Legislator Case Law & Legislation
20231BB00006 DK

Forslag til folketingsbeslutning om at skærpe dyrevelfærdslovens straffebestemmelser

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2023 6 Valid

Fremsat den 4. oktober 2023 af Kim Edberg Andersen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Forslag til folketingsbeslutning

om at skærpe dyrevelfærdslovens straffebestemmelser

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Kim Edberg Andersen (NB)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at skærpe dyrevelfærdslovens straffebestemmelser.

(Beslutningsforslag nr. B 6)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2023 6 Valid

Folketinget pålægger regeringen at igangsætte et gennemsyn af dyrevelfærdslovens regler om frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr for både fysiske og juridiske personer, der har gjort sig skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr.

Regeringen pålægges at indkalde de partier, som stemmer for dette beslutningsforslag, til forhandlinger om den nærmere udformning af undersøgelsen.

På grundlag af resultaterne af undersøgelsen pålægges regeringen at skærpe dyrevelfærdslovens straffebestemmelser og at fremsætte et lovforslag herom inden udgangen af 2024.

BSF B#LOKDOK41 2023 6 Valid

En sag fra Skals, som er omtalt på TV 2 (»Hesteavler har fået enorme bøder for vanrøgt af dyr – eksperter kalder det uhørt«, nyheder.tv2.dk, den 13. september 2023) giver anledning til at tro, at dyrevelfærdslovens straffebestemmelser bør underkastes et gennemsyn.

Det er forslagsstillernes holdning, at sagen viser, at muligheden for at frakende juridiske personer retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr er indrettet uhensigtsmæssigt og bør undersøges med henblik på ændring.

Sagen med hesteavleren fra Skals viser konkret, at det er muligt at begå omfattende dyremishandling over en årrække, uden at bøde- eller straffeniveauet afskrækker nok til at forhindre fortsat dyremishandling.

I sagen var bøder i størrelsesordenen 140.000 kr. i 2018, 200.000 kr. i 2020 og 225.000 kr. i 2022 ikke egnede til at standse det pågældende stutteri.

Med andre ord er de nuværende lovregler ikke egnede til at forhindre omfattende og gentagen dyremishandling.

Derudover har sagen vist, at både politiet og Fødevarestyrelsen har måttet anvende omfattende ressourcer som følge af et gravearbejde ved Stutteri Viegård i Skals.

En sådan situation er således, ud over det etiske aspekt, også dybt uønskelig af ressourcemæssige årsager.

Regeringen forpligtes derfor med dette beslutningsforslag til at foretage et gennemsyn af dyrevelfærdsloven, der omfatter, men ikke nødvendigvis er begrænset til, regler om

Regeringen pålægges at indkalde partier, som stemmer for dette beslutningsforslag, til forhandlinger om den nærmere undersøgelses udformning.

Beslutningsforslagets formål er at lede frem til en lovændring, der skal sikre en mere effektiv lovgivning og en bedre indsats for dyrevelfærd.

BSF B#LOKDOK41 2023 6 Valid

-

frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr for fysiske og juridiske personer,

-

at der i denne forbindelse skal ske et gennemsyn af, hvorvidt bøde- og fængselsstraf er egnet til at fremme dyrevelfærden som forudsat i lovgivningen over for fysiske og juridiske personer, og

-

gennemsyn af myndighedernes indsats for at se om den er hensigtsmæssig eller kan forbedres.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →