Legislator Case Law & Legislation
20231BB00128 DK

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre det muligt for forældre med børn i private pasningsordninger at søge om økonomisk fripladstilskud

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2023 128 Valid

Fremsat den 28. februar 2024 af af Karina Adsbøl (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)

Forslag til folketingsbeslutning

om at gøre det muligt for forældre med børn i private pasningsordninger at søge om økonomisk fripladstilskud

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Karina Adsbøl (DD)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre det muligt for forældre med børn i private pasningsordninger at søge om økonomisk fripladstilskud.

(Beslutningsforslag nr. B 128)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2023 128 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af oktober 2024 at fremsætte et lovforslag, som gør det muligt for forældre med børn i private pasningsordninger på lige fod med forældre til børn i dagtilbud at få økonomisk fripladstilskud, hvis de ansøger om det og opfylder kriterierne for det.

Retten til at søge om økonomisk fripladstilskud for forældre med børn i private pasningsordninger skal senest træde i kraft ved udgangen af 2024.

BSF B#LOKDOK41 2023 128 Valid

Forslagsstillerne ønsker, at danske familier får de bedste forudsætninger for at få hverdags- og forældrelivet til at gå op i en højere enhed.

Det indebærer bl.a., at forældre har mulighed for at vælge det pasningstilbud, der passer bedst til deres barns behov og familiens forhold i øvrigt.

I dag har forældre med børn i et privat eller offentligt dagtilbud ret til et økonomisk fripladstilskud, hvis de ansøger om det og i øvrigt opfylder kriterierne (dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 2024).

Formålet med tilskuddet er at reducere forældrebetalingen, som justeres efter husstandsindkomst, til kommunen.

Det er godt, fordi det øger det frie valg for alle familier uanset indkomst.

Vælger forældrene derimod privat pasning, er det ikke muligt at få økonomisk fripladstilskud.

Det skyldes, at reglerne om tilskud til privat pasning ikke er omfattet af de almindelige regler for forældrebetaling og tilskud i dagtilbud, jf. BUU alm. del – svar på spørgsmål 163 (folketingsåret 2022-23, 2. samling).

For forslagsstillerne er det ikke vigtigt, om forældrene vælger et offentligt eller privat tilbud, men det er vigtigt, at vi ikke stikker en kæp i hjulet på det private initiativ i vores velfærdssektor og hæmmer familiernes frie valg.

Derfor ønsker forslagsstillerne, at forældre får ret til at få økonomisk fripladstilskud til privat pasning, ligesom det er tilfældet for private og offentlige dagtilbud i dag.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det maksimale beløb, man kan få, skal svare til, hvad en kommunal friplads koster i gennemsnit.

Økonomiske konsekvenser

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at forslaget ikke medfører udgifter, da man maksimalt kan få den støtte, som tilfældet ville være, hvis man valgte en kommunal daginstitution.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →