Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om gasforsyning (Forenkling af forretningsplanen og justering af den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren, m.v.)

Fremsat den 25. oktober 2023 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om gasforsyning

(Forenkling af forretningsplanen og justering af den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren, m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 745 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer

1.

I §63 a, stk. 3, nr. 1 og 2, ændres »forbrugeren« til: »elkunden«.

2.

I § 71, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den investerede kapital«.

3.

I § 71, stk. 2, ændres »§ 71 a, stk. 6« til: »§ 71 a, stk. 7«.

4.

I § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, udgår »forhøjelse til«, og »nettab og« ændres til »nettab samt systemydelser og«.

5.

I § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, indsættes efter »om«: »beløbsmæssige«.

6.

§ 71 a, stk. 2, affattes således

Stk. 2.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, skal offentliggøre forretningsplanen efter stk. 1 og samtidig indsende forretningsplanen til klima-, energi- og forsyningsministeren til orientering.

7.

I § 71 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 3.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen, og som forventes at medføre meromkostninger.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

8.

I § 71 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »virksomhed, kan ansøge« til: »virksomhed, dog ikke Datahub, kan på baggrund af en energifaglig vurdering efter stk. 3 ansøge«, og »de aktiviteter som er beskrevet i forretningsplanen« ændres til: »nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen, og som medfører meromkostninger«.

9.

I § 71 a, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »indhold,«: »om offentliggørelse,«, efter »stk. 2,« indsættes: »om processen vedrørende en energifaglig vurdering efter stk. 3,«, efter »indsende« indsættes: »en«, og efter »inddragelse af offentligheden« indsættes: »i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen efter stk. 1«.

10.

I § 71 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om inddragelse af offentligheden og om, hvordan og under hvilke forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen« til: »ansøgning om tillæg efter stk. 4, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse og om hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen,«.

§ 2

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, og senest ved § 1 i lov nr. 1594 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer

1.

I § 37 d, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den investerede kapital«.

2.

§ 37 d, stk. 4, nr. 5, affattes således

5)

Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder

a)

om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4,

b)

om dækning af systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering og

c)

som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.

3.

§ 37 e, affattes således

§ 37 e.

Systemoperatøren kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger.

Der skal ske inddragelse af offentligheden i forbindelse hermed.

Stk. 2.

Systemoperatøren kan på baggrund af en energifaglig vurdering efter stk. 1, ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning om tillæg til indtægtsrammen efter stk. 2, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, og hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der vurderes efter stk. 1, indgår i indtægtsrammen efter § 37 d.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter stk. 2 for systemoperatørens regning.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for systemoperatøren vedrørende systemoperatørens mulighed for at indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering efter stk. 1, herunder om indhold og frister, og om inddragelse af offentligheden.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Lovforslagets baggrund

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Justering og forenkling af den økonomiske regulering af den, der varetager systemansvarlig virksomhed i elsektoren.

3.1.1.

Gældende ret

3.1.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.3.

Den foreslåede ordning

3.2.

Forenkling af økonomisk regulering af systemoperatør i gassektoren.

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.3.

Den foreslåede ordning

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

7.

Klimamæssige konsekvenser

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Lovforslaget har til formål at justere den økonomiske regulering af Energinets systemansvarlige virksomhed, da den systemansvarlige virksomhed, herunder Datahub, ikke hensigtsmæssigt kan underlægges en traditionel indtægtsrammeregulering.

Den systemansvarlige virksomhed adskiller sig fra andre indtægtsrammeregulerede virksomheder, bl.a. ved at være en drifts- og udviklingstung virksomhed med få fysiske anlægsaktiver, hvilket på nogle områder nødvendiggør en anden tilgang til fastsættelse og justering af indtægtsrammen.

Den nuværende økonomiske regulering af Energinets transmissionsvirksomhed i elsektoren og transmissionssystemejer i gassektoren forbliver samtidig uændret.

Med lovforslaget foretages en ændring af den økonomiske regulering af Energinets systemansvarlig virksomhed i el- og gassektoren, så reguleringen dermed tydeligere afspejler den, der varetager systemansvarlig virksomhed i elsektoren og systemoperatøren i gassektorens særlige karakter i form af begrænsede materielle aktiver, arbejdskapital og egenkapital, og det forhold, at den systemansvarlige virksomhed og systemoperatøren varetager opgaver med et særligt samfundsøkonomisk fokus.

Energinet har ansvaret for den overordnede forsyningssikkerhed på el- og gasområdet i Danmark.

Som systemansvarlig virksomhed i el- og gassektoren har Energinet bl.a. ansvar for den daglige drift og balancering af Danmarks energisystem, og skal gennem en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning sørge for, at den overordnede infrastruktur er tilstrækkeligt robust og fleksibel til at håndtere Danmarks behov for transport af energi hver dag, samt bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning.

Samtidig betyder vejen frem mod 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og det længere sigte mod klimaneutralitet samt behovet for at øge tempoet på udfasningen af Danmarks afhængighed af fossile brændstoffer, der er opstået efter Ruslands invasion af Ukraine, at Energinet ser ind i en fremtid, hvor Energinets opgave som systemansvarlig virksomhed i el- og gassektoren forventes at være af en ny skala og kompleksitet.

Lovforslaget vil således bl.a. muliggøre en mere fleksibel, hurtig og tidssvarende justering af indtægtsrammen for de aktiviteter, Energinet udfører som hhv.

systemansvarlig virksomhed i elsektoren og systemoperatøren i gassektoren, således at fastsættelsen af indtægtsrammen bliver mere forudsigelig i forhold til de opgaver, der skal varetages.

Hermed muliggøres effektive og fremtidssvarende løsninger i en energisektor, der er under hastig udvikling, hvor ikke kun nationale, men også geopolitiske hensyn udenfor Danmarks grænser i stigende grad spiller ind.

Lovforslaget indebærer for det første, at forrentningsgrundlaget i den nuværende økonomiske regulering af Energinets systemansvarlig virksomhed i el- og gassektoren præciseres, så Forsyningstilsynet får mulighed for at fastsætte et mere retvisende forrentningsgrundlag i forhold til Energinets systemansvarlige virksomheds risici.

I tillæg til et beløb, der medfører forrentning af den investerede kapital, vil en risikojusteret forrentning således også kunne bestå af et beløb, der kompenserer for driftsmæssige risici.

Lovforslaget indebærer for det andet en præcisering af den økonomiske regulering af Energinets systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren med hensyn til omkostninger til systemydelser, nettab, nødforsyninger og balancering, dvs. ydelser der er nødvendige for at sikre en stabil og sikker drift af el- og gassystemet og opretholdelsen af forsyningssikkerheden.

Da disse omkostninger kun i ringe grad er påvirkelige på kort sigt, vanskelige at forudse og ofte drevet af eksterne forhold, og først og fremmest styres af overordnede samfundsøkonomiske hensyn, muliggøres med lovforslaget en præcisering af, at omkostningerne ikke omfattes af selskabsøkonomiske incitamenter eller effektiviseringskrav.

Lovforslaget indebærer for det tredje en tydeliggørelse af Forsyningstilsynets mulighed for at fastsætte regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen som følge af differencer.

Differencer opstår, når Energinet enten opkræver for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til de endelige indtægtsrammer.

Differencer er uundgåelige, da det ikke er muligt at budgettere omkostninger eller forudse tarifindtægter helt præcist.

Med lovforslaget præciseres det, at vedrørende Energinets systemansvarlig virksomhed i el- og gassektoren, forrentes differencer ikke, hverken i forbrugernes eller Energinets favør.

Det skyldes, at for Energinets systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren er differencer i væsentlig grad drevet af vanskeligt forudsigelige, men nødvendige omkostninger til systemydelser, nettab, nødforsyninger og balancering, dvs. ydelser der sikrer en stabil og sikker drift af el- og gassystemet og opretholdelsen af forsyningssikkerheden.

Differencer er således i vidt omfang drevet af forhold, der vanskeligt og ikke hensigtsmæssigt kan styres præcist af Energinets systemansvarlige virksomhed.

Lovforslaget indebærer for det fjerde en smidiggørelse af den økonomiske regulering af Energinets systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren.

Med lovforslaget vil den, der varetager systemansvarlig virksomhed i el- og gassektoren efter udarbejdelse af en forretningsplan kunne indhente ministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der forventes at medføre meromkostninger.

Forsyningstilsynet vil efterfølgende lægge ministerens energifaglige vurdering til grund i forbindelse med fastsættelsen af en ny indtægtsramme på baggrund af realiserede meromkostninger.

Dette sikrer dels en mere fleksibel og hurtigere proces i forhold til tillæg til indtægtsrammen og dermed smidiggøres muligheden for at varetage nye aktiviteter, en forenkling af myndighedernes arbejdsgang og forbedring af muligheden for tilsyn, samt en øget økonomisk sikkerhed for, at Energinets systemansvarlige virksomheds nye aktiviteter og aktivitetsændringer i el- og gassektoren vil kunne dækkes af en efterfølgende indtægtsramme.

Lovforslaget indebærer derudover en række præciseringer vedrørende rammerne for driftsmæssige afskrivninger i forhold til aktiverede omkostninger for IT-anlæg, håndtering af flaskehalsindtægter, samt at referencerammen for fastsættelse af driftsomkostninger i første reguleringsperiode forventes at opgøres over en periode, der bedst muligt er et udtryk for de effektive og tidssvarende driftsomkostninger for Energinets systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren, som f.eks. seneste tilgængelige regnskabsdata.

2.

Lovforslagets baggrund

Med lovforslaget følges der op på stemmeaftalen ”Fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet” af 8. maj 2018, mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed stiftet i henhold til lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet med det formål at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene.

Energinet har siden sin etablering i 2005 været underlagt hvile-i-sig-selv-regulering.

Hvile-i-sig-reguleringen blev ændret ved lov nr. 2211 af 29. december 2020 til en indtægtsrammeregulering.

På det tidspunkt skelnede indtægtsrammereguleringen på gasområdet ikke mellem transmissionssystemejer og systemoperatør, idet systemoperatør på det tidspunkt var en integreret del af Energinets gas-transmissionsselskab.

Efterfølgende har Energinet gennemgået en omorganisering, der på gasområdet har medført en selskabsmæssig spaltning af Energinets transmissionsselskab til to enheder: transmissionssystemejer og systemoperatør.

Parallelt hermed er gasområdets systemoperatør blevet sammenlagt med Energinets eksisterende systemansvarlige virksomhed på elområdet til en samlet enhed for systemansvar.

I forbindelse med Forsyningstilsynets forberedende arbejde til udstedelse af bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, fremgik det imidlertid, at indtægtsrammereguleringens ordlyd ikke i tilstrækkeligt omfang gav Forsyningstilsynet en klar mulighed for at tage hensyn til den, der varetager systemansvarlig virksomhed i elsektoren og systemoperatøren i gassektorens særlige karakter og økonomiske risici, ved Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen.

Ved lov nr. 1594 af 28. december 2022 blev indtægtsrammereguleringen justeret til at afspejle Energinets omstrukturering, samtidig med at ministeren fik bemyndigelse til at fastsætte virkningstidspunktet for indtægtsrammereguleringen for dermed at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig implementering, herunder særligt vedrørende indtægtsrammereguleringen af Energinets systemansvarlig virksomhed på el- og gasområdet.

Med bekendtgørelse nr. 1605 af 28. december 2022 om økonomisk regulering af Energinet og dennes helejede datterselskaber blev det fastsat, at indtægtsrammereguleringen fik virkning for indtægtsrammer fra 2023 for Energinets transmissionsvirksomhed på elområdet og transmissionssystemejer på gasområdet, mens reguleringen for Energinets systemansvarlig virksomhed på el- og gasområdet først får virkning for indtægtsrammer for 2024.

Med hensyn til virkningstidspunktet for overgangen til en indtægtsrammeregulering for den der varetager systemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet og for systemoperatøren på gasområdet kan det dog ikke udelukkes, at virkningstidspunktet bliver senere end 1. januar 2024 for at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig implementering af indtægtsrammereguleringen.

Energinets systemansvarlig virksomhed på el- og gasområdet er dermed underlagt hvile-i-sig-selv-regulering, der tidligst udløber med udgangen af 2023.

Siden stemmeaftalen ”Fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet” af 8. maj 2018, har energisektoren gennemgået en hastig udvikling, blandt andet som følge af EU’s genopretningsplan efter Covid-19 og ønsket om at styrke Danmarks forsyningssikkerhed og uafhængighed af fossil energi fra Rusland og andre stater.

På den baggrund er der indgået en række aftaler med væsentlig betydning for Energinets rolle i den accelererede grønne omstilling, og dermed et behov for en fremadsynet økonomisk regulering af Energinet.

Eksempelvis kan nævnes: ”Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni 2020”, mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Aftalen medfører, at Danmark står foran en ambitiøs udbygning af grøn energi og en markant satsning på fremtidens grønne teknologier, såsom CO2-fangst og Power-to-X, samt etablering af verdens første energiøer.

I ”Klimaftale om grøn strøm og varme 2022” af 25. juni 2022, mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne, fastslår parterne, at Danmark og Europa skal være sikrere og grønnere, og at det bl.a. skal ske gennem en øget udnyttelse af Danmarks havvindpotentiale, samt en mere proaktiv udbygning af transmissionsnettet.

Med ”Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm” af 30. maj 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet omsættes målsætninger fra Klimaftale om grøn strøm og varme 2022 endvidere til konkrete projekter, der i stor skala kan accelerere den grønne omstilling.

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Justering og forenkling af den økonomiske regulering af den, der varetager systemansvarlig virksomhed i elsektoren.

3.1.1.

Gældende ret

Lov om elforsyning regulerer elområdet i Danmark og fastsætter herunder rammerne for eltransmission og systemansvarlig virksomhed, som er opgaver, der varetages af Energinet.

Endvidere ejer og driver Energinet Datahub, en it-platform, som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark.

Systemansvarlig virksomhed omfatter også aktiviteter i relation til Datahub.

Når begrebet systemansvarlig virksomhed nævnes, dækker det således også Datahub, medmindre det konkret er undtaget.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, i lov om elforsyning, at priser for ydelser fra den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme.

Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for den pågældendes aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

I bemærkningerne til § 71, stk. 2, vedrørende indtægtsrammen, uddybes det, at indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, således at omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 33.

Af bemærkningerne til § 71, stk. 4, nr. 1, vedrørende hvilke indtægter, der omfattes af en indtægtsramme, fremgår det endvidere, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan flaskehalsindtægter indgår i indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed, Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 35.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til § 71, stk. 4, nr. 2, vedrørende omkostningsrammen, at det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at driftsomkostninger opgøres som de gennemsnitlige driftsomkostninger over en periode.

Det forventes herudover, at Forsyningstilsynet fastsætter perioden under hensyn til, at driftsomkostningerne i første reguleringsperiode bedst muligt er et udtryk for de effektive driftsomkostninger, Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 35.

Af bemærkningerne til § 71, stk. 4, nr. 3, uddybes det vedrørende fastsættelse af forrentningsrammen, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvilke aktiver der vil være omfattet af forrentningsrammen, og hvordan forrentningsrammen skal udformes.

I forhold til forrentningsrammen vil den sikre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 39.

Af bemærkningerne til § 71, stk. 4, nr. 4, vedrørende Forsyningstilsynets mulighed for at fastsætte effektiviseringskrav, fremgår det endvidere, at omkostninger til systemydelser vil være undtaget effektiviseringskrav, da der er tale om ikkepåvirkelige omkostninger, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 39.

Efter § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, fastsætter Forsyningstilsynet nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen, herunder om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at metoden til dækning af omkostninger til nettab forudsættes at blive udmøntet, således at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, har incitament til at begrænse nettab på kort og langt sigt ud fra et samlet samfundsøkonomisk sigte.

Det vil være op til Forsyningstilsynet at fastsætte metoden for, hvordan omkostninger til dækning af nettab indregnes, så den tager højde for graden af påvirkelighed af omkostninger til nettab, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 41.

Efter § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, fastsætter Forsyningstilsynet nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen, herunder om justeringer som følge af differencer efter nr. 7.

Det fremgår uddybende af bemærkningerne til bestemmelsen, § 71, stk. 4, nr. 7, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at differencer i forbrugernes favør forrentes, men at der ikke opnås forrentning ved differencer i den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds favør.

Derved vil reglerne blive udformet, således at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, får incitament til at begrænse differencerne og afvikle dem hurtigst muligt, dog under hensyn til tarifstabilitet, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 41.

Det følger endvidere af § 71 a, stk. 1, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, forud for hver reguleringsperiode skal udarbejde en forretningsplan, der beskriver aktiviteter for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, og hvordan aktiviteterne sikres gennemført.

Der skal ske inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal indsende forretningsplanen efter stk. 1 til klima-, energi- og forsyningsministeren, der påser, om der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, og afgiver en udtalelse om planen, jf. § 71 a, stk. 2.

Af bemærkningerne til § 71 a, stk. 1, fremgår det, at det på grundlag af forretningsplanen vil være muligt for den systemansvarlige virksomhed at ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen.

Forretningsplanen skal således sikre mulighed for, at selskabet fortsat kan varetage sine opgaver ud fra samfundsøkonomiske prioriteringer, og samtidig sikre en større transparens om selskabets aktiviteter, og hvordan disse sikres gennemført.

Det bemærkes, at som udgangspunkt er aktiviteter i relation til Datahub tillige systemansvarlig virksomhed.

Når begrebet systemansvarlig virksomhed nævnes, dækker det således også Datahub, medmindre det konkret er undtaget, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 32.

Med hensyn til begrebet Datahub henvises til definitionen i § 5, nr. 6, i lov om elforsyning.

Det fremgår af bemærkninger til § 71 a, stk. 1, at bestemmelsen ikke gælder for Datahub.

Baggrunden for dette er, at ændringer i Datahubs aktiviteter og opgaver i stedet vil kunne håndteres på anden vis, f.eks. gennem rekalibrering, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 42.

Endvidere fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren nærmere regler om forretningsplanen, herunder om indhold, om frist for indsendelse af planen efter stk. 2, om mulighed for at indsende revideret plan under reguleringsperioden og om inddragelse af offentligheden, jf. § 71 a, stk. 5.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan efter § 71 a, stk. 3, ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen nævnt i § 71, stk. 1, for de aktiviteter, som er beskrevet i forretningsplanen.

Bemærkningerne til bestemmelsen præciserer, at tillæg til meromkostninger for aktiviteter nævnt i forretningsplanen kræver en godkendelse fra Forsyningstilsynet, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 43.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om inddragelse af offentligheden og om, hvordan og under hvilke forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen kan indgå i indtægtsrammen efter § 71, jf. § 71 a, stk. 6.

Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager systemansvarlig virksomhed.

Det følger af ikrafttrædelsesbestemmelserne i ændringslov nr. 2211 af 29. december, § 4, stk. 6, som ændret ved lov nr. 1594 af 28. december 2022, § 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tidspunktet for virkningen af ovenstående regler, herunder at ministeren kan fastsætte, at dele af bestemmelserne får virkning på forskellige tidspunkter.

Det fremgår endvidere, at de hidtil gældende regler finder anvendelse, indtil klima-, energi- og forsyningsministeren har fastsat tidspunktet for virkningen.

Det uddybes i bemærkningerne, at med hensyn til virkningstidspunktet for overgangen til en indtægtsrammeregulering for den der varetager systemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet og for systemoperatøren på gasområdet kan det dog ikke udelukkes, at virkningstidspunktet bliver senere end 1. januar 2024 for at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig implementering af indtægtsrammereguleringen.

Ministerens bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1605 af 28 december 2022 om økonomisk regulering af Energinet og dennes helejede datterselskaber.

Heri er det fastsat, at indtægtsrammereguleringen har virkning for indtægtsrammer fra 2023 for Energinets transmissionsvirksomhed på elområdet og transmissionssystemejer på gasområdet, mens indtægtsrammereguleringen for Energinets systemansvarlig virksomhed på el- og gasområdet får virkning for indtægtsrammer for 2024.

Energinets systemansvarlig virksomhed på el- og gasområdet er dermed underlagt hvile-i-sig-selv-regulering, der tidligst udløber med udgangen af 2023.

3.1.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Energinet varetager transmissions- og systemansvarlig virksomhed i elsektoren.

Energinet har siden sin etablering i 2005 været underlagt hvile-i-sig-selv-regulering.

Hvile-i-sig-selv-reguleringen blev ændret ved lov nr. 2211 af 29. december 2020, til en indtægtsrammeregulering, hvor Forsyningstilsynet samtidig bemyndiges til at udstede nærmere regler om fastsættelse af indtægtsrammer, herunder om beregning og justeringer af indtægtsrammen.

I forbindelse med Forsyningstilsynets efterfølgende arbejde med udmøntning af indtægtsrammereguleringen vedrørende Energinets systemansvarlig virksomhed i elsektoren, fremgik det imidlertid, at indtægtsrammereguleringens ordlyd ikke i tilstrækkeligt omfang giver Forsyningstilsynet en klar mulighed for at tage hensyn til den, der varetager systemansvarlig virksomheds særlige karakter og økonomiske risici, der følger af begrænsede materielle aktiver, arbejdskapital og egenkapital samt opgaver med et særligt samfundsøkonomisk sigte.

På den baggrund er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurdering, at det er nødvendigt at foretage en række lovgivningsmæssige justeringer til indtægtsrammereguleringen af den, der varetager systemansvarlig virksomhed.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således, at en præcisering og forenkling af den økonomiske regulering, herunder rammer vedrørende forrentningsgrundlag, nettab, differencer, samt forretningsplanen vil sikre en tydeliggørelse af Forsyningstilsynets lovgivningsmæssige rammer og mulighed for i den konkrete udmøntning af reguleringen at tage de nødvendige hensyn til den, der varetager systemansvarlig virksomheds særlige karakter og økonomiske risici.

Det er herunder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurdering, at i forhold til forrentningsrammen vil forrentningsgrundlaget skulle sikre, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning.

I praksis indebærer dette, at i tillæg til et beløb til forrentning af den investerede kapital, skal et beløb, der kompenserer for driftsmæssige risici, kunne indgå.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at der er behov for en tydeliggørelse af, at nettab og systemydelser ikke omfattes af selskabsøkonomiske incitamenter.

Nettab og systemydelser vil skulle opfattes som ikkepåvirkelige omkostninger og vil ikke være omfattet af effektiviseringskrav.

Med ikkepåvirkelige omkostninger menes omkostninger, der ikke kan påvirkes i en væsentlig grad og derfor ikke indeholder et meningsfuldt effektiviseringspotentiale.

Det skyldes, at efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering har den, der varetager systemansvarlig virksomhed, ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv ikke en hensigtsmæssig mulighed for på kort sigt gennem driften at reducere omkostninger til systemydelser og nettab, dvs. ydelser der er nødvendige for at sikre en stabil, sikker og optimal drift af elsystemet og opretholdelsen af forsyningssikkerheden.

Yderligere ønsker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at undgå dobbeltregulering med hensyn til optimering af nettab, da optimering af nettab allerede er et element i ministerens godkendelse af Energinets investeringer efter lov om Energinet.

Således er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at lov om Energinet allerede i al væsentlighed sikrer optimering af nettab i Danmarks elsystem.

Differencer opstår, når der gennem tarifferne enten opkræves for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til de endelige indtægtsrammer.

Differencer er uundgåelige, da det ikke er muligt at budgettere omkostninger eller forudse tarifindtægter helt præcist.

Differencer i forbrugernes favør skal betales tilbage.

For den, der varetager systemansvarlig virksomhed, er differencer i væsentlig grad drevet af de ovenfor beskrevet nødvendige og ikkepåvirkelige omkostninger til systemydelser og nettab.

På den baggrund er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at i afvejningen mellem på den ene side et selskabsøkonomisk incitament til at begrænse differencer og afvikle dem hurtigst muligt, og på den anden side et hensyn til tarifstabilitet og den, der varetager systemansvars begrænsede kapitalgrundlag, er det mest hensigtsmæssigt at sikre, at differencer ikke forrentes, hverken i forbrugernes eller den, der varetager systemansvarlig virksomheds favør.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, forretningsplan er med til at sikre et fremadsynet element i den økonomiske regulering, mens der samtidig er transparens om selskabets aktiviteter.

Der er imidlertid efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering behov for at forenkle processer og kadencer i forbindelse hermed, så der sikres tilstrækkelig fleksibilitet til, at selskabet vil kunne igangsætte nye aktiviteter hurtigere.

Forretningsplanen skal derfor i højere grad minde om Energinets langsigtede udviklingsplan, der kendes fra systemansvarsbekendtgørelsen, § 12.

Den langsigtede udviklingsplan er en plan, hvor Energinet beskriver den strategiske retning for udviklingen af el- og gastransmissionssystemerne, og leder frem til afdækning og vurdering af potentielle nye løsninger for at fremme integrationen af vedvarende energi, sikre høj forsyningssikkerhed, indfri samfundsøkonomiske potentialer mv.

Endelig er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for en præcisering af rammerne for driftsmæssige afskrivninger i forhold til aktiverede omkostninger for IT-anlæg, samt håndtering af flaskehalsindtægter.

Ligeledes vurderes der at være behov for en præcisering af, at driftsomkostninger for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventes at opgøres som driftsomkostninger over en periode, herunder at referencerammen for fastsættelse af driftsomkostninger i første reguleringsperiode forventes at opgøres over en periode, der bedst muligt er et udtryk for de effektive og tidssvarende driftsomkostninger for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, som f.eks. seneste tilgængelige regnskabsdata.

Dette skal bidrage til en fremtidssikret økonomisk regulering af den, der varetager systemansvarlig virksomhed.

På baggrund af ovenstående er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets samlede vurdering, at en sådan ordning vil kunne bidrage til at sikre Energinet nødvendige og fremtidssikrede rammer til at kunne agere med tilstrækkelig agilitet i lys af fremtidens udfordringer og forventede opgaver med bl.a. at indpasse havvind og anden VE-produktion af historisk stor skala, og fortsat sikre forsyningssikkerheden og den grønne omstilling frem mod opfyldelsen af Danmarks klimamål.

Endelig er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at ovenstående justeringer af indtægtsrammereguleringen vil være i overensstemmelse med stemmeaftalen ”Fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet” af 8. maj 2018, mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

3.1.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at en risikojusteret forrentning for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, vil skulle bestå af et samlet beløb, hvori indgår dels et beløb, der medfører forrentning af den investerede kapital, og dels et beløb, der kompenserer for driftsmæssige risici.

Den foreslåede justering skal ses i sammenhæng med, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kun i begrænset omfang besidder egenkapital eller anlægsaktiver, der traditionelt indgår i et forrentningsgrundlag baseret på investeret kapital.

Det foreslåede vil medføre, at der skabes lovgivningsmæssige rammer for, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen af en forretningsramme vil skulle benytte et mere retvisende grundlag for en risikobaseret forrentning, der i højere grad afspejler den, der varetager systemansvarlig virksomheds driftsmæssige risici.

Lovforslaget præciserer endvidere, dels at aktiverede omkostninger for IT-anlæg vil være omfattet af begrebet driftsmæssige afskrivninger i forbindelse med Forsyningstilsynets fastsættelse af omkostningsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dels at Forsyningstilsynet også vil kunne fastsætte regler om, hvordan flaskehalsindtægter indgår i den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, indtægtsramme.

Lovforslaget indeholder endvidere en tydeliggørelse af, at Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte regler om, at driftsomkostninger for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, opgøres som driftsomkostninger over en periode, herunder at referencerammen for fastsættelse af driftsomkostninger i første reguleringsperiode forventes at vil skulle opgøres over en periode, der bedst muligt er et udtryk for de effektive og tidssvarende driftsomkostninger for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, som f.eks. seneste tilgængelige regnskabsdata.

Endvidere indeholder lovforslaget en tydeliggørelse af, at nettab og systemydelser ikke vil kunne omfattes af selskabsøkonomiske incitamenter.

Nettab og systemydelser vil skulle opfattes som ikkepåvirkelige omkostninger, og vil ikke være omfattet af effektiviseringskrav.

Med ikkepåvirkelige omkostninger menes omkostninger, der ikke kan påvirkes i en væsentlig grad og derfor ikke indeholder et meningsfuldt effektiviseringspotentiale.

Ikkepåvirkelige omkostninger omfattes ikke af effektviseringskrav efter den gældende § 71, stk. 4, nr. 4.

Præciseringen har derfor til hensigt at sikre, at nettab og systemydelser vil skulle undtages fra selskabsøkonomiske incitamenter og effektiviseringskrav ved Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed.

Det foreslås samtidig at justere § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, for herved at muliggøre en præcisering vedrørende differencer.

Differencer opstår, når Energinet enten opkræver for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til den endelige indtægtsramme.

Differencer er uundgåelige, da det ikke er muligt at budgettere omkostninger eller forudse tarifindtægter helt præcist.

Differencer i forbrugernes favør skal betales tilbage.

Den foreslåede ændring vil muliggøre en præcisering af, at differencer i forbrugernes favør ikke vil skulle forrentes.

Præciseringen skal ses i sammenhæng med, at den systemansvarlige virksomheds differencer i overvejende grad drives af ikkepåvirkelige omkostninger til systemydelser og nettab, hvilket gør differencer vanskelige at undgå.

Yderligere forslås ændringer til bestemmelserne om den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, forretningsplan.

De foreslåede ændringer vil medføre en forenkling og smidiggørelse af processen for tillæg til indtægtsrammen som følge af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der forventes at medføre meromkostninger for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub.

Således foreslås en justering af § 71 a, stk. 2, der vil betyde, at forretningsplanen vil skulle indsendes til klima- energi- og forsyningsministerens orientering.

Den foreslåede ændring vil medføre en forenkling og smidiggørelse af processen, så den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, vil skulle offentliggøre forretningsplanen samtidig med, at klima-, energi- og forsyningsministeren modtager planen til orientering.

I den forbindelse vil klima-, energi- og forsyningsministeren hverken skulle afgive en udtalelse om planen eller påse, om der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden.

Det foreslås samtidig at indsætte et nyt stykke, hvorefter den, der varetager systemansvarligvirksomhed, dog ikke Datahub, vil kunne indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er er belyst i forretningsplanen og som forventes at medføre meromkostninger.

Endvidere foreslås en ændring til § 71 a, stk. 3, der medfører, at Forsyningstilsynet vil skulle lægge klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering til grund i forbindelse med fastsættelsen af tillæg til indtægtsrammen.

Yderligere foreslås en justering af bemyndigelsesbestemmelsen i § 71 a, stk. 5.

Den foreslåede justering vil tydeliggøre klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at fastsætte nærmere regler om forretningsplanen, herunder om indhold og offentliggørelse, frist for indsendelse af planen til klima-, energi- og forsyningsminisiterens orientering, om processen vedrørende klima-, energi- og forsyningsminisiterens energifaglig vurdering, om mulighed for at indsende en revideret forretningsplan under reguleringsperioden og om inddragelse af offentligheden i forbindelse med den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, udarbejdelse af forretningsplanen.

Yderligere foreslås en justering af bemyndigelsesbestemmelsen i § 71 a, stk. 6.

Den foreslåede justering vil medføre en tydeliggørelse af, at Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte nærmere regler om den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, ansøgning om tillæg til indtægtsrammen, herunder hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen, kan indgå i indtægtsrammen.

Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at Forsyningstilsynet vil blive fritaget fra at skulle fastsætte nærmere regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med Forsyningstilsynets behandling af ansøgning vedrørende tillæg til indtægtsrammen.

3.2.

Forenkling af økonomisk regulering af systemoperatøren i gassektoren.

3.2.1.

Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 d, stk. 1, i lov om gasforsyning, at priser for ydelser fra transmissionssystemejer eller systemoperatør fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme.

Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for transmissionssystemejer eller systemoperatør med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 47, fremgår det, at med hensyn til forrentning skal indtægtsrammen indeholde et beløb til forrentning af den investerede kapital for de omfattede aktiviteter.

Den samlede forrentningsramme vil fremgå af afgørelse om indtægtsrammen, jf. § 37 d, stk. 2.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til § 37 d, stk. 1, at omkostninger til systemydelser vil være undtaget for effektiviseringskrav, da der er tale om ikkepåvirkelige omkostninger, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 8 som fremsat, 64.

Efter § 37 d, stk. 4, nr. 5, fastsætter Forsyningstilsynet nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen, herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.

Af bemærkningerne til § 37 d, stk. 4, nr. 6, fremgår det uddybende, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at differencer i forbrugernes favør forrentes, men at der ikke opnås forrentning ved differencer i transmissionsselskabers favør.

Derved vil reglerne blive udformet således, at transmissionsselskaber får incitament til at begrænse differencerne og afvikle dem hurtigst muligt, dog under hensyn til tarifstabilitet samt tarifpåvirkning af samkøringslinjers konkurrencedygtighed over for tredjepart, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 54.

Det følger endvidere af den gældende § 37 e, stk. 1, at systemoperatøren i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling, systemansvarlig virksomhed, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder.

Der skal ske inddragelse af offentligheden forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.

Det følger af § 37 e, stk. 2, at Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvordan meromkostninger som følge af ansøgning efter § 37 e, stk. 1, indgår i indtægtsrammen efter § 37 d, om krav til ansøgningens indhold og frister og om offentliggørelse.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det uddybende, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at meromkostninger som følge af projekter i ansøgningen efter den foreslåede stk. 1 indgår i indtægtsrammen som tillæg i form af forventede meromkostninger, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at budgettet for meromkostningerne i forbindelse med de ansøgte aktiviteter er retvisende og aktiviteterne er lovlige og hensigtsmæssige.

Ved vurdering af lovligheden og hensigtsmæssigheden skal der tages hensyn til resultatet af den forudgående offentlige høring, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 55.

Endelig følger det af ikrafttrædelsesbestemmelserne i ændringslov nr. 2211 af 29. december, § 4, stk. 6, som ændret ved lov nr. 1594 af 28. december 2022, § 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tidspunktet for virkningen af ovenstående regler, herunder at ministeren kan fastsætte, at dele af bestemmelserne får virkning på forskellige tidspunkter.

Det fremgår endvidere, at de hidtil gældende regler finder anvendelse, indtil klima-, energi- og forsyningsministeren har fastsat tidspunktet for virkningen.

Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1605 af 28 december 2022 om økonomisk regulering af Energinet og dennes helejede datterselskaber.

Heri er det fastsat, at indtægtsrammereguleringen har virkning for indtægtsrammer fra 2023 for Energinets transmissionsvirksomhed på elområdet og transmissionssystemejer på gasområdet, mens indtægtsrammereguleringen for Energinets systemansvarlige virksomhed på el- og gasområdet først får virkning for indtægtsrammer for 2024.

Energinets systemansvarlige virksomhed på el- og gasområdet er dermed underlagt hvile-i-sig-selv-regulering, der tidligst udløber med udgangen af 2023.

3.2.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Energinet er transmissionsselskab i gassektoren, og varetager herudover opgaven som systemansvarlig virksomhed.

Koncernselskabsmæssigt er Energinets opgaver i gassektoren fordelt mellem rollen som transmissionssystemejer og systemoperatør, hvorfor disse begreber benyttes i lov om gasforsyning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at med lov nr. 1594 af 28. december 2022, blev brintområdet omfattet af lov om gasforsyning og indgår i systemoperatørens udviklings- og planlægningsmæssige opgaver.

Energinet har siden sin etablering i 2005 været underlagt hvile-i-sig-selv-regulering.

Hvile-i-sig-reguleringen blev ændret ved lov nr. 2211 af 29. december 2020, til en indtægtsrammeregulering.

Indtægtsrammereguleringen bemyndiger Forsyningstilsynet til at udstede nærmere regler om fastsættelse af indtægtsrammer, herunder om beregning og justeringer af indtægtsrammen.

På det tidspunkt skelnede indtægtsrammereguleringen på gasområdet ikke mellem transmissionssystemejer og systemoperatør, idet systemoperatøren på det tidspunkt var en integreret del af Energinets gas-transmissionsselskab.

Efterfølgende har Energinet gennemgået en omorganisering, der på gasområdet har medført en selskabsmæssig spaltning af Energinets transmissionsselskab til to enheder: transmissionssystemejer og systemoperatør.

Parallelt hermed er gasområdets systemoperatør blevet sammenlagt med Energinets eksisterende systemansvarlige virksomhed på elområdet til en samlet enhed for systemansvar.

I mellemtiden er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet imidlertid blevet opmærksom på, at indtægtsrammereguleringens ordlyd ikke i tilstrækkeligt omfang giver Forsyningstilsynet en klar mulighed for at tage hensyn til systemoperatørens særlige karakter og økonomiske risici, der følger af begrænsede materielle aktiver, arbejdskapital og egenkapital, og særlige samfundsøkonomiske fokus.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at denne uklarhed vil kunne medføre en uhensigtsmæssig økonomisk regulering af systemoperatøren, med deraf følgende negative samfundsøkonomiske konsekvenser.

På den baggrund er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er nødvendigt at foretage en række lovændringer til indtægtsrammereguleringen af systemoperatøren.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således, at der er behov for en forenkling og præcisering af den økonomiske regulerings rammer, herunder vedrørende forrentningsgrundlag, omkostninger til systemydelser, nødforsyninger og balancering, håndtering af differencer, og processen for tillæg til indtægtsrammen.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at lovændringerne vil sikre en tydeliggørelse af Forsyningstilsynets lovgivningsmæssige rammer og mulighed for i den konkrete udmøntning af reguleringen at tage hensyn til systemoperatørens særlige karakter og økonomiske risici.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at i forhold til forrentningsrammen vil forrentningsgrundlaget skulle sikre, at systemoperatøren får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning.

I praksis indebærer dette, at i tillæg til et beløb til forrentning af den investerede kapital, skal et beløb, der kompenserer for driftsmæssige risici, kunne indgå.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at der er behov for en tydeliggørelse af, at omkostninger til systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering ikke omfattes af selskabsøkonomiske incitamenter.

Omkostninger til systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering vil skulle opfattes som ikke-påvirkelige omkostninger, der ikke omfattes af selskabsøkonomiske incitamenter, og vil ikke være omfattet af effektiviseringskrav.

Med ikkepåvirkelige omkostninger menes omkostninger, der ikke kan påvirkes i en væsentlig grad og derfor ikke indeholder et meningsfuldt effektiviseringspotentiale.

Det skyldes, at efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering har systemoperatøren ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv ikke en hensigtsmæssig mulighed for på kort sigt gennem driften at reducere omkostninger til systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering, dvs. ydelser der er nødvendige for en stabil, sikker og optimal drift af det sammenhængende system og opretholdelsen af forsyningssikkerheden.

Differencer opstår, når der gennem tarifferne enten opkræves for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til de endelige indtægtsrammer.

Differencer er uundgåelige, da det ikke er muligt at budgettere omkostninger eller forudse tarifindtægter helt præcist.

Differencer i forbrugernes favør skal betales tilbage.

For systemoperatøren er differencer i væsentlig grad drevet af de ovenfor beskrevet nødvendige og ikkepåvirkelige omkostninger til systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering.

På den baggrund er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at i afvejningen mellem på den ene side et selskabsøkonomisk incitament til at begrænse differencer og afvikle dem hurtigst muligt, og på den anden side et hensyn til tarifstabilitet og systemoperatørens begrænsede kapitalgrundlag, er det mest hensigtsmæssigt, at differencer ikke forrentes, hverken i forbrugernes eller den, der varetager systemansvarlig virksomheds favør.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for, at forenkle processer og kadencer i forbindelse systemoperatørens ansøgning til Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger.

Hermed sikres tilstrækkelig fleksibilitet til, at systemoperatøren vil kunne igangsætte nye aktiviteter hurtigere.

Således vurderes det hensigtsmæssigt, at systemoperatøren kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger, og at Forsyningstilsynet vil skulle lægge den energifaglige vurdering til grund i forbindelse med tillæg til systemoperatørens indtægtsramme.

Endelig er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for en præcisering af, at driftsomkostninger for systemoperatøren forventes at opgøres som driftsomkostninger over en periode, herunder at referencerammen for fastsættelse af driftsomkostninger i første reguleringsperiode forventes at opgøres over en periode, der bedst muligt er et udtryk for de effektive og tidssvarende driftsomkostninger for systemoperatøren.

Dette skal bidrage til en fremtidssikret økonomisk regulering af systemoperatøren.

På baggrund af ovenstående er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets samlede vurdering, at en sådan ordning vil kunne bidrage til at sikre Energinet nødvendige og fremtidssikrede rammer til at kunne agere med tilstrækkelig fleksibilitet i lys af fremtidens forventede opgaver med bl.a. at indpasse grønne gasser og anden VE-produktion af historisk stor skala, og sikre den grønne omstilling frem mod opfyldelsen af Danmarks klimamål.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en sådan forenkling og justering af indtægtsrammereguleringen vil være i overensstemmelse med stemmeaftalen ”Fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet” af 8. maj 2018, mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

3.2.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at en risikojusteret forrentning for systemoperatøren vil skulle bestå af et samlet beløb, hvori indgår dels et beløb, der medfører forrentning af den investerede kapital, og dels et beløb, der kompenserer for driftsmæssige risici.

Den foreslåede justering skal ses i sammenhæng med, at systemoperatøren kun i begrænset omfang besidder egenkapital eller anlægsaktiver, der traditionelt indgår i et forrentningsgrundlag baseret på investeret kapital.

Det foreslåede vil medføre, at der skabes lovgivningsmæssige rammer for, at Forsyningstilsynet, ved fastsættelsen af en forretningsramme, vil skulle benytte et mere retvisende grundlag for en risikobaseret forrentning, der i højere grad afspejler systemoperatørens driftsmæssige risici.

Lovforslaget indeholder endvidere en præcisering af, at driftsomkostninger for systemoperatøren forventes at ville skulle opgøres som driftsomkostninger over en periode, herunder at referencerammen for fastsættelse af driftsomkostninger i første reguleringsperiode forventes at ville skulle opgøres over en periode, der bedst muligt er et udtryk for de effektive og tidssvarende driftsomkostninger for systemoperatøren, som f.eks. seneste tilgængelige regnskabsdata.

Endvidere indeholder lovforslaget en tydeliggørelse af, at omkostninger til systemydelser, nødforsyninger og balancering ikke vil kunne omfattes af selskabsøkonomiske incitamenter.

Omkostninger til systemydelser, nødforsyninger og balancering vil skulle opfattes som ikkepåvirkelige omkostninger.

Med ikkepåvirkelige omkostninger menes omkostninger, der ikke kan påvirkes i en væsentlig grad og derfor ikke indeholder et betydeligt effektiviseringspotentiale.

Ikkepåvirkelige omkostninger omfattes ikke af effektviseringskrav efter § 37 d, stk. 4, nr. 4.

Præciseringen forventes derfor at medføre, at omkostninger til systemydelser, nødforsyninger og balancering vil skulle undtages fra effektiviseringskrav ved Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen for systemoperatøren.

Den foreslåede ændring vil endvidere muliggøre en præcisering af, at systemoperatøren vil skulle håndtere differencer således, at differencer i forbrugernes favør ikke forrentes.

Differencer i forbrugernes favør skal betales tilbage.

Det foreslåede vil hermed medføre en forenkling, der skal ses i sammenhæng med, at systemoperatørens differencer i altovervejende grad er relateret til omkostninger til systemydelser, nødforsyninger og balancering.

Disse omkostningsposter er både ikkepåvirkelige og vanskelige at forudse, hvilket gør differencer vanskelige at undgå.

Yderligere foreslås at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter systemoperatøren vil kunne indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget til en ny bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler for systemoperatøren vedrørende systemoperatørens mulighed for at indhente ministerens energifaglige vurdering, herunder om indhold, frist, og inddragelse af offentligheden.

Systemoperatørens mulighed for at indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer til bestemmelserne om systemoperatørens ansøgning til Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen, jf. § 37 e, stk. 1, samt Forsyningstilsynets mulighed for at fastsætte nærmere regler vedrørende systemoperatørens ansøgning.

Således medfører det foreslåede, at Forsyningstilsynet vil skulle lægge klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering til grund i forbindelse med fastsættelsen af tillæg til indtægtsrammen for systemoperatøren.

Samtidig foreslås det, at Forsyningstilsynet vil få mulighed for at indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af systemoperatørens ansøgning, for systemoperatørens regning.

Med de foreslåede ændringer vil inddragelse af offentligheden endvidere kunne finde sted i forbindelse med, at systemoperatøren indhenter den energifaglige vurdering.

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget medfører ændringer til bemyndigelsesbestemmelser, hvor ændringerne ikke i sig selv medfører økonomiske konsekvenser.

Ved udmøntningen i bekendtgørelse vil de konkrete økonomiske konsekvenser skulle vurderes.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget er udarbejdet i henhold til princip 1 om enkle og klare regler og princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data, da lovforslaget tydeliggør tidligere lovgivning.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 og princip 6, da det med lovforslaget forudsættes, at Energinets offentliggørelse af forretningsplanen sker digitalt, jf. gældende § 92 b, i lov om elforsyning.

Energinet forventes at offentliggøre forretningsplanen på sin hjemmeside og forventes videre at indsende forretningsplanen til Energistyrelsen via Digital post.

Lovforslaget vurderes i overensstemmelse med princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl, da Energistyrelsen fører tilsyn med Energinets forretningsplan.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante.

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Med lovforslaget præciseres visse dele af indtægtsrammereguleringen for den systemansvarlige virksomhed på elområdet vedr.

nettab, differencer og forrentning, og for systemoperatøren på gasområdet vedr.

systemydelser, nødforsyninger, balanceomkostninger, differencer og forrentning.

Denne del af lovforslaget forventes ikke at medføre et merforbrug til at implementere og administrere, da der er tale om mindre justeringer ift.

den nuværende regulering og vurderes derfor ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, herunder Energinet, der ejer og driver hhv.

den systemansvarlige virksomhed på elområdet og systemoperatøren på gasområdet.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at processen omkring forretningsplanen skal forenkles.

Det er Energinets systemansvarlige virksomhed, som er pålagt denne opgave, og lettelserne vil således kun påvirke denne virksomhed.

Med lovforslaget foreslås det, at den systemansvarlige virksomhed skal offentliggøre en forretningsplan, samt at den systemansvarlige virksomhed og systemoperatør kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger.

Det foreslås, at denne vurdering gebyrfinansieres gennem grundbeløbet for tilsyn med Energinet, som fastsat i hhv.

§ 51 b, stk. 2 i lov om elforsyning og § 30 a, stk. 3 i lov om gasforsyning.

Lovforslaget medfører en administrativ forenkling, således at klima-, energi- og forsyningsministeren, ikke længere skal afgive en udtalelse om Energinets systemansvarlige virksomheds forretningsplan.

Samtidig medfører lovforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministerens vil kunne gennemgå den systemansvarlige virksomheds og systemoperatørs nye aktiviteter og aktivitetsændringer som en del af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn med Energinet.

Klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn med Energinet finansieres inden for rammen af § 51 b i lov om elforsyning og § 30 a i lov om gasforsyning.

Lovforslaget medfører for Energinet en ny, men smidigere proces i forhold til klima-, energi-, og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer.

Lovforslaget forventes at medføre administrative lettelser for Energinet.

Disse lettelser vurderes at være under 4 mio. kr., og kvantificeres derfor ikke nærmere.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke relevant for lovforslaget, fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for borgerne.

7.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9.

Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 16. august 2023 til den 13. september 2023 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Ankenævnet på Energiområdet, Andel, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Cerius, Center for Electric Power and Energy (DTU), Copenhagen Merchants, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Biotek, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft , Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet De frie Energiselskaber , DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU – Myndighedsbetjening, E.

ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet , Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Eniig - nu Norlys, European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet – FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Forsyningstilsynet.

Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, FSR Danske revisorer, Greenpeace, GreenTech Advisor, Green Power Denmark, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hess Denmark ApS, HOFOR A/S, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Klimarådet, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lundsby Biogas, Maabjerg Energy Center – MEC, Nationalt Center for Miljø og Energi, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Norlys, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Bølgekraft, Radius Elnet A/S, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants ApS , Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S.

A., T-REGS , TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S , Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vindenergi Danmark, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B.

V., Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

11.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Under 4 mio. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I § 63 a, stk. 3, nr. 1 og 2, i elforsyningsloven anvendes begrebet ”forbrugeren”.

Det foreslås, at i § 63 a, stk. 3, nr. 1 og 2, ændres ”forbrugeren” til: »elkunden«.

Den foreslåede korrektion skal ses på baggrund af, at § 63 a, stk. 2, nr. 1 og 2, med § 7, nr. 8, i lov nr. 883 af 12. maj 2021, er ændret til § 63 a, stk. 3, nr. 1 og 2.

En efterfølgende konsekvensændring af § 63 a, stk. 3, nr. 1 og 2, i forbindelse med indsættelsen af definition af elkunde i elforsyningsloven, henviste til stk. 2, i stedet for stk. 3, jf. § 1, nr. 58, i lov nr. 2605 af 28. december 2021, hvilket vurderes at kunne give anledning til tvivl.

Det foreslåede vil alene medføre en lovteknisk korrektion af ordensmæssige årsager, der vil skulle tydeliggøre, at ændringen af begrebet ”forbrugeren” til ”elkunden” foretages i stk. 3 og ikke stk. 2.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning, at Forsyningstilsynet årligt fastsætter indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomheds aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

Det foreslås at i § 71, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den investerede kapital«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte indtægtsrammen med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kun i begrænset omfang besidder egenkapital eller anlægsaktiver, der traditionelt indgår i et forrentningsgrundlag baseret på investeret kapital.

Den, der varetager systemansvarlig virksomheds egenkapital er dermed i al væsentlighed bundet i løsning af en omfattende lovfastsat opgaveportefølje knyttet til planlægning, udvikling og balancering af det samlede elsystem, samt den nødvendige bemanding og de nødvendige driftsaktiviteter som følger heraf.

Med den foreslåede ændring vil der kunne skabes mulighed for at tydeliggøre, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen af indtægtsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, vil kunne tage hensyn til, at forrentningsgrundlaget for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan adskille sig fra den, der varetager transmissionsvirksomhed.

Forsyningstilsynet vil med den foreslåede ændring få mulighed for, at fastsætte et mere retvisende grundlag, som i højere grad vil kunne afspejle den faktiske økonomiske risiko, ved den, der varetager systemansvarlig virksomheds aktiviteter.

Således muliggør det foreslåede en præcisering af, at en risikojusteret forrentning for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, vil skulle bestå af et samlet beløb, hvori indgår dels et beløb, der medfører forrentning af den investerede kapital, og dels et beløb, der kompenserer for driftsmæssige risici.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, vil derved kunne sikres en tilsvarende mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning gennem sin pris for ydelser.

Med hensyn til forrentningsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventes det, at Forsyningstilsynet i forbindelse med fastsættelse af forrentningsrammen efter § 71, stk. 4, nr. 3, vil skulle udvikle den bagvedliggende metode for forrentningen, således at forrentningsgrundlaget dels baseres på den investerede kapital, og dels baseres på et andet grundlag, der vil kunne afspejle den faktiske økonomiske risiko, ved den, der varetager systemansvarlig virksomheds aktiviteter.

Den foreslåede ændring muliggør yderligere en præcisering vedrørende Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., således at begrebet driftsmæssige afskrivninger, i forbindelse med fastsættelse af omkostningsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, vil kunne omfatte aktiverede omkostninger for IT-anlæg eller andre omkostninger for IT-anlæg, der sikrer en stabil og retvisende omkostningsbase for den, der varetager systemansvarlig virksomheds IT-aktiviteter.

Det bemærkes, at indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, hvor omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger.

jf. § 71, stk. 2.

Den foreslåede ændring muliggør endvidere en præcisering vedrørende Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., således at det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte regler om, hvordan flaskehalsindtægter indgår i indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed og den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, jf. § 71, stk. 4, nr. 1.

Endelig muliggør den foreslåede ændring en præcisering vedrørende Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., således at det forventes, at Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte regler om, at driftsomkostninger opgøres som driftsomkostninger over en periode.

Det forventes herudover, at driftsomkostninger for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventes at vil skulle opgøres som driftsomkostninger over en periode, herunder at referencerammen for fastsættelse af driftsomkostninger i første reguleringsperiode forventes at vil skulle opgøres over en periode, der bedst muligt er et udtryk for de effektive og tidssvarende driftsomkostninger for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, som f.eks. seneste tilgængelige regnskabsdata.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse og justering af omkostningsrammen, jf. § 71, stk. 4, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 3

Den gældende § 71, stk. 2, henviser til § 71 a, stk. 6.

Det foreslås at i § 71, stk. 2, ændres »§ 71 a, stk. 6« til: »§ 71 a, stk. 7«.

Den foreslåede ændring vil alene medføre en konsekvensrettelse i overensstemmelse med dette lovforslags § 1, nr. 10, hvorefter § 71 a, stk. 6, bliver stk. 7.

Til nr. 4

Det følger af den gældende § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab.

Det foreslås at i § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, udgår »forhøjelse til«, og »nettab og« ændres til »nettab samt systemydelser og«.

Den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen medfører ikke i sig selv ændringer, men vil muliggøre en tydeliggørelse af, at Forsyningstilsynet ved udmøntning i bekendtgørelsen vil kunne fastsætte regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om dækning af nettab og systemydelser for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub.

Den foreslåede ændring vil muliggøre en yderligere tydeliggørelse af, at det ved udmøntningen af bemyndigelsen forudsættes, at nettab og systemydelser vil være identificeret som ikkepåvirkelige omkostninger og vil ikke være omfattet af selskabsøkonomiske incitamenter eller effektiviseringskrav efter § 71, stk. 4, nr. 4.

Med ikkepåvirkelige omkostninger menes omkostninger, der ikke kan påvirkes i en væsentlig grad og derfor ikke indeholder et meningsfuldt effektiviseringspotentiale.

Ikkepåvirkelige omkostninger er undtaget effektiviseringskrav efter § 71, stk. 4, nr. 4.

Ikkepåvirkelige omkostninger overvæltes direkte til forbrugerne.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at nettab og systemydelser undtages selskabsøkonomiske incitamenter og effektiviseringskrav, for herved at skabe bedre balance i den økonomiske regulerings afvejning mellem selskabsøkonomiske incitamenter til en samlet set effektiv drift og de samfundshensyn, den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal tilgodese, samt at sikre samspillet med den øvrige regulering af Energinet.

Omkostninger til systemydelser og nettab opstår bl.a. i forbindelse med den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, systemtekniske balancering af elnettet, hvor indmeldt elproduktion afstemmes med det faktiske elforbrug.

Omkostninger til systemydelser og nettab i forbindelse med balancering af det samlede elnet har derfor karakter af nødvendige omkostninger, der samtidig i overvejende grad er uforudsigelige og som bl.a. afhænger af et konkurrenceudsat markedet for elektricitet, hvor prisen for elektricitet kan have store udsving.

Endvidere vil den foreslåede ændring sikre, at dobbeltregulering med hensyn til optimering af nettab vil kunne undgås, da optimering af nettab allerede er et element i ministerens godkendelse af Energinets investeringer efter lov om Energinet.

Med nettab menes den mængde energi, der går tabt i forbindelse med transporten af energien mellem produktionsanlæg og slutbruger.

Den, der varetager systemansvarligvirksomhed, dog ikke Datahub, betaler for at købe el til dækning af nettab i transmissionsnettet, og omkostningerne dækkes via tarifferne.

Omkostninger til nettab afhænger dels af mængden af elektricitet, dels af prisen på elektricitet.

Prisen består af en spotpris tillagt handelsgebyrer og et fast tillæg til balancering af nettabet.

Spotprisen beregnes på timebasis som et vægtet gennemsnit af områdepriserne i DK1 og DK2, hvor vægtene er nettabet i prisområdets andel af det samlede nettab i de to prisområder i det foregående år.

Prisen på den elektricitet, der bruges til at dække nettab afspejler således den øjeblikkelige elpris i det nationale og det grænseoverskridende marked for elektricitet, dvs en de facto effektiv elpris.

Muligheden for at påvirke nettab er derfor relateret til det fysiske nettab.

Det fysiske nettab er den mængde strøm, der af tekniske årsager går tabt, f.eks. i form af varme kabler, når strømmen transporteres gennem transmissionsnettet.

Som hovedregel er nettab en funktion af komponenternes størrelse og kvalitet, anlæggets kapacitet og den afstand, elektriciteten skal transporteres, idet disse elementer i varierende grad udgør en modstand i forhold til elektricitetens uhindrede rejse gennem elnettet mellem produktion og forbrug.

Dvs. at nettab er energitab i form af varme, som opstår i transporten fra produktion til slutbruger.

Det fysiske nettab bestemmes først og fremmest af nettets design.

Overordnet set er det største potentiale for at påvirke et anlægs relative nettab derfor i anlægsfasen i forbindelse med etablering af nye eltransmissionsnet eller ændringer i det eksisterende net.

Det bemærkes samtidig, at en opgradering af et konkret anlæg kan medføre, at det relative nettab for anlægget mindskes, samtidig med at det absolutte nettab, f.eks. ved en udvidelse af anlæggets samlede kapacitet, forøges.

Det er således i forbindelse med Energinets investeringer i hhv.

nye anlæg og reinvesteringer i det eksisterende net, at det fysiske nettab til en vis grad kan optimeres.

Dette skal ses i sammenhæng med, at Energinets investeringer i hhv.

nye anlæg og reinvesteringer i det eksisterende net, er omfattet af krav om godkendelse, ved lov og i praksis.

Med hensyn til nye anlæg er Energinets investeringer omfattet af krav om godkendelse efter § 4 i lov om Energinet.

Ved ansøgning om godkendelse efter § 4 i lov om Energinet vil nettab være et element i projektets budget.

Energinet beregner nettabets størrelse over det konkrete anlægs levetid.

Projektets optimering af nettab, indgår derfor som et særskilt element i den samlede energifaglige vurdering, der indgår i en afgørelse efter § 4 i lov om Energinet.

I anlægsfasen, hvor nettab er påvirkeligt, har Energinet, således incitament til løbende at have fokus på omkostningerne til nettab og på en teknisk og samfundsøkonomisk optimering af disse.

Med hensyn til reinvesteringer i det eksisterende net, vil de fleste af Energinets reinvesteringer i nettet også være omfattet af krav om godkendelse.

Det skyldes, at Energinets reinvesteringer i eksisterende anlæg ofte vil indeholde ny-investeringer, der ændrer projektets kapacitet eller funktionalitet, f.eks. ved brug af større komponenter med større kapacitet.

En ændring i et eksisterende anlægs kapacitet eller funktionalitet medfører, at et reinvesteringsprojekt, i lighed med investeringer i nye anlæg, skal godkendes, jf. § 4 i lov om Energinet.

I den forbindelse tages der stilling til hele projektet, også reinvesterings-delen, og derfor også Energinets beregninger af nettab for det samlede projekt, inklusive re-investeringsdelen.

Det bemærkes særligt, at det under normale omstændigheder sjældent vil kunne betale sig, at udskifte komponenter alene af hensyn til nettab.

Da langt de fleste re-investeringsprojekter også indeholder ny-investeringer, betyder det i praksis, at det kun er en mindre del af Energinets re-investeringer i eksisterende projekter, som ikke godkendes efter § 4 i lov om Energinet, og hvis nettab derfor ikke er omfattet af en godkendelsesproces.

Energinets incitament til at optimere nettab i re-investeringer, der ikke er omfattet af en godkendelsesproces, skal imidlertid ses i sammenhæng med, at den generelle tilsynspligt efter § 51, stk. 1, i lov om elforsyning omfatter Energinets samlede investeringsportefølje, herunder både investeringer i nye anlæg og reinvesteringer, dvs. også reinvesteringer, der ikke godkendes efter § 4 i lov om Energinet.

Samtidig styrkes tilsyn med Energinets nettab fremadrettet ved en kommende ændring af Systemansvarsbekendtgørelsen, jf. § 4, stk. 9, i lov om Energinet.

Ændringen medfører en tydeliggørelse af, at Energinets nettab inddrages som en del af tilsynet med den langsigtede udviklingsplan, efter § 4, stk. 2 i lov om Energinet.

Det betyder, at der i forbindelse med tilsynet med den langsigtede udviklingsplan, i tillæg til de projekter, der godkendes efter § 4 i lov om Energinet, også vil skulle føres tilsyn med nettab for det begrænsede antal projekter, der alene indeholder re-investeringer, og derfor ikke godkendes efter § 4, i lov om Energinet.

Endelig skal det bemærkes, at der i modsætning til anlægsfasen, hvor nettab i et vist omfang er påvirkeligt igennem nettets design, bl.a. ved dimensioneringen af nettet og kvaliteten af anvendte komponenter, kun er begrænset mulighed for hensigtsmæssigt at påvirke det fysiske nettab i driftsfasen, hvor der f.eks. skal tages tekniske sikkerhedshensyn.

Med systemydelser menes de produktions- og forbrugsressourcer og tekniske egenskaber, som den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, indkøber med det formål at opretholde balancen i elmarkedet og i elsystemet.

Systemydelser sikrer, at elproduktion og elforbrug er lig hinanden på alle tidspunkter at døgnet, så systemet ikke lider overlast og beskadiges til fare for forsyningssikkerheden.

Da det teknisk set ikke er muligt, at forudsige og planlægge elproduktion og elforbrug eksakt, indeholder indkøb af systemydelser en høj grad af uforudsigelighed, samtidig med at prisen for systemydelser fastsættes på markedet for systemydelser og dermed er effektiv.

Systemydelser anses derfor som ikkepåvirkelige omkostninger, og systemydelser vil overvæltes direkte til forbrugerne og ikke være omfattet af effektiviseringskrav.

Vedrørende systemydelser foretages der således ikke en materiel ændring af gældende ret, men ændringen vil alene muliggøre en tydeliggørelse af, at omkostninger til systemydelser vil være undtaget effektiviseringskrav efter § 71, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 5

Det følger af den gældende § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om justeringer som følge af differencer efter nr. 7.

Det foreslås, at indsætte »beløbsmæssige« efter »om« i § 71, stk. 4, nr. 6, litra c .

Den foreslåede ændring i lovteksten er alene af sproglig karakter og har til formål at muliggøre en tydeliggørelse i bemærkningerne af, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med fastsættelse af regler for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, om beløbsmæssige justeringer som følge af difference efter nr. 7, vil skulle fastsætte at der ikke opnås forrentning ved differencer, hverken i forbrugernes eller i den, der varetager systemansvarlig virksomheds favør.

Det skyldes, at differencer for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, i væsentlig grad er drevet af uforudsigelige men nødvendige omkostninger til systemydelser, dvs. ydelser der er nødvendige for en stabil og sikker drift af elsystemet og opretholdelse af forsyningssikkerheden, samt omkostninger til nettab, dvs. energiomkostninger, der er upåvirkelige på kort sigt og vanskelige at forudse, jf. bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 4.

Differencer opstår, når den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, enten opkræver for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til de endelige indtægtsrammer.

Denne ubalance mellem opkrævede tariffer og indtægtsramme i et givent år skyldes, at der er en usikkerhed forbundet med præcist at ramme forholdet mellem på den ene side budgettering og håndtering af omkostninger og på den anden side det faktiske elforbrug og dermed tarifindtægter.

Differencer i forbrugernes favør skal betales tilbage.

Et selskabsøkonomisk incitament, i form af forrentning af differencer i forbrugernes favør, eller andre former for økonomiske sanktioner til at begrænse differencer og afvikle dem hurtigst muligt ved at begrænse omkostninger til systemydelser og nettab, vil derfor kunne have en uhensigtsmæssig effekt i forhold til den, der varetager systemansvarlig virksomheds opgave med at sikre en stabil og sikker drift af elsystemet og opretholdelse af forsyningssikkerheden, da der er tale om omkostninger, den der varetager systemansvarlig virksomhed, ikke hensigtsmæssigt kan styre præcist.

Den foreslåede ændring skal endvidere ses på baggrund af, at en forrentning af differencer i forbrugernes favør vil i forhold til kapitalgrundlaget for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kunne medføre en uforholdsmæssig stor økonomisk risiko, dels på grund af størrelsesorden af omkostninger til systemydelser og nettab, dels på grund af omkostningernes grad af uforudsigelighed.

Ovenstående betyder dog ikke, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, frit vil kunne oppebære differencer, eller opnå gevinster i koncernforbundne virksomheder herved, men skal ses i sammenhæng med Forsyningstilsynets mulighed for at fastsætte nærmere regler om opgørelse og afvikling af differencer efter § 71, stk. 4, nr. 7.

Det bemærkes således, at den foreslåede mulighed efter § 71, stk. 4, nr. 6, for at tydeliggøre, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætte regler om, at der ikke opnås forrentning ved differencer, hverken i forbrugernes eller i den, der varetager systemansvarlig virksomheds favør, skal ses i sammenhæng med § 71, stk. 4, nr. 7, hvorefter Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelse og afvikling af differencer, herunder om tillæg eller fradrag som følge af afvikling af differencer, der skal indregnes, om indberetning af midlertidige prisnedsættelser til Forsyningstilsynet og om frister herfor.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 6

Det følger af den gældende § 71 a, stk. 2, i lov om elforsyning, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal indsende forretningsplanen efter stk. 1 til klima-, energi- og forsyningsministeren, der påser, om der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, og afgiver en udtalelse om planen.

Det foreslås at § 71 a, stk. 2, affattes således at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, skal offentliggøre forretningsplanen efter stk. 1 og samtidigt indsende planen til klima-, energi- og forsyningsministeren til orientering.

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, vil skulle offentliggøre forretningsplanen samtidig med, at klima-, energi- og forsyningsministeren modtager planen til orientering.

I den forbindelse vil klima-, energi- og forsyningsministeren hverken skulle afgive en udtalelse om planen eller påse, om der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden.

Forretningsplanen skal overordnet sikre, at den, der varetager systemansvarlige virksomhed, skal kunne igangsætte og finansiere nye samfundsøkonomisk hensigtsmæssige aktiviteter.

Hertil skal forretningsplanen skabe transparens i forhold til virksomhedens aktiviteter.

Forretningsplanen beskriver de aktiviteter, som den systemansvarlige virksomhed forventer at gennemføre i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver.

På baggrund af forretningsplanen kan den systemansvarlige virksomhed ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen.

Baggrunden for den foreslåede nyaffattelse er, et ønske om at forenkle processerne i forbindelse med forretningsplanen, således at der sikres smidigere myndighedsprocesser med tilstrækkelig fleksibilitet til, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, vil kunne igangsætte nye aktiviteter hurtigere.

Forretningsplanen skal derfor i højere grad minde om den langsigtede udviklingsplan, jf. systemansvarsbekendtgørelsen, § 12.

Den langsigtede udviklingsplan er en plan, der beskriver strategisk retning for udviklingen af el- og gastransmissionssystemerne, og leder frem til afdækning og vurdering af potentielle nye løsninger for at fremme integrationen af vedvarende energi, sikre høj forsyningssikkerhed, indfri samfundsøkonomiske potentialer mv.

Den foreslåede nyaffattelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 71 a, stk. 3, hvorefter den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, vil kunne indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er belyst i forretningsplanen efter stk. 1, og som forventes at medføre meromkostninger.

Den foreslåede nyaffattelse skal endelig ses i sammenhæng med den foreslåede ændring til § 71 a, stk. 5, der bliver stk. 6, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om forretningsplanen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 7

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen efter § 71 a, stk. 1, og som forventes at medføre meromkostninger.

Det foreslås, at der i § 71 a, indsættes efter stk. 2, som et nyt stykke, stk. 3, hvorefter at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen, og som forventes at medføre meromkostninger.

Det foreslåede vil medføre, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, vil kunne indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen efter stk. 1, og som forventes at medføre meromkostninger.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 71 a, stk. 3, der bliver stk. 4, hvorefter den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, vil kunne ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen nævnt i § 71, stk. 1, for nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som er beskrevet i forretningsplanen og som medfører meromkostninger.

Det forudsættes i den forbindelse, at Forsyningstilsynet vil skulle lægge klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering til grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse efter stk. 3, der bliver stk. 4, om tillæg til indtægtsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub.

Klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering vil vedrøre nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen efter stk. 1, og som forventes at medføre meromkostninger.

Klima-, energi og forsyningsministerens energifaglige vurdering efter den foreslåede stk. 2 vil således ikke omfatte aktiviteter, som er beskrevet i forretningsplanen, der kan afholdes inden for indtægtsrammen.

Klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der forventes at medføre meromkostninger, vil bl.a. kunne omfatte en vurdering af, om aktiviteterne er i overensstemmelse med aktiviteter pålagt systemansvarlig virksomhed efter loven, bestemmelser fastsat i medfør af loven eller bestemmelser i EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

Ligeledes vil klima-, energi- og forsyningsministeren eksempelvis kunne lægge vægt på nye aktiviteter og aktivitetsændringers relevans og hensigtsmæssighed, bl.a. ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, herunder aktiviteternes betydning for kvaliteten og effektiviteten af den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, opgavevaretagelse.

Klima, energi- og forsyningsministeren vil endvidere som en del af den energifaglige vurdering kunne inddrage aktivitetens eller aktivitetsændringens økonomiske omfang i form af et budget, uden derved at tage stilling til i hvilket omfang, der er tale om en meromkostning i forhold til den eksisterende indtægtsramme.

Det bemærkes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om forretningsplanens indhold efter den foreslåede ændring § 71 a, stk. 5, der bliver stk. 6.

Det forventes, at nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der forventes at medføre meromkostninger, vil skulle fremgå af et bilag til forretningsplanen og være belyst med en passende detaljeringsgrad i forhold til projektets udviklingsstadie.

Det vil sige, at det vil kunne være tilstrækkeligt, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, har beskrevet nogle forventelige udviklinger, hvori nye aktiviteter og aktivitetsændringer vil kunne rummes, og hvor væsentlige afledte konsekvenser vil kunne udledes.

Forventede meromkostninger vil endvidere skulle være belyst gennem budgetforslag, der vil kunne bidrage til grundlaget for klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering.

Det bemærkes, at beskrivelserne vedrørende nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der forventes at medføre meromkostninger, vil skulle tage højde for, at informationerne efterfølgende vil kunne danne grundlag, når Forsyningstilsynet vil skulle træffe afgørelse om et evt.

tillæg til indtægtsrammen efter § 71 a, stk. 3, der bliver stk. 4.

Det forudsættes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der forventes at medføre meromkostninger, som udgangspunkt forventes at vil kunne finde sted som en del af og følge samme kadence som det generelle tilsyn med Energinet efter elforsyningslovens § 51, herunder at klima-, energi- og forsyningsministerens omkostninger i den forbindelse vil skulle dækkes gennem grundbeløbet for tilsyn med Energinet efter elforsyningslovens § 51 b, stk. 2.

Opstår der i reguleringsperioden et uforudset behov for nye aktiviteter eller aktivitetsændringer, som ikke er belyst i den senest offentliggjorte forretningsplan efter stk. 1, vil den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, kunne tilføje et bilag til forretningsplanen.

Dette skal sikre, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, tillige i løbet af reguleringsperioden vil have mulighed for at indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af uforudsete nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger.

Det forudsættes i den forbindelse, at Forsyningstilsynet vil skulle lægge Energistyrelsens energifaglige vurdering af de uforudsete nye aktiviteter eller aktivitetsændringer til grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse efter stk. 3, der bliver stk. 4, om tillæg til indtægtsrammen.

Nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der i løbet af reguleringsperioden væsentligt falder uden for den senest offentliggjorte forretningsplan, vil klima-, energi- og forsyningsministerens dog først kunne foretage en energifaglige vurdering af efter offentliggørelse og indsendelse af en revideret forretningsplan, jf. den foreslåede stk. 5, som bliver stk. 6.

Det bemærkes, at omfanget af forretningsplanen ikke ændrer ved, hvilke projekter, der er godkendelsespligtige efter § 4 i lov om Energinet.

Der er derfor ikke et sammenfald mellem de aktiviteter, der omfattes af forretningsplanen og de aktiviteter, der omfattes af den langsigtede udviklingsplan efter § 4, stk. 2, i lov om Energinet, og derfor er der heller ikke et sammenfald mellem de aktiviteter, der omfattes af forretningsplanen og de projekter, der er godkendelsespligtigt efter § 4 i lov om Energinet.

Endelig forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil delegere sine beføjelser til at foretage en energifaglig vurdering efter den foreslåede § 71 a, stk. 3, til Energistyrelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 8

Det følger af den gældende § 71 a stk. 3, i lov om elforsyning, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen nævnt i § 71, stk. 1, for de aktiviteter, som er beskrevet i forretningsplanen.

Det bemærkes, at tillæg til meromkostninger for aktiviteter nævnt i forretningsplanen kræver en godkendelse fra Forsyningstilsynet.

Det foreslås at i § 71 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »virksomhed, kan ansøge« til: »virksomhed, dog ikke datahub, kan på baggrund af en energifaglig vurdering efter stk. 3 ansøge«, og »de aktiviteter som er beskrevet i forretningsplanen« ændres til: »nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen, og som medfører meromkostninger.«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, vil kunne ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen nævnt i § 71, stk. 1, for nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som er beskrevet i forretningsplanen og som medfører meromkostninger.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil skulle lægge klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering til grund i forbindelse med Forsyningstilsynets fastsættelse af tillæg til indtægtsrammen.

Det forventes, at nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der forventes at medføre meromkostninger, vil skulle fremgå af et bilag til forretningsplanen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Forsyningstilsynet vil dog ikke være udelukket fra at inddrage den samlede forretningsplan i sin vurdering, herunder i forbindelse med, at Forsyningstilsynet vil kunne påse, at nye aktiviteter og aktivitetsændringer, beskrevet i forretningsplanen, medfører meromkostning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 9

Det følger af den gældende § 71 a, stk. 5, i lov om elforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om forretningsplanen, herunder om indhold, om frist for indsendelse af planen efter stk. 2, om mulighed for at indsende revideret plan under reguleringsperioden og om inddragelse af offentligheden.

Det foreslås at der i § 71 a, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »indhold,«: »om offentliggørelse,«, efter »stk. 2,« indsættes: »om processen vedrørende en energifaglig vurdering efter stk. 3,«, efter »indsende« indsættes: »en«, og efter »inddragelse af offentligheden« indsættes: »i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen efter stk. 1.«

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om forretningsplanen, herunder om indhold og offentliggørelse, frist for indsendelse af planen efter stk. 2, om processen vedrørende en energifaglig vurdering efter stk. 3, om mulighed for at indsende en revideret forretningsplanen under reguleringsperioden og om inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen efter stk. 1.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer vedrørende forretningsplanen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6-8.

Herunder vil den foreslåede ændring muliggøre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om forretningsplanen, herunder om inddragelse af offentligheden i forbindelse med den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, udarbejdelse af forretningsplanen efter stk. 1, for herved at sikre en hensigtsmæssig transparens.

Ved offentlig inddragelse menes inddragelse af relevante myndigheder og interessenter.

Offentlig inddragelse kan ske på både mundtligt og skriftligt grundlag, dvs. at inddragelse eksempelvis kan ske ved hjælp af enten interessentmøder, workshops, webinar eller en skriftlig høring.

Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren under det generelle tilsyn med Energinet efter elforsyningslovens § 51, vil kunne påse, om der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelsen af forretningsplanen.

Klima-, energi- og forsyningsministerens omkostninger i den forbindelse vil skulle dækkes gennem grundbeløbet for tilsyn med Energinet efter elforsyningslovens § 51 b, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 10

Det følger af den gældende § 71 a, stk. 6, i lov om elforsyning, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om inddragelse af offentligheden og om, hvordan og under hvilke forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen kan indgå i indtægtsrammen efter § 71.

Det foreslås at i § 71 a, stk. 6 , der bliver stk. 7, ændres »ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om inddragelse af offentligheden og om, hvordan og under hvilke forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen« til: »ansøgning om tillæg efter stk. 4, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse og om hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte nærmere regler om ansøgning om tillæg efter stk. 3, der bliver til stk. 4, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, og om, hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen, kan indgå i indtægtsrammen efter § 71.

Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at Forsyningstilsynet vil blive fritaget fra at skulle fastsætte nærmere regler om den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, inddragelse af offentligheden i forbindelse med ansøgning om tillæg til indtægtsrammen efter stk. 3, der bliver stk. 4.

Det foreslåede skal ses på baggrund af, at der vil skulle ske offentlig inddragelse i forbindelse med den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, udarbejdelse af en forretningsplan, jf. § 71 a, stk. 1, 2. pkt. Ligeledes vil der ske offentliggørelse af forretningsplanen i forbindelse med den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, orientering af ministeren.

Yderligere forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren under det generelle tilsyn med Energinet efter elforsyningslovens § 51, vil skulle påse, om der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelsen af forretningsplanen, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 9.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Forsyningstilsynet vil være fritaget fra at fastsætte nærmere regler om, under hvilke forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen kan indgå i indtægtsrammen efter § 71.

Den foreslåede ændring skal ses på baggrund af den foreslåede § 71 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen, og som forventes at medføre meromkostninger.

Det foreslåede vil således medføre en smidigere proces for hhv.

Forsyningstilsynet samt den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub.

Det forudsættes i den forbindelse, at Forsyningstilsynet vil skulle lægge klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering til grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse efter stk. 3, der bliver stk. 4, om tillæg til den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, indtægtsramme.

Det forventes endvidere, at tillæg som følge af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som er beskrevet i forretningsplanen, og som medfører meromkostninger, vil kunne indregnes i indtægtsrammen på baggrund af realiserede meromkostninger.

Med meromkostninger menes således omkostninger, der ikke allerede indgår i indtægtsrammen.

Forsyningstilsynet vil derfor efter godkendelse af ansøgning om tillæg kunne forhøje indtægtsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub.

Tillæg forventes derfor at skulle indgå som en del af Forsyningstilsynets samlede fastsættelse af indtægtsrammen efter § 71, stk. 1, 2. pkt., således at der er en tæt sammenhæng mellem den, der varetager systemansvarlig virksomheds indtægter og faktiske omkostninger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til punkt 3.1.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 37 d, stk. 1, 2. pkt., at Forsyningstilsynet årligt fastsætter indtægtsrammen for transmissionssystemejer eller systemoperatøren med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

Det foreslås, at i § 37 d, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den investerede kapital«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte indtægtsrammen for transmissionssystemejer eller systemoperatøren med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at systemoperatør kun i begrænset omfang besidder egenkapital eller anlægsaktiver, der traditionelt indgår i et forrentningsgrundlag baseret på investeret kapital.

Systemoperatørs egenkapital er dermed i al væsentlighed bundet i løsning af en omfattende lovfastsat opgaveportefølje knyttet til planlægning, udvikling og balancering af det sammenhængende system, samt den nødvendige bemanding og de nødvendige driftsaktiviteter som følger heraf.

Med den foreslåede ændring vil der kunne skabes en tydeligere mulighed for, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen af indtægtsrammen for systemoperatør kan tage hensyn til, at forrentningsgrundlaget for systemoperatør kan adskille sig fra systemejer.

Forsyningstilsynet får med den foreslåede ændring mulighed for, at fastsætte et mere retvisende grundlag, som i højere grad vil kunne afspejle den faktiske økonomiske risiko ved systemoperatørs aktiviteter.

Således medfører det foreslåede en præcisering af, at en risikojusteret forrentning af systemoperatør vil skulle bestå af et samlet beløb, hvori indgår dels et beløb, der medfører forrentning af den investerede kapital, og dels et beløb, der kompenserer for driftsmæssige risici.

Systemoperatør sikres derved en tilsvarende mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning gennem sin pris for ydelser.

Med hensyn til forrentningsrammen for systemoperatør forventes det, at Forsyningstilsynet i forbindelse med fastsættelse af forrentningsrammen efter § 37 d, stk. 4, nr. 3, vil udvikle den bagvedliggende metode for forrentningen, således at forrentningsgrundlaget dels baseres på den investerede kapital, og dels baseres på et andet grundlag, der vil kunne afspejle den faktiske økonomiske risiko, ved systemoperatørs aktiviteter.

Endelig medfører den foreslåede ændring mulighed for en præcisering vedrørende Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen for systemoperatør, jf. § 37 d, stk. 1, 2. pkt., således at det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at driftsomkostninger opgøres som driftsomkostninger over en periode.

Det forventes herudover, at driftsomkostninger for systemoperatør forventes at opgøres som driftsomkostninger over en periode, herunder at referencerammen for fastsættelse af driftsomkostninger i første reguleringsperiode forventes at opgøres over en periode, der bedst muligt er et udtryk for de effektive og tidssvarende driftsomkostninger for systemoperatør, som f.eks. seneste tilgængelige regnskabsdata.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse og justering af omkostningsrammen, jf. § 37 d, stk. 4, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 37 d, stk. 4, nr. 5, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.

Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen i form af fradrag, og hvordan det skal inddrages i den samlede afgørelse efter § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Endvidere fastsætter Forsyningstilsynet regler om fradrag som følge af effektiviseringskrav, hvor der både kan fratrækkes individuelle effektiviseringskrav og generelle effektiviseringskrav.

Bestemmelsen giver alene mulighed for at fratrække beløb som følge af effektiviseringskrav.

Det vil således ikke være muligt at forhøje indtægtsrammen, hvis der opstår perioder, hvor produktivitetsudviklingen er negativ.

Et generelt effektiviseringskrav kan således ikke blive lavere end nul.

Forsyningstilsynet skal endvidere fastsætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen som følge af differencer.

Forsyningstilsynet skal således fastsætte regler om tillæg og fradrag i indtægtsrammen som følge af afvikling af differencer, herunder regler om, under hvilke betingelser justeringen i indtægtsrammen sker.

Såfremt betingelserne for en justering er til stede, vil den konkrete justering blive inddraget i afgørelsen om indtægtsrammen efter § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås, at § 37 d, stk. 4, nr. 5 , affattes således, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder

a) om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4,

b) om dækning af systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering og

c) som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.

Vedrørende den foreslåede litra a, er nyaffattelsen alene lovteknisk begrundet og vil ikke medføre nogen materielle virkninger.

Således skal Forsyningstilsynet fastsætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen i form af fradrag, og hvordan det skal inddrages i den samlede afgørelse efter § 37 d, stk. 1, 2. pkt. Endvidere fastsætter Forsyningstilsynet regler om fradrag som følge af effektiviseringskrav, hvor der både kan fratrækkes individuelle effektiviseringskrav og generelle effektiviseringskrav.

Bestemmelsen giver alene mulighed for at fratrække beløb som følge af effektiviseringskrav.

Det vil således ikke være muligt at forhøje indtægtsrammen, hvis der opstår perioder, hvor produktivitetsudviklingen er negativ.

Et generelt effektiviseringskrav kan således ikke blive lavere end nul.

Vedrørende den foreslåede litra b, vil nyaffattelsen medføre en tydeliggørelse af at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om dækning af systemydelser, nødforsyningsomkostninger, og omkostninger til balancering.

Den foreslåede nyaffattelse vil endvidere muliggøre en tydeliggørelse i bemærkningerne af, at systemydelser, nødforsyningsomkostninger, og omkostninger til balancering ikke omfattes af selskabsøkonomiske incitamenter.

Systemydelser, nødforsyningsomkostninger, og omkostninger til balancering vil skulle opfattes som ikkepåvirkelige omkostninger, og vil ikke være omfattet af effektiviseringskrav efter § 37 d, stk. 4, nr. 4.

Med ikkepåvirkelige omkostninger menes omkostninger, der ikke kan påvirkes i en væsentlig grad og derfor heller ikke indeholder et meningsfuldt effektiviseringspotentiale.

Ikkepåvirkelige omkostninger er derfor ikke underlagt effektiviseringskrav efter § 37 d, stk. 4, nr. 4.

Ikkepåvirkelige omkostninger overvæltes direkte til forbrugerne.

Systemoperatørs systemydelser omfatter energiomkostninger.

Med energiomkostninger menes procesenergi til drift af det sammenhængende system, herunder gasforbrug til gasforvarmning ved aftagepunkter og elforbrug til drift af kompressorstationer.

Energiomkostninger vedrører transportkunders anvendelse af det sammenhængende system.

Det er transportkunderne, som med tredjepartsadgang og kapacitetsreservationer bestemmer den faktiske anvendelse af systemet, herunder de afledte behov for energiomkostninger til forvarmning og kompression.

Energiomkostninger er endvidere stærkt afhængige af og varierer i forhold til fysiske forhold som f.eks. trykforhold, temperaturer, og samdrift med undergrundslagre.

Med nødforsyningsomkostninger menes omkostninger til markedsbaseret indkøb af nødforsyningsredskaber.

Energinet varetager de nødforsyningsforpligtelser, som er pålagt af den kompetente myndighed (Energistyrelsen), og tilpasset markedsforhold på producent- og forbrugssiden.

Energinet er herunder forpligtet til at gøre brug af en række nødforsyningsredskaber, som f.eks. at indkøbe nødgas og reservere plads i de to indenlandske undergrundslagre i Stenlille og Lille Torup.

Ydelserne indkøbes på konkurrencelignende vilkår afhængigt af priser og egenskaber på de tilbudte nødforsyningsredskaber.

Med omkostninger til balancering menes omkostninger afledt af systemoperatørs balancering af det sammenhængende system og markedet for gas.

Metoder for balancering er fastlagt i Kommissionens forordning (EU) 312/2014 af 26. marts 2014 om en netregel for balancering af gastransmissionsnet.

Forordningen indeholder bl.a. regler for nominering, betaling for ubalancer og driftsmæssig balancering.

Omkostningerne betales af transportkunderne i form af tillæg eller fradrag til prisen på den gas, systemoperatøren køber eller sælger for at balancere det sammenhængende system og markedet for gas.

Systemoperatør må ikke optjene profit eller underskud ved varetagelsen af balanceansvaret.

Vedrørende den foreslåede litra c, er nyaffattelsen af lovteksten alene af sproglig karakter og har til formål at muliggøre en tydeliggørelse i bemærkningerne af, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med fastsættelse af regler for systemoperatør om beløbsmæssige justeringer som følge af difference efter nr. 6, vil skulle fastsætte, at der ikke opnås forrentning ved differencer, hverken i forbrugernes eller i systemoperatørs favør.

Det skyldes, at differencer for systemoperatør i væsentlig grad er drevet af uforudsigelige men nødvendige omkostninger til systemydelser, nødforsyninger og balanceomkostninger, dvs. ydelser der er nødvendige for en stabil og sikker drift af det sammenhængende system og opretholdelse af forsyningssikkerheden, jf. ovenstående bemærkningerne vedrørende systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering.

Differencer opstår, når transmissionssystemejer og systemoperatør enten opkræver for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til de endelige indtægtsrammer.

Differencer er uundgåelige, da det ikke er muligt at budgettere omkostninger eller forudse tarifindtægter helt præcist.

Differencer i forbrugernes favør skal betales tilbage.

Et selskabsøkonomisk incitament, i form af forrentning af differencer i forbrugernes favør, eller andre former for økonomiske sanktioner til at begrænse differencer og afvikle dem hurtigst muligt ved at begrænse omkostninger til systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering, vil derfor kunne have en uhensigtsmæssig effekt i forhold til systemoperatørs opgave med at sikre en stabil og sikker drift af det sammenhængende system og opretholdelse af forsyningssikkerheden, da der er tale om omkostninger, som systemoperatør ikke kan styre præcist.

Den foreslåede ændring skal endvidere ses på baggrund af, at en forrentning af differencer i forbrugernes favør i forhold til kapitalgrundlaget hos systemoperatør vil kunne medføre en uforholdsmæssig stor økonomisk risiko, dels på grund af størrelsesorden af omkostninger til systemydelser, nødforsyninger, og omkostninger til balancering, dels på grund af omkostningernes grad af uforudsigelighed.

Ovenstående betyder dog ikke, at systemoperatør frit kan oppebære differencer eller opnå gevinster i koncernforbundne virksomheder herved, men skal ses i sammenhæng med Forsyningstilsynets mulighed for at fastsætte nærmere regler om opgørelse og afvikling af differencer efter § 37 d, stk. 4, nr. 6.

Det foreslåede har således til formål at sikre en balance i den økonomiske regulering af systemoperatørs aktiviteter mellem på den ene side selskabsøkonomiske incitamenter til en samlet set effektiv drift, og på den anden side de samfundshensyn, systemoperatør skal tilgodese.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til punkt 3.2.

Til nr. 3

Det følger af den gældende 37 e, stk. 1, at systemoperatøren i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling, systemansvarlig virksomhed, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder.

Der skal ske inddragelse af offentligheden forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.

Systemoperatør skal inddrage de forskellige interessenter, hvor det findes hensigtsmæssigt.

Inddragelse kan ske både mundtligt og skriftligt.

Derved er der en større transparens og en tættere inddragelse af forskellige interessenter.

Det bemærkes, at det er Forsyningstilsynet, som afgør, om ansøgning efter § 37 e, stk. 1, kan medføre, at indtægtsrammen skal justeres.

Det følger endvidere af § 37 e, stk. 2, at Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvordan meromkostninger som følge af ansøgning efter stk. 1, indgår i indtægtsrammen efter § 37 d, om krav til ansøgningens indhold og frister og om offentliggørelse.

Det forudsættes i den forbindelse, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at meromkostninger som følge af projekter i ansøgningen efter stk. 1 indgår i indtægtsrammen som tillæg i form af forventede meromkostninger, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at budgettet for meromkostningerne i forbindelse med de ansøgte aktiviteter er retvisende og aktiviteterne er lovlige og hensigtsmæssige.

Ved vurdering af lovligheden og hensigtsmæssigheden skal der tages hensyn til resultatet af den forudgående offentlige høring.

Det forudsættes endvidere, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frister for ansøgning efter stk. 1, som betingelse for, at ansøgningen kan tages i betragtning ved den næste afgørelse om indtægtsrammen efter § 37 d, stk. 1, 2. pkt. Yderligere forventes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at det ved ansøgning til Forsyningstilsynet efter stk. 1 skal fremgå, hvordan der er sket offentlig inddragelse, og hvilke forhold der er blevet drøftet og kommenteret på i forbindelse med den offentlige inddragelse.

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at systemoperatøren kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger.

Der findes endvidere ikke på nuværende tidspunkt regler om, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand for systemoperatørens regning til brug for Forsyningstilsynets vurdering af systemoperatørens ansøgning efter stk. 1, der bliver stk. 2, om tillæg til indtægtsrammen.

Yderligere har klima-, energi- og forsyningsministeren på nuværende tidspunkt ikke bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for systemoperatøren vedrørende systemoperatørens mulighed for at indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering efter den foreslåede § 37 e, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, stk. 3, herunder om indhold og frister, og om inddragelse af offentligheden.

Det foreslås, at nyaffatte § 37 e, således

»Systemoperatøren kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger.

Der skal ske inddragelse af offentligheden i forbindelse hermed.

Stk. 2.

Systemoperatøren kan på baggrund af en energifaglig vurdering efter stk. 1, ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning om tillæg til indtægtsrammen efter stk. 2, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, og hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der vurderes efter stk. 1, indgår i indtægtsrammen efter § 37 d.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter stk. 2 for systemoperatørens regning.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for systemoperatøren vedrørende systemoperatørens mulighed for at indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering efter stk. 1, herunder om indhold og frister, og om inddragelse af offentligheden.«

Vedrørende den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, vil nyaffattelsen medføre, at systemoperatøren vil kunne indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger.

Systemoperatøren vil skulle sørge for, at der sker inddragelse af offentligheden i forbindelse hermed.

Klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger, vil bl.a. kunne omfatte en vurdering af om aktiviteterne eksempelvis omfatter markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder, og om aktiviteterne er i overensstemmelse med aktiviteter pålagt systemoperatøren, bestemmelser fastsat i medfør af loven eller bestemmelser i EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

Klima, energi- og forsyningsministeren vil endvidere som en del af den energifaglige vurdering kunne inddrage aktivitetens eller aktivitetsændringens økonomiske omfang i form af et budget, dog uden derved at tage stilling til i hvilket omfang, der er tale om en meromkostning i forhold til den eksisterende indtægtsramme.

Med markedsudvikling menes eksempelvis udvikling af et marked for grønne gasser, inkl.

oprindelsesgarantier.

Med systemudvikling menes helhedsorienteret energiplanlægning i større omfang, eksempelvis i forhold til integration af vedvarende energi og i forhold til et ændret produktions- og forbrugsmønster i energisystemet.

Med systemdriftsudvikling menes en mere kompleks drift af gassystemet, som eksempelvis Baltic Pipe-projektet eller ved integration af vedvarende energi.

I forhold til udvikling af teknisk kompetence kan der eksempelvis være behov for udvikling af tekniske kompetencer til at tilpasse design af infrastrukturen, så den kan håndtere nye grønne gasser, herunder eksempelvis nye sikkerhedsstandarder m.v.

Ligeledes vil klima-, energi- og forsyningsministeren eksempelvis kunne lægge vægt på nye aktiviteter og aktivitetsændringers relevans og hensigtsmæssighed, bl.a. ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, herunder aktiviteternes betydning for kvaliteten og effektiviteten af systemoperatørens opgavevaretagelse.

Til brug for klima-, energi- og forsyningsministerens vurdering vil systemoperatøren skulle indsende en samlet beskrivelse af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger, og som enten er igangsat eller har en forventet opstart i løbet af den næste reguleringsperiode.

Nye aktiviteter og aktivitetsændringer vil skulle beskrives med en passende detaljeringsgrad i forhold til projekternes udviklingsstadie.

Det vil sige, at det vil kunne være tilstrækkelig, at systemoperatøren har beskrevet nogle forventelige udviklinger, hvori nye aktiviteter og aktivitetsændringer kan rummes, og hvor væsentlige afledte konsekvenser kan udledes.

Forventede meromkostninger vil endvidere skulle være belyst gennem budgetforslag, der kan bidrage til grundlaget for klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger.

Det bemærkes, at beskrivelserne vedrørende nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger, vil skulle tage højde for, at informationerne efterfølgende vil kunne danne grundlag, når Forsyningstilsynet skal træffe afgørelse om et evt.

tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede nyaffattelse af stk. 2.

Den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, vil endvidere medføre, at systemoperatøren vil skulle sikre, at der sker tilstrækkelig inddragelse af offentligheden i forbindelse med systemoperatørens indhentning af klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering.

Ved offentlig inddragelse forstås både interessentinddragelse og offentlig høring.

Offentlig inddragelse kan ske både mundtligt og skriftligt, bl.a. på interessentmøder, workshops, webinar eller via en skriftlig høring.

Offentlig inddragelse vil således medføre større gennemsigtighed og en tættere inddragelse af forskellige interessenter.

Det forudsættes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger, som udgangspunkt vil skulle finde sted som en del af og følge samme kadence som det generelle tilsyn med Energinet efter lov om gasforsyning § 30, herunder at klima-, energi- og forsyningsministerens omkostninger i den forbindelse vil skulle dækkes gennem grundbeløbet for tilsyn med Energinet efter lov om gasforsyning § 30 a, stk. 3.

Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved samme lejlighed vil skulle påse, om systemoperatøren har sikret, at der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden i forbindelse med systemoperatørens indhentning af klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering, herunder hvordan der er sket offentlig inddragelse, og hvilke forhold der er blevet drøftet og kommenteret på i forbindelse med den offentlige inddragelse.

Endelig forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil delegere sine beføjelser til at foretage en energifaglig vurdering efter den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, til Energistyrelsen.

Vedrørende den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, vil nyaffattelsen medføre, at systemoperatøren, på baggrund af klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering, vil kunne ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen nævnt i § 37 d, stk. 1, for nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger.

Med den foreslåede nyaffattelse at stk. 2, forudsættes det endvidere, at Forsyningstilsynet vil skulle lægge klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering til grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse efter den foreslåede nyafftaelse af stk. 2.

Nyaffattelsen ændrer ikke på, at det er Forsyningstilsynet, som afgør, om ansøgning efter den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, kan medføre, at indtægtsrammen skal justeres.

Den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, vil endvidere medføre en konsekvensændring, som følge af den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, således at systemoperatøren ikke længere skal sikre, at der sker inddragelse af offentligheden forud for systemoperatørens ansøgning til Forsyningstilsynet.

Den foreslåede nyaffatelse af stk. 2, skal således ses i sammenhæng med den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, hvorefter der vil skulle ske inddragelse af offentligheden i forbindelse med, at systemoperatøren indhenter klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som medfører meromkostninger.

Yderligere forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren under det generelle tilsyn med Energinet efter lov om gasforsyning § 30, vil skulle påse, om systemoperatøren har sikret, at der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden i forbindelse med, at systemoperatøren indhenter klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering.

Den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, vil således kunne medføre en smidigere proces i forbindelse med systemoperatørens ansøgning om tillæg til indtægtsrammen.

Vedrørende den foreslåede nyaffattelse af stk. 3, vil nyaffattelsen medføre, at Forsyningstilsynet, ved udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen i bekendtgørelse, vil kunne fastsætter nærmere regler om ansøgning efter den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der vurderes efter den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, kan indgå i indtægtsrammen efter § 37 d.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil skulle lægge klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering til grund ved fastsættelse af tillæg til indtægtsrammen i forbindelse med Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen efter § 37 d. Det forventes endvidere, at tillæg som følge af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som medfører meromkostninger, vil kunne indregnes i indtægtsrammen på baggrund af realiserede meromkostninger.

Med meromkostninger menes omkostninger, der ikke allerede indgår i indtægtsrammen.

Forsyningstilsynet vil derfor efter godkendelse af ansøgning om tillæg kunne forhøje indtægtsrammen for systemoperatøren.

Tillæg forventes derfor at vil skulle indgå som en del af Forsyningstilsynets samlede fastsættelse af indtægtsrammen efter § 37d, således at der vil være en tæt sammenhæng mellem indtægtsrammen og de faktiske omkostninger.

Det forudsættes endvidere, at Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte regler om frister for ansøgning efter stk. 2, om tillæg til indtægtsrammen, som betingelse for, at ansøgningen kan tages i betragtning ved den næste afgørelse om indtægtsrammen efter § 37 d, stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede nyaffattelse skal yderligere ses i sammenhæng med den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, hvorefter der vil ske inddragelse af offentligheden i forbindelse med, at systemoperatør indhenter klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som medfører meromkostninger.

Yderligere forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren under det generelle tilsyn med Energinet efter lov om gasforsyning § 30, vil skulle påse, om systemoperatør har sikret, at der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden i forbindelse med, at systemoperatør indhenter klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering.

Det foreslåede vil således medføre en smidigere proces i forbindelse med systemoperatørens ansøgning efter den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, om tillæg til indtægtsrammen.

Vedrørende den foreslåedes nyaffattelse af stk. 4, vil nyaffattelsen medføre, at Forsyningstilsynet vil kunne indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af ansøgning om tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, for systemoperatørens regning.

Ved uafhængig ekstern bistand forstås bistand fra en tredjepart, som ikke har været involveret i Energinets forberedelse af det konkrete projekt.

Bestemmelsen vil således medføre, at Forsyningstilsynet vil kunne indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurderingen af systemoperatørens ansøgninger om tillæg efter den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, hvilket vil skulle ske for systemoperatørens regning.

Ekstern bistand kan eksempelvis være relevant for at vurdere budgetter eller de anvendte metoder til beregning af forventede meromkostninger.

Vedrørende den foreslåede nyaffattelse af stk. 5, vil nyaffattelsen medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren, ved udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen, vil kunne fastsætte nærmere regler for systemoperatøren vedrørende systemoperatørens mulighed for at indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som medfører meromkostninger, jf. det foreslåede nyaffattelse af stk. 1, herunder om indhold og frister, og om systemoperatørens inddragelse af offentligheden i den forbindelse.

Ved offentlig inddragelse menes inddragelse af relevante myndigheder og interessenter.

Offentlig inddragelse kan ske på både mundtligt og skriftligt grundlag, dvs. at inddragelse eksempelvis kan ske ved hjælp af enten interessentmøder, workshops, webinar eller en skriftlig høring.

Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med det generelle tilsyn med Energinet efter lov om gasforsynings § 30, vil kunne påse, om der i sammenhæng med systemoperatørens indhentning af klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2.

Til § 3

Det foreslås i § 3, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Det bemærkes, at lov om elforsyning og lov om gasforsyning ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 107 i lov om elforsyning, samt § 65 i lov om gasforsyning.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 745 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer

§ 63 a ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at forbrugerne skal modtage oplysninger om anvendelsen af energikilder i den leverede elektricitet i det sidste år.

Ministeren fastsætter herunder regler om,

1) at forbrugeren skal modtage en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne, og

1.

I §63 a, stk. 3, nr. 1 og 2, ændres »forbrugeren« til: »elkunden«.

2) at forbrugeren skal have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved henvisning til eksisterende, offentligt tilgængelige elektroniske eller andre kilder af nærmere angivet indhold.

Stk. 4-8.

---

§ 71.

Priser for ydelser fra den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme.

Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for den pågældendes aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

2.

I § 71, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den investerede kapital«.

Stk. 2-5.

---

§ 71.

---

Stk. 2.

Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.

Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode.

Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5 og § 71 a, stk. 6.

3.

§ 7 1, stk. 2, ændres »§ 71 a, stk. 6« til: »§ 71 a, stk. 7«.

Stk. 3-5.

---

§ 71.

---

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.

Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om

1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af forrentningssats og om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed.

5) Fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, der skal belyse, om aktiviteten varetages på tilfredsstillende vis, og inddragelse af offentligheden i forbindelse med fastsættelsen.

6) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder

a) om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav efter nr. 4,

b) om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab og

4.

I § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, udgår »forhøjelse til«, og »nettab og« ændres til »nettab samt systemydelser og«.

c) om justeringer som følge af differencer efter nr. 7.

5.

I § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, indsættes efter »om«: »beløbsmæssige«.

7) Opgørelse og afvikling af differencer.

Stk. 5.

---

§ 71 a Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, skal forud for hver reguleringsperiode, jf. § 71, stk. 2, 2. pkt., udarbejde en forretningsplan, der beskriver aktiviteter for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, og hvordan aktiviteterne sikres gennemført.

Der skal ske inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen.

6.

§ 71 a, stk. 2, affattes således

Stk. 2.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal indsende forretningsplanen efter stk. 1 til klima-, energi- og forsyningsministeren, der påser, om der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, og afgiver en udtalelse om planen.

» Stk. 2.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, skal offentliggøre forretningsplanen efter stk. 1 og samtidig indsende forretningsplanen til klima-, energi- og forsyningsministeren til orientering.«

§ 71 a ---

7.

I § 71 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen, og som forventes at medføre meromkostninger.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

§ 71 a ---

Stk. 3.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen nævnt i § 71, stk. 1, for de aktiviteter, som er beskrevet i forretningsplanen.

8.

I § 71 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »virksomhed, kan ansøge« til: »virksomhed, dog ikke Datahub, kan på baggrund af en energifaglig vurdering efter stk. 3 ansøge«, og »de aktiviteter som er beskrevet i forretningsplanen« ændres til: »nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen, og som medfører meromkostninger«.

Stk. 4-6.

---

§ 71 a

Stk. 4 ---

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om forretningsplanen, herunder om indhold, om frist for indsendelse af planen efter stk. 2, om mulighed for at indsende revideret plan under reguleringsperioden og om inddragelse af offentligheden.

9.

I § 71 a, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »indhold,«: »om offentliggørelse,«, efter »stk. 2,« indsættes: »om processen vedrørende en energifaglig vurdering efter stk. 3,«, efter »indsende« indsættes: »en«, og efter »inddragelse af offentligheden« indsættes: »i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen efter stk. 1«.

Stk. 6.

---

§ 71 a ---

Stk. 6.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om inddragelse af offentligheden og om, hvordan og under hvilke forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen kan indgå i indtægtsrammen efter § 71.

10.

I § 71 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om inddragelse af offentligheden og om, hvordan og under hvilke forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen« til: »ansøgning om tillæg efter stk. 4, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse og om hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen,«.

§ 2

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, som ændret senest ved lov nr. 466 af 18. maj 2011 § 2, lov nr. 923 af 18. maj 2021 § 1, og lov nr. 1594 af 28. december 2022 § 1, foretages følgende ændringer

§ 37 d. Priser for ydelser fra transmissionssystemejer eller systemoperatør fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme.

Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for transmissionssystemejer eller systemoperatør med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

1.

I § 37 d, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den investerede kapital«.

Stk. 2-4 ---

§ 37 d.

Stk. 3 ---

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.

Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om

1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

2) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse af forrentningssats og om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.

4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionssystemejer eller systemoperatør.

2.

§ 37 d, stk. 4, nr. 5, affattes således

5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.

»5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder

a) om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4,

b) om dækning af systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering og

6) Opgørelse og afvikling af differencer.

c) som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.«

3.

§ 37 e, affattes således

§ 37 e.

Systemoperatøren kan i forbindelser med aktiviteter relateret til systemdrift ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling, systemansvarlig virksomhed, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder.

Der skal ske inddragelse af offentligheden forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.

» § 37 e .

Systemoperatøren kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger.

Der skal ske inddragelse af offentligheden i forbindelse hermed.

Stk. 2.

Systemoperatøren kan på baggrund af en energifaglig vurdering efter stk. 1, ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvordan meromkostninger som følge af ansøgning efter stk. 1 indgår i indtægtsrammen efter § 37 d, om krav til ansøgningens indhold og frister og om offentliggørelse.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning om tillæg til indtægtsrammen efter stk. 2, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, og hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der vurderes efter stk. 1, indgår i indtægtsrammen efter § 37 d.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter stk. 2 for systemoperatørens regning.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for systemoperatøren vedrørende systemoperatørens mulighed for at indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering efter stk. 1, herunder om indhold og frister, og om inddragelse af offentligheden.«