Forslag til folketingsbeslutning om at trække aktstykke nr. 68 af 29. november 2023 om omprioritering til regeringsreserve tilbage

Fremsat den 19. december 2023 af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Theresa Berg Andersen (SF) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at trække aktstykke nr. 68 af 29. november 2023 om omprioritering til regeringsreserve tilbage

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at trække aktstykke nr. 68 af 29. november 2023 om omprioritering til regeringsreserve tilbage.

(Beslutningsforslag nr. B 100)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger social- og boligministeren at trække aktstykke nr. 68 af 29. november 2023 om omprioritering til regeringsreserve tilbage fra Finansudvalget.

Aktstykket bemyndiger Social-, Bolig- og Ældreministeriet til, at der i 2023 overføres 364,3 mio. kr. til § 35.11.19.

Regeringsreserven fra den på finansloven opførte bevilling på § 15.11.79.

Reserver og budgetregulering.

Midlerne var oprindelig afsat til finansiering af dele af initiativer i forbindelse med »Aftale om Børnene Først« af maj 2023.

Midlerne bør i stedet omprioriteres efter aftale med partierne bag »Aftale om Børnene Først« eller følge den almindelige praksis for DUT-reserverne, hvorefter uforbrugte reserverede midler bortfalder ved årsafslutning.

Med forslaget om tilbagetrækning af aktstykke nr. 68 af 29. november 2023 ønsker forslagsstillerne, at Folketinget tager principiel stilling til, om regeringen egenhændigt kan omprioritere uforbrugte midler, som er afsat i forbindelse med en aftale eller et forlig, uden forhandlinger med partierne i aftale- eller forligskredsen.

I maj 2023 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne »Aftale om Børnene Først«.

På finansloven for 2023 blev der afsat 373,4 mio. kr. i 2023 på § 15.11.79.10.

Reserve til initiativer i forbindelse med »Aftale om Børnene Først«.

Som følge af en udskudt ikrafttrædelse af barnets lov og i forlængelse af den indgåede aftale med kommunerne om DUT-kompensationen er der et mindreforbrug på 364,3 mio. kr. i 2023, hvilket kan henføres til, at aftalen først træder i kraft den 1. januar 2024 mod forventet den 1. oktober 2023.

Som det fremgår af aktstykket, følger det af den almindelige praksis for DUT-reserverne, at uforbrugte reserverede midler bortfalder ved årsafslutning i forbindelse med bevillingsafregningen.

Henset til størrelsen på de uforbrugte midler har social- og boligministeren anmodet Finansudvalget om tilslutning til at omprioritere midlerne til § 35.11.19.

Regeringsreserve, hvorfra regeringen kan overføre midlerne til andre formål.

Partierne bag »Aftale om Børnene Først« er hverken blevet involveret eller orienteret, før aktstykket blev fremsendt til Finansudvalget.

Hvorfor det forholder sig således, vil ministeren direkte adspurgt ikke forholde sig til, jf. Finansudvalget, § 15, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, aktstykke nr. 68, svar på spørgsmål 4.

Regeringen har i stedet valgt selv at omprioritere midlerne, dog uden at være åben herom.

Med aktstykke nr. 79 af 6. december 2023 anmoder regeringen nemlig samtidig Finansudvalget om tilslutning til at nedskrive en række reserver, herunder 397 mio. kr. på § 35.11.19.

Regeringsreserve, til finansieringen af et mindreprovenu på i alt 670 mio. kr. i 2023 fra indførelse af en stigningsbegrænsning på dækningsafgiften med 10 pct., som blev aftalt i forbindelse med »Aftale om øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger«, som er indgået den 10. november 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Radikale Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Denne form for krydsfinansiering finder forslagsstillerne uacceptabel, særlig fordi regeringen ikke vil anerkende, at der er tale om en krydsfinansiering.

I svar på aktstykke nr. 68 – spørgsmål 3 fremgår: »De enkelte dispositioner behandles særskilt, og midlerne, der tilføres regeringsreserven ved aktstykke nr. 68 kan således ikke siges at finansiere tilsvarende specifikke udgifter.« Samtidig fremgår det af svar på aktstykke nr. 68 – spørgsmål 4: »De dispositioner fra regeringsreserven, der er forelagt Finansudvalget, indebærer samlet set, at regeringsreserven vil være næsten fuldt udmøntet ved udgangen af 2023.

Det er således en forudsætning for udmøntningen af øvrige dispositioner med konsekvenser for § 35.11.19.

Regeringsreserven, at aktstykke nr. 60 og nr. 68 tiltrædes.« Forslagsstillerne er klar over, at det er særskilte dispositioner, men der er utvetydigt en direkte kobling mellem de to dispositioner.

Alt i alt finder forslagsstillerne, at det er en uordentlig måde at føre politik, når man dels ikke inddrager aftalekredsen i udmøntning af uforbrugte midler, og dels ikke vil spille med åbne kort i forhold til, hvad midlerne skal bruges til.