Forslag til folketingsbeslutning om en analyse af konsekvenser af privatiseringer på sundhedsområdet og øget brug af sundhedsforsikringer

Fremsat den 15. november 2023 af Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om en analyse af konsekvenser af privatiseringer på sundhedsområdet og øget brug af sundhedsforsikringer

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Pelle Dragsted (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en analyse af konsekvenser af privatiseringer på sundhedsområdet og øget brug af sundhedsforsikringer.

(Beslutningsforslag nr. B 54)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at gennemføre en analyse af konsekvenserne af privatiseringer på sundhedsområdet og den øgede anvendelse af sundhedsforsikringer.

Analysen skal være færdiggjort og drøftet med Folketingets partier senest den 1. juni 2024.

Formålet er at sikre, at udviklingstendenser i sundhedsvæsenet og forslag til ændringer som resultat af bl.a. Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger også bliver set i sammenhæng med og i lyset af konsekvenserne af øget privatisering og øget brug af sundhedsforsikringer på sundhedsområdet.

Kommende ændringer af sundhedsvæsenet skal ikke føre til øget ulighed i sundhed, tværtimod.

På baggrund af en henvendelse fra Sygehussamarbejdet (repræsentanter for faggrupperne på sygehusene) til Sundhedsstrukturkommissionen fremsættes dette beslutningsforslag om en analyse af konsekvenserne af privatiseringer på sundhedsområdet og den øgede brug af sundhedsforsikringer (Sygehussamarbejdets brev, september 2023, til Sundhedsstrukturkommissionen: »Øget privatisering må ikke føre til øget ulighed i sundhed«).

I SVM-regeringens regeringsgrundlag står der, at social og geografisk ulighed i sundhedsvæsenet skal reduceres, og at brug af privat kapacitet ikke må gå ud over de grundlæggende værdier i vores offentlige sundhedsvæsen.

Desværre sker det modsatte: Uligheden i sundhed stiger.

Der sker en eksplosiv vækst i antallet af private sundhedsforsikringer.

I regeringsgrundlaget fremgår det også, at der skal igangsættes en bred offentlig debat om sundhedsvæsenet.

Forslagsstillerne ønsker, at flere perspektiver og mere viden inddrages i en sådan debat.

Forslagsstillerne mener, at der er behov for en analyse af, hvad de private sundhedsforsikringer reelt betyder for patienter, for overbehandling af bestemte grupper, for brug af ressourcer i det offentlige og ikke mindst for uligheden.

Medarbejdere i sundhedsvæsenet angiver, at de allerede oplever udfordringer, f.eks.

Analysen skal være færdig og drøftet med Folketingets partier, inden følgelovgivning til Sundhedsstrukturkommissionens beslutningsgrundlag igangsættes.

Det er på denne baggrund, at forslagsstillerne med dette beslutningsforslag vil pålægge regeringen at gennemføre en analyse af konsekvenserne af privatisering og sundhedsforsikringer på sundhedsområdet, der færdiggøres og drøftes med Folketingets partier senest den 1. juni 2024.

-

når offentligt ansatte læger bruger tid og ressourcer på at visitere forsikringskunder,

-

når forsikrede og deres børn kan få langt hurtigere hjælp hos f.eks. en privat psykiater end i det offentlige, samtidig med at det private dræner det offentlige for vigtige personalegrupper, og

-

når forsikrede får lavet scanninger eller andre undersøgelser i det private og efterfølgende kræver, at det offentlige reagerer på dem.

Konsekvensen er, at den forsikrede kommer foran i køen, måske på bekostning af andre med større behov, og at samfundet bruger dobbeltressourcer på borgeren.