Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en europæisk togfond
Statutory Text (2 Articles)
Betænkning afgivet af Transportudvalget den 19. marts 2024
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en europæisk togfond
[af Jette Gottlieb (EL) m.fl.]
1.
Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, LA, DD, M, KF, RV og DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2.
(sidste) behandling.
Et mindretal i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret .
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
2.
Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget indstiller, at forslaget vedtages.
En ambitiøs europæisk togfond vil kunne bidrage til at sikre et billigt og grønt alternativ til flytransport, som er meget belastende for klimaet.
Investeringer i jernbanenettet vil samtidig kunne bidrage til at skabe mange nye arbejdspladser.
Det gælder også, hvis vi skal nå målet om at fordoble antallet af højhastighedstog i EU i 2030.
SF, EL og ALT støtter investeringer i jernbaneinfrastruktur via EU-budgettet gennem bl.a. Connecting Europe Facility (CEF), men vi mener ikke, at midlerne i faciliteten har være tilstrækkelige, ligesom faciliteten lider under ikke at være en decideret togfond, men en fond, der investerer i mange typer infrastruktur, herunder også motorveje, militær mobilitet og telenettet.
SF, EL og ALT noterer sig i den forbindelse, at Den Europæiske Reviosionsret har konkluderet, at EU's investeringer i infrastruktur til højhastighedstog er sket uden en realistisk langsigtet plan.
Det har resulteret i et ineffektivt kludetæppe af toglinjer på tværs af EU, der ikke er knyttet sammen.
SF, EL og ALT mener, at en europæisk togfond med tilstrækkelige midler og et egentlig fokus på at sikre grænseoverskridende passagertransport med højhastighedstog vil kunne løse dette.
3.
Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. november 2023 og var til 1. behandling den 7. februar 2024.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslutningsforslaget.
Jens Joel
(S)
Malte Larsen
(S)
Maria Durhuus
(S)
Mette Reissmann
(S)
Rasmus Prehn
(S)
fmd.
Thomas Jensen
(S)
Thomas Monberg
(S)
Thomas Skriver Jensen
(S)
Trine Bramsen
(S)
Peter Juel-Jensen
(V)
Louise Elholm
(V)
Christoffer Aagaard Melson
(V)
Hans Christian Schmidt
(V)
Charlotte Bagge Hansen
(M)
Peter Have
(M)
Kenneth Fredslund Petersen
(DD)
Charlotte Munch
(DD)
Jens Meilvang
(LA)
nfmd.
Lars-Christian Brask
(LA)
Niels Flemming Hansen
(KF)
Mai Mercado
(KF)
Kim Edberg Andersen
(DD)
Nick Zimmermann
(DF)
Sofie Lippert
(SF)
Signe Munk
(SF)
Anne Valentina Berthelsen
(SF)
Jette Gottlieb
(EL)
Stinus Lindgreen
(RV)
Christina Olumeko
(ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
50
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
23
Socialistisk Folkeparti
(SF)
15
Liberal Alliance
(LA)
15
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
(DD)
15
Moderaterne
(M)
14
Det Konservative Folkeparti
(KF)
10
Enhedslisten
(EL)
9
Radikale Venstre
(RV)
7
Dansk Folkeparti
(DF)
7
Alternativet
(ALT)
5
Siumut
(SIU)
1
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
5