Beretning om ændringer af ordningen for dokumentation for folketingsmedlemmers sygdom ved meddelelse af orlov

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 17. januar 2024

Beretning

om

ændringer af ordningen for dokumentation for folketingsmedlemmers sygdom ved meddelelse af orlov

1.

Baggrund

Udvalget for Forretningsordenen afgav den 1. december 2021 beretning om dokumentation for og gradvis tilbagevenden ved folketingsmedlemmers sygdom (beretning nr. 4, folketingsåret 2021-22).

Med beretningen opstillede udvalget en ordning for, hvordan det fremover skulle dokumenteres, at der foreligger sygdom, som betingelse for meddelelse af sygeorlov til et folketingsmedlem.

Ordningen, som siden har været fulgt, indebærer, at medlemmet skal indhente dokumentation for sygdom i form af en lægeerklæring eller andet, f.eks. en indkaldelse til operation el.lign., og hurtigst muligt forevise sin gruppeformand dokumentationen.

Gruppeformanden orienterer herefter skriftligt Folketingets formand via Lovsekretariatet om, at det er godtgjort, at sygdom foreligger, men dokumentati‍onen skal ikke forevises for eller fremsendes til Lovsekretariatet, og sygdommens art eller forventede varighed skal ikke oplyses.

I tilfælde, hvor gruppeformanden har grund til at anse det for helt åbenlyst, at vedkommende medlem er syg og ikke kan varetage det parlamentariske arbejde – hvorved henses til tilfælde, hvor sygdom så indlysende foreligger, at det vil forekomme meningsløst eller ligefrem stødende at udbede sig dokumentation – kan gruppeformanden dog undlade at forlange dokumentation forevist.

Som led i sin indstilling om meddelelse af orlov orienterer Folketingets formand Folketinget om, at det over for formanden er oplyst, at det er godtgjort, at sygdom foreligger.

Det blev med beretningen forudsat, at orlov fortsat som hovedregel skulle meddeles uden tidsbegrænsning.

Det fremgår af beretningen, at den nævnte procedure ikke skulle finde anvendelse for medlemmer af Folketinget, der ikke er medlemmer af en folketingsgruppe, eller som er medlemmer af en »enkeltmandsgruppe«.

For disse medlemmer skulle en erklæring fra medlemmet til Folketingets formand om, at den pågældende er syg, i sig selv kunne danne grundlag for meddelelse af orlov.

Udvalget for Forretningsordenens overvejelser bag den nævnte ordning er nærmere beskrevet i beretningen, hvortil der henvises.

Disse overvejelser og det, der fremgår af beretningen med hensyn til politiske aktiviteter under sygeorlov og tilbagevenden fra sygeorlov, er fortsat overordnet set udtryk for udvalgets opfattelse.

Ud fra erfaringerne hidtil med ordningen for dokumentation af sygdom tog Folketingets formand i november og december 2023 initiativ til drøftelser i Præsidiet om eventuelle behov for ændringer.

På grundlag af denne drøftelse har formanden over for Udvalget for Forretningsordenen lagt op til, at ordningen ændres på visse punkter, jf. nedenfor, hvilket udvalget har tilsluttet sig.

Udvalget opfordrer Folketingets Administration til at opdatere det nuværende vejledningsmateriale til Folketingets medlemmer om sygeorlov, så ændringerne afspejles.

2.

Ændringer af ordningen

Udvalget finder, at ordningen for dokumentation for sygdom ved sygeorlov som beskrevet i den tidligere beretning fremover bør gælde med følgende ændringer

Folketingsmedlemmer, som søger sygeorlov, skal fremo‍ver – med forbehold for enkelte, helt særlige tilfælde, jf. nedenfor – indhente en skriftlig lægeerklæring som dokumentation for sygdommen.

Dette vil gælde såvel for folketingsmedlemmer, der er medlemmer af en folketingsgruppe med mere end 1 medlem, som for medlemmer, der står uden for folketingsgrupperne eller udgør en »enkeltmandsgruppe«.

For at sikre en ensartet behandling af alle medlemmer skal lægeerklæringen fremsendes til Folketingets formand via Lovsekretariatet frem for som hidtil – for så vidt angår medlemmer af en folketingsgruppe med mere end 1 medlem – forevises vedkommende medlems gruppeformand.

Lægeerklæringen skal indeholde en angivelse af sygdommens forventede varighed eller i øvrigt en angivelse af erklæringens gyldighedsperiode.

Hvis angivelsen har form af et tidsinterval, f.eks. 2-3 måneder, betragtes lægeerklæringen som gældende indtil udløbet af tidsintervallet, i eksemp‍let 3 måneder.

Tidsangivelsen lægges til grund uanset eventuelle oplysninger om usikkerhedsmomenter eller forbehold for vanskeligheder med at forudsige sygdommens forløb.

Der stilles ikke herudover særlige krav til formen eller indholdet af lægeerklæringer.

Det vil være tilstrækkeligt, at dokumentet udgør en skriftlig erklæring udstedt af en læge om, at vedkommende folketingsmedlem er syg, med angivelse af forventede varighed eller gyldighedsperiode.

Folketingets formand eller Folketingets Administration vil ikke skulle forholde sig til eventuelle oplysninger i erklæringen om sygdommens nærmere art eller følger for medlemmet.

Det forudsættes, at sygeorlov i modsætning til i dag vil blive meddelt tidsbegrænset for den periode, som lægeerklæringen gælder for.

Det gælder også, hvis en lægeerklærings gyldighedsperiode ophører i en planlagt mødefri periode i Folketinget.

Slutdatoen for en tidsbegrænset sygeorlov vil indgå i formandens indstilling om meddelelse af orloven.

Det vil derimod med ændringen ikke længere være nødvendigt, at formanden i samme forbindelse orienterer om, at det over for formanden er oplyst, at det er godtgjort, at sygdom foreligger.

Hvis et medlem får behov for forlængelse af en sygeorlov, vil medlemmet skulle indhente og fremsende en ny lægeerklæring, som kan danne grundlag for en beslutning i Folketinget om forlængelsen.

Dette må ske tidsnok til, at spørgsmålet om forlængelse kan sættes på dagsordenen for et møde i Folketinget, inden orloven ophører, og det vil påhvile medlemmet selv at sikre, at dette sker.

Beslutter Folketinget inden udløbet af en tidsbegrænset sygeorlov at forlænge orloven, kan den stedfortræder, der har været midlertidigt medlem under orloven indtil beslutningen om forlængelse, fortsætte hermed, så længe der er tale om en uafbrudt orlovsperiode.

Dette skyldes, at der – uanset at en forlængelse af en sygeorlov skal meddeles af Folketinget – efter udvalgets opfattelse er tale om én sammenhængende orlov, når en eller flere forlængelser foretages kontinuerligt uden nogen afbrydelse af orlovsperioden.

De almindelige principper for indkaldelse af rette stedfortræder, herunder konsekvenser for en stedfortræder, der ikke ønsker at indtræde som midlertidigt medlem i en orlov, finder uændret anvendelse.

Fremsender medlemmet ikke en lægeerklæring tidsnok til, at Folketinget kan nå at træffe beslutning om at forlænge orloven, vil orloven og dermed stedfortræderens hverv som midlertidigt medlem ophøre.

Det bemærkes i den forbindelse, at forretningsordenen ikke giver mulighed for, at Folketingets formand eller Folketingets Administration på Tingets vegne kan beslutte at forlænge en meddelt tidsbegrænset orlov.

Er en tidsbegrænset sygeorlov ophørt, vil en ny anmodning om sygeorlov fra samme medlem blive behandlet som en ny, selvstændig orlov, og Udvalget til Valgs Prøvelse vil på almindelig vis skulle tage stilling til, hvem der er rette stedfortræder til at indtræde i mandatet under orloven.

Et folketingsmedlem kan naturligvis altid vælge at søge om sygeorlov for kortere tid, end lægeerklæringen gælder, eller vælge at afbryde en meddelt tidsbegrænset sygeorlov, inden den udløber.

Med en lægeerklæring sidestilles anden entydig og skriftlig dokumentation fra sundhedsvæsenet for medlemmets sygdom, f.eks. en indkaldelse til operation eller anden lægelig behandling.

Denne dokumentation skal indeholde oplysning om den forventede fraværsperiode eller ledsages af dokumentation fra sundhedsvæsenet herom, f.eks. en skriftlig vejledning til patienter om, hvor længe man bør holde sig i ro før eller efter en operation.

Det bør fortsat være muligt at meddele sygeorlov, uden at en lægeerklæring er fremsendt, i enkelte, helt særlige tilfælde, hvor det er helt åbenlyst, at et medlem er syg og ikke kan varetage det parlamentariske arbejde.

Der tænkes på situationer, hvor det er så indlysende, at medlemmet er syg, at det virker meningsløst at kræve dokumentation.

Det vil være op til Folketingets formand i den enkelte sag at tage stilling til, om det er tilfældet, og det forudsættes, at denne opgave ikke delegeres til Lovsekretariatet.

Under tilsvarende betingelser vil formanden i enkelte, helt særlige tilfælde kunne fravige kravet om, at en lægeerklæring skal indeholde en angivelse af sygdommens forventede varighed eller i øvrigt en angivelse af erklæringens gyldighedsperiode.

Sygeorlov vil i sådanne enkelte, helt særlige tilfælde kunne meddeles uden tidsbegrænsning.

De ovennævnte ændringer forudsættes at finde anvendelse for sygeorlov, som Folketingets Administration modtager anmodning om efter afgivelsen af denne beretning.

P.u.v.

Søren Gade

formand