Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at Danmark ikke inddrager eller nægter at forlænge opholdstilladelser for flygtninge, hvis der for tiden ikke gennemføres tvangsudsendelser

Fremsat den 14. marts 2023 af Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Sascha Faxe (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om at sikre, at Danmark ikke inddrager eller nægter at forlænge opholdstilladelser for flygtninge, hvis der for tiden ikke gennemføres tvangsudsendelser

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at Danmark ikke inddrager eller nægter at forlænge opholdstilladelser for flygtninge, hvis der for tiden ikke gennemføres tvangsudsendelser.

(Beslutningsforslag nr. B 67)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2023 at fremsætte et lovforslag, som skal sikre, at asylmyndighederne ikke påbegynder en inddragelsessag eller en sag om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse på grund af ændrede forhold i oprindelseslandet, jf. § 7, stk. 3, i udlændingeloven, hvis der for tiden ikke gennemføres tvangsudsendelser til det pågældende oprindelses- eller opholdsland grundet en beslutning truffet af danske myndigheder, f.eks. på grund af danske udenrigspolitiske årsager.

I Danmark fremgår det af bemærkningerne til ændringerne af § 19, stk. 1 (LOV nr. 153 af 18/02/2015 om midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.), at asylmyndigheder skal inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelser for flygtninge, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 og stk. 2, med henvisning til den generelle sikkerhedssituation, hvis der er sket »en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet«, også selv om forholdene − trods forbedringerne − fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige.

Inddragelse vil dog kræve, at ændringerne må antages ikke at være af helt midlertidig karakter.

I 2019 sendte Udlændingestyrelsen de første prøvesager til Flygtningenævnet for syriske flygtninge fra Damaskus og har siden udvidet de geografiske områder til at inkludere Rif Damaskus, og nu senest har Udlændingestyrelsen sendt prøvesager til Flygtningenævnet for syrere fra Latakia og Tartus.

Da Danmark ikke tvangsudsender til Syrien, ender de flygtninge, der får inddraget deres opholdstilladelse, med at blive placeret på udrejsecentre, hvis de ikke selv rejser frivilligt tilbage til det land, de er flygtet fra.

Andre flygter ud af Danmark for at prøve at få asyl i et andet europæisk land »(Nadia tog til Holland for at undgå udrejsecenteret, men endte på Kærshovedgård alligevel«, Politiken, 2. august 2022).

Begge udfald har store menneskelige konsekvenser.

En undersøgelse foretaget af Institut for Menneskerettigheder illustrerer de store konsekvenser for de involverede personers livskvalitet, mentale sundhed samt arbejds- og uddannelsesliv, det har at gennemgå inddragelsesprocessen (»Man kan aldrig føle sig sikker«, Institut for Menneskerettigheder, 2022).

Men inddragelsespraksissen har faktisk også økonomiske og udenrigspolitiske konsekvenser, fordi det skader Danmarks internationale omdømme, da det skaber tvivl hos vores allierede i EU og USA om, hvorvidt den danske udenrigspolitiske linje over for Syrien er på linje med deres.

Forslagsstillerne frygter, at de danske myndigheders eventuelle udvidelse af inddragelsespraksissen til at omfatte nye områder i Syrien eller andre lande kan føre til øget negativt fokus på Danmark, som kan give allierede lande et negativt syn på Danmark.

Det er desuden forslagsstillernes opfattelse, at Danmark mister arbejdskraft ved at sende arbejdsdygtige syrere på et udrejsecenter, hvor de ikke kan varetage deres arbejde og bidrage til det danske samfund, men hvor det i stedet koster det danske samfund penge at have dem indkvarteret.

Der er tale om store udgifter til indkvartering.

Dertil kommer, at det er dyrt for det danske samfund at inddrage disse opholdstilladelser.

I august 2022 var der 1.100 syriske flygtninge, der havde fået deres sag gennemgået med henblik på at vurdere, om deres opholdstilladelse kunne inddrages, men kun 137 havde fået inddraget deres opholdstilladelse.

Der lå desuden yderligere 300 verserende sager i Udlændingestyrelsen (»»Det er jo vanvittigt«: Syrere flygter fra usikre Danmark«, Politiken, 2. august 2022).

Det koster tid og penge for de myndigheder, der skal behandle sagerne, og sammenholdt med omkostningerne ved, at disse udlændinge skal indkvarteres på udrejsecentre, er det forslagsstillernes opfattelse, at det er en dårlig forretning for det danske samfund at have denne inddragelsespraksis.

Samlet set er det altså ikke kun en umenneskelig praksis med store personlige konsekvenser for de involverede, når Danmark inddrager opholdstilladelsen for mennesker, som reelt ikke kan rejse tilbage til det land, de er fra, men også en dårlig forretning for det danske samfund.

Derfor foreslås det at indføre en regel, der forbyder danske myndigheder at inddrage opholdstilladelser for flygtninge med henvisning til en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, hvis de dermed vil skulle sendes tilbage til et opholdsland eller hjemland, som Danmark for tiden ikke tvangsudsender til.