Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år (Udmøntning af dele af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge
Table of Provisions (20)
Statutory Text (20 Articles)
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 23. maj 2024
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år
(Udmøntning af dele af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol)
[af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]
1.
Ændringsforslag
Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 14 ændringsforslag til lovforslaget.
2.
Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et andet mindretal i udvalget (DF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3.
Ændringsforslag
Ændringsforslag
Bemærkninger
5.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. april 2024 og var til 1. behandling den 3. maj 2024.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 8. februar 2024 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag 180.
Den 25. april 2024 sendte indenrigs- og sundhedsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg
(S)
Birgitte Vind
(S)
Camilla Fabricius
(S)
Flemming Møller Mortensen
(S)
Tanja Larsson
(S)
Maria Durhuus
(S)
Matilde Powers
(S)
nfmd.
Rasmus Horn Langhoff
(S)
Sara Emil Baaring
(S)
Christoffer Aagaard Melson
(V)
Lars Christian Lilleholt
(V)
Heidi Bank
(V)
Monika Rubin
(M)
Nanna W.
Gotfredsen
(M)
Lars Arne Christensen
(M)
fmd.
Jens Henrik Thulesen Dahl
(DD)
Marlene Harpsøe
(DD)
Louise Brown
(LA)
Helena Artmann Andresen
(LA)
Per Larsen
(KF)
Lise Bertelsen
(KF)
Kim Edberg Andersen
(DD)
Mette Thiesen
(DF)
Kirsten Normann Andersen
(SF)
Anne Valentina Berthelsen
(SF)
Mads Olsen
(SF)
Runa Friis Hansen
(EL)
Stinus Lindgreen
(RV)
Helene Liliendahl Brydensholt
(ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
50
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
22
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
(DD)
16
Socialistisk Folkeparti
(SF)
15
Liberal Alliance
(LA)
15
Moderaterne
(M)
14
Det Konservative Folkeparti
(KF)
10
Enhedslisten
(EL)
9
Radikale Venstre
(RV)
7
Dansk Folkeparti
(DF)
7
Alternativet
(ALT)
5
Siumut
(SIU)
1
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
5
Til § 1
Af indenrigs- og sundhedsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og DF)
1)
Nr. 3 affattes således
3.
I § 2 indsættes som nr. 32
32)
Alderskontrolsystem: Et it-system, der entydigt bekræfter elektronisk, at forbrugerens alder er inden for aldersgrænsen.
[Sproglig ændring]
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og DF)
2)
I den under nr. 6 foreslåede § 35 a ændres i stk. 1 »hvis der er grund til at antage« til: »hvis styrelsen har grund til at antage«.
[Præcisering af ansvarlig myndighed]
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og DF)
3)
I den under nr. 6 foreslåede § 35 a ændres i stk. 1 »genstanden« til: »produktet«.
[Sproglig præcisering]
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og DF)
4)
I den under nr. 6 foreslåede § 35 b ændres i stk. 1 og 2 »hvis der er grund til at antage« til: »hvis forvaltningen har grund til at antage«.
[Præcisering af ansvarlig myndighed]
Til § 2
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og DF)
5)
Nr. 3 affattes således
3.
I § 2 indsættes som nr. 12
12)
Alderskontrolsystem: Et it-system, der entydigt bekræfter elektronisk, at forbrugerens alder er inden for aldersgrænsen.
[Sproglig ændring]
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og DF)
6)
Nr. 8 affattes således
8.
I § 19, stk. 1, indsættes som 2. pkt.
Told- og skatteforvaltningen bistår med kontrol af, at reglerne i kapitel 7 a overholdes.
[Sproglig præcisering]
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og DF)
7)
I det under nr. 9 foreslåede § 19, stk. 3, indsættes efter »kontrollen med«: »overholdelse af«.
[Sproglig præcisering]
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og DF)
8)
I det under nr. 9 foreslåede § 19, stk. 4, ændres »ved lovovertrædelsen« til: »ved kontrolkøbet«.
[Sproglig præcisering]
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og DF)
9)
I den under nr. 10 foreslåede § 22 a ændres i stk. 1 »hvis der er grund til at antage« til: »hvis styrelsen har grund til at antage«.
[Præcisering af ansvarlig myndighed]
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og DF)
10)
I den under nr. 10 foreslåede § 22 a ændres i stk. 1 »genstanden« til: »produktet«.
[Sproglig præcisering]
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og DF)
11)
I den under nr. 10 foreslåede § 22 b ændres i stk. 1 og 2 »hvis der er grund til at antage« til: »hvis forvaltningen har grund til at antage«.
[Præcisering af ansvarlig myndighed]
Til § 3
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og DF)
12)
I det under nr. 9 foreslåede § 2 b, stk. 4, indsættes efter »kontrollen med«: »overholdelse af«.
[Sproglig præcisering]
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og DF)
13)
I det under nr. 9 foreslåede § 2 b, stk. 5, ændres »ved lovovertrædelsen« til: »ved kontrolkøbet«.
[Sproglig præcisering]
Til § 5
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og DF)
14)
Efter nr. 1 indsættes
01.
I § 6, stk. 1, udgår »og 3«.
[Konsekvensændring]
Til nr. 1
Ændringsforslaget vil indebære, at der foretages en sproglig ændring af § 2, nr. 32.
Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring, og definitionen skal fortsat gennemføre den tilsvarende definition af et alderskontrolsystem i tobaksvaredirektivets artikel 2, nr. 36, i dansk ret.
Til nr. 2
Det fremgår af det foreslåede § 35 a, stk. 1, som affattet ved lovforslaget § 1, nr. 6, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage beslaglæggelse af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, hvis der er grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres.
Ændringsorslaget vil indebære, at det præciseres, at det er Sikkerhedsstyrelsen, der vurderer, om der er grund til at antage, at tobaksvarer m.v. er i strid med de strafbelagte regler.
Til nr. 3
Ændringsforslaget vil indebære, at der foretages en sproglig præcisering, så begrebet produkt bruges konsekvent i bestemmelsen.
Ordet produkt er dækkende for både tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse.
Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 4
Det fremgår af den foreslåede § 35 b, stk. 1, som affattet ved lovforslaget § 1, nr. 6, at Told- og skatteforvaltningen kan tage tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v. med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen med henblik på beslaglæggelse, hvis der er grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan Told- og skatteforvaltningen tage tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, som er under transport ind i det danske toldområde fra øvrige dele af EU᾽s toldområde eller fra et land uden for EU, i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen, hvis der er grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.
Ændringsforslaget vil indebære, at det præciseres, at det er Told- og Skatteforvaltningen, der vurderer, om der er grund til at antage, at tobaksvarer m.v. er i strid med de strafbelagte regler.
Til nr. 5
Ændringsforslaget vil indebære, at der foretages en sproglig ændring af § 2, nr. 12.
Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring, og definitionen skal fortsat gennemføre den tilsvarende definition af et alderskontrolsystem i tobaksvaredirektivets artikel 2, nr. 36, i dansk ret.
Til nr. 6
Det foreslås, at § 19, stk. 1, 2. pkt. affattes på ny, således at Told- og skatteforvaltningen bistår med kontrol af, at reglerne i kapitel 7 a overholdes.
Ændringsforslaget vil indebære, at der foretages en sproglig præcisering af § 19, stk. 1, 2. pkt. Der er således ikke tale om en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 7
Det fremgår af den foreslåede § 19, stk. 3, som affattet ved lovforslaget § 2, nr. 9, at Sikkerhedsstyrelsen i perioden fra den 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2026 som led i kontrollen med kravene i § 15, stk. 1 og 2, kan gøre brug af unge kontrolkøbere med skjult identitet, når der forinden ikke med rimelig grund er mistanke om, at der fra butikken, hvor der foregår detailsalg, sker salg til personer under aldersgrænsen.
Ændringsforslaget vil indebære, at der foretages en sproglig præcisering.
Der er således ikke tale om en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 8
Det fremgår af den foreslåede § 19, stk. 4, som affattet ved lovforslaget § 2, nr. 9, at Sikkerhedsstyrelsen ved kontrol efter stk. 3 ikke må påvirke væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen, herunder bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed.
Ændringsforslaget vil indebære, at der foretages en sproglig præcisering, således at det ikke forudsættes i bestemmelsen, at der er en lovovertrædelse.
Der er således ikke tale om en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 9
Det fremgår af det foreslåede § 22 a, stk. 1, som affattet ved lovforslaget § 2, nr. 10, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage beslaglæggelse af elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen disse, hvis der er grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres.
Ændringsforslaget vil indebære, at det præciseres, at det er Sikkerhedsstyrelsen, der vurderer, om der er grund til at antage at elektroniske cigaretter m.v. er i strid med de strafbelagte regler.
Til nr. 10
Ændringsforslaget vil indebære, at der foretages en sproglig præcisering, så begrebet produkt bruges konsekvent i bestemmelsen.
Ordet produkt er dækkende for både elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen disse.
Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 11
Det fremgår af den foreslåede § 22 b, stk. 1, som affattet ved lovforslaget § 2, nr. 10, at Told- og skatteforvaltningen kan tage elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen disse, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v., i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen med henblik på beslaglæggelse, hvis der er grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan Told- og skatteforvaltningen tage elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen disse, som er under transport ind i det danske toldområde fra øvrige dele af EU᾽s toldområde eller fra et land uden for EU, i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen, hvis der er grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.
Ændringsforslaget vil indebære, at det præciseres, at det er Told- og Skatteforvaltningen, der vurderer, om der er grund til at antage, at elektroniske cigaretter m.v. er i strid med de strafbelagte regler.
Til nr. 12
Det fremgår af den foreslåede § 2 b, stk. 4, som affattet ved lovforslaget § 3, nr. 9, at Sikkerhedsstyrelsen i perioden fra den 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2026 som led i kontrollen med kravene i § 1, stk. 1, § 2 og § 2 a, stk. 1, 2 og 4, samt regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, kan gøre brug af unge kontrolkøbere med skjult identitet, når der forinden ikke med rimelig grund er mistanke om, at der fra butikken, hvor der foregår detailsalg, sker salg til personer under aldersgrænsen.
Ændringsforslaget vil indebære, at der foretages en sproglig præcisering.
Der er således ikke tale om en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 13
Det fremgår af den foreslåede § 2 b, stk. 5, som affattet ved lovforslaget § 3, nr. 9, at Sikkerhedsstyrelsen ved kontrol efter stk. 4 ikke må påvirke væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen, herunder bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed.
Ændringsforslaget vil indebære, at der foretages en sproglig præcisering, således at det ikke forudsættes i bestemmelsen, at der er en lovovertrædelse.
Der er således ikke tale om en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 14
Med lovforslagets § 5, nr. 2, foreslås det at ophæve § 6, stk. 3, i lov nr. 738 af 13. juni 2023 om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love.
Der henvises i § 6, stk. 1, i lov nr. 738 af 13. juni 2023 om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love til lovens § 6, stk. 3.
Henvisningen er ikke blevet konsekvensrettet som følge af lovforslagets § 5, nr. 2.
Ændringsforslaget vil indebære, at der foretages en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 2, uden indholdsmæssig betydning.