Betænkning over Forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygning af rute 15, Ringkøbing-Herning
Statutory Text (4 Articles)
Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. november 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygning af rute 15, Ringkøbing-Herning
[af transportministeren (Thomas Danielsen)]
1.
Ændringsforslag
Transportministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2.
Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til det stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3.
Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget om at udbygge motorveje i Danmark.
For det første er det en udbredt misforståelse, at trængselsproblemer kan løses med mere vejareal.
Al erfaring og forskning viser, at det er omvendt, da udvidelse af vejnettet fører til øget bilkørsel, hvilket medfører øget trængsel andre steder i vejnettet.
Enhedslisten ønsker, at trængslen bekæmpes ved at reducere biltrafikken, og hertil findes en række virkemidler, hvor en udbygning og billiggørelse af den kollektive trafik især kan fremhæves.
Hertil kommer for det andet, at udvidelsen af Kalundborgmotorvejen gennemføres på trods af negativ samfundsmæssig værdi, hvilket ellers altid blokerer for anlægsprojekter.
Men hensynet til store virksomheders ønsker vægter åbenbart tungere i denne sag og erstatter samfundsmæssig nytteværdi.
Dette sker, til trods for at virksomhederne også kunne betjenes af bedre kollektiv trafik, hvilket ikke er undersøgt.
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget stemmer imod lovforslaget, idet det er uansvarligt at udbygge motorveje i en situation med behov for akutte CO 2 -reduktioner.
Ressourcerne og midlerne bør bruges til at underbygge den bæredygtige transport, herunder cyklisme, delemobilitet og kollektiv transport.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
5.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til 1. behandling den 26. oktober 2023.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transportministeren sendte den 7. juli 2023 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag 240, folketingsåret 2022-23, 2. samling.
Den 6. oktober 2023 sendte transportministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 13 bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 8 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål til transportministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret 10 spørgsmål.
De resterende 2 spørgsmål forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.
Jens Joel
(S)
Malte Larsen
(S)
Maria Durhuus
(S)
Mette Reissmann
(S)
Rasmus Prehn
(S)
fmd.
Thomas Jensen
(S)
Thomas Monberg
(S)
Thomas Skriver Jensen
(S)
Trine Bramsen
(S)
Peter Juel-Jensen
(V)
Hans Andersen
(V)
Christoffer Aagaard Melson
(V)
Hans Christian Schmidt
(V)
Charlotte Bagge Hansen
(M)
Peter Have
(M)
Kenneth Fredslund Petersen
(DD)
Charlotte Munch
(DD)
Jens Meilvang
(LA)
nfmd.
Lars-Christian Brask
(LA)
Niels Flemming Hansen
(KF)
Mona Juul
(KF)
Kim Edberg Andersen
(NB)
Nick Zimmermann
(DF)
Sofie Lippert
(SF)
Signe Munk
(SF)
Anne Valentina Berthelsen
(SF)
Jette Gottlieb
(EL)
Stinus Lindgreen
(RV)
Christina Olumeko
(ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
50
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
23
Socialistisk Folkeparti
(SF)
15
Moderaterne
(M)
14
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
(DD)
14
Liberal Alliance
(LA)
14
Det Konservative Folkeparti
(KF)
10
Enhedslisten
(EL)
9
Radikale Venstre
(RV)
7
Dansk Folkeparti
(DF)
7
Alternativet
(ALT)
5
Nye Borgerlige
(NB)
3
Siumut
(SIU)
1
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
4
Til § 11
Af transportministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB)
1)
I stk. 1 ændres »af vejanlæggene« til: »eller anlæg af projekterne«.
[Præcisering af, hvilke projekter der er omfattet af støjisoleringsordning]
Til nr. 1
Den tidligere formulering kunne give anledning til tvivl om, hvorvidt støjisoleringsordningen i § 11 udelukkende skulle gælde for udbygningsprojekterne omtalt i anlægslovens § 1, stk. 1.
For ikke at skabe tvivl om, at ordningen også skal gælde for anlægget af Kalundborgmotorvejens tredje etape, foreslås ændringen.