Legislator Case Law & Legislation
20222XX00168 DK

Skriftlig fremsættelse (15. marts 2023) - L 62

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2022 L 62 Valid

Skriftlig fremsættelse (15. marts 2023)

SF.L#LOKDOK28 2022 L 62 Valid

Transportministeren (Thomas Danielsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af visse regler på jernbaneområdet)

(Lovforslag nr. L 62)

Lovforslaget vil sikre nye rammer i loven, som medvirker til, at den skinnebårne trafik tilrettelægges og gennemføres under hensyn til sikkerhed, fremkommelighed og god samfundsøkonomi.

Størstedelen af lovforslaget er en videreførelse af gældende ret samt implementering af mindre præciseringer som følge af EU-regler, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde med senere ændringer.

Der indføres samtidigt rammer, der gør det muligt for bybaner, lokale og regionale infrastrukturer og privatejet infrastruktur at blive undtaget fra EU-reguleringen i henhold til de muligheder, direktivet giver.

Dette udmøntes ved bekendtgørelse.

Med lovforslaget indføres blandet andet en række præciseringer til reglerne om adgang til stationer, kombiterminaler og jernbanerelaterede servicefaciliteter, reglerne om regnskaber, adgangen til infrastruktur, regler om tavshedspligt, regler for Havarikommissionen og Jernbanenævnet.

Lovforslaget præciserer også muligheden for at strafpålægge overtrædelser af bestemmelser i bilag til forordninger, herunder i bilag der er relevante for jernbanesikkerhed.

Derudover foreslås nye regler, der giver Banedanmark mulighed for i en overgangsperiode at udleje ombordudrustet materiel til de nye signalsystemer til jernbanevirksomhederne forud for deres egen ombordudrustning af eget materiel.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Da der er tale om erhvervsrettet lovgivning, skal jeg venligst opfordre til, at lovforslaget vedtages fire uger før den 1. juli 2023, hvor det foreslås, at forslaget skal træde i kraft.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →