Legislator Case Law & Legislation
202313L00141 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Hjemtagelse af elevstøtte og præcisering af tilskudsbetingelser)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2023 141 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. maj 2024

Forslag

til

Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Hjemtagelse af elevstøtte og præcisering af tilskudsbetingelser)

LSV L#LOKDOK27 2023 141 Valid

§ 1

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, som ændret ved § 27 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 17 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer

1.

I § 7, stk. 6, indsættes som 2. og 3. pkt.

Forstanderen må ikke samtidig varetage den daglige ledelse af mere end én skole.

Børne- og undervisningsministeren kan i ganske særlige tilfælde fravige 2. pkt.

2.

I § 30, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

Ansøgning om elevstøtte indgives i en central it-løsning, elevstøtteløsningen, som Børne- og Undervisningsministeriet udvikler og driver, eller i elevstøtteløsningen via efterskolen.

3.

I § 30, stk. 2, udgår »efter ansøgning til efterskolen«.

4.

§ 30, stk. 2, nr. 5, affattes således

5)

Ved indgivelse af ansøgning skal der anvendes digitalt id eller oplyses elevens personnummer.

Endvidere gælder følgende om ansøgningen

a)

For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., skal begge forældre afgive en erklæring om samtykke til indhentning af oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3.

Forældrenes personnumre skal oplyses som led i ansøgningen.

b)

For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, og dennes eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., skal både forælderen og samleveren afgive en erklæring om samtykke til indhentning af oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen til brug for beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3.

Forælderens og den eventuelle samlevers personnummer skal oplyses som led i ansøgningen.

c)

Ansøges der om nedsættelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 6, nr. 2, skal der gives oplysninger om navn og personnummer på børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget.

Oplysningerne afgives af forældrene.

d)

Har elevens forældre eller eventuelle samlever, jf. litra b, ikke mulighed for at anvende elevstøtteløsningen, indhenter efterskolen oplysninger hos ansøgeren og forældre, som er nødvendige for beregning af det ugentlige støttebeløb, og gennemfører ansøgningsprocessen.

Forældrene og eventuelle samlever afgiver en erklæring om samtykke til indhentning af oplysninger, jf. 1. pkt., efter nærmere retningslinjer, der fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

e)

Kan elevstøtteløsningen ikke anvendes til at indhente person- og indkomstoplysninger hos Det Centrale Personregister og told- og skatteforvaltningen til beregningen af det ugentlige elevstøttebeløb, jf. stk. 3, indhenter efterskolen disse oplysninger hos elevens forældre, eventuelle samlever, jf. litra b, eller hos eleven, hvis denne er fyldt 19 år.

f)

For ansøgning om beregning af nyt støttebeløb på baggrund af forhold indtruffet efter kursets begyndelse, jf. § 33, stk. 1, 4. pkt., skal den efterladte forælder eller dennes eventuelle samlever eller den forælder, der efter bevilling af separation eller skilsmisse fortsat har samme bopæl som eleven, afgive en erklæring om samtykke til indhentning af nye oplysninger om pågældendes indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen i elevstøtteløsningen.

g)

Har den efterladte forælder eller dennes eventuelle samlever eller den forælder, der efter bevilling af separation eller skilsmisse fortsat har samme bopæl som eleven, jf. § 33, stk. 1, 4. pkt., ikke mulighed for at anvende elevstøtteløsningen, indhenter efterskolen samtykke til, at elevstøtteløsningen kan forespørge om det i litra f nævnte indkomstgrundlag hos told- og skatteforvaltningen, og der kan beregnes et nyt støttebeløb gennem elevstøtteløsningen.

Samtykke efter 1. pkt. afgives ved erklæring efter nærmere retningslinjer, der fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

5.

§ 30, stk. 3, 1. pkt., ophæves.

6.

I § 30, stk. 3, 2. pkt., der bliver 1. pkt., ændres »Styrelsen« til: »Børne- og undervisningsministeren«.

7.

I § 30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren giver meddelelse til skolen, elevens forældre og eventuelle samlever, jf. stk. 2, nr. 5, litra b, om det forventede ugentlige støttebeløb.

Børne- og undervisningsministeren sender en endelig støttemeddelelse til skolen, hvoraf det ugentlige støttebeløb for eleven fremgår, og en støttemeddelelse til elevens forældre og eventuelle samlever, jf. stk. 2, nr. 5, litra b, hvoraf støttebeløbet, grundlaget for beregningen af det ugentlige støttebeløb for eleven og reglerne for skattepligt af elevstøtten fremgår.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

8.

I § 30, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., udgår »at elevstøtten administreres af styrelsen, og«, og »styrelsen« ændres til: »ministeren«.

9.

§ 30, stk. 4, 4. pkt., der bliver stk. 5, 4. pkt., ophæves.

10.

I § 37, stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 5-7, ændres »§ 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt.« til: »§ 30, stk. 6, nr. 2, 1. pkt.«

11.

I § 50 ændres »§ 30, stk. 4« til: »§ 30, stk. 1«.

LSV L#LOKDOK27 2023 141 Valid

§ 2

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer

1.

I § 3, stk. 1, nr. 1, ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«

2.

I § 5, stk. 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

3.

I § 11, stk. 3, 1. pkt., og § 24, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

4.

I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

Staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter mellem skole og hjem af elever inden for de bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove.

Af bevillingen som nævnt i 1. pkt. ydes et særskilt tilskud til Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig til styrkelse af mobiliteten for elever på tyske mindretalsskoler.

Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig fordeler tilskuddet til skolerne.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

5.

I § 36 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »start«: », jf. dog 3. pkt.«

6.

I § 36 d, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

Ansøgningsfristen, jf. 2. pkt., gælder ikke for en fri grundskole, der ansøger om at videreføre et allerede godkendt skoletilbud på en småø, jf. stk. 1.

7.

I § 36 d, stk. 4, 1. pkt., ændres »oprette« til: »have«.

LSV L#LOKDOK27 2023 141 Valid

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2-11, træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte, at lovens § 1, nr. 2-11, helt eller delvis ikke finder anvendelse, hvis forsinkelse i udviklingen af den centrale it-løsning, elevstøtteløsningen, jf. § 30, stk. 1, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, gør det nødvendigt.

Ministeren fastsætter i givet fald, i hvilket omfang de hidtil gældende regler finder anvendelse.

Stk. 4.

Regler udstedt i medfør af § 30, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 30, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. denne lovs § 1, nr. 7.

LSV L#LOKDOK27 2023 141 Valid

§ 4

Stk. 1.

§ 1, nr. 2-11, finder ikke anvendelse på ansøgninger om statslig elevstøtte til elever på kurser, der påbegyndes før den 1. august 2026, jf. dog stk. 2.

For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte, at lovens § 1, nr. 2-11, finder anvendelse på ansøgninger om statslig elevstøtte til elever, der påbegynder kurser den 1. august 2025 eller senere på bestemte skoler.

Ministeren fastsætter, hvilke skoler der er omfattet af 1. pkt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →