Forslag til Lov om fravigelse af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune

Fremsat den 25. april 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om fravigelse af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune

Bemærkninger til lovforslaget

§ 1.

Formålet med denne lov er at fravige begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, jf. stk. 2, med henblik på at skabe mulighed for anvendelsen af arealerne til boligformål.

Stk. 2.

Arealerne nævnt i stk. 1 omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.

§ 2.

Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder ikke for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

Kapitel 2

Fravigelse af fredning

Kapitel 3

Grøn kile

Kapitel 4

Fravigelse af visse beskyttelseslinjer

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 3.

Arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår af den indre grønne kile, som er afgrænset i landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019).

Stk. 2.

De arealer, som udgår af den indre grønne kile, jf. stk. 1, erstattes med et areal beliggende i Nordhavnstippen i Københavns Kommune matrikelnummer 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København, jf. bilag 4 og 5.

§ 4.

§§ 16 og 18 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5.

Stk. 2.

§ 17 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.

§ 5.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Koordinaterne til bilag 1-4 (Alle koordinater er i ETRS89 / UTM zone 32N og viser pkt. nr., E meter og N meter)

Matr.nr. 1702 Husum, København (jf. bilag 1)

A: 718389.470;

6180310.753

B: 718402.342;

6180314.727

C: 718405.358;

6180315.088

D: 718408.304;

6180314.360

E: 718409.632;

6180313.612

F: 718414.663;

6180309.911

G: 718419.451;

6180305.901

H: 718423.979;

6180301.598

I: 718428.228;

6180297.019

J: 718432.181;

6180292.183

K: 718434.910;

6180288.940

L: 718437.922;

6180285.959

M 718440.960;

6180283.457

N 718455.400;

6180266.500

O 718445.700;

6180254.900

P 718439.500;

6180244.500

Q 718431.600;

6180225.100

R 718430.065;

6180216.199

S 718452.019;

6180216.561

T 718453.300;

6180225.600

U 718458.600;

6180238.800

V 718466.300;

6180248.900

W 718474.350;

6180256.847

X 718473.318;

6180252.847

Y 718466.658;

6180225.064

Z 718464.765;

6180217.611

AA: 718415.586;

6180256.195

AB: 718375.400;

6180273.556

AC: 718356.827;

6180238.311

AD: 718407.374;

6180215.825

AE: 718457.146;

6180216.645

AF: 718411.486;

6180218.675

AG: 718428.060;

6180219.885

AH: 718375.521;

6180431.018

AI: 718391.515;

6180461.359

AJ: 718468.372;

6180389.701

Matr.nr. 3636 Husum, København (jf. bilag 2)

A: 718473.318;

6180252.847

B: 718474.908;

6180252.755

C: 718501.590;

6180243.170

D: 718508.903;

6180263.108

E: 718508.113;

6180264.546

F: 718703.746;

6180192.110

G: 718703.411;

6180192.102

H: 718686.279;

6180091.624

I: 718686.007;

6180091.752

J: 718669.761;

6180099.437

K: 718620.372;

6180120.487

L: 718561.428;

6180142.430

M: 718543.834;

6180194.115

N: 718512.251;

6180224.244

O: 718464.765;

6180217.611

P: 718468.372;

6180232.468

Q: 718492.496;

6180221.734

Matr.nr. 3368b Husum, København (jf. bilag 3)

A: 719152.674;

6180136.662

B: 719154.142;

6180136.582

C: 719193.590;

6180134.491

D: 719277.117;

6180130.246

E: 719292.912;

6180129.663

F: 719314.501;

6180130.692

G: 719333.135;

6180132.532

H: 719352.306;

6180135.912

I: 719369.019;

6180140.160

J: 719380.750;

6180143.643

K: 719380.862;

6180143.370

L: 719383.565;

6180136.767

M: 719383.622;

6180136.614

N: 719369.911;

6180131.093

O: 719359.431;

6180127.653

P: 719345.314;

6180123.674

Q: 719331.829;

6180120.771

R: 719316.956;

6180117.315

S: 719291.848;

6180112.586

T: 719275.966;

6180110.157

U: 719256.433;

6180107.840

V: 719238.217;

6180105.898

W: 719217.509;

6180105.346

X: 719195.149;

6180103.658

Y: 719186.774;

6180104.518

Z: 719151.050;

6180104.138

AA: 719150.628;

6180105.578

AB: 719147.743;

6180108.047

AC: 719147.510;

6180109.107

AD: 719149.137;

6180120.291

AE: 719151.602;

6180129.732

Matr.nr. 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København (jf. bilag 4)

A: 727069.096;

6180903.802

B: 726868.812;

6181022.596

C: 726826.223;

6180870.013

D: 726887.783;

6180845.164

E: 726861.436;

6180751.259

F: 727269.093;

6180622.263

G: 727332.125;

6180751.284

H: 727091.097;

6180892.633

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Lovforslagets baggrund

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Fravigelse af fredning

3.1.1.

Gældende ret

3.1.2.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.

Grøn kile

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.

Fravigelse af visse beskyttelseslinjer

3.3.1.

Gældende ret

3.3.2.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål

5.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7.

Administrative konsekvenser for borgerne

8.

Klimamæssige konsekvenser

9.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10.

Forholdet til EU-retten

10.1.

VVM-direktivet

10.2.

Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne

10.3.

Århus-konventionen

10.4.

Vandrammedirektivet

11.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

I udviklingsplanen for det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune, som den daværende transport-, bygnings- og boligminister efter opbakning fra partierne bag parallelsamfundskredsen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti) godkendte i september 2019, er det forudsat, at der skal bygges flere private boliger, og at området skal integreres med den omkringliggende by gennem en ny vejforbindelse til Bystævneparken i Husum.

Udviklingsplanens formål er at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct. af det samlede antal boliger i området.

Realiseringen af planen forudsætter bl.a. opførelse af ca. 260 private boliger langs Ruten.

Arealerne er på nuværende tidspunkt omfattet af en række begrænsninger for arealanvendelsen, som medfører, at der ikke kan bygges på arealerne.

Der er tale om Utterslev Mose-fredningen, visse beskyttelseslinjer i lov om naturbeskyttelse (herefter naturbeskyttelsesloven) samt indre grøn kile i Fingerplan 2019.

Københavns Kommune har vurderet, at det ikke vil være muligt at få fraveget begrænsninger for arealanvendelsen og opnå nødvendige dispensationer, hvis arealet skal anvendes til boligformål.

Derfor har Københavns Kommune rettet henvendelse til Social-, Bolig- og Ældreministeriet for ved lov at få fraveget de begrænsninger for arealanvendelsen, der fremgår af fredningsafgørelse, naturbeskyttelsesloven og Fingerplan 2019.

Lovforslaget skal skabe mulighed for, at arealerne i den sydlige del af Tingbjerg mod Vestvolden samt et mindre areal mellem boldbanerne og Ruten mod Hillerødmotorvejen/Hareskovvej kan anvendes til boligformål med henblik på at realisere parallelsamfundsaftalen.

Dette forudsætter, at dele af Utterslev Mose-fredningen fraviges, ligesom åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven skal fraviges.

Dele af arealerne skal desuden udgå af Fingerplan 2019, hvor de er afgrænset som indre grønne kiler.

Københavns Kommune skal dog til gengæld indskyde erstatningsarealer beliggende i Nordhavnstippen.

Erstatningsarealerne indarbejdes i afgrænsningen af indre grønne kiler ved førstkommende revision af Fingerplan 2019.

Lovforslaget giver ikke hjemmel til at igangsætte byggeri på arealerne.

Forud for igangsættelse af byggeri vil der således skulle indhentes de tilladelser fra relevante myndigheder, som følger af gældende lovgivning.

Efter lovforslagets vedtagelse skal Københavns Kommune udarbejde det nødvendige plangrundlag efter de gældende regler herom.

Lovforslaget vil ikke ændre på disse regler.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune, som samtidig fremsættes i Folketinget.

Begge lovforslags vedtagelse er nødvendige for at kunne gennemføre udviklingsplanen for det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, herunder at opfylde almenboliglovens krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende boligområde.

2.

Lovforslagets baggrund

Den 9. maj 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti aftale om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund.

Formålet med indsatsen mod parallelsamfund er at bekæmpe utryghed, kriminalitet og integrationsproblemer i Danmark ved at sætte ind i de områder, hvor parallelsamfund trives med henblik på at forandre områderne fysisk, socialt og ressourcemæssigt.

Indsatsen tager udgangspunkt i gennemgribende fysiske forandringer af området med henblik på at integrere området i det omgivende samfund.

Et af de væsentligste problemer i omdannelsesområder er en for ensidig boligsammensætning.

Områderne, der primært består af almene familieboliger, er tydeligt afgrænset fra det omkringliggende samfund.

Derfor er målet en ændret beboersammensætning, blandede boligformer og en bedre sammenhæng til den omgivende by.

Aftale af 9. maj 2018 blev udmøntet ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.).

Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse blev i 2018 udpeget som omdannelsesområde efter § 61 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.

Et omdannelsesområde er fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i fem år i træk overstiger 50 pct., samtidig med, at området opfylder mindst to ud af fire kriterier, der handler om beboernes beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og uddannelse.

Tingbjerg er en stor almen boligbebyggelse tegnet af arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen i samarbejde med landskabsarkitekt C.

Th.

Sørensen i 1950.

Bydelen blev udtænkt som en by i byen med egen skole, kirke, institutioner og butiksstrøg.

Bebyggelsen er opført i årene 1956-1975 som en parkbebyggelse med boligblokke i 3-etager, små rækkehuse i en etage samt et enkelt højhus på 12-etager.

Områdets arkitektur er kendetegnet ved den åbne karréstruktur med grønne haverum samt ved det sammenhængende materialevalg i gule mursten med hvide skodder.

Husene er bygget omkring grønne varierende haverum.

I haverummene, som er offentlig tilgængelige med store grønne plæner, er der indrettet legepladser og opholdsarealer.

Arealerne er omkranset af træbeplantning.

Det følger af § 168 a i lov om almene boliger m.v., at den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen i fællesskab skal udarbejde en udviklingsplan for et område, som opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 4.

Den fælles udviklingsplan skal have som sit mål inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst at udgøre 40 pct. af alle boliger i det pågældende omdannelsesområde.

Det bemærkes, at forpligtigelsen om, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til højst 40 pct., ikke vil kunne ændres af, at boligområdet ikke længere opfylder betingelserne for et omdannelsesområde.

Forpligtigelsen gælder således indtil den er opfyldt.

Formålet er dels at sikre opfyldelse af en udviklingsplans mål om nedbringelse af andelen af almene familieboliger, dels at fastholde en positiv udvikling med henblik på en vedvarende omdannelse af de mest belastede boligområder til attraktive boligområder med en blandet bolig- og beboersammensætning.

Det store fortætningspotentiale i og omkring Tingbjerg, som kan medvirke til at skabe en markant forandring og samtidig styrke sammenhængen til den omkringliggende by, er herefter søgt udnyttet i udviklingsplanen for Tingbjerg/Utterslevhuse.

Udviklingsplanen bruger således fortætning som det primære greb i udviklingen af området, idet det vurderes, at en blandet beboersammensætning vil skabe et mere mangfoldigt boligområde, hvilket vil være med til at sikre, at området også er attraktivt i fremtiden.

Den 10. september 2019 godkendte den daværende transport-, bygnings- og boligminister udviklingsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse, som bl.a. forudsætter opførelse af ca. 260 private boliger i den sydlige del af Tingbjerg og langs Ruten.

Disse boliger skal ifølge udviklingsplanen opføres på arealer, der dels er beskyttet af Utterslev Mose-fredningen, dels indgår i den grønne kile udlagt i bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplanen).

Desuden er arealerne omfattet af åbeskyttelseslinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen efter naturbeskyttelseslovens regler herom.

Københavns Kommune har i forbindelse med realiseringen af udviklingsplanen vurderet, at det vil være i strid med formålsbestemmelserne i de respektive beskyttelser, fredninger og udpegninger at anvende arealerne til boligformål, og at der sandsynligvis ikke ville kunne opnås dispensation fra ovennævnte lovbestemmelser.

Såfremt udviklingsplanen skal kunne realiseres i sin nuværende form, vil det således forudsætte lovændring, som vil fjerne ovennævnte begrænsninger for anvendelsen af arealerne til boligformål.

Københavns Kommune har derfor sendt anmodning herom til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Det bemærkes, at ressortansvaret for sager vedrørende indsatsen mod parallelsamfund i dag ligger hos Social-, Bolig- og Ældreministeriet, jf. kongelig resolution af 15. december 2022.

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Fravigelse af fredning

3.1.1.

Gældende ret

Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovforslag, er dele af den gældende fredningsafgørelse vedrørende Utterslev Mose.

Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København.

Det er ifølge afgørelsens § 1 fredningens formål at sikre området som parkområde, at opretholde og muliggøre en forbedring af områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier under hensyntagen til den historiske baggrund for områdets nuværende udformning, at fastholde og regulere almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse til fritidsformål og at sikre området som en del af det regionale system af grønne områder, specielt sammenhængen med Vestvolden og med Hjortespringskilens grønne områder.

Om tilstandsændringer fremgår det af § 2, stk. 1, at der ikke må foretages terrænændringer og ændringer i vegetationsforholdene, med mindre sådanne tilstandsændringer er umiddelbart tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.

Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse eller etableres andre anlæg, medmindre det umiddelbart er tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.

Fredningsnævnet kan efter naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, 1. pkt., meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål.

3.1.2.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kravet om, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til maksimalt 40 pct. af alle boliger i det pågældende omdannelsesområde, kan der ikke dispenseres fra i forhold til Tingbjerg/Utterslevhuse, da dette ikke opfylder betingelserne i almenboliglovens § 168 a, stk. 3 eller 4.

Tingbjerg er i Kommuneplan 2019 udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø, og bebyggelsen er udpeget som bevaringsværdig.

Det indebærer, at nybyggeri skal tilpasse sig til de eksisterende bygninger og underordne sig i højden og volumen.

Derudover har Borgerrepræsentationen besluttet, at der i udgangspunktet ikke skal rives boliger ned i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, da der mangler boliger i København.

Tilsvarende er det vurderet, at afhændelse af dele af de almene boliger ikke vil være hensigtsmæssig på grund af kommunens behov for at opretholde antallet af billige boliger.

Det er i kommunen ligeledes vurderet, at det ikke vil være givtigt for Tingbjerg at ommærke et meget højt antal almene familieboliger til ældre- og ungdomsboliger, da målsætningen for Tingbjerg er, at der skal skabes en blandet bydel med forskellige boligformer.

Endvidere forudsætter opfyldelse af kravet om maksimalt 40 pct. almene familieboliger, at der sker en udvidelse af Tingbjerg/Utterslevhuse, således at Bystævneparken i Husum og Tingbjerg/Utterslevhuse bliver til en integreret bydel, hvilket forudsætter etablering af en ny vejforbindelse mellem de to områder.

Boligerne, som ønskes opført, vil ligge på begge sider af den nye vejforbindelse langs Ruten.

De vil således bringe Tingbjerg og Bystævneparken i Husum tættere sammen.

Det vurderes, at det ikke vil være muligt at opnå dispensation fra fredningsnævnet, som vil muliggøre etablering af boliger, idet det vil være i strid med fredningens formål.

Fredninger er det mest vidtgående instrument til varig beskyttelse af flora og fauna, landskaber, kulturspor, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier.

Fredning er forbeholdt de unikke steder af national betydning, og en fravigelse for et område, hvor der ikke er sket ændringer eller ligger fejl bag fredningen, vil derfor forudsætte, at der er tungtvejende samfundsmæssige hensyn bag en fravigelse.

Det sker derfor yderst sjældent, at en fredning fraviges helt eller delvist af fredningsnævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Fravigelse af fredningen er en forudsætning for at anvende arealerne til boligformål, som det er forudsat i den godkendte udviklingsplan for Tingbjerg.

Da arealet omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, foreslås anvendt til etablering af boliger, findes det nødvendigt, at fredningen, som dele af arealet er omfattet af, dvs. den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, ikke skal gælde for de pågældende arealer.

Arealerne vil dermed ikke være omfattet af fredningsbestemmelserne.

Derimod vil lovforslaget ikke påvirke den resterende del af de arealer, hvor fredningen gælder.

Hvis dele af fredningen ikke fraviges, vil det indebære, at udviklingsplanens forudsætning vedrørende opførelse af ca. 260 boliger ikke vil kunne blive opfyldt.

Det vil betyde, at opfyldelsen af udviklingsplanens mål om nedbringelse af andel af almene familieboliger til 40 pct. vil kræve en revision af planen.

Dette vil ikke alene væsentligt forsinke gennemførelsen af udviklingsplanen, men samtidig medføre en risiko for, at målet ikke kan opnås uden væsentlige ændringer af udviklingsplanen og ændring af strategien, der ligger bag udviklingsplanen.

Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen allerede har vurderet alternative løsninger (f.eks. nedrivning eller salg af almene boliger), men ikke fundet disse værktøjer hensigtsmæssige, bl.a. henset til boligsituationen i kommunen, ligesom det vurderes, at det ville være meget vanskeligt at få en ny udviklingsplan igennem de relevante beslutningsfora, herunder boligorganisationer m.v. En ny udviklingsplan, som kun vil fokusere på evt.

salg og nedrivninger inden for Tingbjerg, vil ikke bidrage til skabelsen af en ny bydel med Tingbjerg og Bystævneparken som en helhed.

Derfor foreslås det, at afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København ikke gælder for de arealer, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.

Den foreslåede fravigelse af Utterslev Mose-fredningen vurderes ikke at ville skabe en præcedens i forhold til andre udviklingsplaner eller eventuelle byudviklingsplaner.

Der foreligger i nærværende lovforslag det tungtvejende samfundsmæssige hensyn, der begrunder fravigelsen af fredningen.

Lovforslaget handler ikke om at fravige fredninger med henblik på at bygge boliger.

Det handler om at sikre implementering af udviklingsplanen, som udmønter parallelsamfundslovgivningen og som nyder en bred politisk opbakning i Folketinget.

De hensyn, der ligger bag parallelsamfundslovgivningen, anses for at være tungtvejende samfundsmæssige hensyn.

¬

3.2.

Grøn kile

3.2.1.

Gældende ret

Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler og kystkiler.

Det betyder, at der er restriktioner for, hvilke dispositioner der må foretages på arealerne.

Konkret skal kommuneplanlægning i de indre grønne kiler og kystkiler navnlig sikre, at kilearealerne ikke inddrages til byzone, at de forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse, og at de friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, og Fingerplan 2019 § 18.

3.2.2.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Opførelse af boliger på arealet omfattet af lovforslaget forudsætter, at den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår af afgrænsningen af indre grønne kiler i Fingerplan 2019.

Det foreslås, at arealerne skal udgå af de indre grønne kiler og kystkiler mod, at Nordhavnstippen indgår i de indre grønne kiler.

Arealerne udtages af de indre grønne kiler og kystkiler, der er afgrænset i Fingerplan 2019 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.

Nordhavnstippen er et ca. 9,6 ha stort naturområde, ejet af By &Havn, beliggende i det ydre Nordhavn.

Området er et gammelt opfyldningsområde, der er præget af, at der løbende er fyldt op med forskellige materialer.

Området fremstår derfor råt og mange steder kan man se rester af materialet, herunder f.eks. armeringsjern.

Området har henligget uforstyrret i en længere periode, hvorfor det i dag fremstår som et grønt rekreativt område.

Området fremstår med buskadser, grønne områder med højt græs og to søer.

Dele af området afgræsses af får.

Nordhavnstippen er i dag udlagt til havneformål.

Det samme er gældende for det resterende areal i Nordhavn, der endnu ikke er planlagt.

Dette med udtagelse af det område, der ved lov er udlagt til Naturpark Nordhavn.

Nordhavnstippen har, som de omkringliggende arealer i Nordhavn, indgået i By & Havns strukturplaner for området, herunder har der tidligere været planer om byggeri på området.

By & Havn har udtrykt ønske om, at Københavns Kommune overtager ejerskab og derved driften af området.

En udpegning af Nordhavnstippen som erstatningsareal for de arealer, der er omfattet af lovforslagets § 1 og vil udgå af den indre grønne kile, vil derfor resultere i, at der tilføres et nyt rekreativt område til Københavns Kommune, som er ca. 4 gange større, end det område, der tages ud af den indre grønne kile samtidig med, at det nye areal fremover sikres som grønt areal.

En udpegning af Nordhavnstippen sikrer dermed de kvaliteter, som arealet allerede rummer, ligesom Københavns Kommune har oplyst, at de forventer at udvikle området rekreativt med henblik på, at det kan indgå i de samlede rekreative forbindelser igennem Nordhavn.

Udpegningen vil således ikke alene sikre et stort grønt areal, som ikke vil kunne byudvikles.

Det vil også på grund af områdets placering i umiddelbar forlængelse af den fremtidige Naturpark Nordhavn give mulighed for at området indtænkes som en del af de samlede rekreative tilbud i Nordhavn.

Inddragelsen af Nordhavnstippen i Fingerplanens indre grønne kiler sker ved førstkommende revision af Fingerplan 2019.

3.3.

Fravigelse af visse beskyttelseslinjer

3.3.1.

Gældende ret

I naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 er der fastsat følgende bygge- og beskyttelseslinjer: sø- og åbeskyttelseslinjen (§ 16), skovbyggelinjen (§ 17) og fortidsmindebeskyttelseslinjen (§ 18).

Formålet med naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer har siden de første naturfredningslove været at medvirke til beskyttelse af landskabet og det åbne land og de særlige landskabselementer, som de vedrører og - for skove, søer og vandløb - at varetage naturbeskyttelseshensyn ved beskyttelse af arealerne som levested og spredningskorridor for plante- og dyreliv.

Nogle har samtidig til formål at varetage kulturhistoriske hensyn.

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning.

Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, er en forbudsbestemmelse, der suppleres af en række undtagelser i stk. 2 og stk. 3.

Hovedformålet med sø- og åbeskyttelseslinjen er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove.

For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov.

Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, er en forbudsbestemmelse, der suppleres af en række undtagelser i stk. 2.

Skovbyggelinjen har til formål at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt at opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv.

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven.

Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.

Fortidsmindebeskyttelseslinjen har til formål at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer.

Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet, indsyn til og udsyn fra fortidsmindernes skal sikres med bestemmelsen.

Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder.

3.3.2.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglerne i naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 udgør begrænsninger for anvendelse af arealerne, der fremgår af lovforslagets § 1, stk. 2, til boligformål.

En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5, er omfattet af en åbeskyttelseslinje efter naturbeskyttelseslovens § 16.

En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, er omfattet af en skovbyggelinje efter naturbeskyttelseslovens § 17.

En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5, er omfattet af en fortidsmindebeskyttelseslinje efter naturbeskyttelseslovens § 18.

Anvendelse af arealerne omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, forudsætter således en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 om henholdsvis en åbeskyttelseslinje, en skovbyggelinje og en fortidsmindebeskyttelseslinje.

Disse linjer er tidligere blevet reduceret.

Miljø og Fødevareklagenævnets praksis i tilfælde, hvor der allerede er foretaget en reduktion af en beskyttelseslinje, er, at der som udgangspunkt er gjort endeligt op med muligheden for byggeri m.v. på det beskyttede areal, og at kommunen kun i meget særlige tilfælde vil kunne opnå dispensation fra den tidligere reducerede linje.

Københavns Kommune har vurderet, at det ikke ville være muligt at opnå dispensation efter naturbeskyttelseslovens regler herom med henblik på at sikre opførelse af boliger.

Derfor er det nødvendigt, at ovennævnte bestemmelser ikke gælder for så vidt angår ovennævnte matrikler.

Det foreslås derfor, at naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 ikke gælder for de af lovforslaget omfattede arealer, jf. det foreslåede § 1, stk. 2, med henblik på at sikre forudsætninger for anvendelse af arealerne til boligformål.

Den øvrige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. vil fortsat gælde for udarbejdelse af en lokalplan og opførelse af boliger i det omfang, disse regler ikke udtrykkeligt er fraveget ved denne lov eller i medfør af anden lov.

Det forhold, at den almindelige lovgivning fortsat gælder, betyder, at der vil skulle træffes konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser.

De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen, for så vidt angår de bestemmelser, som ikke er fraveget, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse på planlægningen med efterfølgende opførelse af boligbyggeriet.

Fravigelsen vil være af permanent karakter, idet anvendelse af arealerne til boligformål vil gøre det uhensigtsmæssigt at reetablere de omfattede beskyttelseslinjer i et boligområde, som vil kunne medføre problemer med administration af området.

4.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål

Projektet har ikke direkte positive eller negative konsekvenser i forhold til opfyldelse af FN´s Verdensmål, da lovforslaget ikke vil give tilladelse til opførslen af ca. 260 boliger.

Det ændrer kun områdets juridiske status og fjerner barrierer, der står i vejen for udarbejdelse af en lokalplan, der skal muliggøre opførsel af ca. 260 boliger.

Forslaget kan dog have indirekte konsekvenser for verdensmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund, herunder positive konsekvenser for delmål nr. 11.1., som handler om, at alle sikres adgang til egnede og sikre boliger til en overkommelig pris med adgang til grundlæggende tjenesteydelser, og negative konsekvenser for delmål 11.4 om at indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes.

5.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovforslagets enkelte dele.

Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser.

6.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomisk og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

8.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

9.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Københavns Kommune har udarbejdet Kortlægning og konsekvensvurdering vedrørende natur- og kulturelle værdier i Tingbjerg i forbindelse med realisering af gældende udviklingsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse, Amphi Consult v.

Lars Briggs, september 2022.

Idet udarbejdelse af en lokalplan og opførslen af byggeriet vil ske i forbindelse med etablering af en ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune på baggrund af en anlægslov, som fremsættes samtidig med nærværende lovforslag, er der udarbejdet Vurdering af de kumulative effekter ved etablering af den nye vejforbindelse, mellem Tingbjerg og Husum, samtidig med opførslen af byggeri på udpegede områder i Tingbjerg (Amphi Consult v.

Lars Briggs, September 2023).

Det bemærkes, at både kortlægningen og vurderingen af de kumulative effekter kun er sket med henblik på at sikre et bedre beslutningsgrundlag, når Folketinget skal forholde sig til lovforslaget.

De almindelige lovpligtige miljøundersøgelser, som skal foretages i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan og etablering af boligbyggeri, skal fortsat foretages.

Med nærværende lovforslag dispenseres ikke fra de regler, der gælder for lokalplanlægningen.

De skal således fortsat overholdes.

Tilsvarende skal der foretages miljømæssige vurderinger, der i almindelighed skal foretages i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan og opførsel af boliger.

Lovforslaget vil ikke give tilladelse til opførslen af ca. 260 boliger.

Det ændrer kun områdets juridiske status og fjerner barrierer, der står i vejen for udarbejdelse af en lokalplan, der skal muliggøre opførsel af ca. 260 boliger.

I det følgende angives en opsummering af den del af kortlægningen, der vedrører naturværdier.

Placeringen for det skitserede nybyggeri i delområde 1 (dele af matrikelnummer 1702 Husum, København, og hele matrikelnummer 3306 Husum, København) og delområde 2 (matrikelnummer 3368b Husum, København) ligger oveni de habitater, som er kortlagt som værdifulde for områdets padder og flagermus.

I delområde 1 drejer det sig især om arealerne mod øst og vest med højt græs, krat og tæt skov, hvor der blev registreret den højeste aktivitet af fouragerende flagermus.

Etablering af boliger vil have en negativ indflydelse på natur-, plante og dyreliv i projektområdet, idet arealet til natur vil blive reduceret.

Herudover vil den øgede aktivitet som følge af anlægsfasen og senere driftsfasen med flere mennesker, der bruger områderne til fods, cykel og i bil, også spille en rolle.

Det gælder også for delområde 2, at placering af nybyggeri i skovbevoksningen vil fragmentere ledelinjen og fourageringsmulighederne for flagermus og padder i området.

Det vurderes dog, at flagermusene, der blev registreret, samt de padder, der formodentligt bruger området til fouragering og midlertidigt rastested, vil kunne tilpasse sig og søge føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne, der byder samme muligheder og naturkvalitet som i dette område.

De registrerede planter i området, er almindelige og vil genetablere sig hurtigt igen på arealerne, men det er vigtigt, at der sikres høj naturkvalitet i de nye habitater.

Det bør tilstræbes at bevare dele af de eksisterende naturtyper i områderne i dag ved at placere byggeri så vidt muligt udenom de eksisterende træbevoksninger.

Der blev ikke registreret rastende bilag IV-arter i delområderne, men der foreslås afværgeforanstaltninger for de fouragerende arter i området.

Samlet vurderes anlægs- og driftsfasen at have en moderat eller mindre påvirkning på natur-, plante og dyreliv i projektdelområderne.

For så vidt angår kortlægning af kulturelle værdier, fremgår det af kortlægningen, at den nye vejforbindelse, der skal anlægges over Vestvolden og kommer til at gennemskære den vestlige del af delområde 1, vil dominere oplevelsen af landskabet og byrummet væsentligt for brugerne.

Dette projekt har en kumulativ effekt på projektet i delområde 1 og vil yderligere påvirke naturoplevelsen og den rekreative værdi i området.

Dog er det planen, at vejanlægget skal afskærmes af skov, terræn og underbeplantning, for at dæmpe dets dominans i landskabet.

Det fremgår af lokalplanen 609 for Tingbjerg, at placeringen og udformningen af det kommende nybyggeri skal respektere og videreføre disponeringen af bygningskroppe i en karréstruktur samt at den skal være i samme formsprog og materialevalg, som det oprindelige byggeri (Københavns Kommune, 2019B).

For delområde 1 må man derfor forvente, at byggeriet forsøges placeret i en karréstruktur.

Dette ville dog betyde, at den eksisterende, sammenhængende bevoksning samt den visuelle og fysiske forbindelse til Vestvolden bliver afskåret.

Kommuneplanrammen for området muliggør lokalplanlægning af byggeri i op til 30 m højde.

Byggeri i op til 30 m højde vil stride imod skalaen og kvaliteten af det grønne byrum, som anbefales.

Såfremt man ikke udnytter kommuneplanens mulighed for at lokalplanlægge for byggeri i op til 30 m og byggeriet i øvrigt understøtter de kortlagte kulturarvsværdier samt bliver placeret, så der opstår luft og sigtelinjer til Vestvolden, vil projektet vurderes til at have en mindre dominerende effekt på omgivelserne og således en mindre påvirkning.

Så vidt det er muligt bør man altså forsøge at placere byggeri på områder, hvor der i dag er klippet græs, selvfølgelig med respektfuld afstand til eksisterende byggeri og forsøge at minimere udstrækningen af byggepladsen så meget som muligt.

Samt forsøge at skabe ”huller”, det vil sige udkig, imellem bygningskroppen, så der sikres udsyn til Vestvolden.

Beplantningsvolumenet i delområde 2 er teknisk set en del af Utterslev Mose, men ligger afskåret fra resten af mosen.

Det vurderes ikke at området, ud over funktionen som afskærmning, besidder en karakteristisk kulturarvsværdi.

Ved anlæg af nybyggeri i delområde 2 vil det rammeskabende grønne volumen forsvinde og der vil være udsyn direkte til idrætsparken.

Der kan argumenteres for, at der dermed skabes større tryghed og visibilitet i stedet for det omkransende grønne volumen.

Omvendt kan bevoksningen også have funktion som støjdæmpning og have en beroligende effekt på brugere af vejen og Utterslev Mose.

Ved fremtidigt byggeri i dette område anbefales det at bygge sig ind i volumenet og bevare så mange træer som muligt, hvilket giver en værdi fra start i de nye boliger ved fortsat at være en bydel omgivet af grønt, med mange træer og afvekslende haverum.

Kortlægningen konkluderer, at projektet i anlægs- og driftsfasen vil have en moderat eller mindre påvirkning på natur-, plante og dyreliv i både delområde 1 og delområde 2.

De registrerede planter og dyrearter for områderne er almindelige og vurderes at kunne tilpasse sig og at dyrene kan søge føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne, der byder samme muligheder og naturkvalitet som i dette område.

Arterne vil genetablere sig på arealerne, men det er vigtigt, at der sikres høj naturkvalitet i de nye grønne områder samt at det så vidt muligt tilstræbes at bevare dele af de naturtyper, som eksisterer der i dag.

Der blev ikke registreret rastende bilag IV-arter i delområderne, men deres periodevise tilstedeværelse kan ikke afvises, hvorfor der foreslås afværgeforanstaltninger for de fouragerende arter i området.

I kortlægningen af kulturelle værdier, konkluderes det, at der vil være en moderat påvirkning på den landskabelige, rekreative og kulturhistoriske værdi af delområde 1 (matrikelnummer 1702 Husum, København, og matrikelnummer 3636 Husum, København).

Det skal ses i lyset af den kumulative effekt ved etablering af vejforbindelsen over Vestvolden, der skærer sig igennem den østlige del af delområde 1.

Nybyggeriet kan potentielt bygges i højder op til 30 m og vil blive placeret i skovbevoksninger og græsenge i det eksisterende gårdrum som har funktion som rumskabende og som i dag giver en afvekslede oplevelse som bruger.

Såfremt man ikke udnytter kommuneplanens mulighed for at lokalplanlægge byggeri i op til 30 m, og byggeriet i øvrigt understøtter de kortlagte kulturarvsværdier samt bliver placeret, så der opstår luft og sigtelinjer til Vestvolden, vil projektet vurderes til at have en mindre dominerende effekt på omgivelserne.

Vegetationen vil blive genetableret omkring den nye vejforbindelse samt omkring de nye bygninger for at indgrebene omkring Vestvolden skal dominere mindst muligt.

Der vurderes at være en mindre påvirkning af de kulturelle værdier i delområde 2 i forbindelse med nybyggeriet.

Reducering af skovvolumenet vil give større udsyn til idrætsparken og skabe mere tryghed.

I begge delområder vil det fremtidige byggeri gå ind over udpegede, bevaringsværdige træer fra lokalplanen, hvorfra der må dispenseres til fældning.

Samlet strider det foreslåede nybyggeri med dets placering og omfang, herunder en potentiel tilladelse til byggeri på op til 30 m i delområde 1, samt placering af bebyggelse og teknisk anlæg i delområde 2, jf. helhedsplanen, imod formålet i samtlige fredningsbestemmelser, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og planlægningen i Københavns Kommuneplan og Fingerplanen 2019.

De respektive formål i de forskellige love og bestemmelser varierer på visse punkter, men har store overlap;

de vil i bund og grund sikre og forbedre natur i byen (Fingerplanen 2019, Københavns Kommuneplan 2019), sikre og forbedre naturtyper i tilbagegang (naturbeskyttelseslovens § 3, § 16, § 17, fredning af Utterslev Mose), plante- og dyregrupper i tilbagegang (EU direktiv vedr.

Bilag IV-arter) samt bevare og formidle fortidsminder, som Vestvolden, for vores kulturhistoriske forståelse (museumslovens § 29 e, naturbeskyttelseslovens § 18, fredningen af Vestvolden).

Selvom projektet vurderes at have en moderat/mindre påvirkning på natur- og dyreliv i området samt en moderat påvirkning på de kulturelle værdier, er projektet i strid med formålsbestemmelserne i de respektive beskyttelser, fredninger og udpegninger og det vurderes ikke sandsynligt, at der ville kunne opnås dispensation fra ovennævnte lovbestemmelser.

Fredninger regnes i dansk forvaltning for den mest restriktive beskyttelse af arealer, kulturhistorie, natur og rekreative værdier og en affredning er ikke gængs praksis.

Konsekvensen ved at inddrage areal til byggeri i de to delområder er, at der ligesom i miljøkonsekvensvurdering vedr.

en ny vejforbindelse (Vejdirektoratet og MOE A/S, 2022) bliver lagt vægt på, at dyrene vil kunne søge andre grønne områder som habitater i nærområderne.

Forudsætningen for, at der vurderes at være en generelt moderat/mindre påvirkning på især naturværdierne i Tingbjerg, er at Tingbjerg er omgivet af naturområder som Gyngemose, Kagsmosen, Vestvolden og Utterslev Mose som arterne er afhængige af og kan falde tilbage på.

Hvis der til gengæld skabes en præcedens for at inddrage grønne områder til udvikling og byggeri, vil der gradvist, ikke længere være denne buffer til at opretholde et rigt dyreliv i området omkring Tingbjerg.

I det konkrete projekt om realisering af boliger i delområde 1 og 2, skal goderne ved byudviklingen også vægtes;

de nye boliger i samspil med de eksisterende vil skabe en ny dynamik med en mere blandet beboersammensætning samt en biodiversitetsstrategi for gårdrummene, som vil bidrage til positive virkninger og opretholdelsen af Tingbjerg som en grøn bydel ved realisering af den gældende udviklingsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse.

Det anbefales i kortlægningen følgende afværgeforanstaltninger

- Ny engvegetation, høje græsser og blomstrende urter i stedet for slået græs.

- Mere varieret terræn i stedet for flade arealer, dvs. tørre bakker og fugtige lavninger, vandspejl.

- Uplejede hjørner og bunker med kvas, sten og store grene.

- Mere buskads mellem træer.

- Nedsat intensitet af pleje og drift, bl.a. så døde træer bliver stående/liggende.

- Informationstavler om naturen i Tingbjerg.

- Bakker etableret af overskudsjord med næringsfattig råjord og så vidt muligt uden muldlag for at fremme artsdiversitet.

- Sten, der fremkommer i forbindelse med anlægsarbejde, beholdes i området og lægges i dynger eller stendiger som landskabeligt eller funktionelt element, der giver gode habitater for arter af insekter og pattedyr.

I anlægsfasen anbefales følgende tiltag

- Translokation (indsamling og genplacering uden for byggepladsen) af eksisterende padder, der benytter de terrestriske habitater på den kommende byggeplads.

- Etablering af midlertidigt paddehegn omkring byggepladsen.

- Byggepladsen indrettes så der bliver et minimum af spildplads.

- De eksisterende træbevoksninger, krat og græsenge bevares så vidt det er muligt.

- De træer der skal fældes til fordel for byggeriet opgraves og genplaceres i nyt grønt område som ”flagermus/spætteskov”.

Virkningen er struktur fra starten, høj biodiversitet for insekt, svampe og dermed fødesøgning for flagermus og fugle.

Reetablering efter anlæg

- Alle eksisterende forhold, hvorpå der udlægges midlertidig kørevej til byggeplads skal reetableres til original stand.

På områder, der er fredet eller beplantet i dag skal der tilkøres ny råjord for at give gode forhold for ny kvalitetsnatur.

- Hvis byggeplads kørevejen har skabt et forhold, der ikke sikrer de ønskede vækstforhold fremadrettet, skal jorden under den midlertidige opbygning grubbes og aktiveres på ny, inden ny råjord og muld udlægges.

- Der bør laves en beplantningsplan med strategi for genplantning af enge, træer og buske.

Inddrag større areal til disse (gerne eksisterende slåede græsarealer).

- Der må ikke forekomme tung kørsel efter udlægning af råjord og muld, dvs. lige inden plantning og eftersåning.

Driftsfasen

- Eventuelle permanente paddehegn omkring bebyggelse, veje og stier for at undgå stor paddedødelighed.

Vurdering af de kumulative effekter ved etablering af den nye vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum samtidig med opførslen af byggeri på udpegede områder i Tingbjerg, omfatter alene en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5.

Vurderingen anfører, at den øgede boligmasse samt beboere forventes at give et forøget tryk på de grønne områder i Tingbjerg.

Der er omkring 3.850 træer i Tingbjerg.

I henhold til Københavns Kommunes træpolitik er 829 træer i Tingbjerg vurderet som bevaringsværdige, heraf befinder 521 af dem i området omfattet af nærværende lovforslag.

Disse træer må ikke fældes eller beskæres, medmindre kommunen dispenserer og genplanter.

Der er konstateret mulig forekomst af padder samt af 6 flagermusarter, som er omfattet af habitatdirektivets artsbeskyttelse, bilag IV.

Observationer i området tyder ikke på, at der er rasteområder for flagermus i de to delområder.

Det vurderes dog, at flagermusene samt de padder, der formentlig bruger området til fouragering og midlertidigt rasteplads, vil kunne tilpasse sig og søge føde- og rastemuligheder andre steder i nærområderne.

Samlet vurderes anlægs- og driftsfasen at have en moderat eller mindre påvirkning på natur-, plante- og dyreliv.

De registrerede planter og dyrearter i områderne er almindelige og vurderes at kunne tilpasse sig, og at dyrene kan søge føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne, der har samme muligheder og naturkvaliteter som de omhandlede områder.

10.

Forholdet til EU-retten

10.1.

VVM-direktivet

VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), indeholder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offentlige projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Ifølge VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, vedtager medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.

Folketingets vedtagelse af nærværende lovforslag vil ikke udgøre VVM-tilladelsen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1.

10.2.

Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne

I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 (habitatdirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, (fuglebeskyttelsesdirektivet), er der i Danmark udpeget en række særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).

Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området (konsekvensvurdering), hvis projektet efter en foreløbig vurdering rummer en sandsynlighed for at kunne påvirke området væsentligt.

Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt.

Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).

Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a, med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

En tilsvarende forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b, og en tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.

Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle forbud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvaltningslovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørelsen.

Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den nævnte lovgivning.

Nærværende lovforslag vil alene ændre den juridiske status for arealerne omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2.

Det skal skabe forudsætninger for udarbejdelse af en lokalplan, som skal muliggøre anvendelse af arealerne til boligformål.

Boligernes nærmere udformning og beliggenhed skal først fastsættes gennem lokalplanlægningen, som bl.a. skal varetage natur- og miljøhensyn.

Den i punkt 8 nævnte kortlægning og vurdering af de kumulative effekter, er således foreløbige vurderinger, som på ingen måde vil erstatte de pligtmæssige vurderinger, der skal foretages i forbindelse med en nærmere planlægning og opførsel af boligbyggeriet, herunder miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.

10.3.

Århus-konventionen

Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen).

EU er kontraherende part under Århus-konventionen, og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf. herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direktiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-direktiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse.

Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konventionen inden for rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel 6.

Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i overensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af konventionen.

Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig interesse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.

Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til miljøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.

Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, skal have adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet.

Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at anlægge et civilt søgsmål.

Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusiv foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet m.v. Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for de danske domstole.

I lyset af EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11 Kommissionen mod Storbritannien vil retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.

10.4.

Vandrammedirektivet

Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og grundvandsforekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økologisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekomster senest 2015.

Denne frist kan under visse betingelser forlænges for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis 2027.

Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af vandområdeplanen.

EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser) fastslået, at der foreligger en forringelse af den økologiske tilstand af et overfladevandområde, hvis et eller flere kvalitetselementer (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom det ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse.

Hvis vandområdet allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil enhver yderligere forringelse af dette vandområde udgøre en forringelse i direktivets forstand.

Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsterne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

Direktivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, med tilhørende bekendtgørelser.

Bindende vandplanlægning for vandrammedirektivets anden planperiode 2015-21 er fastsat efter lov om vandplanlægning i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Idet nærværende lovforslag ændres alene områdets juridiske karakter, og idet en lokalplan ikke må medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsten i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, vurderes nærværende lovforslag ikke at være i strid med direktivet.

11.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar 2024 til den 5. marts 2024 (30 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-kartellet, BL - Danmarks Almene Boliger, Brancheforeningen Danske Advokater, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Cyklistforbundet, Danmarks Kulturarvs Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Transport og Logistik – DTL, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske handicaporganisationer, Danske Regioner, DI Transport, Domstolsstyrelsen, Ejendomsselskabet NREP, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM), Friluftsrådet, Fredningsnævnet for København, FSB, Gladsaxe Kommune, HK Trafik & Jernbane, HOFOR, SVMdanmark (Håndværksrådet), Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på øerne, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Københavns Lokalkomité, Københavns Museum, Landbrug & Fødevarer, Movia, Politiet, Region Hovedstaden, Rigsrevisionen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, SAB-bolig, Tingbjerg Kirke, Vestvoldens Venner og Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

12.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne m.v.

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), indeholder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offentlige projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Ifølge VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, vedtager medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.

Folketingets vedtagelse af nærværende lovforslag vil ikke udgøre VVM-tilladelsen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1.

Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og grundvandsforekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økologisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekomster senest 2015.

Denne frist kan under visse betingelser forlænges for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis 2027.

Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af vandområdeplanen.

Idet nærværende lovforslag ændres alene områdets juridiske karakter, og idet en lokalplan ikke må medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsten i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, vurderes nærværende lovforslag ikke at være i strid med direktivet.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovforslag, er dele af den gældende fredningsafgørelse vedrørende Utterslev Mose.

Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København.

Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller foretages af Københavns kommune som plejemyndighed efter § 4.

Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler og kystkiler.

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning.

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove.

For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov.

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven.

Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.

Det fremgår af den foreslåede § 1, stk. 1, at formålet med denne lov er at fravige begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, jf. stk. 2, med henblik på at skabe mulighed for at anvende arealerne til boligformål.

Formålsbestemmelsen sætter den overordnede ramme for lovens anvendelse og sikrer, at den foreslåede fravigelse af en række begrænsninger kun sker med henblik på at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for anvendelse af arealerne til boligformål.

Det vil herefter ikke være muligt at vedtage en lokalplan, der giver mulighed for anden anvendelse end boligformål, f.eks. erhverv.

Nærmere anvendelse vil blive fastsat i en lokalplan.

Det er ikke et krav, at lokalplanen skal udlægge arealerne til boligformål.

Nærmere afgrænsning skal dog kunne rummes inden for begrebet boligformål.

Eksempelvis vil anvendelse defineret som helårsboliger opfylde kravet.

Det fremgår af den foreslåede § 1, stk. 2, at arealerne nævnt i stk. 1 omfatter en del af matrikelnummer 1702, Husum, København, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636, Husum, København, jf. bilag 2 og 5, og matrikelnummer 3368b, Husum, København, jf. bilag 3 og 5.

Bestemmelsen indeholder en afgrænsning af arealerne, som er omfattet af lovforslaget.

Bilag 1, 2, 3 og 5 omfatter dels kort med en præcis angivelse af arealerne, dels en nærmere angivelse af arealernes koordinater.

Til § 2

Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovforslag, er dele af den gældende afgørelse vedrørende Utterslev Mose.

Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København.

Om tilstandsændringer fremgår det af § 2, stk. 1, at der ikke må foretages terrænændringer og ændringer i vegetationsforholdene, med mindre sådanne tilstandsændringer er umiddelbart tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.

Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.

Det foreslås i § 2, stk. 1, 1. pkt., at afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København ikke gælder for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.

Forslaget betyder, at Utterslev Mose-fredningen ikke vil gælde for de arealer, som er omfattet af lovforslaget.

Det resterende areal vil fortsat være omfattet af fredningsafgørelsen.

Arealet, som er omfattet af bestemmelsen, består af den vestlige del af det samlede areal, som omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, og den østlige del, som omfatter hele matrikelnummer 3368b Husum, København.

Den foreslåede fravigelse af fredningen vil være permanent.

Det vil være uhensigtsmæssigt, at de ubebyggede arealer mellem de kommende bygninger pålægges fredningen, som vil kunne vanskeliggøre administration af området, herunder brug af fællesarealer, evt.

til- og påbygninger, ombygningsprojekter eller renoveringsprojekter.

Bestemmelsen henviser til bilag 1, 3 og 5, som indeholder kort over og koordinater for de arealer, der omfattes af bestemmelsen, dvs. arealets afgrænsning.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler og kystkiler.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår af den indre grønne kile, som er afgrænset i landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019).

Hermed vil restriktioner for, hvilke dispositioner der må foretages på arealerne, blive fjernet.

Konkret skal kommuneplanlægning i de indre grønne kiler og kystkiler navnlig sikre, at kilearealerne ikke inddrages til byzone, at de forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse, og at de friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, og § 18 i Fingerplan 2019.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at de arealer, som udgår af den indre grønne kile, jf. stk. 1, erstattes med et areal beliggende i Nordhavnstippen i Københavns Kommune matrikelnummer 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København, jf. bilag 4 og 5.

Bestemmelsen sikrer, at de arealer, der vil udgå af den grønne kile efter stk.1, bliver erstattet med et areal i Nordhavnstippen.

Ved den førstkommende revision af landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019) skal det udgåede areal efter stk. 1 erstattes med det areal, der er nævnt i 1. pkt., ligesom tilpasningen for så vidt angår de udgåede arealer vil blive konsekvensrettet.

Til § 4

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning.

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove.

For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov.

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven.

Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.

En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og hele matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5, er omfattet af sø- og åbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelseslovens § 16.

Inden for beskyttelseszonen må der ikke foretages tilplantninger eller ændringer i terrænet.

En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, er omfattet af skovbyggelinjen efter naturbeskyttelseslovens § 17, hvilket betyder, at der mellem skoven og skovbyggelinjen ikke må placeres bebyggelse, f.eks. bygninger.

Der findes fortidsminder syd for den vestlige del af arealet, som indebærer, at en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og hele matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5, er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 18.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at §§ 16 og 18 i lov om naturbeskyttelse ikke gælder for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at § 17 i lov om naturbeskyttelse ikke gælder for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.

Forslaget indebærer, at de begrænsninger for anvendelse af arealerne, der følger af naturbeskyttelseslovens §§ 16-18, vil blive permanent fjernet med henblik på at skabe mulighed for vedtagelse af en lokalplan og efterfølgende anvendelse af de af forslaget omfattede arealer til boligformål.

Det betyder også, at der efter etablering af boliger ikke skal søges om evt.

dispensation for så vidt angår anvendelsen af de af bestemmelsen omfattede arealer til boligformål, herunder administration af bygningerne, evt.

til- og påbygninger, anvendelse af fællesarealer, beplantning eller ‍t‍er‍ræn‍ændringer m.v.

Til § 5

Det foreslås i § 5, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.