Legislator Case Law & Legislation
20222XX00100 DK

Skriftlig fremsættelse (8. februar 2023) - L 39

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2022 L 39 Valid

Skriftlig fremsættelse (8. februar 2023)

SF.L#LOKDOK28 2022 L 39 Valid

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om folketingsvalg i Grønland og lov om valg til Folketinget (Bopælsregistrering i Danmark og Grønland af personer, der af Grønlands Selvstyre eller den danske stat er beordret til tjeneste uden for riget, optagelse på folketingsvalglisterne i Danmark og Grønland m.v.)

(Lovforslag nr. L 39)

Lovforslaget har til formål at imødekomme et ønske fra Grønlands Selvstyre i forhold til bopælsregistrering i Danmark og Grønland af personer, der af Grønlands Selvstyre eller den danske stat er beordret til tjeneste uden for riget og disse personers optagelse på folketingsvalglisterne i Danmark og Grønland.

Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) er med virkning fra den 1. januar 2007 sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6, er dog ikke sat i kraft for Grønland.

Efter CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6, skal personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og deres medfølgende familie aldrig registreres som udrejst i CPR, men forblive bopælsregistreret i CPR under ophold i udlandet.

For det første foreslås det at tilvejebringe hjemmel til, at CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6, sættes i kraft for Grønland.

Det forudsætter, at der tilvejebringes ny bemyndigelse til at sætte bestemmelserne i kraft for Grønland ved kongelig anordning, da der kun er hjemmel til at sætte dansk lov i kraft for Grønland ved kongelig anordning én gang.

For det andet foreslås, at personkredsen i CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6, udvides til også at omfatte personer, der er ansat i Grønlands Selvstyre og beordret til tjeneste uden for riget, og deres familier, så de også forbliver bopælsregistreret i CPR under ophold i udlandet.

For det tredje foreslås det at tilvejebringe hjemmel til, at personer, der er ansat i den danske stat eller Grønlands Selvstyre og er beordret til tjeneste uden for riget, og deres medfølgende ægtefæller eller samlevere skal anses for at have fast bopæl i riget i henseende til folketingsvalg, uanset hvor længe de har været udrejst, og uanset om de på udsendelsestidspunktet boede i Danmark eller Grønland.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →