Legislator Case Law & Legislation
20222XX00223 DK

Skriftlig fremsættelse (22. marts 2023) - L 71

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2022 L 71 Valid

Skriftlig fremsættelse (22. marts 2023)

SF.L#LOKDOK28 2022 L 71 Valid

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck, engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere samt ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

(Lovforslag nr. L 71)

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om inflationshjælp , der blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige den 10. februar 2023.

Lovforslaget udmønter den del af Aftale om inflationshjælp , der giver ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck og et engangsbeløb til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere på SU.

Lovforslaget indeholder konkret to tiltag

- Ekstra økonomiske støtte til modtagere af ældrecheck.

Støtten består af et skattefrit engangsbeløb på 5.000 kr., med forventet udbetaling i maj 2023.

Den ekstra økonomiske støtte udbetales til pensionister, der er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2023.

- Skattefrit engangsbeløb på 1.000 kr. til uddannelsessøgende, der for december 2022 modtog enten SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger.

Engangsbeløbet forventes udbetalt i maj 2023.

Derudover indeholder lovforslaget et mindre element, der ikke er en del af Aftale om inflationshjælp .

Med lovforslaget ophæves lov om den sociale pensionsfond.

Fonden er tom for midler og skal som følge heraf ophæves ved lov.

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære offentlige merudgifter på 1.477,9 mio. kr. i 2023, 0,5 mio. kr. i 2024 og 0,2 mio. kr. i 2025 svarende til et mindreprovenu efter et tilbageløb på 1.138,9 mio. kr. i 2023, 0,5 mio. kr. i 2024 og 0,2 mio. kr. i 2025.

Heraf udgør 4,0 mio. kr. i 2023, 0,5 mio. kr. i 2024 og 0,2 mio. kr. i 2025 administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslagets element vedrørende ophævelse af den sociale pensionsfond vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 3. maj 2023 således, at udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbet kan ske hurtigst muligt derefter i maj.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →