der kan sikre dette.

Med lovforslaget foreslås det, at finansministeren hvert år senest i august måned offentliggør en opgørelse af væksten i det demografiske træk på det offentlige forbrug for det kommende finansår.

Det demografiske træk på det offentlige forbrug er et mekanisk mål for ændringerne i det samlede udgiftstræk på det offentlige forbrug drevet af den forventede demografiske udvikling.

Lovforslaget tager udgangspunkt i, at skønnet for den offentlige forbrugsvækst på baggrund af de konkrete prioriteringer for det kommende finansår (mindst) skal modsvare det opgjorte demografiske træk i august måned.

Forpligtelsen kan opfyldes ved de årlige forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi, på finanslovsforslaget eller ved at fremlægge nye politiske initiativer i øvrigt.

Såfremt den skønnede realvækst ikke som minimum modsvarer det opgjorte demografiske træk, fremlægger regeringen tiltag, der sikrer den ønskede offentlige forbrugsvækst.

Forpligtelsen gælder ikke under exceptionelle omstændigheder, f.eks. ved alvorlige økonomiske tilbageslag eller usædvanlige begivenheder uden for statens kontrol, som har væsentlige konsekvenser for tilrettelæggelsen af finanspolitikken og for forbrugsvæksten i det kommende finansår.

Lovforslaget vil ikke ændre på, at de konkrete årlige velfærdsprioriteringer fastlægges i finansloven og økonomiaftalerne med kommuner og regioner, ligesom serviceniveauet og antal medarbejdere på det enkelte sygehus, på det enkelte plejehjem og i den enkelte børnehave m.v. vil afhænge af de lokale behov og prioriteringer ude i kommunerne og regionerne med respekt for aftalesystemet med KL og Danske Regioner og den demokratiske beslutningsproces i de enkelte kommuner og regioner tæt på borgeren.

Endelig foreslås det, at finansministeren og indenrigs- og sundhedsministeren hvert år udarbejder en redegørelse om forvaltningen af loven, som finansministeren sender til Folketinget inden udgangen af august måned.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024, således at den er gældende på tidspunktet for finanslovsforslaget for 2025.

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.