Betænkning over Forslag til lov om udbygning af Øresundsmotorvejen
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Betænkning afgivet af Transportudvalget den 14. maj 2024
Betænkning
over
Forslag til lov om udbygning af Øresundsmotorvejen
[af transportministeren (Thomas Danielsen)]
1.
Ændringsforslag
Transportministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
2.
Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3.
Tilkendegivelse fra transportministeren
Transportministeren har over for udvalget anmodet om, at følgende affattelse af punkt 6.2 i lovforslaget om anlægsprojektets økonomiske implementeringskonsekvenser for det offentlige optages i udvalgets betænkning og dermed går i stedet for punkt 6.2 i den fremsatte version af lovforslaget
»6.2.
Anlægsprojektets økonomiske implementeringskonsekvenser for det offentlige
Implementeringskonsekvenserne for det offentlige vil omfatte alle aktiviteter for Sund & Bælt Holding A/S som bygherre, mens en række øvrige berørte myndigheder, herunder Tårnby Kommune og Københavns Kommune, skal behandle ansøgninger i relation til gennemførelse af anlægsprojekterne.
Det har vist sig dyrere at gennemføre anlægsprojektet end inden for den afsatte ramme.
Derfor tilføres der projektet 15 millioner kroner fra besparelser i forbindelse med Vejdirektoratets projekt om udbygning af E20 Amagermotorvejen.
Pengene skal være med til at finansiere lovforslagets støjisoleringspulje.
Efter færdiggørelsen af anlægsprojektet vil Sund & Bælt Holding A/S have opgaver med drift og vedligeholdelse af vejstrækningen, idet strækningen vil være reguleret af lov om Sund & Bælt Holding A/S.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovforslagets enkelte dele.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser.«
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
5.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2024 og var til 1. behandling den 10. april 2024.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transportministeren sendte den 15. december 2023 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag 89.
Den 2. april 2024 sendte transportministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.
Jens Joel
(S)
Malte Larsen
(S)
Maria Durhuus
(S)
Mette Reissmann
(S)
Rasmus Prehn
(S)
fmd.
Thomas Jensen
(S)
Thomas Monberg
(S)
Thomas Skriver Jensen
(S)
Trine Bramsen
(S)
Preben Bang Henriksen
(V)
Louise Elholm
(V)
Christoffer Aagaard Melson
(V)
Hans Christian Schmidt
(V)
Charlotte Bagge Hansen
(M)
Peter Have
(M)
Kenneth Fredslund Petersen
(DD)
Charlotte Munch
(DD)
Jens Meilvang
(LA)
nfmd.
Lars-Christian Brask
(LA)
Brigitte Klintskov Jerkel
(KF)
Mai Mercado
(KF)
Betina Kastbjerg
(DD)
Nick Zimmermann
(DF)
Sofie Lippert
(SF)
Signe Munk
(SF)
Anne Valentina Berthelsen
(SF)
Jette Gottlieb
(EL)
Stinus Lindgreen
(RV)
Torsten Gejl
(ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
50
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
22
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
(DD)
16
Socialistisk Folkeparti
(SF)
15
Liberal Alliance
(LA)
15
Moderaterne
(M)
14
Det Konservative Folkeparti
(KF)
10
Enhedslisten
(EL)
9
Radikale Venstre
(RV)
7
Dansk Folkeparti
(DF)
7
Alternativet
(ALT)
5
Siumut
(SIU)
1
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
5
Til § 7
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget
1)
I stk. 4 ændres »udføre ledningsarbejder« til: »lade ledningsarbejder udføre«.
[Ensartet sprogbrug i forhold til § 7, stk. 3]
Til § 9
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget
2)
I stk. 1 indsættes som 2. pkt.
Sund & Bælt Holding A/S står for udbetalingen af et tildelt tilskud.
[Ændring af, hvem der skal udbetale tilskud]
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget
3)
I stk. 4 ændres »det pågældende anlægsprojekt« til: »anlægsprojektet«.
[Sproglig ændring]
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget
4)
Stk. 8-10 udgår.
[Ændring af støjisoleringsordningen]
Til § 16
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget
5)
I stk. 1 udgår », medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning«.
[Præcisering af, at der kun kan gives bødestraf]
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en mindre sproglig ændring, så samme sprogbrug benyttes i § 7, stk. 4, og i § 7, stk. 3.
Forslaget ændrer ikke det materielle indhold.
Til nr. 2
Ændringen medfører, at det vil være Sund & Bælt Holding A/S, som skal stå for udbetalingen af et tildelt tilskud i stedet for Vejdirektoratet.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er en mindre sproglig ændring, som ikke ændrer det materielle indhold.
Til nr. 4
I det fremsatte lovforslag er det foreslået, at Vejdirektoratet efter indstilling fra Sund & Bælt Holding A/S udbetaler tilskud med de midler, der er indbetalt af A/S Øresund til Vejdirektoratet på baggrund af Europa-Kommissionens afgørelse C(2024) 959 af 13. februar 2024.
Det er ligeledes foreslået, at hvis der udbetales færre midler end dem der er indbetalt af A/S Øresund, tilbageføres de til statskassen.
Derudover er det også foreslået, at Sund & Bælt Holding A/S udbetaler resten af tilskuddet, hvis midlerne indbetalt af A/S Øresund ikke dækker.
Ændringen medfører, at det ikke vil være Vejdirektoratet, som står for udbetalingen af tilskuddet efter indstilling af Sund & Bælt Holding A/S.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at det efter fremsættelsen af lovforslaget har vist sig, at det beløb, som A/S Øresund skal tilbagebetale til staten på baggrund af Europa-Kommissionens afgørelse af 13. februar 2024, ikke kan anvendes til at finansiere støjisoleringsordningen.
Til nr. 5
Det foreslåede § 16, stk. 1, tager således sigte på tilfælde, hvor enten Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber eller disses entreprenører ikke efterkommer påbud udstedt efter lovens § 14.
Da det er tiltænkt, at det er en juridisk person, som skal kunne straffes, vil dette de facto også være bødestraf.