Legislator Case Law & Legislation
20231EB01192 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om resultatbetaling til en social effekt-investering i forebyggelse af recidiv blandt indsatte og varetægtsfængslede

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2023 143 Valid

Beretning afgivet af Retsudvalget den 4. juni 2024

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om resultatbetaling til en social effekt-investering i forebyggelse af recidiv blandt indsatte og varetægtsfængslede

[af Mai Mercado (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)]

BRB B#LOKDOK39 2023 143 Valid

1.

Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet

Et flertal i udvalget (S, V, SF, DD, LA, M, KF og ALT) er enige om, at social effekt-investeringer, der bidrager til en styrket civilsamfundsindsats, kan være et vigtigt supplement til myndighedernes opgaver og indsatser over for borgerne i Danmark.

Social effekt-investeringer har ikke været afprøvet i en dansk statslig kontekst endnu, til trods for at den daværende VLAK-regering i 2018 etablerede Den Sociale Investeringsfond, som har til formål at lave sådanne investeringer.

Flertallet noterer sig samtidig, at social effekt-investeringer har været anvendt i England i den engelske kriminalforsorg.

Denne engelske social effekt-investering og dens effekter skal dog belyses nærmere.

Flertallet finder, at regeringen skal sikre, at kriminalforsorgen belyser dette nærmere med henblik på at genoverveje, om social effekt-investeringer kan anvendes i Danmark, forud for forhandling af en kommende kriminalforsorgsaftale.

Flertallet er enige om, at der generelt skal sættes ind med resocialiseringstiltag i kriminalforsorgen, da sådanne tiltag vil have store samfundsmæssige gevinster.

Flertallet ser frem til, at regeringen vil fremlægge en strafreform, hvor der ligeledes vil være resocialiserende tiltag i kriminalforsorgen med henblik på at skabe bedre muligheder for, at de, der aktivt vælger kriminaliteten fra og fællesskabet til, får bedre støtte og hjælp til at bane vejen til arbejde og uddannelse efter afsoning.

Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

2.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. februar 2024 og var til 1. behandling den 24. maj 2024.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslutningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om beslutningsforslaget.

P.u.v.

Steffen Larsen

formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →