Legislator Case Law & Legislation
202317L01020 DK

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

ÆF2 L#LOKDOK35 2023 159 Valid

Ændringsforslag stillet den 27. maj 2024 uden for tilføjelse til betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven)

[af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)]

ÆF2 L#LOKDOK35 2023 159 Valid

Til § 4

Af kulturministeren

1)

Stk. 4 affattes således

Stk. 4.

Investeringer anses som foretaget i nyt dansk indhold, når 75 pct. af produktionsmaterialet for europæisk producerede film, serier eller dokumentarer er på dansk.

[Ændret definition af nyt dansk indhold]

ÆF2 L#LOKDOK35 2023 159 Valid

Til nr. 1

Det fremgår af lovforslagets § 4, stk. 4, at en investering anses som foretaget i nyt dansk indhold, når 75 pct. af produktionsmaterialet for europæisk producerede film, serier eller dokumentarer er på dansk og derudover opfylder mindst ét af følgende kriterier: 1) Mere end 50 pct. af produktionens budget er forbrugt i Danmark.

2) Mere end 50 pct. af produktionens optagelser finder sted i Danmark.

Lovforslaget er den 2. februar 2024 notificeret til Europa-Kommissionen i henhold til artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (informationsproceduredirektivet).

Europa-Kommissionen er i henhold til informationsproceduredirektivets artikel 5, stk. 2, den 6. maj 2024 kommet med en udtalelse til lovforslaget.

Europa-Kommissionen har peget på, at særlig kravet i § 4, stk. 4, om at enten halvdelen af den enkelte produktions budget skal være forbrugt i Danmark, eller at mere end halvdelen af den enkelte produktions optagelser skal finde fysisk sted i Danmark, anses for vanskelig foreneligt med den frie udveksling af tjenesteydelser.

Det foreslås på den baggrund, at krav til, hvor produktionen skal finde sted, og hvor produktionsbudgettet skal forbruges, udgår.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →