Legislator Case Law & Legislation
20231BB00077 DK

Forslag til folketingsbeslutning om en afgift på brugen af privatfly

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2023 77 Valid

Fremsat den 15. november 2023 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om en afgift på brugen af privatfly

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Søren Egge Rasmussen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en afgift på brugen af privatfly.

(Beslutningsforslag nr. B 77)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2023 77 Valid

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde et forslag, der lægger en høj klimaafgift på brugen af privatfly med fossilt brændstof i Danmark, som ikke kan begrundes ud fra sundhedshensyn, særlige nationale interesser og nødsituationer, og som ikke vedrører mindre propeldrevne fly.

BSF B#LOKDOK41 2023 77 Valid

Baggrund og formål

Enhedslisten ønsker et opgør med jetsettets klimaskadelige privatfly.

Derfor foreslår Enhedslisten en afgift, som har til formål at fjerne stort set al indenrigsflyvning med private fly og langt størstedelen af udenrigsflyvninger til og fra Danmark med private fly.

Forslaget undtager flyvninger, der kan begrundes af sundhedshensyn, særlig national interesse og nødsituationer.

Samtidig fritages mindre propeldrevne flyvemaskiner uden trykkabine og med plads til mindre end fem passagerer.

Enhedslisten foreslår med afgiften på privatfly, at Danmark følger Italien, som har indført en luksusafgift på privatfly (»Italian Aero Taxi Tax«, www.fccaviation.com/regulation/italy/aero-taxi-tax), og Labourpartiet i Storbritannien, som har foreslået at forbyde private flyvninger med fossilt brændstof til og fra Storbritannien fra 2025 (»Labour explores plans to ban private jets from UK airports from 2025«, www.theguardian.com, den 4. november 2019).

Fakta om privatflyvning

De private fly forurener op mod 14 gange så meget som en almindelig flyvetur pr. passager, og antallet af privatflyvninger globalt ser kun ud til at stige (»De superrige flyver privatfly som aldrig før, og det er dårligt nyt for klimaet«, danwatch.dk, den 11. marts 2022).

Fra 2005 til 2019 er private flyvninger således steget med 31 pct. (»Rising use of private jets sends CO 2 emissions soaring«, www.transportenvironment.org, den 27. maj 2021), og der har i 2022 været flere privatflyvninger globalt end nogensinde før (»Salget af privatfly boomer i år«, www.bt.dk, den 5. maj 2023).

Allerede i 2016 udledte private flyvninger omkring 40 mio. t CO 2 på verdensplan, hvilket ca. svarede til hele Danmarks samlede kulstofudledninger samme år (»The global scale, distribution and growth of aviation: Implications for climate change«, Stefan Gossling, Andreas Humpe, Global Environmental Change, Volume 65, 2020, 102194).

Med en fortsat stigning i antallet af flyvninger med privatfly må det forventes, at udledningerne ligeledes vil stige.

Afgiftsmodel

Enhedslisten foreslår en afgiftsmodel, hvor alle privatfly fremover skal betale en fast startafgift i danske lufthavne svarende til 50.000 kr. for flyvninger under 2.000 km og 100.000 kr. for flyvninger over 2.000 km.

Derudover skal der differentieres mellem små privatfly (under 15 t, maks.

6 passagerer) og store privatfly (fra 15 t, maks.

19 passagerer), så store privatfly ikke længere må foretage indenrigsflyvninger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →