Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en rapport om aktuelle tiltag, overvejelser og planer for nattog i hele Europa
Statutory Text (3 Articles)
Fremsat den 15. november 2023 af Jette Gottlieb (EL), Pelle Dragsted (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om udarbejdelse af en rapport om aktuelle tiltag, overvejelser og planer for nattog i hele Europa
Bemærkninger til forslaget
Skriftlig fremsættelse
Jette Gottlieb (EL)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte
Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en rapport om aktuelle tiltag, overvejelser og planer for nattog i hele Europa
(Beslutningsforslag nr. B 65)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2023-24 at udarbejde en rapport om aktuelle tiltag, overvejelser og planer for nattog i hele Europa.
En problemformulering fremlægges for forligskredsen inden udgangen af 2023 med henblik på forberedelse af hurtig implementering af forslagene.
Folketinget pålægger regeringen snarest at udarbejde en rapport om de aktuelle tiltag, overvejelser og planer, der er for nattog i hele Europa, og hvordan Danmark kan bidrage til den overordnede udvikling af den europæiske nattogsdrift.
Rapporten skal indeholde et overslag over, hvad det vil koste i årlige driftsudgifter at koble sig på alle disse potentielle nattogsforbindelser.
Der ønskes en rapport baseret på alle initiativer på nattogsområdet, som kunne være relevante i dansk sammenhæng.
Rapporten skal sikre et kvalificeret grundlag for at beslutte, hvilke initiativer der er nødvendige for at koble Danmark på den europæiske nattogsdrift på den mest hensigtsmæssige måde.
Der blev i »Aftale om Infrastrukturplan 2035« aftalt dansk deltagelse i et samarbejde om internationale nattog med en vision om, at der igen skulle være nattog fra Danmark til destinationer i Europa allerede fra august 2022.
Regeringen understøttede på det tidspunkt et initiativ fra de svenske myndigheder om at etablere to ruter: Malmø-Bruxelles og Stockholm-Hamborg, begge med stop på vej gennem Danmark (»Aftale om Infrastrukturplan 2035«, side 28, boks 19«).
Dette samarbejde er dog desværre ikke blevet til noget.
Regeringen bør fortsat understøtte arbejdet med nattogsløsninger mellem hovedstæderne i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Finansieringen af udarbejdelse af rapporten om nattog i Europa foreslås taget fra de årlige 5 mio. kr. ubrugte midler, der blev afsat i finansloven for 2021 til etablering af nattog i Danmark koordineret med Sverige, Tyskland og Belgien, jf. »Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Udmøntning af reserve til initiativer inden for kollektiv trafik, 2. april 2020«.