Legislator Case Law & Legislation
202224L00193 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023 m.v.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

BTL L#LOKDOK32 2022 43 Valid

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 16. marts 2023

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser

(Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023 m.v.)

[af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)]

BTL L#LOKDOK32 2022 43 Valid

1.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2.

Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget finder det stærkt kritisabelt, at regeringen med indeværende lovforslag går uden om parterne og permanentgør det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, som ellers er aftalt som et tidsafgrænset tiltag i »Trepartsaftale om styrket og fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2022)«.

Regeringen fremhæver, at formålet med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er at sikre, at udgifter og indtægter i VEU-ordningen balancerer, så ordningen økonomisk set hviler i sig selv over en kortere årrække.

Enhedslisten bemærker, at regeringen i stedet kunne have valgt f.eks. at øge VEU-godtgørelsen eller andre incitamentsfremmende tiltag til at øge VEU-aktiviteten.

På den måde havde man sikret balance i VEU-ordningen og efterlevelse af Rigsrevisionens anbefalinger om balance over en kortere årrække, samtidig med at man havde bevaret og evt.

styrket rammerne for voksen-, efter- og videreuddannelse.

Enhedslisten finder det problematisk, at regeringen vælger at give milliardrabat til arbejdsgiverne frem for at bruge midlerne til efter- og videreuddannelse, sådan som midlerne ellers var tiltænkt, endda i en tid, hvor behovet for efter- og videreuddannelse er særlig presserende i lyset af den grønne omstilling og de ændrede kompetencebehov, det indebærer.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

3.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. februar 2023 og var til 1. behandling den 22. februar 2023.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte den 15. juni 2022 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del – bilag 191 (folketingsåret 2021-22).

Den 9. februar 2023 sendte børne- og undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Astrid Krag

(S)

Frederik Vad

(S)

nfmd.

Kasper Sand Kjær

(S)

Kim Aas

(S)

Kris Jensen Skriver

(S)

Matilde Powers

(S)

Sara Emil Baaring

(S)

Thomas Skriver Jensen

(S)

Trine Bramsen

(S)

Anni Matthiesen

(V)

Hans Christian Schmidt

(V)

Morten Dahlin

(V)

Peter Juel-Jensen

(V)

Rosa Eriksen

(M)

Rasmus Lund-Nielsen

(M)

Karina Adsbøl

(DD)

fmd.

Marlene Harpsøe

(DD)

Helena Artmann Andresen

(LA)

Henrik Dahl

(LA)

Lise Bertelsen

(KF)

Brigitte Klintskov Jerkel

(KF)

Mikkel Bjørn

(DF)

Alex Ahrendtsen

(DF)

Jacob Mark

(SF)

Charlotte Broman Mølbæk

(SF)

Astrid Carøe

(SF)

Victoria Velasquez

(EL)

Lotte Rod

(RV)

Helene Liliendahl Brydensholt

(ALT)

Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Moderaterne

(M)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

14

Liberal Alliance

(LA)

14

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Radikale Venstre

(RV)

7

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Alternativet

(ALT)

6

Nye Borgerlige

(NB)

3

Uden for grupperne

(UFG)

1

Siumut

(SIU)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →