Folketingsbeslutning om et stop for techindustriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge (borgerforslag)

Vedtaget af Folketinget ved 1.

(eneste) behandling den 19. december 2023

Folketingsbeslutning

om et stop for techindustriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge (borgerforslag)

Dette borgerforslag har til formål at beskytte børn og unges privatliv, trivsel og sikkerhed mod techfirmaernes kommercielle udnyttelse ved hjælp af algoritmer, digital manipulation, dataindsamling og adfærdsdesign.

Børn og unge er særlig sårbare over for indsamling og udnyttelse af persondata, da det kan markedsgøre dem i ekstrem grad på grund af deres ukritiske forbrugsmønstre.

Digital manipulation bliver stadig mere sofistikeret og effektiv i forhold til at tiltrække og fastholde børns opmærksomhed, hvilket både kan have negative konsekvenser for deres sikkerhed, mentale trivsel samt deres opfattelse af verden.

Folketinget pålægger regeringen at adressere borgerforslagets ønske om at begrænse indhentning af data fra børn ved at hæve aldersgrænsen for, hvornår man kan give samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester fra 13 til 15 år.

Folketinget konstaterer desuden, at de øvrige foreslåede ændringer er reguleret af EU-retsakter, og at der derfor er begrænset manøvrerum for, at Folketinget kan fastsætte national lovgivning.

Folketinget har derfor ikke konkret forholdt sig til, om det er ønskeligt at indføre disse tiltag.

Det gælder forslagene om følgende

Folketinget konstaterer, at regeringen støtter intentionerne bag borgerforslaget og vil adressere hensynene bag nr. 1-8 ovenfor i europæisk regulering.

De fremførte forslag er som nævnt inspireret af lovgivning fra forskellige lande, som vi typisk sammenligner os med, heriblandt

– Frankrig, som for nylig har lavet en udvidelse af aldersverifikationskrav til sociale medieplatforme.

– Tyskland, som har lovgivning om beskyttelse af børn og unge mod uacceptabelt medieindhold og adgangskontrol.

– Storbritannien, som har lovgivning om beskyttelse af børn mod skadeligt internetindhold samt aldersverifikationskrav til pornografiske websteder.

– USA, der har skærpet krav til techudbydere gennem flere lovgivninger, bl.a. California Consumer Privacy Act og Children's Online Privacy Protection Act.

1)

Forbud mod såkaldt adfærdsbaseret markedsføring til børn.

2)

Forbud mod manipulerende designpraksisser, der kan påvirke børn til at se upassende indhold eller fastholde deres opmærksomhed mod deres vilje.

3)

Krav om, at techvirksomheder gennemfører og offentliggør en såkaldt Children᾽s Impact Assessment efter engelsk forbillede før lanceringen af en større ny service eller et produkt målrettet børn og unge.

4)

Krav om, at techfirmaer offentliggør deres dataindsamlingspraksis, indholdsmoderationspraksis og algoritmiske brug, herunder hvilke datatyper og -mængder der indsamles og bruges til algoritmisk forstærkning eller targeting.

5)

Krav om klare, præcise og letforståelige politikker og procedurer for moderation af indhold og appeller af indholdsbeslutninger.

6)

Forbud mod enhver algoritmisk proces, der resulterer i ulovlig forskelsbehandling i henhold til gældende lovgivning.

7)

Krav om, at techfirmaer blokerer mindreåriges adgang til sociale medieplatforme såsom Instagram, TikTok og Snapchat, medmindre de har udtrykkelig tilladelse fra deres forældre.

8)

Krav om, at techfirmaer blokerer adgangen til pornografisk materiale for mindreårige.