Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Anvendelse af digitale redskaber i dagtilbud og private pasningsordninger)
Statutory Text (3 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. maj 2024
Forslag
til
Lov om ændring af dagtilbudsloven
(Anvendelse af digitale redskaber i dagtilbud og private pasningsordninger)
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1771 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer
1.
Efter § 8 indsættes
§ 8 a.
I alderssvarende dagtilbud til børn mellem 0 og 2 år kan digitale redskaber kun i helt særlige tilfælde anvendes i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljø, jf. § 8, stk. 3.
Stk. 2.
I alderssvarende dagtilbud til 3-årige børn og indtil skolestart kan digitale redskaber kun anvendes i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljø, jf. § 8, stk. 3, hvis det fagligt kan begrundes.
Stk. 3.
Det pædagogiske personales anvendelse af digitale redskaber i arbejdet med sprogvurdering og eventuel sprogstimulering af børn, jf. § 11, er ikke omfattet af stk. 1 og 2.
2.
Efter § 81 b indsættes
§ 81 c.
I private pasningsordninger for børn mellem 0 og 2 år kan digitale redskaber kun i helt særlige tilfælde anvendes i den private pasningsordnings læringsmiljø, jf. § 81 a, stk. 1.
Stk. 2.
I private pasningsordninger for 3-årige børn og indtil skolestart kan digitale redskaber kun anvendes i den private pasningsordnings læringsmiljø, jf. § 81 a, stk. 1, hvis det fagligt kan begrundes.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.