Forslag til folketingsbeslutning om, at kompetencen til at nedlægge påstand om udvisning udvides til domstolene

Fremsat den 1. marts 2024 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at kompetencen til at nedlægge påstand om udvisning udvides til domstolene

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Mikkel Bjørn (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om, at kompetencen til at nedlægge påstand om udvisning udvides til domstolene.

(Beslutningsforslag nr. B 173)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at tilvejebringe, at kompetencen til at nedlægge påstand om udvisning udvides fra anklagemyndigheden til også at omfatte domstolen, således at domstolene af egen drift skal vurdere, hvorvidt betingelserne for udvisning er opfyldt, og i givet fald udvise den dømte udlænding.

Dertil skal sager om udvisning, hvor den pågældende i forvejen er meddelt advarsel om udvisning og retten ikke vurderes, automatisk ankes med henblik på ubetinget udvisning.

Danmark har altid været et land, der værner om lov og orden og sikkerheden for vores borgere.

For at opretholde denne sikkerhed og beskytte vores samfund mod kriminalitet er det i videst muligt omfang nødvendigt at udvise kriminelle udlændinge.

For Dansk Folkeparti giver det sig selv, at man ikke er velkommen i Danmark, hvis man begår kriminalitet.

Dansk Folkeparti kan konstatere, at anklagemyndigheden i flere tilfælde har »glemt« at rejse påstand om udvisning i sager, hvor den strafbelagte gerning ellers har opfyldt kriterierne for udvisning.

Efter den nugældende retstilstand kan retten ikke af egen drift udvise en dømt kriminel, såfremt anklagemyndigheden ikke har nedlagt påstand herom.

Det har den uhensigtsmæssige konsekvens, at hvis anklageren glemmer at rejse påstand om udvisning, må retten af egen drift ikke tage stilling til dette.

Med dette forslag skal retten uden videre tage stilling til spørgsmålet, uanset om anklagemyndigheden har nedlagt påstand herom.

Anklagemyndighedens manglende udvisningspåstand kan ligeledes skyldes andre processuelle fejl, ligesom det kan skyldes en lang sagsbehandlingstid hos politiet, som medfører, at anklagemyndigheden bliver afskåret fra at nedlægge påstand om udvisning.

Sluttelig kan der også være tale om, at anklagemyndigheden efter en dom har glemt at anke et udvisningsspørgsmål, som ellers burde være anket.

Med dette forslag skal en sag altid ankes med henblik på at få en person idømt udvisning, når der er tale om gentagen kriminalitet og personen tidligere er blevet idømt én eller flere advarsler om udvisning.

Betydningen af manglende udvisningspåstande kommer til udtryk ved, at der er eksempler på voldsmænd, som dømmes gentagne gange for personfarlig kriminalitet, men fordi påstanden om udvisning blev glemt i første instans, kan der kun gives en advarsel om udvisning under anden instans, selv om det formentlig ville have udløst en udvisningsdom.

Ligeså lægger internationale domstole, herunder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), vægt på, at Danmark bør uddele forudgående advarsler om udvisning til kriminelle, inden der kan gives en endelig udvisningsdom, som f.eks. i dommene Noorzae mod Danmark og Sharifi mod Danmark.

Eksempler på problemstillingen med a) manglende påstand om udvisning, og b) at anklagemyndigheden glemmer at anke, illustreres nedenfor.

1) Sagen om volsdomme på Bornholm den 12. februar 2020 blev en syrisk gerningsmand F og en bosnisk gerningsmand K dømt ved Retten på Bornholm for vold begået imod en dansker den 15. oktober 2019 uden for In House i Nexø.

De slap med 60 dages betinget fængsel, men der var ingen udvisningspåstand i sagen.

Ikke engang en advarsel om udvisning kunne det blive til, da anklageren havde glemt udvisningspåstanden i retten.

Den 18. april 2020 var den gal igen.

Selvsamme to udlændinge overfaldt igen en dansker i Rønne, der blev slået og sparket adskillige gange.

Den 9. juli 2020 blev de igen dømt ved Retten på Bornholm, nu for vold i gentagelsestilfælde inden for prøvetiden af den tidligere betingede dom, og først her fik de endelig en »advarsel om udvisning« i stedet for en egentlig udvisning, da anklagemyndigheden havde glemt udvisningspåstanden i første dom.

Bornholms Politi ankede ikke anden voldsdom, hvori der var udvisningspåstand, og de slap således med en advarsel om udvisning.

Den daværende justitsminister har redegjort for sagen i svaret på Retsudvalget (REU) alm. del – spørgsmål 1022, folketingsåret 2020-21, hvoraf det fremgår: »Rigsadvokaten kan tilslutte sig beklagelsen og er således enig i, at der i den første sag burde have været nedlagt påstand om udvisning, således at retten kunne tage stilling til, om betingelserne for udvisning var opfyldt.

Rigsadvokaten har bedt Statsadvokaten i København om at påse, at Bornholms Politi følger retningslinjerne for udvisningspåstande.«

På trods af ovenstående sager blev gerningsmanden K efterfølgende den 3. december 2021 ved Retten på Bornholm atter tildelt en advarsel om udvisning for vold i gentagelsestilfælde begået den 23. oktober 2021 på Café Hit’en i Nexø.

Igen den 18. april 2023 slap gerningsmanden K og gerningsmanden F begge med endnu en advarsel om udvisning ved Retten på Bornholm for væbnet røveri.

2) Sagen om somalieren, der tævede to fængselsbetjente og fik advarsel nummer fire, som gengivet i svaret på Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI) alm. del – spørgsmål 564, folketingsåret 2020-21.

Heraf fremgår: »Retten i Helsingør fandt ham dog skyldig i overlagt vold og idømte manden tre måneders ubetinget fængsel og en advarsel om, at han bliver udvist til sit fødeland Somalia, hvis han ikke holder sig fra yderligere kriminalitet under resten af sin afsoning og efter.

Manden er tidligere straffet for narkokriminalitet og grov vold.«

3) Sagen om tjetjeneren, som har fået ikke mindre end syv domme, som gengivet i Retsudvalget (REU) alm. del – spørgsmål 376, folketingsåret 2022-23 (2. samling) om, hvorfor en tjetjener kan få syvende dom for kriminalitet begået i Danmark uden hjemsendelse, og at vedkommende kan blive løsladt to gange på samme dag, og Retsudvalget (REU) alm. del – spørgsmål 533, folketingsåret 2022-23 (2. samling) om, at anklagemyndigheden igen har begået fejl i en udvisningssag på trods af Rigsadvokatens udvisningspakke.

4) Sagen om en bosnier med adskillige domme, der slap for udvisning, uden at sagen blev forelagt for Statsadvokaten, som gengivet i Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI) alm. del – spørgsmål 668, folketingsåret 2020-21.

Ved i videst muligt omfang at udvise udlændinge, der begår strafbare forhold, sikrer vi, at vores samfund forbliver sikkert og trygt for vores borgere og for de udlændinge, der faktisk kan indordne sig.

Udlændinge, der begår kriminalitet, udgør en trussel mod den offentlige sikkerhed og skaber utryghed i vores samfund.

Ved at udvise de kriminelle sender vi et stærkt signal om, at vi ikke accepterer kriminalitet.

Alene den kriminalitet begået af udlændinge har store økonomiske konsekvenser for det danske samfund.

Vi ved, at udlændinges ophold her i landet belaster de offentlige finanser i meget høj grad og retssystemet og Kriminalforsorgen i uforholdsmæssig høj grad.

Ved at skabe bedre rammer for at udvise udlændinge, der begår strafbare forhold, kan vi reducere disse omkostninger og bruge ressourcerne mere effektivt på alt fra skattelettelser til velfærd.

Dansk Folkeparti antager, at Folketingets partier har en interesse i at reducere den byrde, som navnlig udlændinge fra Mellemøsten udgør for de offentlige finanser.

Det varige provenu, der kan opnås ved at reducere den økonomiske byrde, som mennesker fra Mellemøsten udgør, løber op i op imod 30 mia. kroner årligt (»Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande koster 31 milliarder kroner«, uim.dk, 15. oktober 2021).

Her giver det mening straks at kigge på, i hvilket omfang vi kan udvise i hvert fald de kriminelle udlændinge.

En krone sparet er som bekendt en krone tjent.

Dansk Folkeparti foreslår derfor, at udlændingeloven, retsplejeloven og anden relevant lovgivning ændres, for at domstolene tilvejebringer disse kritiske kompetencer.

Ligeledes skal der indsættes en bestemmelse om, at anklagemyndigheden altid skal anke sager, hvori der gives advarsler, når denne advarsel ikke er den første.

Forslagsstillerne anser dette beslutningsforslag som fuldt ud i tråd med regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022, hvori regeringen tilkendegiver, at de ønsker at »udvise flest muligt kriminelle udlændinge inden for konventionerne«.

(»Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks regering«, december 2022, side 44).