Legislator Case Law & Legislation
202223L00059 DK

Forslag til Lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

LSV L#LOKDOK26 2022 59 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. maj 2023

Forslag

til

Lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård

LSV L#LOKDOK26 2022 59 Valid

§ 1.

Der kan ydes kompensation til ejere af boliger, som ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård.

Kompensationen kan ydes i form af udbetaling af et engangsbeløb eller ved overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår.

Stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af engangsbeløb efter stk. 1.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter herunder nærmere regler om kredsen af berettigede modtagere, størrelsen af engangsbeløbet, udbetaling og frister.

Stk. 3.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om tilbud om overtagelse af en ejendom efter stk. 1.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter herunder nærmere regler om kredsen af berettigede modtagere, værdifastsættelsen af ejendommen m.v., fremgangsmåden ved overtagelse og frister.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter endvidere regler om, at for landbrugse‍jendomme kan overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også omfatte eventuelle tilhørende jordstykker, driftsbygninger, løsøre, beholdninger og produktionsdyr, og at for øvrige ejendomme kan overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også omfatte direkte tilstødende matrikler med samme ejer.

LSV L#LOKDOK26 2022 59 Valid

§ 2.

Engangsbeløb udbetalt i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, indgår ikke ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser i 3 år efter udbetaling af beløbet.

LSV L#LOKDOK26 2022 59 Valid

Kapitel 1

Kompensation til ejere af boliger, der ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård

Kapitel 2

Kompetence- og klageregler

Kapitel 3

Ikrafttræden

Kapitel 4

Ændringer i anden lovgivning

LSV L#LOKDOK26 2022 59 Valid

§ 3.

Ansøgning om udbetaling af engangsbeløb og anmodning om overtagelse af en ejendom i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2 og 3, indgives til Udlændingestyrelsen, der herefter træffer afgørelse.

Stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om udbetaling af engangsbeløb og anmodning om overtagelse af en ejendom i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2 og 3, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages.

Stk. 4.

Ekspropriationskommissionen, jf. § 6, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, fastsætter prisen for overtagelse af ejendomme m.v. efter de regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 3.

En ejer, der ønsker ejendommen overtaget, kan indbringe ekspropriationskommissionens prisfastsættelse for en taksationskommission, jf. § 7, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 7 a i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Er betingelserne for overtagelse af en ejendom opfyldt, kan Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med de regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 3, overtage ejendommen.

LSV L#LOKDOK26 2022 59 Valid

§ 4.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

LSV L#LOKDOK26 2022 59 Valid

§ 5.

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret ved § 36 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer

1.

I § 7 F, stk. 1, nr. 8, ændres »helårsboliger og« til: »helårsboliger,«.

2.

I § 7 F, stk. 1, nr. 9, ændres »drift af Flyvestation Skrydstrup.« til: »drift af Flyvestation Skrydstrup og«.

3.

I § 7 F, stk. 1, indsættes som nr. 10

10)

engangsbeløb ydet til ejere af boliger, der ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.

4.

I § 7 F, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Skrydstrup«: »eller i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 3, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård«.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →