Beretning over behandlingen af lovforslaget om afskaffelse af store bededag

Beretning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. september 2024

Beretning

over

behandlingen af lovforslaget om afskaffelse af store bededag

1.

Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne

Et flertal i udvalget (S, V og M) finder ikke, at kritikken af beskæftigelsesministerens ageren i processen om lovforslag nr. L 13 om konsekvenserne ved afskaffelse af store bededag som en helligdag, folketingsåret 2022-23, 2. samling, og lovforslag nr. L 161 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, folketingsåret 2023-24, som fremføres af et mindretal i Beskæftigelsesudvalget, er berettiget.

Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 13 som fremsat, og Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 161 som fremsat

Regeringen har hele tiden ønsket at neutralisere den afledte virkning på ydelserne.

Det fremgik direkte af lovforslag nr. L 13 om konsekvenserne af afskaffelse af store bededag som en helligdag.

Det er korrekt, at det ikke fremgik af lovforslagets økonomiske bemærkninger, hvad de økonomiske konsekvenser er, når der er taget højde for de adfærdsmæssige konsekvenser af den afledte ydelsesændring i 2026.

Det er efterfølgende oplyst, at det havde været mere retvisende og i overensstemmelse med praksis for Beskæftigelsesministeriets område, hvis tabellen havde præsenteret virkningen efter skat, tilbageløb og adfærd.

Dette er dog ikke en politisk vurdering, men et fagligt skøn.

Der er tale om en adfærdseffekt på 200 mio. kr. alene i 2026.

De samlede varige økonomiske konsekvenser af at afskaffe store bededag som en helligdag er således uændrede.

På samrådet den 11. september 2024 blev det oplyst, at beskæftigelsesministeren først den 22. juni 2023 blev orienteret om en ændring af det faglige skøn, således at adfærdsvirkningen burde have fremgået af lovforslag nr. L 13 om konsekvenserne ved at afskaffe store bededag som en helligdag.

Der henvises til besvarelse af BEU alm. del – samrådsspørgsmål L.

Beskæftigelsesministeren havde således ikke et grundlag for at oplyse Folketinget herom under selve lovbehandlingen tidligere på året.

Flertallet kan konstatere, at beskæftigelsesministeren henvendte sig til forligskredsen den 2. januar 2024 for at søge opbakning til at gennemføre neutraliseringen af virkningen på regulering af overførselsindkomster, altså forud for lovbehandlingen af lovforslag nr. L 161 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Her blev der redegjort for adfærdsvirkningen ved en afskaffelse af store bededag som en helligdag.

Desuden blev der tydeligt redegjort for de adfærdsmæssige konsekvenser i lovforslag nr. L 161 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, som blev vedtaget i Folketinget den 30. maj 2024.

Flertallet vurderer på den baggrund, at beskæftigelsesministerens håndtering af processen omkring de to lovforslag har været tilstrækkelig, og derfor er kritikken, som fremføres af mindretallet, ikke berettiget.

Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti

Et mindretal i udvalget (SF, DD, LA, KF, EL og DF) har i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 13 om konsekvenserne ved afskaffelse af store bededag som en helligdag, folketingsåret 2022-23, 2. samling, konstateret, at der har været mangler i den information, som beskæftigelsesministeren har givet til Folketinget.

Mindretallet mener, at ministeren ikke i tilstrækkelig grad har informeret Folketinget om de forventede økonomiske konsekvenser som følge af afskaffelsen af store bededag som en helligdag.

Ydermere har ministeren ikke straks, da ministeren blev bekendt med det, gjort Folketinget opmærksom på den manglende information.

Folketinget har ret til at modtage korrekt og fyldestgørende information fra regeringen, og mangelfuld eller misvisende information svækker Folketingets mulighed for at udøve sin parlamentariske kontrolfunktion, ligesom det fratager Folketinget et ordentligt grundlag at træffe beslutninger på.

Dette strider imod grundlæggende principper om gennemsigtighed og ansvarlighed i det danske demokrati.

Mindretallet udtrykker hermed kritik af beskæftigelsesministeren for ikke at have givet tilstrækkelig information til Folketinget i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 13 om konsekvenserne ved afskaffelse af store bededag som en helligdag, folketingsåret 2022-23, 2. samling.

Mindretallet mener, at manglen på gennemsigtighed og fyldestgørende information har været kritisabel, og mindretallet finder det uacceptabelt, at det tilsyneladende kun er i beslutningsgrundlaget i så vigtig en sag som denne, at Beskæftigelsesministeriet har skønnet, at grundlaget skulle have været mangelfuldt.

Mindretallet påpeger, at det er afgørende, at alle forslag og beslutninger, der påvirker arbejdsmarkedet og arbejdstagerrettigheder, skal underbygges med korrekt og fyldestgørende information, så Folketinget har mulighed for at varetage sin rolle som lovgivende magt.

Mindretallet finder, at beskæftigelsesministeren har handlet kritisabelt i denne sag, og udtrykker en kraftig kritik af ministerens håndtering af informationspligten over for Folketinget.

Mindretallet ønsker med denne kritik at sende et klart signal om, at gennemsigtighed og ordentlig information fra regeringen til Folketinget er en forudsætning for tillidsfuldt samarbejde og demokratisk kontrol.

2.

Udvalgsarbejdet

Udvalget har behandlet beretningen i 1 møde.

P.u.v.

Bjarne Laustsen

formand