Legislator Case Law & Legislation
202313L00019 DK

Forslag til Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

LSV L#LOKDOK26 2023 19 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. november 2023

Forslag

til

Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup

LSV L#LOKDOK26 2023 19 Valid

§ 1.

Udviklingen af Københavns Lufthavn, Kastrup, skal ske inden for rammerne af denne lov.

LSV L#LOKDOK26 2023 19 Valid

§ 2.

Udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup, skal ske inden for lufthavnens nuværende areal, jf. bilag 1.

Stk. 2.

Arealet for Københavns Lufthavn, Kastrup, jf. bilag 1, må ikke formindskes ved frasalg, ubetinget langtidsudlejning el.lign., jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Transportministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 2.

LSV L#LOKDOK26 2023 19 Valid

§ 3.

Banesystemet i Københavns Lufthavn, Kastrup, skal som minimum omfatte følgende

1)

Et hovedbanesystem bestående af to parallelle start- og landingsbaner med mulighed for start i og landing fra sydvestlig og nordøstlig retning.

2)

En start- og landingsbane med mulighed for start i og landing fra sydøstlig retning (en tværbane).

LSV L#LOKDOK26 2023 19 Valid

§ 4.

Arealet for Københavns Lufthavn, Kastrup, jf. bilag 1, inddeles foruden start- og landingsbaner i nordafsnittet, østafsnittet og sydafsnittet.

Stk. 2.

Arealet i Københavns Lufthavn, Kastrup, jf. bilag 1, anvendes til anlæg, bygninger og faciliteter med tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Arealanvendelsesbegrænsningen i stk. 2 finder ikke anvendelse for de områder i nordafsnittet, som er beliggende nord for Lufthavnsboulevarden, Ellehammersvej og Kystvejen, og de områder i østafsnittet, som er beliggende øst for Kystvejen, jf. markeringen i bilag 1, og disse områder er dermed alene underlagt begrænsninger i medfør af relevant planlovgivning m.v.

Stk. 4.

Passagerterminaler med tilhørende standpladsområde og hertil tilknyttede passagervendte funktioner placeres fortrinsvis i nordafsnittet.

Passagerterminaler skal placeres og indrettes, så der er direkte og fremkommelige forbindelser til kollektiv trafik.

Stk. 5.

Luftfragtfaciliteter med tilhørende standpladsområde og øvrige logistikrelaterede funktioner placeres i udgangspunktet i østafsnittet.

LSV L#LOKDOK26 2023 19 Valid

§ 5.

Transportministeren kan efter forhandling med ministeren for landdistrikter og miljøministeren fastsætte nærmere regler for varetagelse af plan- og miljøhensyn i forbindelse med drift og udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup.

LSV L#LOKDOK26 2023 19 Valid

§ 6.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2.

Lov om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 9. april 1992, ophæves.

Stk. 3.

Loven finder ikke anvendelse på eksisterende lovlig anvendelse af arealet i Københavns Lufthavn, Kastrup.

For sådan anvendelse finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →