Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love (Implementering af dele af delegeret direktiv vedrørende opvarmede tobaksvarer m.v.)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 25. maj 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love
(Implementering af dele af delegeret direktiv vedrørende opvarmede tobaksvarer m.v.)
[af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]
1.
Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3.
2.
Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, M og SF) vil stemme imod det stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.
Et mindretal i udvalget (DD, LA, KF, EL, RV, DF og ALT) vil stemme for det stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.
Et flertal i udvalget (S, V, M og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af indenrigs- og sundhedsministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (DD, KF, EL, RV og ALT) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med det under B stillede ændringsforslag.
Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget bliver vedtaget ved 2. behandling, vil mindretallet stille det under nr. 3 stillede ændringsforslag til 3. behandling af det under A nævnte lovforslag.
Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme for det under nr. 3 stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (LA og DF) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det under B stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
b
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
c
Ændringsforslag til det udelte lovforslag
Bemærkninger
5.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. april 2023 og var til 1. behandling den 9. maj 2023.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 3. februar 2023 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag 64.
Den 27. april 2023 sendte indenrigs- og sundhedsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg
(S)
Birgitte Vind
(S)
Camilla Fabricius
(S)
Flemming Møller Mortensen
(S)
Frederik Vad
(S)
Maria Durhuus
(S)
Matilde Powers
(S)
nfmd.
Rasmus Horn Langhoff
(S)
Sara Emil Baaring
(S)
Eva Kjer Hansen
(V)
Hans Andersen
(V)
Lars Christian Lilleholt
(V)
Monika Rubin
(M)
Nanna W.
Gotfredsen
(M)
Rasmus Lund-Nielsen
(M)
fmd.
Jens Henrik Thulesen Dahl
(DD)
Marlene Harpsøe
(DD)
Louise Brown
(LA)
Helena Artmann Andresen
(LA)
Per Larsen
(KF)
Lise Bertelsen
(KF)
Kim Edberg Andersen
(NB)
Mette Thiesen
(DF)
Kirsten Normann Andersen
(SF)
Anne Valentina Berthelsen
(SF)
Theresa Berg Andersen
(SF)
Peder Hvelplund
(EL)
Stinus Lindgreen
(RV)
Franciska Rosenkilde
(ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
50
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
23
Moderaterne
(M)
16
Socialistisk Folkeparti
(SF)
15
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
(DD)
14
Liberal Alliance
(LA)
14
Det Konservative Folkeparti
(KF)
10
Enhedslisten
(EL)
9
Radikale Venstre
(RV)
7
Dansk Folkeparti
(DF)
7
Alternativet
(ALT)
6
Nye Borgerlige
(NB)
3
Siumut
(SIU)
1
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
1
Af et mindretal i udvalget (DF), tiltrådt af et mindretal (DD, LA, KF, EL, RV og ALT)
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold
A.
»Forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. (Implementering af dele af delegeret direktiv vedrørende opvarmede tobaksvarer)« omfattende § 1 og § 6, stk. 1 og 2.
B.
»Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og forskellige andre love (Hjemmel til alderskontrol ved salg af tobaksvarer m.m.)« omfattende §§ 2-5 og § 6, stk. 1 og 3-5.
[Forslag om deling af lovforslaget]
Til § 6
Af et mindretal i udvalget (DF), tiltrådt af et mindretal (DD, LA, KF, EL, RV og ALT)
2)
I stk. 1 udgår »stk. 2«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
Til § 1
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, M og SF)
3)
Nr. 3 affattes således
3.
I § 14, stk. 1, og §§ 15 og 16 indsættes efter »cigaretter«: », opvarmede tobaksvarer«.
[Lovteknisk rettelse]
Til nr. 1 og 2
Det foreslås med ændringsforslag nr. 1, at lovforslaget bliver delt op i to lovforslag.
Det ene lovforslag (A) omfatter lovforslagets bestemmelser om at implementere dele af et delegeret direktiv fra EU om tilbagetrækning af visse undtagelser vedrørende opvarmede tobaksvarer.
Det andet lovforslag (B) omfatter lovforslagets bestemmelser, der indfører en klar hjemmel, der fastsætter, hvilke krav der stilles til alderskontrol henholdsvis på fysiske salgssteder og ved salg online af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt alkoholholdige drikkevarer.
Lovforslag B omfatter også de bestemmelser, hvorefter kravene til Sundhedsstyrelsens skilte bliver tilpasset, således de bedre kan afspejle de krav, der er til alderskontrol på henholdsvis fysiske salgssteder og ved salg online.
Lovforslag B omfatter endvidere lovforslagets forslag til øvrige tekniske justeringer i form af opdaterede henvisninger til love og bestemmelser, større klarhed over omfattede produkter i enkelte bestemmelser og ophævelse af en bestemmelse i lov om elektroniske cigaretter m.v., som ikke længere er relevant.
Ændringsforslag nr. 2 er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 3
I lovforslagets § 1, nr. 3, er det foreslået, at der i § 14, stk. 1, og §§ 15-16 i lov om tobaksvarer m.v. indsættes efter »cigaretter«: », opvarmede tobaksvarer«.
Det har imidlertid ikke været hensigten at indsætte opvarmede tobaksvarer i § 15 a i lov om tobaksvarer m.v.
Det foreslås derfor, at §§ 15-16 ændres til §§ 15 og 16, således § 15 a ikke omfattes.
Ændringen vedrører alene en lovteknisk rettelse, og der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer.