Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og barselsloven (Udmøntning af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisations aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede m.v.)
Statutory Text (4 Articles)
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 19. april 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og barselsloven
(Udmøntning af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisations aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
1.
Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2.
Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag .
Et mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til det stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3.
Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Aftaler indgået i fællesskab mellem arbejdsmarkedets parter er fundamentet for det velregulerede og velfungerende danske arbejdsmarked.
Socialistisk Folkeparti ønsker gode, solidariske aftaler, der skal give ordnede forhold for danskere såvel som udlændinge på det danske arbejdsmarked og forpligte både danske og udenlandske virksomheder på det danske arbejdsmarked.
Derfor glæder det Socialistisk Folkeparti, at udmøntningen af aftalen vil styrke mulighederne for en effektiv håndhævelse af det danske overenskomstsystem over for udenlandske virksomheder og dermed mulighederne for at bekæmpe social dumping.
Socialistisk Folkeparti støtter denne del af forslaget.
Socialistisk Folkeparti var en del af den aftalekreds, der i 2022 sikrede øremærket barsel til fædre og medmødre, og det er vi stolte af.
Derfor er Socialistisk Folkeparti også for den del af aftalen, der ved en fejl ikke blev gennemført i ændringen af barselsloven fra 2022.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
5.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. marts 2023 og var til 1. behandling den 30. marts 2023.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 16. september 2022 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 367 (folketingsåret 2021-22).
Den 15. marts 2023 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.
Bjarne Laustsen
(S)
fmd.
Bjørn Brandenborg
(S)
Henrik Møller
(S)
Jens Joel
(S)
Kasper Roug
(S)
Leif Lahn Jensen
(S)
Rasmus Stoklund
(S)
Thomas Monberg
(S)
Thomas Skriver Jensen
(S)
Eva Kjer Hansen
(V)
nfmd.
Morten Dahlin
(V)
Hans Andersen
(V)
Anni Matthiesen
(V)
Jeppe Søe
(M)
Nanna W.
Gotfredsen
(M)
Charlotte Munch
(DD)
Betina Kastbjerg
(DD)
Sólbjørg Jakobsen
(LA)
Steffen Larsen
(LA)
Helle Bonnesen
(KF)
Niels Flemming Hansen
(KF)
Kim Edberg Andersen
(NB)
Nick Zimmermann
(DF)
Karsten Hønge
(SF)
Astrid Carøe
(SF)
Kirsten Normann Andersen
(SF)
Pelle Dragsted
(EL)
Katrine Robsøe
(RV)
Torsten Gejl
(ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
50
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
23
Moderaterne
(M)
16
Socialistisk Folkeparti
(SF)
15
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
(DD)
14
Liberal Alliance
(LA)
14
Det Konservative Folkeparti
(KF)
10
Enhedslisten
(EL)
9
Radikale Venstre
(RV)
7
Dansk Folkeparti
(DF)
7
Alternativet
(ALT)
6
Nye Borgerlige
(NB)
3
Siumut
(SIU)
1
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
1
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget med undtagelse af (NB)
1)
I det under nr. 5 foreslåede § 9, stk. 3, indsættes efter »begrundelse«: »m.v.«
[Præcisering af henvisning]
Til nr. 1
Med ændringsforslaget tydeliggøres henvisningen til forvaltningslovens kapitel 6, som har overskriften »Begrundelse m.v.«.
Ændringsforslaget tydeliggør, at henvisningen til forvaltningslovens kapitel 6 omfatter alle kapitlets bestemmelser og ikke alene bestemmelser, der konkret vedrører begrundelse.