Forslag til Lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, kreditaftaleloven, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og forskellige andre love (Indgreb over for kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger, udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.)

Fremsat den 15. marts 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, kreditaftaleloven, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og forskellige andre love

(Indgreb over for kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger, udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

§ 1

I lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugslånsvirksomheder, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 801 af 9. juni 2020 og senest ved § 11 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer

1.

§ 1, stk. 3, nr. 1, affattes således

1)

Aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit.

2.

I § 1, stk. 3, indsættes efter nr. 1 som nye numre

2)

Aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden at der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med den udskudte betaling.

3)

Kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger, og hvor virksomheden, der yder kreditten, er omfattet af § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed og modtager midler til anvendelse i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed efter § 8 a, stk. 1, i ligningsloven.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.

§ 2

I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 8. juni 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 2221 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer

1.

§ 3, stk. 1, nr. 1, affattes således

1)

Aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit.

2.

§ 3, stk. 1, nr. 2, affattes således

2)

Aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden at der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med den udskudte betaling.

§ 8 b, stk. 2, finder dog anvendelse på aftaler nævnt i 1. pkt.

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse, EU-Tidende 2021, nr. L 430/1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2034/EU af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD), EU-Tidende 2019, nr. L 314, side 64 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2021/338/EU af 16. februar 2021 om ændring af direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav, produktstyring og positionslofter, og af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for så vidt angår deres anvendelse på investeringsvirksomheder med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-krisen, EU-Tidende 2021, nr. L 68, side 14, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12.

§ 3

I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 2067 af 12. november 2021, foretages følgende ændringer

1.

§ 1, stk. 2, affattes således

Stk. 2.

Fonden skal yde dækning til forsikringstagere og de sikrede i henhold til § 5 for forsikringer i forsikringsselskaber omfattet af § 3, stk. 1 og 2, når

1)

erstatningskrav udspringer af en forsikringsaftale med et skadesforsikringsselskab, som bliver erklæret konkurs, eller

2)

et livs- eller skadesforsikringsselskab får tilbagekaldt sin tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

2.

I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 3.

Fonden skal yde dækning til skadelidte, der er bosat i Danmark, for tingsskade og personskade forvoldt af et køretøj, som er dækket af en motoransvarsforsikring i et forsikringsselskab, som har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, eller som har fået tilsvarende tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, fra det tidspunkt, hvor

1)

forsikringsselskabet bliver taget under konkursbehandling, eller

2)

forsikringsselskabet træder i likvidation.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

3.

I § 2 indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

4.

I § 3, stk. 1, ændres »forsikringsselskaber« til: »skadesforsikringsselskaber«.

5.

I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

Følgende livsforsikringsselskaber skal være medlem af og yde bidrag til Fonden

1)

Direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

2)

Filialer beliggende i Danmark af direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

3)

Direkte tegnende livsforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er anmeldt til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark via grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

6.

I § 3, stk. 4, ændres »stk. 3« til »stk. 4« og »stk. 9« ændres til »stk. 10«.

7.

I § 3, stk. 7, ændres »stk. 6« til »stk. 7«.

8.

I § 3, stk. 10, ændres »stk. 2« til »stk. 3«.

8.

I § 3, stk. 11, ændres »stk. 2« til »stk. 3« og »stk. 5« ændres til »stk. 6«.

10.

I § 4, stk. 3, 1. pkt., og § 14, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »nr. 2 eller 3,«: »og stk. 2, nr. 2 eller 3,«.

11.

I § 10, stk. 3, ændres »skadesforsikringsselskab« til: »forsikringsselskab«.

12.

Efter § 14 indsættes i kapitel 7

§ 14 a.

Fonden kan indgå aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer for refusion med

1)

erstatningsorganer med hjemland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har til opgave at yde erstatning til skadelidte for tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er forsikret af et forsikringsselskab, eller

2)

andre enheder med hjemland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er bemyndiget til at forhandle og indgå en aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer for refusion, som det pågældende lands erstatningsorgan bliver part i, når organet er oprettet eller godkendt.

Stk. 2.

Fonden skal skriftligt orientere Finanstilsynet om aftaler indgået i henhold til stk. 1.

§ 4

I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022, som ændret ved § 9 i lov nr. 409 af 31. marts 2022 og § 4 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer

1.

§ 1, stk. 1, nr. 26, affattes således

26)

Udbydere af finansielle tjenester relateret til en udsteders udbud eller salg af virtuelle valutaer.

2.

I § 2, nr. 8, litra a, ændres »og viceminister eller assisterende minister« til: », viceminister eller assisterende minister og særlig rådgiver for en minister«.

3.

I § 10, stk. 1, nr. 2, litra d, ændres »udstedelse af virtuel valuta« til: »tjenester relateret til udstedelse af virtuel valuta«.

4.

I § 38, stk. 6, ændres »forudsat at« til: »forudsat«.

5.

I § 41, nr. 2, indsættes efter »ledelsesansvarlige«: »og valutavirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,«.

6.

I § 42, nr. 5, indsættes efter »ledelsesansvarlige for virksomheden«: »og virksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.

7.

§ 42, nr. 6, affattes således

6)

Oplysninger om ejere af kvalificerede andele i virksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren og størrelsen af disses andele.

8.

I § 45, stk. 1, indsættes efter »ledelsesansvarlige«: »og valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,«.

9.

I § 45, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »ledelsesansvarlige«: »og valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,«, og efter »virksomhedens ledelse«: », indtræden som ejer af kvalificerede andele«.

10.

I § 55, stk. 1, 1. pkt., ændres »givet« til: »tildelt«.

11.

I § 78 a, stk. 1, indsættes efter »§ 48, stk. 1«: »og 2«.

12.

I § 85 indsættes som stk. 2 og 3

Stk. 2.

De dele af § 57, stk. 1, 1. pkt., som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft på ny for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

De dele af § 27, stk. 1, som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft på ny for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

§ 5

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2383 af 14. december 2021, § 5 i lov nr. 568 af 10. maj 2022, § 1 i lov nr. 570 af 10. maj 2022 og senest ved § 37 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer

1.

I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 354 a« til: »§§ 354 a og 354 b«.

2.

I § 1, stk. 4, 4. pkt., ændres »§ 347, stk. 1-3, 5 og 7, samt §§ 348 og 354 a« til: »§ 347, stk. 1-3, 5 og 7, §§ 348 og 354 a og 354 b samt § 363 b, stk. 1 og 2«.

3.

I § 1, stk. 6, indsættes efter »§ 348«: », § 363 b, stk. 4,«.

4.

I § 5, stk. 1, nr. 22, litra a, ændres »5 mio. euro« til: »5,4 mio. euro«.

5.

I § 5, stk. 1, nr. 22, litra b og c, ændres »25 mio. euro« til: »26,6 mio. euro«.

6.

I § 5, stk. 1, nr. 22, litra d, ændres »0,5 mio. euro« til: »0,6 mio. euro« og »2,5 mio. euro« ændres til: »2,7 mio. euro«.

7.

I § 12, stk. 1, indsættes som 6. pkt.

Finansielle holdingvirksomheder skal være aktieselskaber eller anpartsselskaber.

8.

I § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »virksomheder«: »og aktie- eller anpartskapitalen i finansielle holdingvirksomheder«.

9.

I § 13, stk. 2, indsættes efter »realkreditinstitutter«: », finansielle holdingvirksomheder«, og »i aktieklasser« ændres til: »eller anpartskapitalen i klasser«.

10.

I § 13 a ændres »og realkreditinstitutter« til: », realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder«.

11.

I § 33 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

Stk. 5.

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse, jf. stk. 1, såfremt kreditinstituttet ikke længere opfylder kravene til at få en tilladelse, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363 b, stk. 4, på almindelig vis.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

12.

I § 33 a, stk. 5, indsættes som 2. pkt.

Ud over de tilfælde, der er nævnt i §§ 223 og 224, kan Finanstilsynet inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363 a og § 363 b, stk. 3, på almindelig vis.

13.

I § 61, stk. 2, ændres »efter stk. 4« til: », jf. stk. 4«.

14.

I § 64 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 3.

Finanstilsynet kan undtage et medlem af bestyrelsen fra kravet i stk. 1, hvis medlemmets dansksproglige færdigheder ikke er tilstrækkelige til at gennemføre et grundkursus efter stk. 1, og et godkendt kursus ikke udbydes på engelsk.

Undtagelsen er betinget af, at medlemmet hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen gennemfører anden undervisning, hvis indholdsmæssige rammer er godkendt af Finanstilsynet, herunder en introduktion til den danske selskabsretlige struktur og relevante områder, der er særlige for danske finansielle virksomheder.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

15.

I § 64 b, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 1«: »og stk. 3«.

16.

I § 75 a, stk. 1, 1. pkt., og § 75 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »En finansiel virksomhed«: »og en crowdfundingtjenesteudbyder«.

17.

I § 75 c, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »og en finansiel virksomhed«: »eller en crowdfundingtjenesteudbyder«.

18.

I § 75 c, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »og den finansielle virksomhed«: »eller crowdfundingtjenesteudbyderen«.

19.

I § 126, stk. 2, nr. 1, og § 126 d, stk. 5, nr. 1, ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

20.

I § 126, stk. 2, nr. 2, og § 126 d, stk. 5, nr. 2, ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7 mio. euro«.

21.

I § 126, stk. 2, nr. 3, og § 126 d, stk. 5, nr. 4, ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9 mio. euro«.

22.

I § 126, stk. 2, nr. 4, og § 126 d, stk. 5, nr. 5, ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3 mio. euro«.

23.

I § 126 d, stk. 5, nr. 3, ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

24.

I § 128 a indsættes efter »finansielle virksomheders«: »og finansielle holdingvirksomheders« og efter »aktie-,« indsættes: »anparts-,«.

25.

I § 361, stk. 6, nr. 1, ændres »stk. 1, nr. 8, 23 og 24« til: »stk. 1, nr. 8 og 22-26«.

26.

§ 361, stk. 7, affattes således

Stk.7.

Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet

1)

Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som i henhold til § 88 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i Danmark markedsfører andele i en alternativ investeringsfond fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 5.000 kr.

2)

Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som i henhold til § 109 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i Danmark har tilladelse til at markedsføre andele i en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 8.000 kr.

3)

Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, som i henhold til § 130 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. har tilladelse til markedsføring i Danmark af andele i en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 8.000 kr.

4)

Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som i henhold til § 95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. forvalter alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 4.100 kr.

5)

Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som i henhold til § 95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. har etableret en filial i Danmark, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 4.100 kr.

27.

§ 361, stk. 8, affattes således

Stk. 8.

Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om investeringsforeninger m.v. betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 5.000 kr., hvis de markedsfører færre end 10 afdelinger og 11.000 kr. hvis de markedsfører 10 afdelinger eller flere.

28.

Efter § 363 a indsættes

§ 363 b.

Filialer her i landet af udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på 8.000 kr.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når virksomheden udøves her i landet gennem tilknyttede agenter, der er etableret her i landet.

Stk. 3.

Filialer her i landet af udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på 15.000 kr.

Stk. 4.

Udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som yder grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og –aktiviteter her i landet, betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på 8.000 kr.

29.

I § 417 b, stk. 4, nr. 6, ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

30.

I § 417 b, stk. 4, nr. 7, ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7 mio. euro«.

31.

I § 417 b, stk. 4, nr. 8, ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

32.

I § 417 b, stk. 4, nr. 9, ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9 mio. euro«.

33.

I § 417 b, stk. 4, nr. 10, ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3 mio. euro«.

§ 6

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 11. marts 2022, som ændret ved § 10 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer

1.

I § 2, nr. 8, litra c, nr. i, ændres »46,3 mio. kr.« til: »49,3 mio. kr.«

2.

I § 2, nr. 8, litra c, nr. ii, ændres »95,5 mio. kr.« til: »101,6 mio. kr.«

3.

I § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt)«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser«.

§ 7

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 13. januar 2023, foretages følgende ændringer

1.

I § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter«.

2.

I § 3 indsættes som nr. 38

38)

Overvejende kommerciel koncern: Enhver koncern, hvis hovederhverv ikke er at yde investeringsservice, som defineret i § 10, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at udføre en aktivitet, der er opført i bilag 2 til lov om finansiel virksomhed, eller at fungere som prisstiller for råvarederivater.

3.

I § 6, stk. 1, nr. 1, og § 7, nr. 2, ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

§ 8

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af 1. november 2021, som ændret bl.a. ved § 15 i lov nr. 2601 af 28. december 2021 og senest ved § 35 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring

1.

I § 136 a, stk. 6 og 7, ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet« til: »Hvidvasksekretariatet«.

§ 9

I lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som ændret ved § 13 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 10 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 6 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer

1.

Efter § 1 indsættes før overskriften før § 2

§ 1 a.

For fondsmæglerselskaber, der ikke har opfyldt alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, men som efterfølgende opfylder betingelserne, vil kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, efter en periode på seks måneder fra den dato, hvor betingelserne er opfyldt, ikke længere finde anvendelse.

Kravene ophører kun med at finde anvendelse efter perioden nævnt i 1. pkt., hvis et fondsmæglerselskab i denne periode fortsat har opfyldt alle betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab uden afbrydelse, og fondsmæglerselskabet har underrettet Finanstilsynet herom.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskaber, der fastslår, at de ikke længere opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal underrette Finanstilsynet herom, og overholde kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber.

Kravene skal opfyldes senest 12 måneder efter den dato, hvor klassificeringsvurderingen fandt sted.

Stk. 3.

Kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, finder anvendelse for fondsmæglerselskaber på individuelt og konsolideret niveau, jf. dog stk. 4.

Uanset 1. pkt. finder kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, ikke anvendelse for datterselskaber, der er medtaget i en konsolideret situation, og som er etableret i tredjelande, hvis moderselskabet i Den Europæiske Union over for Finanstilsynet og øvrige kompetente myndigheder i Unionen for fondsmæglerselskaber i fondsmæglerselskabskoncernen kan godtgøre, at anvendelse af kravene fastsat i denne lov er i strid med lovgivningen i det tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.

Stk. 4.

Har Finanstilsynet givet tilladelse til anvendelse af koncernkapitaltesten i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, finder kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, anvendelse for fondsmæglerselskaber på individuelt niveau.

2.

I § 8, stk. 1 og 2, indsættes efter »262-264«: », § 265, stk. 2 og 3«.

3.

I § 26, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

Fondsmæglerholdingvirksomheder skal være aktieselskaber eller anpartsselskaber.

4.

I § 26, stk. 2, indsættes efter »Aktiekapitalen«: »eller anpartskapitalen« og efter »aktiekapital« indsættes: »eller anpartskapital«.

5.

§ 26, stk. 3, affattes således

Stk. 3.

I fondsmæglerselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted.

6.

I § 26 indsættes som stk. 5

Stk. 5.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie- eller anpartskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse.

7.

I § 27 indsættes efter »fondsmæglerselskaber«: »og fondsmæglerholdingvirksomheder«.

8.

I § 41 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 3.

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er opfyldt, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, på almindelig vis.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

9.

I § 43, stk. 3, nr. 7, ændres »§§ 45-48« til: »§§ 44-48«.

10.

I § 43, stk. 5, indsættes som 2. pkt.

Ud over de tilfælde, der er nævnt i §§ 163-164, kan Finanstilsynet inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, på almindelig vis.

11.

I § 94 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

Stk. 2.

Procedurerne som nævnt i stk. 1, nr. 4, skal omhandle væsentlige kilder til og virkninger af risici og eventuel indvirkning på kapitalgrundlaget.

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal registrere alle sine transaktioner og dokumentere de foranstaltninger, der er truffet for effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

12.

Efter § 224 indsættes før overskriften før § 225

§ 224 a.

Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor Finanstilsynet ville have være den koncerntilsynsførende, hvis modervirksomheden var etableret i Den Europæiske Union, stille krav om etablering af en fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandet finansiel holdingvirksomhed i Unionen og anvende reglerne i artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav på denne fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandede finansielle holdingvirksomhed.

13.

I § 232, stk. 1, 1. pkt., ændres »holdingselskaber med blandede aktiviteter, « til: »blandede holdingvirksomheder og personer, som tilhører disse virksomheder, samt«.

14.

I § 233, stk. 1, 1. pkt., ændres »et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, herunder ved inspektioner, forudsat underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder« til: »fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder samt blandede holdingvirksomheder og disses datterselskaber, herunder ved inspektion«, og i 2. pkt. udgår »blandede finansielle holdingvirksomheder, holdingselskaber med blandede aktiviteter og«.

15.

Efter § 252 indsættes før overskriften før § 253

Verifikation af margenmodel

§ 252 a.

Finanstilsynet kan med henblik på at vurdere, om betingelsen i artikel 23, stk. 1, 1. afsnit, litra c, i forordning (EU) 2019 /2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber er opfyldt, anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der er anvendt ved beregning af et fondsmæglerselskabs margenkrav.

16.

§ 265, stk. 1, affattes således

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder samt udenlandske investeringsselskaber, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet gennem en filial eller tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet.

17.

I § 265 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

Udenlandske investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som yder grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter her i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

18.

Bilag 3, nr. 2, affattes således

2)

Det beløb, Y, der henvises til i § 203, stk. 1, beregnes ved anvendelse af følgende formel

Z = 2 x η + 2 x θ

η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

θ = Beløbet i medfør af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 121 eller det individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 120.

§ 10

I lov nr. 1374 af 13. december 2019 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love (Direkte debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.), som ændret ved § 12 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændring

1.

§ 19, stk. 7, ophæves.

§ 11

Kongelig anordning nr. 79 af 26. januar 2010 om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme ophæves.

§ 12

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 3, nr. 8, træder i kraft den 23. juni 2023.

Stk. 3.

§§ 1 og 2, § 3, nr. 1, 3 og 5-8, § 4, § 5, nr. 1-3, 7-18 og 24-28, § 6, nr. 3, § 7, nr. 2, § 8, § 9, nr. 2-8, 10, 16 og 17, §§ 10 og 11 træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 4.

§ 3, nr. 2 træder i kraft den 23. december 2023.

Stk. 5.

For crowdfundingtjenesteudbydere med færre end 50 ansatte omfattet af § 75 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 5 nr. 16, finder § 75 a, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed anvendelse fra den 17. december 2023.

Stk. 6.

§§ 1 og 2 finder ikke anvendelse for kreditaftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden.

For sådanne kreditaftaler finder hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 7.

Virksomheder, som forud for lovens ikrafttræden, ydede rente- og omkostningsfrie kreditter uden en tilladelse efter lov om forbrugslånsvirksomheder, og som efter lovens ikrafttræden ikke må fortsætte med den påbegyndte virksomhed uden en tilladelse, kan fortsætte med den påbegyndte virksomhed, hvis virksomheden inden den 1. januar 2024 indgiver en ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet.

Virksomheder omfattet af 1. pkt. kan fortsætte den påbegyndte virksomhed, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen.

§ 13

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1, 4, 5, 7-9 og 11 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§§ 1-9 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

Lovforslaget indeholder forskellige ændringer på det finansielle område, som blandt andet har til formål at sikre, at den finansielle regulering fortsat er tidsvarende.

Det understøtter en robust finansiel sektor samt forbrugernes og investorernes tillid til de finansielle markeder.

Der er gennem de senere år sket en stigning i antallet af virksomheder, der udbyder rente- og omkostningsfrie kreditter – også kaldet ”Køb-nu - betal senere-lån”.

Der er tale om lån, hvor forbrugeren kan udstrække betalingen af køb, herunder små dagligdagsindkøb, over flere måneder.

Der har ligeledes været en udvikling i, hvad forbrugeren kan få finansieret.

I dag er det således muligt både at få slik og pizza finansieret ved et sådant lån.

Derfor har kreditterne også været omtalt som pizzalån.

Det kan være risikabelt for forbrugerne, fordi de kan ende med en gæld, de ikke kan betale tilbage.

Lånene er rente- og omkostningsfrie, men i tilfælde af at forbrugeren misser en betaling, vil der være tale om misligholdelse af en kreditaftale, og udbyderne kan opkræve morarenter og rykkergebyrer.

Derfor kan lån på meget små beløb vokse sig uforholdsmæssigt store.

Endda i nogle tilfælde længe efter den købte vare, som f.eks. en pizza, er forbrugt.

Med lovforslaget gennemføres derfor et initiativ, der har til formål at øge forbrugerbeskyttelsen ved at lade denne type lån være omfattet af anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven.

Initiativet skal til gavn for forbrugerne opstille regulatoriske rammer for denne type kreditgivning, der ikke hidtil har været underlagt regulering.

Initiativet skal sikre, at forbrugerne kun kan få sådanne kreditter, hvis deres økonomi kan bære det.

Kreditterne vil også blive omfattet af blandt andet reglerne om et loft over de samlede omkostninger, som skal sikre, at forbrugere ikke ender i en gældsspiral, hvis de ikke kan tilbagebetale kreditten.

Endelig skal udbyderne fremover også have en tilladelse fra Finanstilsynet, hvormed der sikres et styrket tilsyn med virksomhederne.

Lovforslaget har endvidere til formål at sikre, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) kan dække arbejdsulykkesforsikringer, også når en arbejdsulykkesforsikring er tegnet i et livsforsikringsselskab.

På den baggrund foreslås det, at medlemskreds og dækningsområde for Fonden fremadrettet skal omfatte livsforsikringsselskaber og filialer af livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringer i Danmark, skal melde sig ind i og betale bidrag til Fonden for så vidt angår arbejdsulykkesforsikringsbestanden.

Lovforslaget har videre til formål at gennemføre visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), som forpligter medlemsstaterne til at udpege eller oprette erstatningsorganer til dækning af forsikringstagere og de sikrede under motoransvarsforsikringer i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs eller likvidation.

Med lovforslaget foretages derfor de ændringer i national lovgivning, der er nødvendige for at udpege Fonden som erstatningsorgan i henhold til motorkøretøjsforsikringsdirektivet og bemyndige Fonden til at indgå den krævede aftale med de øvrige erstatningsorganer eller andre udpegede enheder i medlemslandene.

Med lovforslaget foreslås også en række ændringer af hvidvaskloven, der har til formål at styrke den løbende forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering i Danmark.

Ændringerne skal blandt andet sikre, at udbydere af tjenester med virtuel valuta omfattes af hvidvaskloven i overensstemmelse med den seneste vejledning fra The Financial Action Taskforce (FATF).

Derudover foreslås anvendelsesområdet for politisk eksponerede personer udvidet til at omfatte ministres særlige rådgivere, da denne persongruppe varetager et erhverv meget tæt på de respektive ministre.

For at forhindre omgåelsestilfælde foreslås det desuden at indføre egnetheds- og hæderlighedskrav til ejere af kvalificerede andele af valutavekslingsvirksomheder.

Endelig foreslås det at foretage en mindre justering af bestemmelsen vedrørende videregivelse af oplysninger om underretninger.

Ændringen skal bringe bestemmelsen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens fortolkning af bestemmelsens anvendelsesområde.

Med lovforslaget foretages derudover en række ændringer af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med henblik på en direktivnær implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Direktivet har til formål at sikre, at fondsmæglerselskaber ledes og styres på en velordnet måde og i kundernes bedste interesse.

Lovforslaget skal dermed bidrage til en regulering af og et tilsyn med fondsmæglerselskaber, der er målrettet og afstemt med fondsmæglerselskabernes forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler samt størrelse.

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksomheder

2.1.1.

Gældende ret

Kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger, er i dag undtaget fra anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksomheder.

Det følger af lovens § 1, stk. 3, nr. 1.

Kreditaftaleloven indeholder en tilsvarende bestemmelse.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om forbrugslånsvirksomheder § 1, stk. 3, nr. 1, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 158 som fremsat, side 27, at undtagelsen kun finder anvendelse, hvis der ikke skal betales nogen form for oprettelsesomkostninger, løbende omkostninger eller rente.

Det har ikke betydning, om omkostningerne skal betales til kreditgiveren eller til tredjemand.

Undtagelsen finder anvendelse, selvom der ved misligholdelse tilskrives renter og gebyrer efter renteloven.

Undtagelsen medfører blandt andet, at rente- og omkostningsfrie kreditter ikke er underlagt Finanstilsynets tilladelseskrav og tilsyn.

2.1.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der har den seneste tid været en fremgang i virksomheder, der udbyder kreditter, som er rentefrie og uden yderligere omkostninger blandt andet ved brug af metoden ”Køb-nu – betal-senere”.

Metoden tilbyder forbrugeren at udskyde og opdele betalingen af køb ved hjælp af en afbetalingsordning.

Det foregår f.eks. ved, at forbrugeren ved køb af en vare på en hjemmeside kan vælge at dele betalingen op ved hjælp af en finansieringsløsning, der tilbydes af tredjepart.

Efter gældende ret er virksomheder, der tilbyder rente- og omkostningsfrie kreditter, undtaget fra lov om forbrugslånsvirksomheder.

Disse kreditter kan derfor ydes, uden at der foretages en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren, og kreditterne er ikke omfattet af de øvrige forbrugerbeskyttende regler i lov om forbrugslånsvirksomheder, herunder omkostningsloft.

Forbrugeren risikerer derfor at optage kreditter, som forbrugeren ikke har råd til, ligesom der uden et omkostningsloft ikke er sat en grænse for misligholdelsesomkostningerne for forbrugeren.

Selvom kreditten i sig selv er rente- og omkostningsfri, kan forbrugeren dermed blive pålagt rykkergebyrer og renter, hvis forbrugeren ikke overholder afdragsordningen, og på den måde ende med en gæld, som den pågældende ikke har mulighed for at betale tilbage.

Det vurderes derfor, at der er behov for at styrke forbrugerbeskyttelsen, så en forbruger kun får den kredit, som vedkommendes økonomi kan bære, samt at forbrugerens eventuelle misligholdelsesomkostninger begrænses med et omkostningsloft.

Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 1, at affatte undtagelsen om rente- og omkostningsfrie kreditter således, at aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit, undtages fra lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder § 1, stk. 3, nr. 1, vil medføre, at den situation, hvor en forbruger i forbindelse med køb af f.eks. varer eller tjenesteydelser indgår en rente- og omkostningsfri kreditaftale, der udbydes af en tredjepart, bliver omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder.

Det vil sige, at udbyderen af kreditten (tredjepart) bliver forpligtet til at overholde reglerne i lov om forbrugslånsvirksomheder.

Virksomheden skal derfor have en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed hos Finanstilsynet.

Desuden vil erhvervsdrivende, der indgår aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, og som rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, blive omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder.

Tilsvarende vil lovændringen få betydning for virksomheder, der allerede i dag har tilladelse som forbrugslånsvirksomhed, og som yder denne type lån.

Virksomhederne skal med lovændringen foretage en kreditværdighedsvurdering af de forbrugere, der ønsker at optage en sådan kredit, og drive deres virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.

Desuden bliver virksomhederne pålagt at efterleve reglerne om identifikation af målgrupper, loftet for årlige omkostninger i procent (ÅOP) og omkostningsloftet i loven.

Nogle situationer vurderes dog fortsat at skulle undtages fra lovens anvendelsesområde.

Det er blandt andet situationer, hvor en udbyder selv giver forbrugeren mulighed for at betale for en vare eller en tjenesteydelse på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit.

Det sigter på den situation, hvor en erhvervsdrivende, uden indblanding fra en tredjepart, accepterer, at forbrugeren at betale for en vare eller tjenesteydelse på et senere tidspunkt.

Det kan f.eks. være relevant i situationer, hvor en forbruger får leveret en håndværksydelse og i den forbindelse får en faktura af den erhvervsdrivende, som kan betales på et tidspunkt efter leveringstidspunktet.

Sådanne ordninger med udskudt betaling, som er udbredt og sædvanlig praksis, vurderes at være til gavn for både erhvervsdrivende og forbrugere, da det giver mulighed for fleksibilitet i forhold til betalingen.

Desuden vurderes det, at situationer, hvor der er indgået aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato, uden der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med kreditten, ikke skal være omfattet af loven.

Visse betalingskort er indrettet på den måde, at transaktionsbeløbet først trækkes på et senere tidspunkt, hvilket gør det muligt for forbrugerne at indrette deres privatøkonomi på den for dem mest hensigtsmæssige måde.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at undtage aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden at der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med den udskudte betaling.

Ændringen vil medføre, at denne type kort fortsat vil være undtaget fra lovens anvendelsesområde.

Det foreslås desuden med lovforslagets § 1, nr. 2, at kreditaftaler om rente- og omkostningsfrie kreditter, der ydes af velgørende virksomheder, der kan modtage midler omfattet af ligningslovens § 8 a, stk. 1, og som er omfattet af overgangsordningen for sparevirksomheder i § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, undtages fra lov om forbrugslånsvirksomhed.

Dette skyldes, at disse virksomheder foruden at have et velgørende formål yder spare- og lånevirksomhed under ældre regler, der gør det muligt for sparevirksomheder at yde lån.

Sparevirksomheder, der får tilladelse, har i dag ikke mulighed for at yde lån, da en sådan forretningsmodel som udgangspunkt kræver tilladelse som pengeinstitut efter § 7 i lov om finansiel virksomhed.

Grundet disse virksomheders særlige forretningsmodel har de dog været på en særlig overgangsordning siden 1985, som tillader bredere adgang til aktiviteter end nye sparevirksomheder.

Forslaget fra 1985 skulle sikre, at lokale låneforeninger blev underlagt regulering.

Det findes forsvarligt at lade virksomhederne fortsætte uden pengeinstituttilladelse og uden at være omfattet af lov om forbrugslånsvirksomhed, da forretningsomfanget er begrænset, og virksomhederne ikke er i konkurrence med traditionelle pengeinstitutter eller forbrugslånsvirksomheder.

Virksomhederne omfattet af § 389, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er underlagt Finanstilsynets tilsynsregler som sparevirksomhed.

Det foreslås med lovforslagets § 12, stk. 7, at indsætte en overgangsbestemmelse, så virksomheder, der i dag er undtaget fra lov om forbrugslånsvirksomheder men som med lovændringen skal have en tilladelse hos Finanstilsynet, kan fortsætte deres virksomhed, under forudsætning af at virksomheden inden den 1. januar 2024 indsender sin ansøgning om tilladelse som forbrugslånsvirksomhed til Finanstilsynet.

2.2.

Udvidelse af anvendelsesområdet for kreditaftaleloven

2.2.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 1, i kreditaftaleloven, at loven ikke finder anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger.

Det fremgår endvidere, at lovens § 8 c dog finder anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.

§ 8 c indeholder regler om en obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån.

Det fremgår af bemærkningerne til kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 91 som fremsat, side 47, at undtagelsen kun finder anvendelse, hvis der ikke skal betales nogen form for oprettelsesomkostninger, løbende omkostninger eller rente.

Det har ikke betydning, om omkostningerne skal betales til kreditgiveren eller til tredjemand.

Undtagelsen finder anvendelse, selvom der ved misligholdelse tilskrives renter og gebyrer efter renteloven.

Det fremgår af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2, at loven ikke finder anvendelse på kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger.

Lovens § 8 c finder dog anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.

Det fremgår af bemærkningerne til kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 91 som fremsat, side 47, at det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt der vil være tale om ubetydelige omkostninger.

Både den absolutte størrelse af omkostningerne og omkostningerne set i forhold til kredittens størrelse skal indgå.

2.2.2.

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er gennem de senere år sket en stigning i antallet af virksomheder, der udbyder rente- og omkostningsfrie kreditter – også kaldet ”Køb-nu-betal-senere”.

Denne metode gør det muligt for forbrugeren at udskyde eller opdele betalingen ved hjælp af en afbetalingsordning.

Det foregår ofte ved, at forbrugeren ved køb af en vare på f.eks. en hjemmeside kan vælge at dele betalingen op ved hjælp af en finansieringsløsning, der ydes af tredjepart.

Rente- og omkostningsfrie kreditter er i dag undtaget fra kreditaftalelovens anvendelsesområde.

Det vil sige, at udbydere af denne type kreditter ikke er forpligtede til at overholde eksempelvis lovens oplysningspligter eller kravet om, at der skal foretages en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren, inden aftalen indgås.

Herudover har forbrugeren ikke de rettigheder, der følger af kreditaftaleloven som f.eks. fortrydelsesret og ret til førtidig indfrielse.

Rente- og omkostningsfrie kreditter kan imidlertid også være risikable for forbrugerne.

Selvom kreditten i sig selv er rente- og omkostningsfri, kan forbrugeren blive pålagt rykkergebyrer og renter, hvis vedkommende ikke kan betale tilbage.

På den måde kan forbrugeren ende med en gæld, som den pågældende ikke har mulighed for at betale tilbage.

Det vurderes derfor, at der er behov for at styrke forbrugerbeskyttelsen, så det bl.a. sikres, at der foretages en grundig kreditværdighedsvurdering i situationer, hvor en forbruger optager kredit via tredjepart i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser.

I den forbindelse finder Justitsministeriet det vigtigt at sikre, at kreditaftaleloven ikke giver mulighed for, at udbydere af ”Køb-nu-betal-senere-lån” får mulighed for at omgå reglerne, og derved alligevel undgår at skulle overholde reglerne i kreditaftaleloven.

Justitsministeriet finder dog, at den situation, hvor en udbyder selv giver forbrugeren mulighed for rente- og omkostningsfrit at betale for en vare eller en tjenesteydelse på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit, fortsat bør være undtaget fra lovens anvendelsesområde.

Det sigter på den situation, hvor en erhvervsdrivende, uden indblanding fra en tredjepart, accepterer, at forbrugeren betaler for en vare eller tjenesteydelse på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet.

Det kan f.eks. være relevant i situationer, hvor en forbruger får leveret en håndværksydelse, og i den forbindelse får en faktura af den erhvervsdrivende, som kan betales på et tidspunkt efter leveringen.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at sådanne ordninger, som er udbredt og sædvanlig praksis, er til gavn for både erhvervsdrivende og forbrugere, da det giver mulighed for fleksibilitet i forhold til betalingen.

Justitsministeriet finder endvidere, at aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato, uden at der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med den udskudte betaling, fortsat bør være undtaget fra lovens anvendelsesområde.

Visse betalingskort er indrettet på den måde, at transaktionsbeløbet først trækkes på et senere tidspunkt, hvilket gør det muligt for forbrugerne at indrette deres privatøkonomi på den for dem mest hensigtsmæssige måde.

Justitsministeriet finder dog, at lovens § 8 b, stk. 2, som omhandler oplysninger til forbrugeren i tilfælde af et væsentligt overtræk i en periode på over 1 måned, bør finde anvendelse.

Det foreslås derfor med lovforslagets § 2, nr. 1, at affatte undtagelsen om rente- og omkostningsfri kreditter således, at aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit, undtages fra kreditaftalelovens anvendelsesområde.

Den foreslåede ændring af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at den situation, hvor en forbruger i forbindelse med køb af f.eks. varer eller tjenesteydelser indgår en rente- og omkostningsfri kreditaftale, der ydes af tredjepart, bliver omfattet af kreditaftaleloven.

Det vil sige, at udbyderen (i det konkrete tilfælde tredjepart) bliver forpligtet til at overholde reglerne i kreditaftaleloven.

Herudover kan forbrugere, der indgår sådanne aftaler, udøve de rettigheder, der følger af kreditaftaleloven.

Den foreslåede ændring vil endvidere betyde, at den situation, hvor en erhvervsdrivende rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varer eller tjenesteydelser på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit, ikke omfattes af lovens anvendelsesområde.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 2, at affatte undtagelsen således, at aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden at der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med den udskudte betaling, undtages fra lovens anvendelsesområdet.

Den foreslåede ændring af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2, indebærer, at den situation, hvor en forbruger indgår en kreditaftale, hvor kreditten skal tilbagebetales inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger, bliver omfattet af lovens anvendelsesområde.

Ændringen af § 3, stk. 1, nr. 2, indebærer, at den hidtidige undtagelse udgår, således at denne type kreditaftaler fremover omfattes af reglerne i kreditaftaleloven.

Det vil sige, at udbyderen af sådanne kreditaftaler (hvor kreditten skal tilbagebetales inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger) bliver forpligtet til at overholde reglerne i kreditaftaleloven, og forbrugere, der indgår sådanne aftaler, kan udøve de rettigheder, der følger af kreditaftaleloven.

Ændringen har til formål at sikre, at udbydere af såkaldte ”køb-nu-betal-senere-lån” ikke blot benytter sig af denne undtagelse i stedet for og dermed undgår at overholde reglerne i kreditaftaleloven.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med den udskudte betaling, fortsat vil være undtaget fra lovens anvendelsesområde.

Dog foreslås det, at lovens § 8 b, stk. 2, om oplysninger i tilfælde af væsentlige overtræk skal finde anvendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

2.3.

Udvidelse af dækningsområde og medlemskreds for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark

2.3.1.

Gældende ret

Efter gældende ret kan livsforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse hertil, jf. lov om finansiel virksomhed § 19, stk. 2, udbyde arbejdsulykkesforsikringer, som er en skadesforsikring efter forsikringsklasse 1 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed.

Det følger af § 1, stk. 2, nr. 1-2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) skal yde dækning i henhold til lovens § 5, når et direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, eller som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed udøver forsikringsvirksomhed i Danmark, bliver erklæret konkurs eller får tilbagekaldt tilladelsen til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

Fonden dækker i dag ikke forsikringstagerne og de sikrede under arbejdsulykkesforsikringer tegnet i livsforsikringsselskaber.

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 1-3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at kravet om at være medlem af og yde bidrag til Fonden omfatter 1) direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, 2) filialer beliggende i Danmark af direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område og 3) direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er anmeldt til at udøve forsikringsvirksomhed i Danmark via grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.

Efter gældende ret hverken kan eller skal danske eller udenlandske livforsikringsselskaber være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det samme gælder for filialer af danske og udenlandske livsforsikringsselskaber.

Dette medfører blandt andet, at livsforsikringsselskaber og filialer af livsforsikringsselskaber kan tegne arbejdsulykkesforsikringer i Danmark uden at yde bidrag til Fonden.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 226, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at når Finanstilsynet tilbagekalder et forsikringsselskabs tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, træffer Finanstilsynet samtidig beslutning om, hvorvidt forsikringsselskabet skal søge forsikringsbestanden overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, eller om selskabet på anden måde skal søge forsikringsbestanden afviklet.

Særligt for livsforsikringsselskaber følger det videre af § 226, stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynet kan beslutte, at livsforsikringsbestanden skal overdrages til et såkaldt administrationsbo.

For forsikringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, gælder det endvidere, at Finanstilsynet kan beslutte, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden tages under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, 3. pkt. Forud for beslutning om overdragelse af en bestand til Fonden skal Finanstilsynet afsøge, om bestanden kan overdrages til et andet forsikringsselskab her i landet, jf. § 226, stk. 3, 1. pkt.

2.3.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I dag er der alene taget stilling til, hvad der gælder for håndteringen af arbejdsulykkesforsikringer, når disse er tegnet i et skadesforsikringsselskab, og Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

Dette indebærer en risiko for, at de sikrede under arbejdsulykkesforsikringer tegnet i livsforsikringsselskaber opnår en dårligere retsstilling, hvis Finanstilsynet særskilt tilbagekalder livsforsikringsselskabets tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, da reglerne ikke fastsætter, at disse forsikringer kan overføres til Fonden, som det ellers gør sig gældende for skadesforsikringsselskaber.

Det gælder for arbejdsulykkesforsikringer, at der typisk ikke vil være sammenfald mellem den sikrede og forsikringstageren.

Under en arbejdsulykkesforsikring vil forsikringstageren typisk være en arbejdsgiver, hvorimod de sikrede vil være virksomhedens ansatte.

Den sikrede under en arbejdsulykkesforsikring har derfor ikke selv nogen indflydelse på, om arbejdsulykkesforsikringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikringsselskab.

Arbejdsulykkesforsikringer giver anledning til et særligt beskyttelseshensyn af de sikrede.

For det første er det udgangspunktet, at den sikrede under en arbejdsulykkesforsikring, som ovenfor anført, ikke selv vælger forsikringsselskab, herunder om det pågældende forsikringsselskab er medlem af Fonden.

For det andet vil de løbende erstatningsudbetalinger under arbejdsulykkesforsikringer ofte udgøre hovedparten af de erstatningsberettigede sikredes indkomstgrundlag.

Der kan være forskellige årsager til, at Finanstilsynet træffer beslutning om at tilbagekalde et forsikringsselskabs tilladelse.

Som udgangspunkt vil begrundelsen være, at forsikringsselskabets fortsatte udøvelse af forsikringsvirksomhed indebærer betydelig risiko for forsikringstagernes og de sikredes interesser.

Hvis Finanstilsynet særskilt tilbagekalder et forsikringsselskabs tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet samtidig beslutte, at bestanden skal overdrages til et andet forsikringsselskab, fordi administration af arbejdsulykkesforsikringsbestanden hos det forsikringsselskab, som får tilbagekaldt tilladelsen, indebærer en betydelig risiko for de sikredes interesser.

Såfremt arbejdsulykkesforsikringsbestanden ikke viser sig at være salgsbar og derfor ikke kan overdrages til et andet forsikringsselskab, fordi der eksempelvis ikke knytter sig tilstrækkelige aktiver til bestanden, vil det være hensigtsmæssigt, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden i sidste ende kan overdrages til Fonden for at beskytte de sikredes interesser under arbejdsulykkesforsikringsbestanden.

Det vil være en naturlig konsekvens, såfremt dækningsområdet udvides til også at omfatte livsforsikringsselskabers arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, at de pågældende livsforsikringsselskaber skal melde sig ind i og betale bidrag til Fonden.

Det foreslås derfor, at lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber ændres, så pligten til at være medlem af og yde bidrag til Fonden også omfatter livsforsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer.

Den foreslåede ordning skal ses i lyset af, at livsforsikringsselskaber efter gældende ret kan få tilladelse til at tegne arbejdsulykkesforsikringer, som er omfattet af dækningsområdet og bidragspligten hos Fonden.

Den foreslåede ordning indebærer, at hvis Finanstilsynet træffer beslutning om at tilbagekalde et livsforsikringsselskabs tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, vil Finanstilsynet i sidste ende kunne beslutte, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal overdrages til Fonden.

Det vil være en forudsætning, at Finanstilsynet først har vurderet, at livsforsikringsselskabet ikke selv kan afvikle bestanden på betryggende vis.

Det vil endvidere være en forudsætning, at det er undersøgt, om arbejdsulykkesforsikringsbestanden kan overdrages til et andet forsikringsselskab, eller om selskabet på anden måde kan afvikle arbejdsulykkesforsikringsbestanden på betryggende vis.

Den foreslåede ordning styrker de sikredes retsstilling i de tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab får tilbagekaldt sin tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

Med den foreslåede ordning vil Fonden fremadrettet dække de sikrede under arbejdsulykkesforsikringer i de særlige tilfælde, hvor bestanden overføres til Fonden, uanset om forsikringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikringsselskab.

2.4.

Garantifondens dækning af motoransvarsforsikringer

2.4.1.

Gældende ret

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) blev oprettet ved lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, som blev vedtaget den 10. juni 2003 og trådte i kraft den 1. oktober 2003.

Fonden dækker forsikringstagerne og de sikrede under visse forbrugerforsikringer og forsikringer, der kan sidestilles hermed, i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs.

Fonden dækker risici i Danmark, uanset om en forsikringsaftale er tegnet i et dansk eller udenlandsk forsikringsselskab med tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed i Danmark.

Fondens dækningsområde omfatter erstatningskrav til tredjemænd, der er sikret mod person- eller tingsskade ifølge motoransvarsforsikringer.

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) er en privat garantiordning, der er oprettet af forsikringsbranchen.

DFIM er tidligere udpeget af justitsministeren som erstatningsorgan i henhold til motorkøretøjsforsikringsdirektiv 2000/26/EF.

Ved direktivet blev medlemsstaterne forpligtet til at oprette et erstatningsorgan til udbetaling af erstatning i tilfælde af færdselsuheld, hvis skaden er sket i en anden medlemsstat end Danmark.

Erstatningsorganer, der er oprettet ved direktiv 2000/26/EF, skal træde ind i særligt udpegede situationer, hvor skaden er sket i en anden medlemsstat end Danmark.

DFIM er endvidere udpeget som informationskontor efter motorkøretøjsforsikringsdirektiv 2000/26/EF.

Det betyder, at DFIM under nærmere angivne betingelser skal bistå med at skaffe de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af skadesager.

Derudover agerer DFIM som national garantifond ved skader, der sker i Danmark, og som forvoldes af et ukendt eller uforsikret motordrevet køretøj.

DFIM agerer ydermere som grøntkortsbureau i Danmark, hvilket betyder, at DFIM hæfter overfor skadelidte i tilfælde af uheld i Danmark, der forårsages af et udenlandsk køretøj med gyldigt grønt kort.

Der har ikke i de tidligere motorkøretøjsforsikringsdirektiver været krav om etablering af en garantiordning på motoransvarsforsikringsområdet i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs eller likvidation.

Der er i dag endvidere ikke en EU-retlig forpligtelse til at etablere garantiordninger i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs på forsikringsområdet generelt.

Forsikringstagerne og de sikrede er derfor i dag dækket forskelligt ind i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs på tværs af EU.

2.4.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv) indebærer blandt andet, at medlemsstaterne skal udpege eller oprette et erstatningsorgan til dækning af skadelidte for tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er forsikret af et forsikringsselskab fra det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet bliver taget under konkursbehandling eller træder i likvidation.

Det følger af direktivets artikel 10 a, stk. 1, og artikel 25, a, stk. 1, at erstatningsorganerne skal udbetale erstatning til skadelidte, der er bosat i det land, hvor erstatningsorganet er beliggende.

Det følger videre af direktivets artikel 10 a, stk. 10, og artikel 25 a, stk. 10, at erstatningsorganerne derefter har ret til at kræve denne erstatning godtgjort af det erstatningsorgan, der er oprettet eller godkendt til samme formål i forsikringsselskabets hjemland, hvis det insolvente forsikringsselskab har hjemland i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvilket er udtryk for hjemlandsprincippet.

Hjemlandsprincippet indebærer, at det er et forsikringsselskabs hjemsted, som er afgørende for, hvilken forsikringsgarantiordning der i sidste ende dækker forsikringstagerne og de sikrede i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs eller likvidation.

Direktivets bestemmelser om udbetaling af erstatning skal ifølge direktivet finde anvendelse fra den 23. december 2023.

For at sikre, at kravene i 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv vedrørende erstatning til skadelidte i tilfælde af et forsikringsselskabs insolvens gennemføres effektivt, skal de udpegede eller oprettede erstatningsorganer i medlemsstaterne tilstræbe at indgå en aftale om deres funktioner og forpligtelser og om procedurerne for refusion.

Medlemsstaterne kan alternativt udpege en enhed og bemyndige denne til at forhandle om og indgå den pågældende aftale, som det udpegede eller oprettede erstatningsorgan vil blive part i, når de senere er oprettet eller godkendt.

Aftalen om erstatningsorganernes funktioner og forpligtelser og om procedurerne for refusion skal i henhold til 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv indgås senest den 23. december 2023.

I det tilfælde at der ikke er indgået en aftale om erstatningsorganernes funktioner og forpligtelser og om procedurerne for refusion senest den 23. december 2023, følger det af 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv, at Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at definere de proceduremæssige opgaver og proceduremæssige forpligtelser for de udpegede eller oprettede erstatningsorganer vedrørende refusion.

Danmark har i dag en forsikringsgarantiordning på skadesforsikringsområdet, Fonden, som er oprettet i medfør af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Fonden er en forsikringsgarantiordning for visse forbrugerforsikringer og forsikringer, der kan sidestilles hermed.

Fonden yder således dækning til forbrugere m.fl. i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs.

Det findes hensigtsmæssigt, at Fonden, som allerede er en eksisterende forsikringsgarantiordning i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs, udpeges som erstatningsorgan i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs eller likvidation i henhold til 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv.

Det findes i den forbindelse også hensigtsmæssigt, at Fonden bemyndiges til at kunne forhandle og indgå en aftale med de øvrige erstatningsorganer eller udpegede enheder, da det er Fonden, der efterfølgende vil skulle agere inden for aftalen mellem erstatningsorganerne.

Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås det at udpege Fonden som erstatningsorgan i tilfælde af et forsikringsselskabs insolvens i henhold til 6. motoransvarsforsikringsdirektiv.

Lovforslaget ændrer ikke Fondens dækningsområde for de øvrige forsikringer, som er omfattet af Fondens dækning.

Det fremgår af direktivet, at medlemsstaterne senest den 23. juni 2023 skal udpege erstatningsorganet, men bestemmelsen herom skal først finde anvendelse fra den 23. december 2023.

Lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås derfor at træde i kraft den 23. december 2023.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 3, nr. 8, at Fonden bemyndiges til at indgå en aftale med de øvrige erstatningsorganer, eller andre udpegede enheder, i medlemslandende inden den 23. december 2023.

Det fremgår af direktivet, at medlemsstaterne senest den 23. juni 2023 bemyndiger det udpegede organ til at forhandle og indgå en aftale med de øvrige erstatningsorganer, eller andre enheder.

Lovforslagets § 3, nr. 8, foreslås derfor at træde i kraft den 23. juni 2023.

6. motorkøretøjsforsikringsdirektivs bestemmelser om oprettelse eller udpegning af et erstatningsorgan samt bemyndigelse til at indgå en aftale med andre erstatningsorganer eller udpegede enheder foreslås gennemført i lov om en garantifond for skadeforsikringsselskaber.

6. motorkøretøjsforsikringsdirektivs øvrige bestemmelser forventes implementeret med et lovforslag i efteråret 2023, herunder direktivets bestemmelser om erstatningsorganernes refusion for den ydede erstatning hos et tilsvarende oprettet organ i forsikringsselskabets hjemland, således at bestemmelserne i 6. motorkøretøjsforsikringsdirektivs finder anvendelse fra den 23. december 2023.

2.5.

Udvidelse af hvidvasklovens definition af politisk eksponerede personer

2.5.1.

Gældende ret

Hvidvasklovens definitioner findes i hvidvasklovens §§ 2-4.

Hvidvasklovens § 2, nr. 8, fastsætter definitionen af politisk eksponerede personer.

Det fremgår af hvidvasklovens § 2, nr. 8, litra a, at definitionen på en politisk eksponeret person omfatter en fysisk person, der har eller har haft et af følgende offentlige erhverv: statschef, regeringschef, minister og viceminister eller assisterende minister.

I praksis omfatter bestemmelsen ministre og departementschefer.

Bestemmelsen implementerer artikel 3, nr. 9, i 4. hvidvaskdirektiv.

En person identificeres som en politisk eksponeret person, hvis vedkommende bestrider et særligt offentligt tillidshverv og gennem dette hverv kan være modtagelig for bestikkelse og anden korruption.

Det er i samfundets interesse at forebygge bestikkelse og korruption, og hvis det skulle ske, at det opdages i tide og retsforfølges.

2.5.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ministres særlige rådgivere er i dag ikke omfattet af bestemmelsen i hvidvasklovens § 2, nr. 8, litra a, og behandles derfor ikke som politisk eksponerede personer.

De særlige rådgivere bestrider ikke en stilling, hvor de formelt kan træffe beslutninger med virkning for den konkrete myndighed, organisation mv., som det er tilfældet for de personer, som i dag er omfattet af reglerne om politisk eksponerede personer.

De særlige rådgivere varetager imidlertid et erhverv meget tæt på de respektive ministre.

De særlige rådgivere har i kraft af deres position og rådgivning væsentlig mulighed for at påvirke beslutninger og interesser i det politiske system.

Dermed kan særlige rådgivere også være i en udsat position for forsøg på bestikkelse og anden korruption.

Det er på den baggrund vurderet, at der er et behov for, at ministres særlige rådgivere omfattes af hvidvasklovens regler om politisk eksponerede personer.

Med lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det derfor, at ministres særlige rådgivere bliver omfattet af hvidvasklovens definition af politisk eksponerede personer, således at bestemmelsen omfatter en fysisk person, der har eller har haft et offentligt erhverv som statschef, regeringschef, minister, og viceminister eller assisterende minister, samt særlig rådgiver for en minister.

2.6.

Ændring af hvidvasklovens anvendelsesområde angående udstedere af virtuelle valutaer

2.6.1.

Gældende ret

Udstedere af virtuelle valutaer er reguleret i hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 19. maj 2021 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme.

Udstedere af virtuelle valutaer blev sammen med udbydere af veksling mellem én eller flere typer af virtuelle valutaer og udbydere af overførsel af virtuelle valutaer omfattet af hvidvaskloven den 1. juli 2021, jf. lov nr. 1163 af 8. juni 2021.

Reguleringen af udstedere af virtuelle valutaer i hvidvaskloven er et resultat af den internationale organisation The Financial Action Task Force’s (FATF) anbefaling nr. 15, hvorefter medlemsstaterne for at styre og afbøde de risici, der opstår ved virtuelle valutaer, bør sikre, at udbydere af tjenester med virtuelle valutaer er reguleret for at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme.

Videre foreskriver anbefalingen, at medlemsstaterne bør sikre, at udbydere af tjenester med virtuelle valutaer er licenseret eller registreret og underlagt effektive systemer til overvågning og sikring af overholdelse af de relevante foranstaltninger, der kræves i FATF´s anbefalinger.

2.6.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved udarbejdelse af den gældende regulering af udstedere af virtuelle valutaer blev der foretaget en konkret afgrænsning af, hvordan begrebet udsteder af virtuel valuta skulle forstås.

I vurderingen blev der taget udgangspunkt i FATF´s dagældende vejledning om en risikobaseret tilgang til virtuelle valutaer og udbydere af tjenester med virtuelle valutaer, ligesom en nabohøring blev foretaget hos sammenlignelige lande i forhold til disses afgræsning af begrebet udstedere af virtuelle valutaer.

På baggrund heraf blev det besluttet at afgrænse udstedere af virtuelle valutaer til virksomheder eller personer, som udsteder virtuel valuta, der kan overdrages til tredjemand.

FATF har imidlertid i oktober 2021 opdateret vejledningen om en risikobaseret tilgang til virtuelle valutaer og udbydere af tjenester med virtuelle valutaer.

I vejledningen præciserer FATF, at udbydere af selve udstedelsen af en virtuel valuta ikke bør reguleres for at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme.

FATF præciserer derimod, at udbydere af tjenester, som relaterer sig til udstedelsen af virtuelle valutaer, bør reguleres.

Det foreslås derfor at ændre hvidvasklovens anvendelsesområde, så hvidvaskloven i overensstemmelse med FATF´s opdaterede vejledning vil omfatte udbydere af finansielle tjenester relateret til en udsteders udbud og/eller virtuelle valutaer, som dermed vil være omfattet af de forpligtelser, der gælder i hvidvaskloven.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udbydere af finansielle tjenester relateret til en udsteders udbud eller salg af virtuelle valutaer bliver omfattet af hvidvaskloven, og at de dermed blandt andet skal overholde hvidvasklovens regler om kundekendskabsprocedurer, overvågning af kundeforhold, undersøgelse af transaktioner m.v. og underretning af Hvidvasksekretariatet.

Den foreslåede ændring indebærer, at udbydere af selve udstedelsen af en virtuel valuta isoleret set ikke er omfattet af hvidvaskloven.

2.7.

Udvidelse af hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed i valutavekslingsvirksomheder

2.7.1.

Gældende ret

Det følger af hvidvaskloven, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed skal være egnede og hæderlige for at bestride stillingen.

Det samme gælder for indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed, som udbyder valutaveksling, og den ledelsesansvarlige i en valutavekslingsvirksomhed, der drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion.

Ved egnethed forstås, at den pågældende skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen.

Ved hæderlighed forstås, at den pågældende skal have et tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen.

Den pågældende må ikke være pålagt strafansvar for f.eks. overtrædelse af den finansielle lovgivning, være under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering og må ikke have udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

For at kunne drive valutavekslingsvirksomhed i Danmark kræver det en tilladelse fra Finanstilsynet.

Finanstilsynet påser, at en virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive valutavekslingsvirksomhed, opfylder hvidvasklovens krav til at drive valutavekslingsvirksomhed, herunder blandt andet om bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer, indehavere af enkeltmandsvirksomheder eller relevante ledelsesansvarlige opfylder kravene om egnet- og hæderlighed.

Finanstilsynet påser videre, at virksomhedens ejere af kvalificerede ejerandele er egnede til at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.

2.7.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Europarådet gennemførte i 2021 en undersøgelse og vurdering af Danmarks konkrete implementering og effektive anvendelse af 4. hvidvaskdirektiv.

På baggrund af undersøgelsen anbefalede Europarådet, at Danmark implementerer krav om egnethed og hæderlighed for reelle ejere af valutavekslingsvirksomheder.

Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv) artikel 47, stk. 2, at medlemsstater skal pålægge de kompetente myndigheder at sikre, at de personer, som varetager en ledelsesfunktion i valutavekslingsvirksomheder, eller som er de reelle ejere af sådanne virksomheder, besidder den fornødne egnethed og hæderlighed.

Det er vurderet, at Danmark bør følge Europarådets anbefaling.

Derfor foreslås det at indføre et krav i hvidvaskloven om en egnetheds- og hæderlighedsvurdering af en valutavekslingsvirksomheds reelle ejere, således at både ledelsen i virksomheden og de reelle ejere omfattes.

Hensynet bag forslaget om at følge Europarådets anbefaling er at undgå en omgåelse af reglerne om egnethed og hæderlighed.

En sådan omgåelse kan foregå ved, at en ejer af kvalificerede andele af en valutavekslingsvirksomhed ikke selv opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og derfor ikke indsætter sig selv som direktør, men i stedet udpeger en tredjemand som direktør.

Såfremt denne tredjemand vurderes egnet og hæderlig, vil tredjemand formelt være direktør i valutavekslingsvirksomheden, mens ejeren af kvalificerede andele reelt træffer de afgørende beslutninger for virksomheden.

En implementering af kravene om egnethed og hæderlighed for ejere af kvalificerede andele af valutavekslingsvirksomheder vil medføre, at en virksomhed, som ansøger Finanstilsynet om tilladelse til at udbyde valutavekslingsvirksomhed, skal kunne dokumentere, at også virksomhedens ejere af kvalificerede andele opfylder hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed.

Det følger allerede af § 42, nr. 5, i hvidvaskloven, at ejere af kvalificerede andele i en valutavekslingsvirksomhed skal være egnede til at sikre fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.

Begrebet ”ejere af kvalificerede andele” anvendes i øvrigt i anden lovgivning på det finansielle område, blandt andet i lov om finansiel virksomhed.

Ved ejere af kvalificerede andele forstås en person, som direkte eller indirekte besidder mindst 10 pct. af virksomhedens andele.

Ved reel ejer forstås en person, som direkte eller indirekte besidder mindst 25 pct. af virksomhedens andele.

Under hensyn til at sikre ensartetheden på tværs af den finansielle lovgivning og for at sikre, at der ikke lempes på det gældende egnethedskrav for ejere af kvalificerede andele efter hvidvaskloven, er det fundet hensigtsmæssigt, at kravet om egnethed og hæderlighed i valutavekslingsvirksomheder skal omfatte ejere af kvalificerede andele i stedet for reelle ejere.

2.8.

Offentliggørelse af administrative bødeforelæg

2.8.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 55, stk. 1, i hvidvaskloven, at reaktioner givet efter § 47, stk. 1 og 2, § 51 eller § 51 b eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, skal offentliggøres af Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 6.

Beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. § 47, stk. 2, offentliggøres som resumé, jf. dog stk. 6.

Offentliggørelsen skal omfatte den juridiske eller fysiske persons navn, jf. dog § 55, stk. 3.

Det fremgår af § 55, stk. 6, 1. pkt., at offentliggørelse efter stk. 1 ikke kan ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.

Det fremgår af § 47, stk. 1, at Finanstilsynet påser overholdelsen af hvidvaskloven, regler udstedt i medfør heraf og af forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015.

Det fremgår af § 47, stk. 2, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af § 51, at Finanstilsynet kan påbyde virksomheder at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i denne lov, regler udstedt i medfør heraf og af forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015.

Det fremgår af §51 b, at Finanstilsynet kan påbyde virksomheder eller personer, dog ikke disses filialer, distributører og agenter her i landet, at virksomheden eller personen midlertidigt ikke må optage nye kundeforhold, når der er konstateret en alvorlig overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Ved lov nr. 1563 af 27. december 2019 blev § 78 a indsat i hvidvaskloven.

§ 78 a fastsætter, at Finanstilsynet i et administrativt bødeforelæg kan tilkendegive, at sager om overtrædelse af en række oplistede bestemmelser kan afgøres uden retssag, hvis den fysiske eller juridiske person, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen, og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i det administrative bødeforelæg, jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen i hvidvasklovens § 78 a udvider kompetencen til at afgøre nærmere afgrænsede overtrædelser af hvidvaskloven til også at omfatte Finanstilsynet.

Bestemmelsen i § 55, stk. 1, blev indført ved lov nr. 658 af 8. juni af 2017.

Det fremgår af bestemmelsens bemærkninger, at begrebet reaktioner omfatter alle de reaktioner, Finanstilsynets bestyrelse eller Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, s.

156.

Administrative bødeforelæg, der er accepteret af parten, er en forvaltningsretlig afgørelse.

Bestemmelsen i § 55 implementerer artikel 60, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (4. hvidvaskdirektiv).

Det følger af artikel 60, stk. 1, 1. pkt., at medlemsstaterne sikrer, at en afgørelse, der ikke kan påklages, om pålæggelse af en administrativ sanktion eller foranstaltning for overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører direktivet, offentliggøres af de kompetente myndigheder på deres officielle websted, umiddelbart efter at den person, der pålægges sanktionen, er underrettet om afgørelsen.

2.8.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Finanstilsynets adgang til at udstede administrative bødeforelæg efter § 78 a blev indført ved lov nr. 1563 af 27. december 2019 på baggrund af den politiske aftale mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti af 27. marts 2019 om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet.

Offentliggørelsesbestemmelsen i hvidvasklovens § 55 blev fastsat forud for reglerne om administrativt bødeforelæg, hvorfor det ikke af bemærkningerne fremgår, at reaktioner i medfør af § 55 også dækker vedtagne administrative bødeforelæg.

Pligt til offentliggørelse af vedtagne administrative bødeforelæg vurderes at have en forebyggende effekt i forhold til overtrædelser af hvidvaskloven.

Offentliggørelse er imidlertid også indgribende over for virksomhederne, og der må ikke kunne opstå tvivl om, hvorvidt administrative bødeforelæg er omfattet af offentliggørelsespligten.

Det er derfor vurderet hensigtsmæssigt at tydeliggøre i bemærkningerne til bestemmelsen, at vedtagne administrative bødeforelæg er en reaktion omfattet af offentliggørelsesbestemmelsen.

Det vurderes videre, at artikel 60, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv pålægger medlemsstaterne at offentliggøre også denne type af reaktioner, såfremt det administrative bødeforelæg er meddelt på baggrund af et forhold omfattet af hvidvaskdirektivet.

De forhold, der kan tildeles bødeforelæg for på baggrund af § 78 a, er alle indeholdt i hvidvaskdirektiverne.

Det foreslås derfor at tydeliggøre i hvidvaskloven, at Finanstilsynet efter gældende ret har pligt til at offentliggøre administrative bødeforelæg.

2.9.

Undtagelse til krav for bestyrelsesmedlemmer om gennemførelse af grundkursus

2.9.1.

Gældende ret

Det følger af § 64 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen skal gennemføre et grundkursus i de kompetencer, der er nødvendige for at varetage de forpligtelser og funktioner, som kræves af bestyrelsesmedlemmer i den virksomhedstype, som den pågældende er indtrådt i.

Det følger af Finanstilsynets praksis, at Finanstilsynet kan undtage bestyrelsesmedlemmer fra kravet om at gennemføre det lovpligtige grundkursus, hvis medlemmets sproglige færdigheder ikke er tilstrækkelige til at gennemføre og få udbytte af et dansksproget grundkursus.

Finanstilsynets praksis er i overensstemmelse med fagudvalgets anbefalinger i rapport om grundkursus for bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber (april 2016), som anfører, at der ikke bør være krav om, at grundkurset udbydes på engelsk, og som konsekvens heraf skal bestyrelsesmedlemmer meddeles dispensation fra gennemførelse af grundkurset.

2.9.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vurderes hensigtsmæssigt at lovfæste Finanstilsynets praksis om dispensation for gennemførelse af grundkurset for ikke-dansktalende bestyrelsesmedlemmer, der på grund af manglende sprogfærdigheder ikke kan gennemføre kurset, så det fremgår eksplicit af bestemmelsen, at Finanstilsynet kan undtage et udenlandsk bestyrelsesmedlem fra at gennemføre grundkurset, hvis det pågældende medlem ikke har tilstrækkelige sproglige færdigheder til at gennemføre kurset, og hvis medlemmet i stedet gennemfører anden undervisning.

En klar hjemmel kan synliggøre denne mulighed for potentielle kandidater til bestyrelsesposter i danske finansielle virksomheder.

Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet fortsat kan undtage udenlandske bestyrelsesmedlemmer, som ikke har tilstrækkelige sproglige færdigheder til at gennemføre et grundkursus, og et godkendt kursus ikke udbydes på engelsk, hvis medlemmet i stedet gennemfører anden undervisning.

Undervisningen skal bl.a. introducere den danske selskabsretlige struktur samt relevante områder, der er særlige for danske finansielle virksomheder.

De indholdsmæssige rammer for undervisningen skal godkendes af Finanstilsynet.

2.10.

Whistleblowerregler for crowdfundingtjenesteudbydere

2.10.1.

Gældende ret

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 23. oktober 2019 direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whisteblowerdirektivet).

Whisteblowerdirektivet forpligter blandt andet medlemsstaterne til at sikre, at alle juridiske enheder i den offentlige og private sektor med 50 eller flere arbejdstagere etablerer whistleblowerordninger og fastsætter procedurer for modtagelse af og opfølgning på indberetninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet (crowdfundingforordningen) har til formål at fastsætte ensartede krav for udbud af crowdfundingtjenester og krav til crowdfundingtjenesteudbydere.

Forordningens artikel 47 ændrer i whisteblowerdirektivets bilag del I.

B, således at indberetninger om aktuelle eller potentielle overtrædelser af crowfundingforordningens bestemmelser omfattes af whistleblowerdirektivets anvendelsesområde.

Herved sikres det, at ansatte i crowdfundingtjenesteudbydere, der er forpligtet til at etablere en whistleblowerordning efter direktivet, kan indberette overtrædelser af crowdfundingforordningen til sin arbejdsgiver og omfattes af beskyttelsesreglerne, herunder forbuddet med repressalier.

Whisteblowerdirektivet er implementeret i dansk ret med lov om beskyttelse af whistleblowere, der blev vedtaget den 24. juni 2021.

Loven forpligter alle arbejdsgivere i den private sektor med 50 eller flere ansatte til at etablere en intern whistleblowerordning.

På det finansielle område gælder det særligt, at virksomheder med færre end 50 ansatte skal efterleve kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere, såfremt de omfattes af de sektorspecifikke retsakter i whistleblowerdirektivets bilag del II eller de nationale særregler, som blev indført med lov nr. 2382 af 14. december 2021.

Crowdfundingtjenesteudbydere, hvis virksomhed reguleres af crowdfundingforordningen, og som ikke samtidig omfattes af de nationale særregler på området, omfattes derfor kun af lov om beskyttelse af whisteblowere, hvis de har 50 eller flere ansatte.

Lov om beskyttelse af whistleblowere trådte i kraft den 17. december 2021.

Kapitel 3, der blandt andet indeholder regler om etablering af en intern whistleblowerordning, får først virkning den 17. december 2023 for arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50 og 249 ansatte, herunder crowdfundingtjenesteudbydere, der ikke omfattes af de sektorspecifikke retsakter i whistleblowerdirektivets bilag del II.

Lov om finansiel virksomhed §§ 75 a-75 c indeholder regler på whistleblowerområdet, som supplerer reglerne i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Finansielle virksomheder er efter lov om finansiel virksomhed forpligtet til at etablere en intern whistleblowerordning, hvor virksomhedens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering og anden relevant regulering begået af virksomheden, herunder af blandt andet ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden.

Indberetninger til whistleblowerordningen skal kunne foretages anonymt, og virksomheden skal følge op på indberetninger til whistleblowerordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan opfølgningen er foretaget.

Lov om finansiel virksomhed beskytter herudover ansatte imod repressalier fra arbejdsgiveren og sikrer adgangen til at foretage indberetninger for ansatte, som måtte være underlagt tavshedsklausuler.

Crowdfundingtjenesteudbydere er ikke omfattet af definitionen af en finansiel virksomhed i § 5 i lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelserne i §§ 75 a-75 c i lov om finansiel virksomhed finder derfor ikke anvendelse for crowdfundingtjenesteudbydere.

En crowdfundingtjenesteudbyder er således ikke forpligtet til at etablere en whistleblowerordning i henhold til den finansielle regulering.

2.10.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Whistleblowerreglerne i den finansielle regulering er i overensstemmelse med hensynet bag de politiske aftaler på området gennemført på tværs af sektoren for at sikre en ensartet og stærk beskyttelse af alle ansatte i sektoren uafhængigt af ansættelsessted.

Der henvises i den forbindelse til den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6).

Det blev med Bankpakke 6 bl.a. besluttet at stille krav om etablering af whistleblowerordninger for alle finansielle virksomheders overtrædelser af den finansielle regulering.

Crowdfundingtjenesteudbydere er i dag ikke omfattet af whistleblowerreglerne i den finansielle regulering, men er med crowdfundingforordningen underlagt krav om tilladelse, tilsyn m.v. i tråd med principperne i den øvrige finansielle regulering.

Det fremgår ydermere af præamblen til crowdfundingforordningen, at crowdfundingtjenester kan være udsat for risici vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, hvilket understreger behovet for at sikre, at ansatte og tidligere ansatte ved crowdfundingtjenesteudbydere skal have mulighed for at indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering via en uafhængig og selvstændig kanal.

Der er derfor behov for at sikre samme beskyttelse af ansatte i crowdfundingtjenesteudbydere, som gælder generelt i den finansielle regulering.

Det foreslås på den baggrund at tilføje crowdfundingtjenesteudbydere i §§ 75 a-c i lov om finansiel virksomhed, så crowdfundingtjenesteudbydere underlægges de samme krav om whistleblowerordning m.v., som gælder for de finansielle virksomheder, der i øvrigt er omfattet af loven.

Den foreslåede ændring medfører, at crowdfundingtjenesteudbydere vil være omfattet af §§ 75 a-c på samme måde som andre finansielle virksomheder, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, som blandt andet sikrer beskyttelse af ansatte eller tidligere ansatte, der anvender virksomhedens whistleblowerordning.

Lovforslaget medfører desuden, at crowdfundingtjenesteudbydere med færre end 50 ansatte omfattes af lov om beskyttelse af whistleblowere som følge af henvisningen hertil i § 75 a, stk. 1, 4. pkt. Herved sikres samme høje beskyttelsesniveau af whistleblowere, som gælder i den øvrige finansielle regulering.

Det foreslås videre, at for crowdfundingtjenesteudbydere med færre end 50 ansatte omfattet af § 75 a, stk. 1, 1. pkt., finder § 75 a, stk. 1, 4. pkt., først anvendelse fra den 17. december 2023.

Det skal sikre, at crowdfundingtjenesteudbydere, som lov om beskyttelse af whistleblowere ikke finder umiddelbar anvendelse på, får passende tid til at tilpasse deres ordninger til kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere.

2.11.

Anpartskapital som egentligt kernekapitalinstrument for finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder

2.11.1.

Gældende ret

Der stilles i dag ikke krav til selskabsformen i finansielle holdingvirksomheder eller i fondsmæglerholdingvirksomheder i dansk lovgivning.

Begge typer af holdingvirksomheder skal imidlertid opgøre kapitalgrundlag, herunder sin egentlige kernekapital, efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).

Finansielle holdingvirksomheder er umiddelbart omfattet af reglerne i CRR, mens fondsmæglerholdingvirksomheder skal opgøre kapitalgrundlag efter reglerne i CRR, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR).

CRR stiller en række krav til kvaliteten af egentlige kernekapitalinstrumenter, for at disse kan medregnes i kapitalgrundlaget.

Blandt andet skal egentlige kernekapitalinstrumenter godkendes af Finanstilsynet, og Finanstilsynet skal i den forbindelse konsultere European Banking Authority (EBA).

EBA fører og offentliggør en liste over godkendte egentlige kernekapitalinstrumenter i medlemslandene i EU.

I Danmark er alene aktiekapital, garantkapital og andelskapital godkendte egentlige kernekapitalinstrumenter.

De tre typer kapital blev indmeldt til EBA ved ikrafttrædelse af CRR i 2013.

2.11.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der eksisterer i dag enkelte finansielle holdingvirksomheder, der er etableret som anpartsselskaber.

Der er ligeledes etableret flere fondsmæglerholdingvirksomheder som anpartsselskaber.

Da anpartskapital i dag ikke er et godkendt kernekapitalinstrument, er det efter den gældende retsstilling nødvendigt, at finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder er etableret som aktieselskaber for at kunne medregne kapitalen i kapitalgrundlaget.

Finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder, der er etableret som anpartsselskaber på nuværende tidspunkt, vil med de gældende regler være tvunget til at omdanne sig til aktieselskaber.

Lov om finansiel virksomhed blev ved lov nr. 268 af 23. maj 2014 tilpasset CRR.

Der ønskes nu yderligere tilpasning for at sikre den nødvendige overensstemmelse mellem nationale krav og CRR’s krav til kapitalinstrumenter for finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder.

Det vurderes hensigtsmæssigt at tilpasse bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, så både anparts- og aktiekapital i finansielle holdingvirksomheder opfylder kravene til kapitalinstrumenter i CRR.

Tilsvarende vurderes det hensigtsmæssigt at tilpasse bestemmelser i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, så både anparts- og aktiekapital i fondsmæglerholdingvirksomheder ligeledes opfylder kravene til kapitalinstrumenter.

Den væsentligste grund til at tillade, at finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder kan være etableret som anpartsselskaber er, at de finansielle aktiviteter i koncernen ligger i datterselskaber, der alene kan etableres som aktieselskaber og derfor er underlagt krav til bestyrelse m.m. i henhold til selskabsloven.

Selskabsloven stiller krav om, at et aktieselskab har en bestyrelse.

Samme krav stilles ikke til anpartsselskaber.

Kravene i selskabsloven, der finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder, som følge af, at de er organiseret som et kapitalselskab, adskiller sig herudover ikke væsentligt for aktieselskaber og anpartsselskaber.

I finansielle virksomheder, hvor aktiviteterne er placeret i virksomheden, har bestyrelsen og direktionen en afgørende betydning for blandt andet styring af risici og kapitalforhold.

Samme behov findes ikke i holdingvirksomheder, der ikke har egne finansielle aktiviteter.

Finansielle holdingvirksomheder er desuden omfattet af et godkendelseskrav, jf. lov om finansiel virksomhed § 175 g.

Det betyder, at Finanstilsynet skal godkende, at den finansielle holdingvirksomhed har tilstrækkelige koncernstrukturer og -processer.

Den finansielle holdingvirksomhed kan dog undtages fra godkendelseskravet, hvis en række forhold er opfyldt, herunder at styring af koncernens risici og kapitalforhold er uddelegeret til og i praksis styres af ledelsen i dattervirksomheden, der er den finansielle virksomhed i koncernen.

Undtagelse til godkendelseskravet gives typisk, hvor holdingvirksomheden ejer 100 pct. af aktierne i datterselskaber, hvor koncernstrukturen er simpel med ét eller få datterselskaber, og hvor holdingvirksomheden ikke har andre aktiviteter end at eje aktier i dattervirksomhederne.

Det vurderes, at finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder ikke bør kunne etableres i andre virksomhedsformer end aktie- og anpartsselskaber.

Det skyldes, at andre virksomhedsformer end aktie- og anpartsselskaber ikke er reguleret i samme grad som aktie- og anpartsselskaber.

Samtidig er aktiekapital og anpartskapital kapitalformer, der er bredt kendt i kapitalmarkedet både nationalt og internationalt.

Mulighederne for at tiltrække ny kapital forbedres, når der ikke er tvivl om det juridiske grundlag.

Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at tillade andre virksomhedsformer end de foreslåede.

Det foreslås derfor at ændre § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, så finansielle holdingvirksomheder skal etableres som aktieselskaber eller som anpartsselskaber.

Det foreslås videre at ændre § 26, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, så fondsmæglerholdingvirksomheder skal etableres som aktieselskaber eller som anpartsselskaber.

Den foreslåede ordning er nødvendig for, at anpartskapital kan blive et godkendt kernekapitalinstrument i henhold til CRR for finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder.

Derfor kan finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder, der er etableret som anpartsselskaber på nuværende tidspunkt, forblive anpartsselskaber.

2.12.

Kapitalinstrumenter i finansielle holdingvirksomheder

2.12.1.

Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at aktiekapitalen i finansielle virksomheder skal være fuldt indbetalt.

Bestemmelsen er en skærpelse af kravene i selskabsloven, der ikke stiller krav om fuld indbetaling.

Det fremgår af den gældende §13, stk. 2, at i pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og i forsikringsselskaber må deling af aktiekapital i klasser med forskellige stemmeværdier ikke finde sted, med en enkelt undtagelse i § 13, stk. 3.

I den gældende § 13 a er pengeinstitutter og realkreditinstitutter undtaget fra bestemmelser i selskabsloven om minoritetskapitalejeres ret til at kræve kapitalindskud indløst af selskabet i visse tilfælde.

Undtagelsesbestemmelsen er nødvendig for, at institutternes egentlige kapitalinstrumenter lever op til betingelserne i CRR om, at kapitalindskyder aldrig må kunne kræve kapitalindskud indløst af selskabet.

Efter den gældende § 128 a kan Finanstilsynet fastsætte regler om finansielle virksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie-, garanti- eller andelskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse.

Bekendtgørelse nr. 2155 af 3. december 2020 om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov er udstedt i medfør af § 128 a.

Bekendtgørelsen fastlægger visse undtagelser fra selskabsloven om udstedelse af kapitalinstrumenter.

Undtagelserne er nødvendige for, at de finansielle virksomheders udstedelse af kapitalinstrumenter lever op til kravene i CRR.

Bestemmelsen i § 128 a giver alene hjemmel til at fastsætte regler for finansielle virksomheder.

2.12.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at finansielle holdingvirksomheder omfattes af kravet, der forhindrer, at aktionærer, der kun ejer en beskeden kapitalandel, kan dominere virksomheden.

Forslaget vil således medføre, at alle aktionærer vil have lige stemmerettigheder.

CRR stiller visse begrænsninger for udlodning, herunder at aftaler om differentieret udlodning skal være begrundet i forskellige stemmerettigheder.

Der gælder altså ikke et forbud i CRR mod forskellige aktieklasser, men i dansk ret har man tidligere, med lov om finansiel virksomheds § 13, stk. 2, besluttet, at denne mulighed skulle afskæres for pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Ved ikke at tillade opdeling i klasser med forskellige stemmerettigheder, afskæres virksomheder således også fra at indgå aftaler om differentieret udlodning.

Jo mere simpel kapitalstrukturen er, des lettere er det for eventuelle nye investorer at overskue kapitalstrukturen og deres rettigheder.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at finansielle holdingvirksomheder også omfattes af forbuddet mod opdeling i aktieklasser med forskellige stemmerettigheder.

Det foreslås, at bestemmelsen tilpasses, så den også kommer til at omfatte anpartskapital, grundet den foreslåede ændring i lovforslagets § 5, nr. 8.

Lov om finansiel virksomhed stiller krav om, at aktiekapitalen i finansielle virksomheder er fuldt indbetalt, jf. § 13.

Kravet er en skærpelse af selskabsloven, der ikke stiller krav om fuld indbetaling.

Kravet er stillet for at sikre, at kapitalen i finansielle virksomheder er tabsabsorberende og reelt er til stede i virksomheden.

Der stilles samme krav i CRR, for at kapitalen kan medregnes i kapitalgrundlaget.

Da finansielle holdingvirksomheder også er omfattet af krav i CRR og under hensynet til, at kapitalen skal være til stede, vurderes det hensigtsmæssigt, at kravet om fuld indbetaling også bør gælde for finansielle holdingvirksomheder.

Det foreslås, at bestemmelsen bliver tilpasset, så den også kommer til at omfatte anpartskapital, grundet den foreslåede ændring i lovforslagets § 5, nr. 8.

Den forslåede ændring af § 13, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed vil medføre, at kravet om fuld indbetaling af egentlig kernekapital vil gælde for finansielle holdingvirksomheder, som det gælder for finansielle virksomheder.

Tilsvarende vil ændringen af §13, stk. 2, medføre, at aktiekapital eller anpartskapital i finansielle holdingvirksomheder ikke kan deles i klasser med forskellig stemmeværdi, som det er gældende i den nuværende regulering for aktiekapital i pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Undtagelsen fra bestemmelserne om indløsningsret i selskabsloven vil med lovforslaget også gælde for finansielle holdingvirksomheder.

Det er en forudsætning for, at egentlige kernekapitalinstrumenter i finansielle holdingvirksomheder kan medregnes i kapitalgrundlaget, at de opfylder betingelserne i CRR om, at ejere af egentlige kernekapitalinstrumenter ikke under nogen omstændigheder må kunne stille krav til selskabet om indløsning af kapitalen.

Med forslaget ændres § 13 a til også at omfatte finansielle holdingvirksomheder.

For at sikre at også finansielle holdingvirksomheder efterlever kravene i CRR skal lovforslaget sikre Finanstilsynet den nødvendige hjemmel til også at udstede regler for finansielle holdingvirksomheder efter § 128 a om udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie-, garanti- eller andelskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse.

Der foreslås derfor en ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i §128 a således, at også finansielle holdingvirksomheder omfattes af bestemmelsen.

2.13.

Kapitalinstrumenter i fondsmæglerholdingvirksomheder

2.13.1.

Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at aktiekapitalen i fondsmæglerselskaber skal være fuldt indbetalt.

Bestemmelsen er en skærpelse af kravene i selskabsloven, der ikke stiller krav om fuld indbetaling.

Det følger af § 26, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter, at deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke kan finde sted i fondsmæglerselskaber.

I den gældende § 27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter er fondsmæglerselskaber undtaget fra bestemmelser i selskabsloven om minoritetskapitalejeres ret til at kræve kapitalindskud indløst af selskabet i visse tilfælde.

Undtagelsesbestemmelsen er nødvendig for, at fondsmæglerselskabers egentlige kapitalinstrumenter lever op til betingelserne i CRR om, at kapitalindskyder aldrig må kunne kræve kapitalindskud indløst af selskabet.

Efter artikel 54 i CRR har fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder mulighed for at udstede hybrid kernekapital, som enten nedskrives eller konverteres til egentlig kernekapital, såfremt selskabets niveau af egentlig kernekapital falder til et bestemt niveau, som er angivet i vilkårene for den hybride kernekapital.

2.13.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivitet stiller krav om, at aktiekapitalen i fondsmæglerselskaber er fuldt indbetalt, jf. § 26, stk. 2.

Kravet er en skærpelse af selskabsloven, der ikke stiller krav om fuld indbetaling.

Kravet er en logisk konsekvens af, at kapitalen i fondsmæglerselskaber skal være tabsabsorberende, og at det skal sikres, at kapitalen reelt er til stede i virksomheden.

Der stilles desuden samme krav i CRR, om at kapitalen kan medregnes i kapitalgrundlaget.

Fondsmæglerholdingvirksomheder skal opgøre kapitalgrundlag efter reglerne i CRR, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR).

Det forslås derfor i § 26, stk. 2, at kravet om fuld indbetaling af egentlig kernekapital skal gælde for fondsmæglerholdingvirksomheder ligesom for fondsmæglerselskaber.

For at fondsmæglerholdingvirksomheder fortsat har mulighed for at dele deres aktie- eller anpartskapital i klasser med forskellig stemmeværdi, vil det være nødvendigt ændre § 26, stk. 3, så det gøres klart, at forbuddet kun gælder fondsmæglerselskaber.

Det foreslås derfor i § 26, stk. 3, at anparts- og aktiekapital i fondsmæglerselskaber ikke kan deles i klasser med forskellig stemmeværdi, mens det samme ikke er tilfældet for fondsmæglerholdingvirksomheder.

Undtagelsen fra bestemmelserne om indløsningsret i selskabsloven vil med lovforslaget også gælde for fondsmæglerholdingvirksomheder.

Det er en forudsætning for, at egentlige kernekapitalinstrumenter i fondsmæglerholdingvirksomheder kan medregnes i kapitalgrundlaget, at de opfylder betingelserne i CRR om, at ejere af egentlige kernekapitalinstrumenter ikke under nogen omstændigheder må kunne stille krav til selskabet om indløsning af kapitalen.

Med lovforslaget foreslås det derfor i § 27, at fondsmæglerholdingvirksomheder i lighed med fondsmæglerselskaber vil blive omfattet af en række undtagelser til selskabsloven.

Selskabsloven indeholder bestemmelser om, hvornår en kapitalejer kan kræve sig indløst, og disse bestemmelser er bl.a. fondsmæglerselskaber undtaget fra.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder har mulighed for at udstede hybrid kernekapital, som enten nedskrives eller konverteres til aktie- eller anpartskapital, hvis virksomhedens kapitalniveau falder til et forudbestemt niveau.

For at selskaberne kan udstede hybrid kernekapital, som konverteres til aktie- eller anpartskapital i en krisesituation, er der behov for at fastsætte regler om, at bestyrelserne kan have en stående tilladelse uden udløb til at udstede aktie- eller anpartskapital.

Behovet følger af kravet i CRR om, at de nødvendige bemyndigelser til at udstede aktiekapital er tilstede til enhver tid fra tidspunktet for udstedelsen af hybride kernekapitalinstrumenter, der konverteres til aktivkapital ved en udløsende hændelse.

Det foreslås derfor at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i § 26, stk. 5, så Finanstilsynet får bemyndigelse til at fastsætte regler, som giver bestyrelsen i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder mulighed for at opnå en bemyndigelse uden udløb til udstedelse af aktie- eller anpartskapital til brug for en eventuel konvertering af hybrid kernekapital.

2.14.

Regulering af beløbsgrænser for forsikringsselskaber i henhold til artikel 300 i Solvens II-direktivet

2.14.1.

Gældende ret

I henhold til artikel 300 i Solvens II-direktivet skal de beløb, der er udtrykt i euro i direktivet, revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks.

Der anvendes i Solvens II-direktivet bl.a. beløbsgrænser til afgrænsning af direktivets anvendelsesområde og som absolutte og beløbsmæssigt fastlagte minimumsgrænser for forsikringsselskabers kapitalkrav.

For at tage højde for inflation bør disse beløb således kunne justeres, hvilket sker ved, at Kommissionen meddeler de reviderede beløb med hjemmel i Solvens II-direktivets artikel 300.

Solvens II-direktivet har fundet anvendelse siden 1. januar 2016, og den første femårige periode gik fra 31. december 2015 til 31. december 2020.

Beløbene blev derfor revideret af Kommissionen i 2021, og de reviderede beløb skal gennemføres i medlemsstaterne.

De oprindelige beløbsgrænser fra Solvens II-direktivet er afspejlet i en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.

Den gældende § 5, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksomhed indeholder definitionen af et gruppe 1-forsikringsselskab.

I denne definition indgår en række betingelser indeholdende beløbsgrænser, som skal opfyldes for at opnå status som et gruppe 1-forsikringsselskab.

Bestemmelsen implementerer artikel 4, stk. 1, i Solvens II-direktivet, som omhandler anvendelsesområdet for direktivets regler, hvor afgrænsningen af Solvens II-reglerne foretages ved at udelukke selskaber under en vis størrelse.

Størrelsen opgøres i beløbsgrænser for bl.a. årlige bruttopræmieindtægter.

Bestemmelsen sikrer, at alle forsikringsselskaber i EU over disse størrelser er omfattet af Solvens II-reglernes anvendelsesområde.

I henhold til § 5, stk. 1, nr. 23, defineres forsikringsselskaber, der ikke opfylder beløbsgrænserne i Solvens II-direktivet, som gruppe 2-forsikringsselskaber.

Det følger af § 126, stk. 2, nr. 1-4, i lov om finansiel virksomhed, at kravet til minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselslaber skal udgøre et beløb fastsat i euro, afhængig af om forsikringsselskabet er et livsforsikringsselskab eller et skadesforsikringsselskab, samt afhængig af hvilke klasser forsikringsselskabet udøver virksomhed indenfor.

Den gældende § 126 d, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, indeholder bestemmelser om den nedre grænse for minimumskapitalkravet for gruppe 1-forsikringsselskaber.

Den nedre grænse for minimumskapitalkravet er fastsat som en beløbsmæssig størrelse i euro, der varierer alt efter den virksomhed, som forsikringsselskabet udøver.

Bestemmelsen implementerer artikel 129, stk. 1, litra d, i Solvens II-direktivet.

Det følger af § 417 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et gruppe 1-forsikringsselskab indtil den 1. januar 2032 kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort efter bestemmelsens stk. 2.

Det følger af § 417 b, stk. 4, at Finanstilsynet kan begrænse fradraget opgjort efter bestemmelsens stk. 2, hvis anvendelsen heraf medfører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er mindre end det største af summen af beløbene nævnt i § 417 b, stk. 4, nr. 1-5, og det største af det for selskabet relevante beløb i § 417 b, stk. 4, nr. 6-10.

§ 417 b, stk. 4, nr. 6-10, indeholder de samme beløbsgrænser, som også fremgår af § 126, stk. 2, nr. 1-4, og § 126 d, stk. 5.

Den gældende § 2, nr. 8, i lov om forsikringsformidling indeholder en definition af store risici.

Det følger af bestemmelsens litra c, at risici under forsikringsklasserne 3, 8-10, 13 og 16 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, er defineret som en stor risicko, hvis forsikringstageren opfylder mindst to af tre betingelser, som er oplistet i § 2, nr. 8, litra c, nr. i-iii.

I nr. i og ii er der angivet beløbsgrænser i DKK.

Bestemmelsen om store risici i lov om forsikringsformidling gennemfører IDD-direktivets bestemmelse herom.

IDD-direktivets definition af store risici henviser til Solvens II-direktivet.

Store risici er defineret i Solvens II-direktivets artikel 13, nr. 27.

2.14.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommissionen har den 19. oktober 2021 i Den Europæiske Unions Tidende 2021/C 423/25 meddelt, at beløbene i Solvens II-direktivet udtrykt i euro i artikel 4, stk. 1, litra a-c og e, artikel 13, nr. 27, litra c, nr. i og ii, og artikel 129, stk. 1, litra d, nr. i-iii, skal ændres.

Det vurderes derfor nødvendigt,at ændre en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsformidling, der implementerer Solvens II-direktivet og IDD-direktivet, hvori der indgår beløbsgrænser udtrykt i euro.

Bestemmelserne skal afspejle Solvens II-direktivets krav, så dansk lovgivning lever op til EU-reguleringen.

Det kræver en justering af de gældende regler for så vidt angår beløbsgrænserne.

Gruppe 2-forsikringsselskaber er, på grund af deres begrænsede størrelse og aktivitetsområde, ikke omfattet af Solvens II-direktivet, hvorfor de heller ikke er omfattet af solvensreglerne i Solvens II-direktivet.

Det følger dog af lov om finansiel virksomhed, at for at sikre en ensartet beskyttelse af forsikringstagerne, skal beløbsgrænserne for gruppe 2-forsikringsselskaberne reguleres sideløbende med beløbsgrænserne i § 126 d, stk. 5.

Det vurderes endvidere nødvendigt for at sikre fremadrettet konsistens at ændre beløbsgrænserne i § 417 b, stk. 4, nr. 6-10, i lov om finansiel virksomhed, da de indeholder de samme beløbsgrænser, som også fremgår af § 126, stk. 2, nr. 1-4, og § 126 d, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.

De foreslåede ændringer vil medføre, at beløbsgrænserne i lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsformidling reguleres i opadgående retning, hvilket kan have betydning for, hvilke selskaber der omfattes af de pågældende bestemmelser.

Beløbsreguleringen er en følge af Solvens II-direktivet, der skal indeksreguleres hvert femte år med start fra direktivets ikrafttræden den 1. januar 2016 og implementeres i national ret.

2.15.

Afgifter for virksomheder, der er registreringspligtige efter hvidvaskloven

2.15.1.

Gældende ret

Den gældende § 361, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, 23 og 24, i hvidvaskloven betaler en årlig afgift på 4.400 kr. til Finanstilsynet.

Den gældende § 1, stk. 1, nr. 8, i hvidvaskloven fastsætter, at loven finder anvendelse på øvrige virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af aktiviteterne som nævnt i bilag 1, jf. dog stk. 6.

Den gældende § 1, stk. 1, nr. 23 og 24, i hvidvaskloven fastsætter, at loven finder anvendelse på udbydere af virtuelle tegnebøger og udbydere af veksling mellem en eller flere typer af virtuel valuta.

Afgiften for virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 23 og 24, blev fastsat ved lov nr. 553 af 7. maj 2019.

Det fremgår af bemærkninger til loven, at afgiften blev fastsat som konsekvens af, at virksomhederne blev omfattet af pligten til at lade sig registrere ved samme lovforslag.

Den gældende § 48, stk. 2, i hvidvaskloven fastsætter, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 22-26, skal registreres hos Finanstilsynet.

2.15.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Pligten til at lade sig registrere hos Finanstilsynet i medfør af hvidvaskloven omfatter de virksomheder, som ikke er underlagt Finanstilsynets tilsyn efter andre love.

Virksomheder under Finanstilsynets tilsyn bliver pålagt en årlig afgift til dækning af Finanstilsynets udgifter ved tilsyn med virksomhedens overholdelse af hvidvaskloven.

Der er midlertidigt en række virksomheder, der blev omfattet af pligten til at lade sig registrere i hvidvaskloven ved lov nr. 1163 af 8. juni 2021, der ikke samtidig blev omfattet af afgiftspligten i § 361, stk. 6, nr. 1.

Det foreslås derfor, at disse virksomheder omfattes af afgiftspligten og dermed bliver pålagt en årlig afgift på 4.400 kr. Afgiften justeres efter § 361, stk. 11.

2.16.

Afgifter for udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde

2.16.1.

Gældende ret

Det følger af lov om finansiel virksomhed, at en række fysiske og juridiske personer skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet.

Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af kapitel 17 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven), som er meddelt tilladelse til at markedsføre en udenlandsk alternativ investeringsfond i Danmark, betaler årligt 4.400 kr. pr. alternativ investeringsfond og 4.400 kr. pr. afdeling i fonden.

Det følger af § 361, stk. 7, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som Danmark er referenceland for, der er meddelt tilladelse til at forvalte danske alternative investeringsfonde, betaler årligt 44.500 kr. Det følger af § 361, stk. 7, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Afgiftsbestemmelserne i § 361, stk. 7, indeholder imidlertid en fejlhenvisning, herunder til FAIF-lovens kapitel 17 om regler for tredjelands forvaltere af alternative investeringsfonde og om fastlæggelse af referenceland, som ikke er trådt i kraft, da de omhandlede regler i FAIF-direktivet ikke er trådt i kraft.

2.16.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde, som i henhold til FAIF-loven markedsfører andele i en alternativ investeringsfond i Danmark, eller som i henhold til FAIF-loven forvalter alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark, indebærer forpligtelser for Finanstilsynet i forbindelse med tilsyn eller registreringer.

Det vurderes, at afgiftsbestemmelsen i lov om finansiel virksomhed for udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde bør ændres, så det sikres, at udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde betaler en afgift til Finanstilsynet.

Dette sker blandt andet ved at fjerne henvisningen til kapitel 17 i FAIF-loven og i stedet skrive direkte ind i den nye bestemmelse, hvem der skal betale afgift.

Den foreslåede ordning vil medføre, at de udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde vil betale en afgift til Finanstilsynet og dermed bidrager til finansieringen af Finanstilsynets tilsynsaktivitet.

Det vil understøtte Finanstilsynets effektive tilsyn og dermed bidrage til investorbeskyttelse og den finansielle stabilitet her i landet.

2.17.

Afgifter for udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der har tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter

2.17.1.

Gældende ret

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område (EU-/EØS-lande), og som udøver sådan virksomhed her i landet gennem filial eller tilknyttet agent, der er etableret her i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet.

Det følger af § 265, jf. § 5.

Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Videre fastsætter lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), og som udøver sådan virksomhed her i landet gennem filial, skal betale afgift til Finanstilsynet.

Det følger af § 265, jf. § 7, stk. 3.

Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Udenlandske investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et tredjeland, kan ansøge om tilladelse til at udøve sådan virksomhed her i landet gennem en filial i henhold til §§ 42-43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Har Europa-Kommissionen ikke vedtaget en ækvivalensafgørelse vedrørende tredjelandets retlige og tilsynsmæssige ramme som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter, eller er en sådan afgørelse ikke længere gyldig, kan tredjelandsinvesteringsselskabet ansøge om tilladelse til at udøve sådan virksomhed grænseoverskridende uden filialetablering til godkendte modparter eller professionelle kunder, jf. § 41 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Regler svarende til §§ 41-43 om tredjelandsinvesteringsselskaber i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter er for udenlandske tredjelandskreditinstitutter fastsat i lov om finansiel virksomhed §§ 33 og 33 a om særlige regler for udenlandske kreditinstitutter.

2.17.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet, er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

Det vurderes derfor, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet, bør betale afgift til Finanstilsynet.

Afgiften fastsættes i henhold til de afgiftsbestemmelser, der er fastsat i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed fastsætter imidlertid ikke en afgift for udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og –aktiviteter her i landet gennem filialer eller tilknyttede agenter.

Hverken lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter eller lov om finansiel virksomhed fastsætter krav om, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der har tilladelse i et tredjeland, og som har fået Finanstilsynets tilladelse til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice her i landet til godkendte modparter eller professionelle kunder, skal betale afgift til Finanstilsynet.

Det foreslås, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet, skal betale en afgift til Finanstilsynet og dermed bidrage til finansieringen af Finanstilsynets tilsynsaktiviteter.

Det vil understøtte et effektivt tilsyn og dermed bidrage til investorbeskyttelse og den finansielle stabilitet her i landet.

Det er videre vurderingen, at Finanstilsynet bør have mulighed for at inddrage en tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktivitet her i landet grænseoverskridende eller gennem filial, som Finanstilsynet har meddelt til et udenlandsk investeringsselskab eller kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, hvis investeringsselskabet eller kreditinstituttet ikke har betalt sin afgift til Finanstilsynet rettidigt.

Forslaget skal dels understøtte virksomhedernes incitament til at bidrage til finansieringen af Finanstilsynets tilsynsaktiviteter dels understøtte investorbeskyttelse og den finansielle stabilitet her i landet.

Det foreslås derfor, at Finanstilsynet får mulighed for at inddrage en sådan tilladelse, hvis afgiftsbetalingen til Finanstilsynet ikke sker rettidigt.

Finanstilsynet er kompetent myndighed for at give tilladelse til og føre tilsyn med udenlandske tredjelandsinvesteringsselskabers og -kreditinstitutters grænseoverskridende ydelse, og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og professionelle kunder.

Som kompetent myndighed er Finanstilsynet også tillagt kompetence til at inddrage en tilladelse, hvis kravene for at opnå tilladelse ikke længere er opfyldt.

Denne kompetence fremgår imidlertid ikke eksplicit af henholdsvis lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om finansiel virksomhed om tilladelse til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og professionelle kunder.

Det vurderes hensigtsmæssigt at fastslå denne beføjelse, så Finanstilsynet får beføjelse til at inddrage en sådan tilladelse, hvis afgiftsbetalingen til Finanstilsynet ikke er sket rettidigt.

2.18.

Implementering af IFD-direktivet

2.18.1.

Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilsyn med investeringsselskaber (IFD) er implementeret i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

IFD fastsætter en række tilsynsmæssige krav og rammer for fondsmæglerselskaber.

Reguleringen fastsætter blandt andet krav til fondsmæglerselskaberne i relation til kapital, solvens og likviditet samt ledelse og styring af risici, herunder skærpede krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber.

Videre er der fastsat rammer for udpegning af kompetente tilsynsmyndigheder og disses tilsynsbeføjelser samt -redskaber over for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerselskabskoncerner, herunder også i tilfælde hvor en modervirksomhed til fondsmæglerselskaber i Unionen er etableret i et tredjeland.

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som bl.a. implementerer IFD, indeholder derfor regler for fondsmæglerselskaber og holdingvirksomheder og for tilsynet med disse.

Loven fastsætter blandt andet skærpede krav for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og krav om virksomhedsstyring, herunder om effektive procedurer til risikostyring.

Videre fastsætter loven regler for udenlandske investeringsselskabers ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter her i landet, herunder for tredjelandsinvesteringsselskabers filialetablering.

Endvidere fastsætter loven Finanstilsynets tilsynskompetencer, herunder beføjelse til at indhente oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, og til at få adgang til bl.a. fondsmæglerselskabers forretningslokaler.

2.18.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vurderes hensigtsmæssigt at gennemføre en række ændringer i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med henblik på at sikre en direktivnær implementering af bestemmelserne i IFD.

Det gælder bl.a. i relation til at fastsætte, hvornår et fondsmæglerselskab skal opfylde eller kan ophøre med at opfylde skærpede krav for de mest risikobetonede fondsmæglerselskaber.

Med lovforslaget foreslås det at indføre regler, der skal understøtte Finanstilsynets effektive tilsyn, herunder i tilfælde hvor en modervirksomhed er etableret i et tredjeland, og hvor Finanstilsynet ville være den koncerntilsynsførende, hvis modervirksomheden var etableret i Den Europæiske Union.

Lovændringerne vil bidrage til en regulering af og et tilsyn med fondsmæglerselskaber og fondsmæglerselskabskoncerner, der er målrettet og afstemt med fondsmæglerselskabernes forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler samt størrelse.

Det sker uden at pålægge det enkelte fondsmæglerselskab uforholdsmæssige byrder i forhold til de risici, det udgør for kunder, markeder og sig selv.

Den foreslåede ordning fastsætter regler for, hvornår et fondsmæglerselskab skal opfylde eller kan ophøre med at opfylde de skærpede krav i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter til de mest risikobetonede fondsmæglerselskaber, jf. forslaget til ny § 1 a.

Samtidig skaber den foreslåede ordning klarhed over reguleringen angående de krav, der stilles til fondsmæglerselskabers risikostyringsprocedurer og fastsætter krav til fondsmæglerselskabers registrering af transaktioner og dokumentation af risikostyringsprocedurer, jf. de foreslåede ændringer til § 94.

Videre fastsætter den foreslåede ordning Finanstilsynets beføjelser i det tilfælde, hvor to eller flere fondsmæglerselskaber i Den Europæiske Union, der er datterselskab af samme modervirksomhed, som har hovedkontor i et tredjeland, ikke er underlagt effektivt tilsyn på koncernniveau, og hvor Finanstilsynet ville være den koncerntilsynsførende, hvis modervirksomheden var etableret i Unionen, jf. forslaget til ny § 224 a.

2.19.

Ophævelse af erhvervsministerens forpligtelse til at fremsætte forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger

2.18.1.

Gældende ret

Det følger af § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december 2019 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love (Direkte debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.), som ændret ved § 12, nr. 1, i lov nr. 570 af 10. maj 2022 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og flere andre love (Udpegelse af afviklingsmyndigheder for nødlidende centrale modparter og regler for livsforsikringsvirksomheder, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer m.v.), at erhvervsministeren senest i folketingsåret 2022-23 fremsætter forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger, jf. denne lovs § 7, nr. 5.

2.18.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af en politisk aftale af 19. september 2019 mellem den forhenværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om styrkede indgrebsmuligheder over for gebyrer m.v. på betalingsserviceløsninger, blev betalingslovens § 122 ved § 7, nr. 5, i lov nr. 1374 af 13. december 2019 udvidet.

Herefter finder forbuddet i betalingslovens § 122, stk. 1, om, at der ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument ikke må anvendes urimelige priser og avancer, tilsvarende anvendelse ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af direkte debitering, jf. betalingslovens § 122, stk. 2.

Den politiske aftaletekst om styrkede indgrebsmuligheder over for gebyrer m.v. på betalingsserviceløsninger omfatter følgende afsnit om en evaluering af lovændringen

”Aftaleparterne er derudover enige om, at udvidelsen af § 122 vil blive evalueret to år efter lovændringens ikrafttræden.

Evalueringen skal afdække, om lovændringen bidrager til, at danske forbrugere og virksomheder ikke betaler urimelige priser for Betalingsservice eller andre direkte debiteringsløsninger.

”

Det fremgår således af aftaleteksten, at aftaleparterne er enige om, at udvidelsen af § 122 vil blive evalueret to år efter lovændringens ikrafttræden.

Udvidelsen af § 122 trådte i kraft per 1. januar 2020, og evalueringen kan derfor først foretages primo 2022.

Evalueringen af bestemmelsen i § 122, stk. 2, er påbegyndt primo 2022 og forventes forelagt Folketinget senest den 1. juli 2023.

I forbindelse med udvidelsen af betalingslovens § 122, som fastsat ved § 7, nr. 5 i lov nr. 1374 af 13. december 2019, blev der imidlertid samtidig indsat en bestemmelse om revision af udvidelsen i lovens § 19, stk. 7.

Denne bestemmelse fastsætter, at erhvervsministeren senest i folketingsåret 2022-23 fremsætter forslag om revision af betalingslovens § 122, stk. 2, jf. § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december 2019, som ændret ved § 12, nr. 1 i lov nr. 570 af 10. maj 2022.

Erhvervsministeren er således i henhold til gældende ret forpligtet til at fremsætte forslag om revision af betalingslovens § 122, stk. 2, senest i folketingsåret 2022-2023, uanset om resultatet af den ved den ovenfor beskrevne politisk aftalte evaluering måtte give anledning til at revidere betalingslovens § 122, stk. 2, eller ej.

De foreløbige erfaringer med udvidelsen af betalingslovens § 122, stk. 2, peger indtil videre på, at der ikke er grundlag for at revidere bestemmelsen.

Den påbegyndte evaluering foretages med henblik på, at erhvervsministeren kan fremsætte forslag om revision af § 122, stk. 2, såfremt resultatet af evalueringen måtte give anledning hertil.

Revisionsbestemmelsen i § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december 2019, som ændret ved § 12, nr. 1, i lov nr. 570 af 10. maj 2022, bør som konsekvens heraf ophæves, således at ministeren ikke forpligtes til at fremsætte forslag om revision, såfremt resultatet af evalueringen ikke giver anledning hertil.

Det foreslås herefter, at erhvervsministerens forpligtelse til senest i folketingsåret 2022-2023 at fremsætte forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger ophæves.

Denne ændring gør det muligt at foretage en evaluering af udvidelsen af § 122 i lov om betalinger, uden at erhvervsministeren forpligtes til at fremsætte forslag om revision af bestemmelsen.

Dette er hensigtsmæssigt, idet erfaringerne med udvidelsen af § 122 i lov om betalinger peger på, at der ikke er grundlag for at fjerne udvidelsen af bestemmelsen.

Den foreslåede ordning vil være i overensstemmelse med den politiske aftale af den 19. september 2019 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om styrkede indgrebsmuligheder over for gebyrer m.v. på betalingsserviceløsninger.

Mastercard Payment Services Denmark A/S og pengeinstitutterne forhandler i øjeblikket med henblik på at indgå en aftale for det fremtidige samarbejde omkring Betalingsservice – herunder Mastercards afregning til pengeinstitutterne.

Resultatet af disse forhandlinger forventes først at være kendt i løbet af 2023 og senest ved udgangen af året.

2.20.

Udvidelse af tilsynskompetencen i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme § 57

2.20.1.

Gældende ret

Ved anordning nr. 956 af 17. maj 2021 om ikrafttræden for Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) blev lov nr. 651 af 8. juni 2017 (den danske hvidvasklov) sat i kraft for Grønland.

Det følger af den danske hvidvasklov, at Erhvervsstyrelsen påser, at visse virksomheder og personer overholder loven, regler udstedt i medfør heraf og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Det indebærer, at Erhvervsstyrelsen blandet andet påser overholdelse af hvidvaskloven for visse revisorer og revisionsvirksomheder, visse kunsthandlere samt virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som visse advokater samt visse revisorer og revisionsvirksomheder.

Det følger af hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland, at Erhvervsstyrelsen påser, at visse virksomheder og personer overholder loven, regler udstedt i medfør heraf og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper og juridiske enheder.

Det indebærer, at Erhvervsstyrelsen påser overholdelse af hvidvaskloven i Grønland for visse revisorer og revisionsvirksomheder samt visse kunsthandlere.

Det fremgår af hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland, at loven blandt andet finder anvendelse på virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som visse advokater samt visse revisorer og revisionsvirksomheder, herunder revisorer, der ikke er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere.

2.20.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er konstateret, at ingen myndigheder har hjemmel til i Grønland at påse overholdelse af hvidvaskloven for så vidt angår virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som visse advokater samt visse revisorer og revisionsvirksomheder, herunder revisorer, der ikke er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere.

I Danmark har Erhvervsstyrelsen kompetence til at påse overholdelse af hvidvaskloven for så vidt angår disse virksomheder og personer.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 2 i anordningshjemlen i den danske hvidvasklov.

Den foreslåede ændring vil medføre, at anordningshjemlen kan anvendes på ny med henblik på at indsætte en henvisning til § 1, stk. 1, nr. 17, i hvidvasklovens § 57, stk. 1, 1. pkt., som sat kraft for Grønland.

Derved sikres det, at der er tilsyn med overholdelse af hvidvaskloven for de angivne virksomheder og personer.

2.21.

Tilpasning af myndighedsnavn i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme § 27

2.21.1.

Gældende ret

Det følger af § 27 i anordning nr. 813 af 12. august 2019 om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, at advokater i visse tilfælde er undtaget fra pligten i § 26 om underretning ved viden, mistanke eller formodning om, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Advokater er således undtaget fra underretningspligten i forbindelse med sager, der føres i Skatta- og avgjaldskærunevndini.

Ved lagtingslov nr. 147 af 25. november 2021 om Føroya Kærustovni, er Føruya Kærustovni blevet etableret som en ny klageinstans, der pr. 1. januar 2022 erstatter Skatta- og avgjaldskærunevndini.

2.21.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De færøske ankenævn er blevet samlet i én klagemyndighed, der behandler og træffer afgørelser i offentlige klagesager.

Klageinstansen har navnet Føroya Kærustovni.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 3 i anordningshjemlen i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, så anordningshjemlen kan anvendes på ny med henblik på at ændre § 27, stk. 1, i anordning nr. 813 af 12. august 2019 i overensstemmelse med lagtingslov nr. 147 af 25. november 2021 om Føroya Kærustovni.

Bestemmelsens ordlyd vil herefter henvise til den korrekte klageinstans.

2.22.

Finanstilsynets vurderingsperiode ved ansøgninger om erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel

2.22.1.

Gældende ret

En fysisk eller juridisk person, der påtænker at erhverve en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse.

Det samme gælder ved en påtænkt forøgelse af den kvalificerede andel, hvis denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne eller vil medføre, at den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomheden bliver en dattervirksomhed, jf. § 61, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet skal i henhold til § 61, stk. 2, bekræfte modtagelsen af en sådan ansøgning senest to arbejdsdage efter modtagelsen.

Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, en periode på 60 arbejdsdage til at vurdere ansøgningen.

Det følger af § 61 a, hvilke hensyn Finanstilsynet skal inddrage ved vurderingen af en ansøgning.

Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen skal Finanstilsynet underrette den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.

Det følger af § 61, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden skriftligt anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for at vurdere ansøgningen.

Første gang Finanstilsynet fremsætter anmodning om yderligere oplysninger, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelse af svar på anmodningen.

Afbrydelsen af vurderingsperioden kan som udgangspunkt ikke overstige 20 arbejdsdage.

Det følger af § 61, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af bemærkningerne til § 61, stk. 2, at Finanstilsynets bekræftelse af en ansøgning alene er en bekræftelse af, at Finanstilsynet har modtaget de nødvendige dokumenter henholdsvis supplerende oplysninger, jf. stk. 4.

Det er ikke en bekræftelse af det modtagene materiales fuldstændighed.

Finanstilsynet vil således anføre i bekræftelsen, hvis der mangler dokumenter, som burde være medsendt.

Selvom det bekræftes, at alle dokumenter er indsendt, kan disse godt være ufuldstændige.

Hvor ansøgningen er ufuldstændig på grund af manglende dokumenter, og den påtænkte erhverver derfor anmodes om at fremsende de nævnte dokumenter, begynder fristen i stk. 4 først at løbe fra modtagelsen af dokumenterne.

Det følger af bemærkningerne til lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 2779.

Bestemmelserne om Finanstilsynets vurdering af en ansøgning om erhvervelse af en kvalificeret andel i lov om finansiel virksomhed implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV).

Bestemmelsen om, at Finanstilsynet skal bekræfte modtagelsen af en ansøgning om erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel eller yderligere oplysninger, blev indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 133 af 24. februar 2009.

2.22.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har efter implementeringen af bestemmelsen om, at Finanstilsynet skal bekræfte modtagelsen af en ansøgning om erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel eller yderligere oplysninger, udstedt fælles retningslinjer for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelser af kvalificerede kapitalandele i den finansielle sektor (de fælles retningslinjer).

De fælles retningslinjer har fundet anvendelse fra den 1. oktober 2017.

De fælles retningslinjer er udstedt i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (ESA-forordningen).

I henhold til ESA-forordningens artikel 16, stk. 3, skal de kompetente myndigheder bestræbe sig på bedst muligt at efterleve disse retningslinjer.

De fælles retningslinjer fastsætter, hvad der ifølge ESA'erne er hensigtsmæssig tilsynspraksis, eller hvordan EU-lovgivningen bør anvendes inden for et bestemt område.

De kompetente myndigheder, som er omfattet af de fælles retningslinjer, bør efterleve disse ved at indarbejde dem i deres tilsynspraksis efter behov, f.eks. ved at ændre deres retlige rammer eller deres tilsynsprocesser.

De fælles retningslinjer præciserer bl.a., hvornår den vurderingsperiode, som de relevante tilsynsmyndigheder har til at vurdere ansøgninger om erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel, indledes.

Det fremgår af de fælles retningslinjer, at den kompetente myndigheds anerkendelse af modtagelsen af ansøgningen, som skal ske straks og under alle omstændigheder efter to arbejdsdage, udelukkende bør udgøre et proceduremæssigt skridt vedrørende ansøgningens formelle fuldstændighed.

Anerkendelsen bevirker, at vurderingsperioden på 60 arbejdsdage indledes.

I henhold til de fælles retningslinjer bør ansøgningen anses for at være fuldstændig, når den indeholder alle de nødvendige oplysninger i den liste, som er blevet offentliggjort med henblik på den kompetente tilsynsmyndigheds vurdering.

Listen over nødvendige oplysninger er offentligt tilgængelig på Finanstilsynets hjemmeside sammen med de relevante ansøgningsskemaer.

Yderligere fremgår det af de fælles retningslinjer, at hvis ansøgningen er ufuldstændig, bør tilsynsmyndigheden ligeledes anerkende modtagelsen.

Dette vil imidlertid ikke medføre, at vurderingsperioden på 60 arbejdsdage indledes.

I en sådan anerkendelse er tilsynsmyndigheden ikke forpligtet til at specificere, hvilke oplysninger der mangler, men kan specificere dette i et særskilt brev, som skal udarbejdes inden for en rimelig frist.

Tilsynsmyndigheden bør efter modtagelsen af alle de nødvendige dokumenter anerkende modtagelsen skriftligt.

Herved indledes vurderingsperioden på 60 arbejdsdage.

Det er videre vurderet hensigtsmæssigt at tilpasse bemærkningerne til § 61, stk. 2, så bemærkningerne bringes i overensstemmelse med de fælles retningslinjer, som er udstedt efter bestemmelsens ikrafttrædelse.

Det bør tydeligt fremgå af bemærkningerne, at vurderingsperioden på 60 arbejdsdage først indledes, når Finanstilsynet har modtaget en fuldstændig ansøgning.

Finanstilsynets bekræftelse af modtagelsen af en ufuldstændig ansøgning medfører således ikke, at vurderingsperioden på 60 arbejdsdage bliver indledt.

På denne måde bringes bemærkningerne i overensstemmelse med de fælles retningslinjer.

Det foreslås derfor at foretage en lovteknisk ændring i § 61, stk. 2, med henblik på at tilpasse bemærkningerne til bestemmelsen.

Bemærkningerne til § 61, stk. 2, tilpasses, så det tydeligt fremgår, at Finanstilsynets vurderingsperiode på 60 arbejdsdage først indledes, når Finanstilsynet har modtaget en fuldstændig ansøgning om erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel.

Finanstilsynets bekræftelse af en ufuldstændig ansøgning medfører således ikke, at vurderingsperioden på 60 arbejdsdage bliver indledt.

2.23.

Definition af overvejende kommerciel koncern

2.23.1.

Gældende ret

Reglerne om handel med råvarederivater findes i kapitel 23 i lov om kapitalmarkeder samt bekendtgørelse om fastsættelse af grænser for besiddelse af råvarederivater.

Formålet med reglerne er at undgå, at enkelte aktører har så store positioner, at de potentielt har mulighed for at manipulere prisen på et råvarederivat.

Ved opgørelsen af en nettoposition medregnes alle de positioner, som en fysisk eller juridisk person selv besidder, og de positioner, der besiddes på koncernniveau, jf. § 129, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Som undtagelse hertil fremgår af § 129, stk. 2, nr. 1-4, fire tilfælde, hvor positioner ikke skal medregnes i opgørelsen af en persons nettoposition.

Bestemmelsen blev i december 2021 nyaffattet med den følge, at opgørelsen af positioner, der ikke skal medregnes i opgørelsen af en persons nettoposition, blev udvidet.

2.23.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

En af de fire ovenfor nævnte undtagelser i § 129, stk. 2, anvender begrebet ”overvejende kommerciel koncern”.

Begrebet er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 65, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og blev indsat ved § 1, stk. 2, litra e, i CMRP MiFID II.

CMRP MIFID II er Europa-Parlamentets og Rådets samlede ændringsdirektiv, der blev ændret i direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav, produktstyring og positionslofter, direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for så vidt angår deres anvendelse på investeringsvirksomheder.

Ændringsdirektivet blev gennemført i dansk lov ved § 2 i lov nr. 2383 af 14. december 2021 om ændring af lov om finansiel virksomhed.

CMRP MIFID II kom som følge af de økonomiske konsekvenser forbundet med COVID-19-pandemien, og med henblik på at bidrage til genopretningen på kapitalmarkedsområdet efter pandemien.

Definitionen af ”overvejende kommerciel koncern” blev imidlertid ikke gennemført i dansk ret sammen med den øvrige del af CMRP MiFID II.

Det foreslås derfor at indføre en ny definition i lov om kapitalmarkeder, så der indsættes en definition af en overvejende kommerciel koncern, som herefter defineres ved enhver koncern, hvis hovederhverv ikke er at yde investeringsservice, som defineret i § 10, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at udføre en aktivitet, der er opført i bilag 2 til lov om finansiel virksomhed, eller at fungere som prisstiller for råvarederivater.

Hermed sikres fuld implementering af artikel 4, stk. 1, nr. 65, i MiFID II.

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De foreslåede ændringer vedrørende kreditter, der ydes rente- og omkostningsfrit og som med forslaget bliver underlagt krav i lov om forbrugslånsvirksomheder, forventes at være forbundet med mindre negative økonomiske konsekvenser for det offentlige, da ændringerne forventes at medføre mindre ressourcemæssige konsekvenser for Finanstilsynet, som vil blive holdt inden for Finanstilsynets egen ramme.

De ressourcemæssige konsekvenser for Finanstilsynet skyldes, at flere virksomheder med lovforslaget skal have en tilladelse hos Finanstilsynet til at drive forbrugslånsvirksomhed.

Lovændringerne vil samtidig betyde, at Finanstilsynets tilsyn med forbrugslånsvirksomheder vil blive udvidet til at omfatte de virksomheder, der i dag kan udbyde kreditter uden en tilladelse, fordi kreditterne udbydes rente- og omkostningsfrit.

Da disse virksomheder ikke tidligere har været underlagt et krav om tilladelse, er en vurdering af antallet af virksomheder, som vil blive omfattet af loven, forbundet med usikkerhed.

Det forventes dog, at udvidelsen af anvendelsesområdet vil omfatte minimum en håndfuld virksomheder.

På samme måde som Finanstilsynet allerede i dag fører tilsyn med de virksomheder, der er omfattet af loven, skal Finanstilsynet sikre, at virksomhederne lever op til kravene til virksomhedens ledelse om at identificere målgrupper og sikre, at de kun udvikler og markedsfører produkter, der stemmer overens med målgruppens interesser, formål og karakteristika.

Derudover skal Finanstilsynet føre tilsyn med, at virksomhederne foretager en tilstrækkelig kreditværdighedsvurdering.

De foreslåede ændringer af kreditaftaleloven forventes at være forbundet med begrænsede negative økonomiske konsekvenser for det offentlige, da ændringerne forventes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsministeriets område, som kan henføres til behandling af et yderligere antal sager i straffesagskæden.

Det forventes, at merudgifterne kan håndteres inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme.

Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes at efterleve principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

Lovændringerne vedrørende kreditter, der ydes rente- og omkostningsfrit, og som med forslaget bliver underlagt krav i lov om forbrugslånsvirksomheder, vil medføre, at de virksomheder, der foreslås omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder, vil blive omfattet af lovens indberetningsforpligtelse for forbrugslånsvirksomhederne.

Disse oplysninger bliver indberettet elektronisk gennem Finanstilsynets eksisterende systemer for dataindberetning, der sikrer en tryg datahåndtering.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Erhvervsstyrelsens område for Bedre Regulering vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Forslaget om at finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder skal etableres som aktie- eller anpartsselskaber, vil medføre, at finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder, der allerede er etableret som anpartsselskaber, ikke vil skulle omdannes til aktieselskaber.

Forslaget vurderes at have en positiv økonomisk virkning for erhvervslivet, da processen med at omdanne holdingvirksomheden, typisk er forbundet med visse udgifter og administrative konsekvenser, som undgås med den foreslåede ændring.

Lovændringen vedrørende kreditter, der ydes rente- og omkostningsfrit, og som bliver underlagt krav i lov om forbrugslånsvirksomheder, vurderes at have negative økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovændringen vil medføre, at flere virksomheder bliver anset som forbrugslånsvirksomheder og dermed underlagt Finanstilsynets tilsyn.

Det er ikke muligt at oplyse et nøjagtigt antal virksomheder, idet virksomhederne ikke tidligere har været underlagt en tilladelse hos Finanstilsynet, men der forventes at være tale om minimum en håndfuld virksomheder.

Lovændringen vedrørende kreditter, der ydes rente- og omkostningsfrit, og som bliver underlagt krav i lov om forbrugslånsvirksomheder, vurderes at have mindre negative efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet, idet virksomhederne løbende skal være opmærksomme på de omkostninger, der er forbundet med kreditaftalerne for at overholde omkostningsloftet, og skal foretage kreditværdighedsvurderinger forud for kreditaftaleindgåelsen.

De omfattede virksomheder skal betale afgift i henhold til bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.

Betalingen udgør årligt 28.000 kr. Grundbeløbet er anført på 2016-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.

De administrative omkostninger følger overvejende af omstillingsomkostninger, som er forbundet med udarbejdelse af interne forretningsgange og opsamling af oplysninger til brug for indberetningerne til Finanstilsynet.

Virksomhederne skal indsende en ansøgning om tilladelse for at udøve virksomhed som forbrugslånsvirksomhed til Finanstilsynet.

I den forbindelse skal den enkelte virksomhed redegøre for, at den opfylder betingelserne for at få tilladelse.

Når en virksomhed har fået tilladelse, skal den løbende give meddelelse, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som er lagt til grund ved meddelelse af tilladelse.

Virksomheder, der har tilladelse til udøve forbrugslånsvirksomhed, skal endvidere en gang årligt indberette en række nøgletal til Finanstilsynet.

Omfanget af disse nøgletal er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1037 af 11. oktober 2019 om indberetning af oplysninger til Finanstilsynet om forbrugslånsvirksomheders kreditaftaler.

Den generelle god skik-bestemmelse i lov om forbrugslånsvirksomheder og den tilhørende bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan udstede regler herom, vil kunne medføre, at de omfattede virksomheder skal ændre deres forretningsmodeller og interne forretningsgange m.v. på en række områder.

Der forventes herudover negative administrative konsekvenser for de virksomheder, der med den forslåede ændring bliver omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder, idet forbrugslånsvirksomhederne som følge af lovændringen vil skulle tilpasse deres forretningsmodeller samt interne forretningsgange.

De berørte virksomheder vil blive omfattet af en række bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse nr. 1035 af 10. oktober 2019 om god skik for forbrugslånsvirksomheder, bekendtgørelse nr. 1417 af 25. juni 2021 om indberetning af oplysninger til brug for Finanstilsynets risikovurdering af virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven samt bekendtgørelse nr. 1219 af 20. november 2019 om den klageansvarlige og finansielle virksomheders håndtering af klager.

For virksomheder, der som følge af ændringen af § 1, stk. 3, nr. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder bliver omfattet af lovens anvendelsesområde, vil lovforslaget medføre, at virksomhederne også vil blive omfattet af den forhøjede indkomstskat, som finansielle virksomheder skal betale fra 2023, jf. selskabsskattelovens § 17 A, jf. lov nr. 905 af 21. juni 2022.

For nærmere om den forhøjede indkomstskat for finansielle virksomheder henvises til § 17 A i selskabsskatteloven og bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 161, som fremsat.

Forslaget om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber vurderes at have mindre negative økonomiske og administrative konsekvenser for livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark.

Det vurderes, at livsforsikringsselskabers mulighed for at tegne arbejdsulykkesforsikringer i Danmark indtil videre har været udnyttet i yderst begrænset omfang.

De administrative konsekvenser forbundet med ændringerne i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber vil bestå i, at de livsforsikringsselskaber, som bliver omfattet af lovforslaget, årligt skal indsende en opgørelse over antallet af sikrede under arbejdsulykkesforsikringer til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden).

De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil bestå i indbetalingerne til Fonden, hvor der årligt indbetales et beløb pr. sikrede under en arbejdsulykkesforsikring.

Det har hidtil været praksis hos de bidragspligtige skadesforsikringsselskaber, at de løbende bidrag til Fonden opkræves direkte hos forsikringstagerne.

I det omfang forsikringsselskaberne vælger at opkræve bidragene direkte hos forsikringstagerne, vil forslaget ikke indebære økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Der vil ligeledes være økonomiske konsekvenser for livsforsikringsselskaber, idet de omfattede livsforsikringsselskaber skal indbetale et engangsbidrag til Fonden, som efter gældende ret er 100.000 kr. for hvert nyt medlem.

Lovforslagets § 3, nr. 8, om at Fonden kan indgå en aftale med erstatningsorganer eller andre udpegede enheder med hjemland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for Fonden.

For så vidt angår den foreslåede udvidelse af kravene om egnethed og hæderlighed i valutavekslingsvirksomheder, vil der i dag for en lang række valutavekslingsvirksomheder i Danmark være personsammenfald mellem indehaveren, direktøren, en reel ejer og en ejer af kvalificerede andele.

Den foreslåede udvidelse af kravene om egnethed og hæderlighed forventes derfor ikke at få praktisk betydning for størstedelen af danske valutavekslingsvirksomheder.

Forslaget om at kapitalejere i finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder undtages fraretten til at kræve, at kapitalselskabet under visse forhold indløser kapitalejernes kapitalandele, vil have negative økonomiske konsekvenser for kapitalejerne.

Det skyldes, at kapitalejere i finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder, som det også er gældende for kapitalejere i pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber, ikke vil have den samme indløsningsret som kapitalejere i andre kapitalselskaber.

De foreslåede ændringer vil imidlertid sikre, at aktiekapitalen i finansielle holdingselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder lever op til CRR’s krav om, at aktionærer ikke må have krav på, at instituttet indløser aktionærernes aktier.

Den foreslåede ændring sikrer således værdien af aktionærernes aktier, idet aktiekapitalen i finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder fortsat vil kunne tælle med i kapitalgrundlaget i henhold til artikel 28 i CRR.

Ændringen vil med forslaget også gælde for anpartskapital.

Lovforslagets § 5, nr. 25, om en årlig afgift på 4.400 kr. for visse virksomheder vil medføre mindre negative økonomiske konsekvenser for de omfattede virksomheder.

Ændringen vil dog ligeledes medføre, at andre virksomheder under Finanstilsynet vil skulle betale tilsvarende mindre i afgift efter §§ 362-367 i lov om finansiel virksomhed.

Ændringen medfører derfor ikke økonomiske konsekvenser på samfundsniveau.

Ændringen af afgiftsbeløbet i lovforslagets § 5, nr. 26, vil medføre at udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde, som i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., markedsfører andele i en alternativ investeringsfond i Danmark, eller som i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. forvalter alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark, betaler en afgift til Finanstilsynet.

Lovforslagets § 5, nr. 27 og 28, vil medføre, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet , betaler afgift til Finanstilsynet.

Ændringen af beløbsgrænserne i lov om finansiel virksomhed og lov forsikringsformidling indebærer, at beløbsgrænserne reguleres i opadgående retning.

Det vurderes potentielt at medføre negative økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Beløbsreguleringen er dog en følge af Solvens II-direktivet, der skal indeksreguleres hvert femte år med start fra direktivets ikrafttræden den 1. januar 2016 og implementeres i national ret.

Opdelingen i gruppe 1-forsikringsselskaber og gruppe 2-forsikringsselskaber sker, da ikke alle forsikringsselskaber skal være omfattet af samtlige krav, der følger af implementering af Solvens II-direktivet.

Definitionen fremgår af § 5, stk. 1, nr. 22, i lov om forsikringsvirksomhed.

De små og mindre komplekse forsikringsselskaber er undtaget fra direktivets anvendelsesområde, og de selskaber, der falder i denne kategori, betegnes som gruppe 2-forsikringsselskaber.

Selskaber, der i tre på hinanden følgende år overstiger nærmere fastsatte beløbsgrænser, eller som i et af de kommende 5 år forventer at overstige beløbsgrænserne, vil være gruppe 1-forsikringsselskaber.

Beløbsreguleringen i opadgående retning kan derfor påvirke den nuværende inddeling i gruppe 1-forsikringsvirksomhed og gruppe 2-forsikringsvirksomhed, så forsikringsselskaber, der i dag er gruppe 1-forsikringsselskaber, ikke længere opfylder de nedre beløbsgrænser og dermed fremadrettet skal betegnes som gruppe 2-forsikringsselskaber.

Det vurderes, at et gruppe 1-forsikringsselskabs ændring af status til et gruppe 2-forsikringsselskab vil betyde en mindre administrativ lettelse, da solvensreglerne for disse selskaber forenkles.

Gruppe 1-forsikringsselskabet skal, jf. § 126 d, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, godtgøre, at det råder over et basiskapitalgrundlag til dækning af den nedre grænse for minimumskapitalkravet.

Gruppe 2-forsikringsselskaber, jf. § 126, stk. 2, skal være i besiddelse af en tilstrækkelig basiskapital til at dække kravet til minimumsbasiskapitalen, der er et fastsat beløb, der varierer alt efter den virksomhed, som forsikringsselskabet udøver.

Opgørelsen af minimumskapitalkravet er væsentlig mindre omfattende end opgørelsen af solvenskapitalkravet.

Såfremt selskabet ikke opfylder solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet, er der, afhængig af om selskabet er et gruppe 1-forsikringsselskabs eller et gruppe 2-forsikringsselskab, krav om, at selskabet udarbejder henholdsvis en plan for genoprettelse og en finansieringsplan.

Opjustering af grundbeløbene i forbindelse med kravene til minimumskapital og minimumsbasiskapital kan medføre, at der kan blive behov for at skaffe mere kapital for at opfylde kravene.

I forhold til principperne for agil erhvervsrettet regulering, vurderes lovændringen vedrørende kreditter, der ydes rente- og omkostningsfrit, og som bliver underlagt krav i lov om forbrugslånsvirksomheder, at fravige princippet om mulighed for at anvende nye forretningsmodeller, som er en del af regeringens principper for agil erhvervsrettet regulering.

Dette skyldes, at lovændringen stiller forøgede krav til forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med brugen af forretningsmodellen for de såkaldte ”køb-nu – betal senere-kreditter”.

Denne fravigelse er begrundet i et ønske om at fremme forbrugerpolitiske hensyn.

Fravigelsen vurderes på den baggrund berettiget.

Lovforslaget i øvrigt vurderes ikke at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller og er således i overensstemmelse med principperne for agil erhvervsrettet regulering.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

6.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at få klimamæssige konsekvenser.

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at få miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8.

Forholdet til EU-retten

Kreditaftaleloven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (forbrugerkreditdirektivet).

Rente- og omkostningsfrie kreditter er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

Lovændringen vedrørende rente- og omkostningsfrie kreditter, som bliver omfattet af kreditaftaleloven og lov om forbrugslånsvirksomheder, vurderes at være supplerende national lovgivning, idet kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger, og kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden 90 dage, og som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger, er undtaget fra direktivets anvendelsesområde i medfør af artikel 2, stk. 2, litra f.

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for kreditaftaleloven og lov om forbrugslånsvirksomheder med det formål at øge forbrugerbeskyttelsen ved denne type kreditter.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at udbydere af rente- og omkostningsfrie kreditter fremover vil blive forpligtede til at overholde reglerne i lovene, når de indgår kreditaftaler med forbrugere.

Derudover går den foreslåede udvidelse af hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed til også at omfatte ejere af kvalificerede andele af valutavekslingsvirksomheder videre end kravet i 4. hvidvaskdirektivs artikel 47, stk. 2, da direktivet alene vedrører reelle ejere og ikke ejere af kvalificerede ejerandele, og da direktivets bestemmelse er formuleret således, at det er personer, som varetager en ledelsesfunktion i en valutavekslingsvirksomhed eller dennes reelle ejere, som skal besidde den fornødne egnethed og hæderlighed.

Det vurderes således, at den foreslåede udvidelse udgør en overimplementering af 4. hvidvaskdirektiv.

Med lovforslaget foretages de fornødne tilpasninger af bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, så de nationale regler for kapitalinstrumenter i finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder bringes i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).

Dermed kan kapitalen i finansielle holdingvirksomheder også tælles med i kapitalgrundlaget.

Med forslaget bliver det desuden muligt for finansielle holdingvirksomheder og for fondsmæglerholdingvirksomheder at etablere sig som anpartsselskaber.

Hvis anpartskapital skal kvalificere som egentlig kernekapital i henhold til CRR, er det desuden nødvendigt, at der indføres undtagelser fra selskabsloven om indløsningsret i visse situationer.

Lovforslagets § 3, nr. 2 og 8 implementerer dele af 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv ved at udpege Fonden som erstatningsorgan i medfør af 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv samt bemyndige Fonden til at indgå aftale om funktioner og forpligtelser og om procedurerne for refusion med de øvrige udpegede erstatningsorganer i andre medlemslande.

6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv er vedtaget efter den almindelig lovgivningsprocedure efter traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, herunder særligt artikel 114 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds funktion.

Med lovforslagets § 5, nr. 4-6, 19-23 og 29-33 samt § 6, nr. 1 og 2 foretages de fornødne ændringer som følge af de reviderede beløb i henhold til artikel 300 i Solvens II, offentliggjort den 19. oktober 2021 i Den Europæiske Unions Tidende C 423/25.

Der er tale om en inflationsregulering, hvor grundbeløbet i euro forhøjes med den procentuelle ændring i de harmoniserede forbrugerprisindekser i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som offentliggøres af Kommissionen (Eurostat).

Den foreslåede ændring af lov om kapitalmarkeder, vedrørende definition af overvejende kommerciel koncern, implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021 om ændring af direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav, produktstyring og positionslofter, og af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for så vidt angår deres anvendelse på investeringsvirksomheder, med henblik på at bidrage til genopretningen efter COVID-19-pandemien.

Den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformidlere sikrer Finanstilsynets tilsynskompetencer over for forsikringsformidlere i henhold til artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen), og regler udstedt i medfør heraf.

Endelig foretages med lovforslaget en række ændringer af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med henblik på en direktivnær implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

9.

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslagets § 3, nr. 1, 3 og 4-7, § 4, § 5, nr. 1-3, 7-18, 24 og 26-28, § 6, nr. 3, og §§ 7-13 har i perioden fra den 27. juni 2022 til den 18. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Capital Law CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det nationale netværk af virksomhedsledere, Den Sociale Retshjælp, Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRS), Drivkraft Danmark, e-nettet, Ejendomsforeningen, Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR – danske revisorer, Garantiformuen, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende Banker, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mastercard Payment Services Denmark A/S, Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Association, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Penneo A/S, Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VISA, VP Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark, Ældresagen, Ørsted, Færøernes Landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

Et udkast til lovforslagets §§ 1 og 2, § 5, nr. 4-6, 19-23 og 29-32, § 6, nr. 1 og 2, samt §§ 12-13 har i perioden fra den 30. juni 2022 til den 18. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Capital Law CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Iværksætter forening, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det nationale netværk af virksomhedsledere, Den Sociale Retshjælp, Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRS), Drivkraft Danmark, e-nettet, Ejendomsforeningen, Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR – danske revisorer, Garantiformuen, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende Banker, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mastercard Payment Services Denmark A/S , Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Association, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Penneo A/S, Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VISA, VP Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark, Ældresagen, Ørsted, Færøernes Landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

Et udkast til lovforslagets § 3, nr. 2 og 8, har i perioden fra den 18. januar 2023 til den 1. februar 2023 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA, Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA), Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det nationale netværk af virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRS), Drivkraft Danmark, Ejendomsforeningen, Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR – danske revisorer, Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende Banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Association, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Roskilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Ar- bejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark og Ørsted.

10.

Sammenfattende skema

1

Indledning

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksomheder

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Udvidelse af anvendelsesområdet for kreditaftaleloven

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Udvidelse af dækningsområde og medlemskreds for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.

Garantifondens dækning af motoransvarsforsikringer

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.

Udvidelse af hvidvasklovens definition af politisk eksponerede personer

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.

Ændring af hvidvasklovens anvendelsesområde angående udstedere af virtuelle valutaer

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.

Udvidelse af hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed i valutavekslingsvirksomheder

2.7.1.

Gældende ret

2.7.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8.

Offentliggørelse af administrative bødeforelæg

2.8.1.

Gældende ret

2.8.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9.

Undtagelse til krav for bestyrelsesmedlemmer om gennemførelse af grundkursus

2.9.1.

Gældende ret

2.9.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10.

Whistleblowerregler for crowdfundingtjenesteudbydere

2.10.1.

Gældende ret

2.10.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11.

Anpartskapital som egentligt kernekapitalinstrument for finansielle holdingvirksomheder og fondsmæglerholdingvirksomheder

2.11.1.

Gældende ret

2.11.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.12.

Kapitalinstrumenter i finansielle holdingvirksomheder

2.12.1.

Gældende ret

2.12.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.13.

Kapitalinstrumenter i fondsmæglerholdingvirksomheder

2.13.1.

Gældende ret

2.13.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.14.

Regulering af beløbsgrænser for forsikringsselskaber i henhold til artikel 300 i Solvens II-direktivet

2.14.1.

Gældende ret

2.14.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.15.

Afgifter for virksomheder, der er registreringspligtige efter hvidvaskloven

2.15.1.

Gældende ret

2.15.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.16.

Afgifter for udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde

2.16.1.

Gældende ret

2.16.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.17.

Afgifter for udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der har tilladelse til at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter

2.17.1.

Gældende ret

2.17.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.18.

Implementering af IFD-direktivet

2.18.1.

Gældende ret

2.18.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.19.

Ophævelse af erhvervsministerens forpligtelse til at fremsætte forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger

2.19.1.

Gældende ret

2.19.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.20.

Udvidelse af tilsynskompetencen i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme § 57

2.20.1.

Gældende ret

2.20.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.21.

Tilpasning af myndighedsnavn i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme § 27

2.21.1.

Gældende ret

2.21.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.22.

Finanstilsynets vurderingsperiode ved ansøgninger om erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel

2.22.1.

Gældende ret

2.22.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.23.

Definition af overvejende kommerciel koncern

2.23.1.

Gældende ret

2.23.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

6.

Klimamæssige konsekvenser

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.

Forholdet til EU-retten

9.

Hørte myndigheder og organisationer mv.

10.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Den foreslåede ændring vedrørende kreditter, som er rentefrie og uden yderligere omkostninger, og som bliver underlagt krav i lov om forbrugslånsvirksomheder, forventes at medføre ressourcemæssige konsekvenser for Finanstilsynet, der vurderes at have et begrænset omfang.

Omkostningerne vil blive holdt inden for Finanstilsynets egen ramme.

Den foreslåede ændring af kreditaftaleloven forventes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsministeriets område, som kan henføres til behandling af et yderligere antal sager i straffesagskæden.

Det forventes, at merudgifterne kan håndteres inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om, at finansielle holdingvirksomheder kan etableres som anpartsselskaber, vurderes at have en positiv økonomisk virkning for erhvervslivet, idet forslaget vil medføre, at finansielle holdingvirksomheder, der allerede er etableret som anpartsselskaber, ikke vil skulle omdannes til aktieselskaber.

Lovforslaget vil medføre, at virksomheder, der udbyder kreditter, som er rentefrie og uden yderligere omkostninger, bliver underlagt kravene i lov om forbrugslånsvirksomheder.

De af loven omfattede virksomheder skal betale afgift i henhold til bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.

Betalingen udgør årligt 28.000 kr. Grundbeløbet er anført på 2016-niveau.

Desuden forventes mindre efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet, idet virksomhederne løbende skal være opmærksomme på de omkostninger, der er forbundet med kreditaftalerne, og skal foretage kreditværdighedsvurderinger forud for kreditaftaleindgåelsen.

De administrative omkostninger følger overvejende af omstillingsomkostninger, som er forbundet med udarbejdelse af interne forretningsgange og opsamling af oplysninger til brug for indberetningerne til Finanstilsynet.

For virksomheder, der som følge af ændringen af § 1, stk. 3, nr. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder, bliver omfattet af lovens anvendelsesområde, vil lovforslaget medføre, at virksomhederne også vil blive omfattet af den forhøjede indkomstskat, som finansielle virksomheder skal betale fra 2023, jf. selskabsskattelovens § 17 A, jf., lov nr. 905 af 21. juni 2022.

Forslaget om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber vurderes alene at have ubetydelige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget om, at Fonden skal indgå en aftale med erstatningsorganer eller andre udpegede enheder med hjemland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har begrænsede økonomiske konsekvenser for Fonden.

Forslaget om, at indløsningsretten for kapitalejere i finansielle holdingvirksomheder bortfalder, vil have negative konsekvenser for kapitalejere i finansielle holdingvirksomheder, idet kapitalejerne, som det også er gældende for aktionærer i pengeinstitutter og realkreditinstitutter, stilles dårligere sammenlignet med kapitalejere i andre kapitalselskaber.

Ændringen af afgiftsbeløbet i lovforslagets § 5, nr. 26, vil medføre at udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde, som i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. markedsfører andele i en alternativ investeringsfond i Danmark, eller som i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. forvalter alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark, betaler en afgift til Finanstilsynet.

Lovforslagets § 5, nr. 27 og 28, vil medføre, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet , betaler afgift til Finanstilsynet.

Opjustering af grundbeløbene i forbindelse med kravene til minimumskapital og minimumsbasiskapital kan medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Beløbsreguleringen som følge af Solvens II vurderes at kunne medføre en mindre administrativ lettelse, når et gruppe 1-forsikringsselskab ændrer status til et gruppe 2-forsikringsselskab, da solvensreglerne for disse selskaber forenkles.

Lovændringen om kreditter, der ydes rente- og omkostningsfrit, og medfører, at virksomhederne omfattes af lov om forbrugslånsvirksomheder, medfører administrative konsekvenser for de virksomheder, der med den forslåede ændring bliver omfattet af loven, idet virksomhederne skal have en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed fra Finanstilsynet.

Desuden skal virksomhedernes forretningsmodeller samt interne forretningsgange ændres, så de efterlever en række bekendtgørelser, som forbrugslånsvirksomheder skal efterleve.

Forbrugslånsvirksomhederne vil desuden årligt skulle indberette en række oplysninger til Finanstilsynet.

Forslaget om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber vurderes alene at have ubetydelige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget om, at Fonden skal indgå en aftale med erstatningsorganer eller andre udpegede enheder med hjemland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har begrænsede administrative konsekvenser for Fonden.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at lovforslaget vedrørende kreditter, som er rentefrie og uden yderligere omkostninger, og som bliver underlagt de samme krav i lov om forbrugslånsvirksomheder, er supplerende national lovgivning til de EU-retlige forpligtelser på området, fordi artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler (forbrugerkreditdirektivet) med forslaget får et bredere anvendelsesområde end forbrugerkreditdirektivet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler er implementeret i kreditaftaleloven.

Med lovforslaget foretages ændringer af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber med henblik på implementering af visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringsforpligtelsens overholdelse (6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv).

Med lovforslaget foretages en række ændringer af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med henblik på en direktivnær implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Den foreslåede ændring af lov om kapitalmarkeder vedrørende definition af overvejende kommerciel koncern gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021 om ændring af direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav, produktstyring og positionslofter, og af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for så vidt angår deres anvendelse på investeringsvirksomheder, med henblik på at bidrage til genopretningen efter COVID-19-pandemien.

Den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformidlere sikrer Finanstilsynets tilsynskompetencer over for forsikringsformidlere i henhold til artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og regler udstedt i medfør heraf.

Med lovforslagets § 5, nr. 4-6, 19-23 og 29-33, samt § 6, nr. 1 og 2, foretages de fornødne ændringer som følge af de reviderede beløb i henhold til artikel 300 i Solvens II, offentliggjort den 19. oktober 2021 i Den Europæiske Unions Tidende C 423/25.

Der er tale om en inflationsregulering, hvor grundbeløbet i euro forhøjes med den procentuelle ændring i de harmoniserede forbrugerprisindekser i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som offentliggøres af Kommissionen (Eurostat).

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Ja

X

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 1, stk. 3, nr. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder)

Det fremgår af den gældende § 1, stk. 3, nr. 1, i lov om forbrugslånsvirksomhed, at virksomheder, der udbyder kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger, er undtaget fra lovens anvendelsesområde.

Undtagelsen medfører, at rente- og omkostningsfrie kreditaftaler, der alene ved misligholdelse tilskrives renter og gebyrer efter renteloven, ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Den gældende undtagelse medfører, at virksomheder, der yder rente- og omkostningsfrie kreditter, ikke skal have en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed fra Finanstilsynet, og ikke er underlagt krav om redelig forretningsskik og god praksis, kreditværdighedsvurdering, identifikation af målgrupper, loftet for årlige omkostninger i procent (ÅOP) og omkostningsloftet i lov om forbrugslånsvirksomheder.

Det foreslås at affatte lov om forbrugslånsvirksomheders § 1, stk. 3, nr. 1 , således, at aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit, undtages fra lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede ændring vil medføre, at reglerne i lov om forbrugslånsvirksomheder fremover vil finde anvendelse på situationer, hvor en forbruger i forbindelse med køb af f.eks. varer eller tjenesteydelser indgår en rente- og omkostningsfri kreditaftale, der udbydes af tredjepart, bliver omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udbydere af rente- og omkostningsfrie kreditter, der agerer tredjepart, og som allerede har en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed eller er et pengeinstitut, også vil skulle leve op til reglerne om kreditværdighedsvurdering og omkostningsloft på de rente- og omkostningsfrie kreditter.

Desuden vil erhvervsdrivende, der indgår aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, og som rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, blive omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at udbydere af rente- og omkostningsfrie kreditter, som ikke på anden vis er undtaget fra loven, skal have en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed hos Finanstilsynet.

For at få en tilladelse skal en virksomhed opfylde betingelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 1-3.

Det betyder, at virksomheden skal være hjemhørende i Danmark eller et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået en aftale med på det finansielle område.

Desuden skal virksomhedens bestyrelse og direktion eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, eller, hvis virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige opfylde betingelserne om egnetheds- og hæderlighedskrav i lovens § 4.

Endvidere skal virksomheden have forretningsgange for efterlevelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis efter lovens § 7, for kreditværdighedsvurdering efter § 9 og for identifikation af målgrupper efter § 10.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at udbydere af rente- og omkostningsfrie kreditter, som ikke på anden vis er undtaget fra loven, i medfør af lovens § 30 kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, hvis de driver forbrugslånsvirksomhed uden at have tilladelse efter loven.

Tilsvarende gælder eksempelvis, hvis et medlem af bestyrelsen, et medlem af direktionen i en forbrugslånsvirksomhed eller indehaveren af en forbrugslånsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, undlader at give meddelelse til Finanstilsynet om forhold, der har betydning for vurderingen af den pågældendes egnethed og hæderlighed enten i forbindelse med den pågældendes indtræden i forbrugslånsvirksomhedens ledelse, eller hvis forholdene ændrer sig.

Det samme gælder tilfælde, hvor forbrugslånsvirksomheden eller dens ansatte videregiver fortrolige oplysninger i strid med lovens § 12, stk. 1.

En tilsvarende straf kan desuden gives i tilfælde af grove eller gentagne overtrædelser af reglerne om loft for årlige omkostninger i procent (ÅOP) eller omkostningsloftet.

Virksomheder, der omfattes af lov om forbrugslånsvirksomheder kan desuden straffes med bøde i tilfælde af overtrædelse af lovens krav om en whistleblowerordning og beskyttelse af ansatte og tidligere ansatte, der har indberettet virksomheden til Finanstilsynet.

Virksomheder og personer, der ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet, kan desuden straffes med bøde.

Ved manglende overholdelse af en del af de pligter, som gælder i henhold til loven, herunder overholdelse af påbud meddelt af Finanstilsynet, kan virksomheden i medfør af § 31 som tvangsmiddel blive pålagt daglige eller ugentlige bøder.

Finanstilsynet fører tilsyn med, om virksomheder omfattet af loven efterlever kravene om redelig forretningsskik og god praksis, kreditværdighedsvurdering, identifikation af målgrupper, loftet for årlige omkostninger i procent (ÅOP) og omkostningsloftet.

Den foreslåede ændring medfører, at en række rente- og omkostningsfri kreditter, der ikke i dag er omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheds anvendelsesområde, fremover bliver omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det drejer sig bl.a. om den situation, hvor en sælger rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end 90 dage fra leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit.

Dette indebærer bl.a., at udbyderne af sådanne kreditter som noget nyt skal foretage en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren inden aftaleindgåelse, jf. lov om forbrugslånsvirksomhed § 9.

Det følger af lov om forbrugslånsvirksomhed § 9 stk. 1, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.

Hvis kreditgiveren og forbrugeren efter kreditaftalens indgåelse bliver enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal kreditgiveren efter stk. 2 ajourføre de finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om forbrugeren.

Dette betyder imidlertid ikke, at kreditgiveren skal foretage en ny vurdering af forbrugerens kreditværdighed.

Dette skal kun ske, hvis der er tale om en væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at den situation, hvor en erhvervsdrivende rente- og omkostningsfrit tillader forbrugeren at betale for en vare eller tjenesteydelse på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit, ikke omfattes af lovens anvendelsesområde.

Det omfatter f.eks. den situation, hvor den erhvervsdrivende udsteder en regning med henblik på betaling inden for en bestemt frist.

Det kunne eksempelvis være tilfælde, hvor en forbruger får leveret en håndværksydelse og får en faktura direkte af den pågældende erhvervsdrivende, som skal betales på et senere tidspunkt.

Et andet eksempel kan være den situation, hvor en forbruger ved et tandlægebesøg får en regning med i stedet for at betale beløbet med det samme.

Tilsvarende vil den erhvervsdrivende endvidere fortsat kunne reservere det fulde beløb på forbrugerens konto, men først trække beløbet på et senere tidspunkt, uden at situationen bliver omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det afgørende er således, at der i disse situationer ikke gøres brug af en finansieringsløsning, der tilbydes af en tredjepart, men blot indgås en aftale direkte mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren om, hvornår betaling skal ske.

Undtagelsen finder anvendelse, selvom der ved misligholdelse tilskrives renter og gebyrer efter renteloven.

Fristen for tilbagebetaling af beløbet foreslås fastsat til højest 90 dage efter leveringstidspunktet.

Baggrunden for fristen er at undgå, at betalingen udstrækkes over en længere periode, da dette kan øge risikoen for, at forbrugeren kan ende med en gæld, som forbrugeren ikke kan betale tilbage.

Fristen skal dermed sikre, at den udskudte betaling ikke bliver en kredit, der lige så vel kunne have været ydet af en tredjepart.

Formålet med fristen er således at begrænse undtagelsens anvendelsesområde og derved begrænse mulighederne for omgåelse.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 3, nr. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder)

Det fremgår af § 1, stk. 3, nr. 1, i lov om forbrugslånsvirksomheder, at loven ikke finder anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger.

Det foreslås at indsætte en undtagelse i lov om forbrugslånsvirksomheders § 1, stk. 3, nr. 2, hvorefter aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med den udskudte betaling, undtages fra lovens anvendelsesområde.

Det vil medføre, at kreditter på baggrund af denne type kort fortsat vil være undtaget fra lovens anvendelsesområde.

Et betalingskort med udskudt betaling er en betalingsinstrumentkategori, der gør det muligt for betaleren at initiere en debet- eller kreditkorttransaktion fra kortholderens betalingskonto på en forud aftalt specifik dato, typisk en gang om måneden, og uden renter og gebyrer.

Der fastsættes en frist på 50 dage for at begrænse undtagelsens anvendelsesområde til korte kreditter.

Det foreslås at indsætte en undtagelse i lov om forbrugslånsvirksomheders § 1, stk. 3, nr. 3, hvorefter rente- og omkostningsfrie kreditter, der ydes af velgørende sparevirksomheder, der modtager midler, som er omfattet af § 8 a, stk. 1, i ligningsloven, og som er omfattet af overgangsbestemmelsen i § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, undtages fra lovens anvendelsesområde.

Ligningslovens § 8 a giver adgang til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for gaver ydet til foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

§ 389 i lov om finansiel virksomhed er en overgangsordning, der tillader, at virksomheder, der før den 1. maj 1985 var omfattet af § 13, nr. 2, i lov nr. 156 af 2. maj 1934, og som har drevet virksomhed inden den 1. januar 1983, kan fortsætte deres virksomhed uden tilladelse, såfremt de var anmeldt til Finanstilsynet inden den 1. oktober 1985 som andelskasser eller spare- og udlånsvirksomheder.

Den foreslåede undtagelse vil medføre, at spare- og udlånsvirksomheder, der er omfattet af § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og som modtager midler omfattet af ligningslovens § 8 a, kan yde rente og omkostningsfrie lån til forbrugere uden at blive omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder.

Spare- og udlånsvirksomhederne er dog fortsat underlagt Finanstilsynets tilsyn som spare- og udlånsvirksomhed omfattet af § 389 i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet har én sparevirksomhed registreret, der er omfattet af § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, som yder rente- og omkostningsfrie lån til sine medlemmer.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, nr. 1, i kreditaftaleloven)

Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 1, i kreditaftaleloven, at loven ikke finder anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger.

Det fremgår endvidere, at lovens § 8 c dog finder anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.

§ 8 c indeholder regler om en obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån.

Det foreslås at affatte kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1 , således, at aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit, undtages fra lovens anvendelsesområde.

Det vil medføre, at reglerne i kreditaftaleloven fremover vil finde anvendelse på situationer, hvor en forbruger i forbindelse med køb af f.eks. varer eller tjenesteydelser indgår en rente- og omkostningsfri kreditaftale, der ydes af tredjepart.

Det vil sige, at udbyderen (tredjepart) bliver forpligtet til at overholde reglerne i kreditaftaleloven, herunder bl.a. lovens oplysningspligter og krav om, at der skal foretages en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren inden aftaleindgåelse.

Herudover vil forbrugere, som indgår denne type aftaler kunne udøve de rettigheder, der følger af kreditaftaleloven, herunder f.eks. fortrydelsesretten og retten til førtidig indfrielse.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at den situation, hvor en erhvervsdrivende rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for en vare eller tjenesteydelse på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit, ikke omfattes af lovens anvendelsesområde.

Det omfatter f.eks. den situation, hvor den erhvervsdrivende udsteder en regning med henblik på betaling inden for en bestemt frist.

Det kunne eksempelvis være tilfælde, hvor en forbruger får leveret en håndværksydelse og får en faktura direkte af den pågældende erhvervsdrivende, som skal betales på et tidspunkt, der ligger senere end leveringen.

Et andet eksempel kan være den situation, hvor en forbruger ved et tandlægebesøg får en regning med i stedet for at betale beløbet med det samme.

Tilsvarende vil den erhvervsdrivende endvidere fortsat kunne reservere salgets fulde beløb på forbrugerens konto, men først trække beløbet på et senere tidspunkt, uden at situationen bliver omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det afgørende er således, at der i disse situationer ikke gøres brug af en finansieringsløsning, der ydes af en tredjepart, men at der blot indgås en aftale direkte mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren om, hvornår betaling skal ske.

Undtagelsen finder anvendelse, selvom der ved misligholdelse tilskrives renter og gebyrer efter renteloven.

Den foreslåede ændring medfører, at en række rente- og omkostningsfri kreditter, der ikke i dag er omfattet af kreditaftalelovens anvendelsesområde, fremover bliver omfattet af kreditaftalelovens anvendelsesområde.

Det drejer sig bl.a. om den situation, hvor en sælger rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end 90 dage fra leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit.

Dette indebærer bl.a., at udbyderne af sådanne kreditter som noget nyt skal foretage en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren inden aftaleindgåelse, jf. kreditaftalelovens § 7 c.

Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.

Hvis kreditgiveren og forbrugeren efter kreditaftalens indgåelse bliver enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal kreditgiveren efter stk. 2 ajourføre de finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om forbrugeren.

Dette betyder imidlertid ikke, at kreditgiveren skal foretage en ny vurdering af forbrugerens kreditværdighed.

Dette skal kun ske, hvis der er tale om en væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb.

Fristen for tilbagebetaling af beløbet foreslås fastsat til højest 90 dage efter leveringstidspunktet.

Baggrunden for fristen er at undgå, at betalingen udstrækkes over en længere periode, da dette kan øge risikoen for, at forbrugeren kan ende med en gæld, som forbrugeren ikke kan betale tilbage.

Fristen skal dermed sikre, at den udskudte betaling ikke bliver en kredit, der lige så vel kunne have været ydet af en tredjepart.

Formålet med fristen er således at begrænse undtagelsens anvendelsesområde og derved begrænse mulighederne for omgåelse.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at udbydere af rente- og omkostningsfrie kreditter kan straffes efter reglerne i kreditaftalelovens § 56.

Efter kreditaftalelovens § 56, stk. 2, kan den, der gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af kreditaftalelovens §§ 7a, 7b, 8-10 eller 17, som bl.a. indeholder regler om kreditgivers oplysningspligt forud for aftaleindgåelsen og krav til kreditaftalens form og indhold, straffes med bøde.

Det vil ligeledes betyde, at reglerne i kreditaftalelovens § 57 om frakendelse af retten til at drive virksomhed med kreditgivning vil finde anvendelse på udbydere af rente- og omkostningsfrie kreditter.

Herudover vil udbydere af rente- og omkostningsfri kreditter, som ikke foretager kreditværdighedsvurdering i henhold til kreditaftalelovens § 7 c, kunne meddeles et påbud af Forbrugerombudsmanden eller Finanstilsynet efter reglerne i henholdsvis markedsføringslovens § 32, stk. 2, og § 348 i lov om finansiel virksomhed.

Virksomheder, der ikke efterkommer et påbud, kan straffes med bøde eller – for så vidt angår markedsføringsloven – med fængsel i op til fire måneder.

Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 2, i kreditaftaleloven)

Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 1, i kreditaftaleloven, at loven ikke finder anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger.

Det fremgår endvidere, at lovens § 8 c dog finder anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.

§ 8 c indeholder regler om en obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån.

Det fremgår af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2, at loven ikke finder anvendelse på kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger.

Lovens § 8 c finder dog anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.

Det foreslås at affatte kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2, således, at aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden at der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med den udskudte betaling, undtages fra lovens anvendelsesområde.

Lovens § 8 b, stk. 2, finder dog anvendelse.

Det vil medføre, at aftaler om denne type kort fortsat vil være undtaget fra lovens anvendelsesområde.

Et betalingskort med udskudt betaling er en betalingsinstrumentkategori, der gør det muligt for betaleren at initiere en debet- eller kreditkorttransaktion fra kortholderens betalingskonto på en forud aftalt specifik dato, typisk en gang om måneden, og uden renter og gebyrer.

Det vil endvidere medføre, at kreditaftalelovens § 8 b, stk. 2, dog vil finde anvendelse på denne type aftaler.

Det vil indebære, at forbrugeren i tilfælde af et væsentligt overtræk i en periode på over 1 måned, skal have de oplysninger, der fremgår af § 8 b, stk. 2.

Det er bl.a. oplysninger om en eventuel bod eller morarenter.

Fristen for, hvornår transaktionsbeløbet skal debiteres fra kortindehavers konto, fastsættes til 50 dage efter transaktionen.

Fristen har til formål at begrænse undtagelsens anvendelsesområde til korte kreditter og derved begrænse mulighederne for omgåelse.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at den hidtidige undtagelse udgår, således at kreditaftaler, hvor kreditten skal betales tilbage inden 90 dage, og som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger, fremover omfattes af reglerne i kreditaftaleloven.

Det vil sige, at udbydere af denne type kreditaftaler bliver forpligtede til at overholde reglerne i kreditaftaleloven, herunder bl.a. lovens oplysningspligter og krav om, at der skal foretages en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren inden aftaleindgåelse.

Herudover vil forbrugere, som indgår denne type aftaler kunne udøve de rettigheder, der følger af kreditaftaleloven, herunder f.eks. fortrydelsesretten og retten til førtidig indfrielse.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at udbydere af denne type kreditaftaler kan straffes efter reglerne i kreditaftalelovens § 56.

Det vil ligeledes betyde, at reglerne i kreditaftalelovens § 57 om frakendelse af retten til at drive virksomhed med kreditgivning vil finde anvendelse på udbydere af denne type kreditaftaler.

Herudover vil udbydere af denne type kreditter, som ikke foretager kreditværdighedsvurdering i henhold til kreditaftalelovens § 7 c, kunne meddeles et påbud af Forbrugerombudsmanden eller Finanstilsynet efter reglerne i henholdsvis markedsføringslovens § 32, stk. 2, og § 348 i lov om finansiel virksomhed.

Virksomheder, der ikke efterkommer et påbud, kan straffes med bøde eller – for så vidt angår markedsføringsloven – med fængsel i op til fire måneder.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Det følger af den gældende § 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) skal yde dækning til et direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, eller som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsikringsvirksomhed i Danmark i henhold til § 5 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, når skadesforsikringsselskabet bliver erklæret konkurs, og når skadesforsikringsselskabet får tilbagekaldt sin tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

I praksis indebærer den gældende § 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at der ydes dækning til forsikringstagerne og de sikrede og ikke, som det ellers fremgår af ordlyden, til forsikringsselskaber.

Finanstilsynet kan efter gældende ret ligeledes tilbagekalde et livsforsikringsselskabs tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed særskilt.

Finanstilsynet kan for eksempel særskilt tilbagekalde en tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvis Finanstilsynet vurderer, at livsforsikringsselskabet ikke på betryggende vis kan færdig administrere en arbejdsulykkesforsikringsbestand.

Finanstilsynet skal ved særskilt tilbagekaldelse af en tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed følge fremgangsmåden i § 226, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Dette indebærer, at Finanstilsynet først skal vurdere, om livsforsikringsselskabet selv kan afvikle arbejdsulykkesforsikringsbestanden på betryggende vis.

Hvis dette ikke er tilfældet, kan Finanstilsynet træffe afgørelse om, at livsforsikringsselskabet skal søge bestanden overdraget til et andet forsikringsselskab med tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

Hvis det ikke er muligt at overdrage arbejdsulykkesforsikringsbestanden til et andet forsikringsselskab, kan Finanstilsynet træffe afgørelse om, at bestanden skal overdrages til Fonden sammen med samtlige rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til bestanden efter fremgangsmåden i § 230 a i lov om finansiel virksomhed.

Fonden har imidlertid i dag ikke mulighed for at modtage en bestand af arbejdsulykkesforsikringer fra et livsforsikringsselskab og yde erstatning til de sikrede.

Det foreslås at nyaffatte § 1, stk. 2 , så Fonden fremover skal yde dækning til forsikringstagere og de sikrede i henhold til § 5 for forsikringer i forsikringsselskaber omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1 , at Fonden skal dække erstatningskrav, der udspringer af en forsikringsaftale med et skadesforsikringsselskab, som bliver erklæret konkurs.

Det foreslås videre i stk. 2, nr. 2, at Fonden også skal dække, når et livs- eller skadesforsikringsselskab får tilbagekaldt sin tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Ordlyden i den gældende § 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber kan give anledning til den misforståelse, at det er de omfattede forsikringsselskaber, som opnår dækning hos Fonden.

Dette strider mod virkeligheden, hvor det er forsikringstagerne og de sikrede, som kan opnå dækning hos Fonden.

Det foreslås derfor med bestemmelsen at præcisere, at Fonden dækker forsikringstagere og de sikrede i de omfattede forsikringsselskaber.

Det foreslås, at det samtidig præciseres i § 3, stk. 1, nr. 1, at Fonden dækker erstatningskrav, som udspringer af en forsikringsaftale med et skadesforsikringsselskab, som bliver erklæret konkurs.

Det er ikke hensigten med forslaget til den nye formulering, at Fondens dækningsområde udvides til at omfatte andre typer af retlige krav end efter gældende ret, når skadesforsikringsselskaber går konkurs.

De omfattede erstatningskrav skal således svare til de forsikringskrav, som en forsikringstager eller sikret ville kunne rette mod det pågældende forsikringsselskab, såfremt der ikke var indtrådt en konkurs, og forsikringsaftalen stadig var i kraft.

Forslagets § 3, nr. 1, hvorefter den gældende § 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber nyaffattes, indebærer, at dækningsområdet i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber fremadrettet udvides til at omfatte livsforsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer i Danmark, jf. forslagets § 3, nr. 5.

Fonden vil efter forslaget fremadrettet dække sikrede under en arbejdsulykkesforsikring, jf. § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber uanset om arbejdsulykkesforsikringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikringsselskab.

Formålet med ændringen er at sikre, at forsikringstagere og de sikrede i arbejdsulykkesbestande fra livsforsikringsselskaber, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse om, at bestanden skal overdrages til Fonden, også kan opnå erstatning fra Fonden.

Dermed sikres det, at forsikringstagere og de sikrede under arbejdsulykkesforsikringer opnår samme beskyttelse og ultimativt kan overføres til Fonden, uanset om forsikringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikringsselskab.

Forslaget ændrer ikke de af Fonden omfattede forsikringstyper.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Den gældende § 1 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber fastsætter Fondens status og formål.

Den gældende § 1, stk. 2, fastsætter, hvornår Fonden skal yde dækning i henhold til loven.

Det følger således af den gældende § 1, stk. 2, at Fonden skal yde dækning til et direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, eller som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsikringsvirksomhed i Danmark i henhold til lovens § 5, når skadesforsikringsselskabet bliver erklæret konkurs, og skadesforsikringsselskabet får inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 1 at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter Fonden endvidere skal yde dækning til skadelidte, der er bosat i Danmark, for tingsskade og personskade forvoldt af et køretøj, som er dækket af en motoransvarsforsikring i et forsikringsselskab, som har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, eller som har fået tilsvarende tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, fra det tidspunkt hvor forsikringsselskabet bliver taget under konkursbehandling, eller forsikringsselskabet træder i likvidation.

Bestemmelsen gennemfører artikel 10 a, stk. 1 og artikel 25 a, stk. 1, i 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at der indføres en pligt for Fonden til at yde dækning til skadelidte, der er bosat i Danmark, for tingsskade og personskade forvoldt af et køretøj, som er dækket af en motoransvarsforsikring i et forsikringsselskab, som har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, eller som har fået tilsvarende tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, fra det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet bliver taget under konkursbehandling, eller forsikringsselskabet træder i likvidation.

Udtrykket »bosat« stammer fra direktivet skal forstås i overensstemmelse med det sædvanlige EU-retlige bopælsbegreb, dvs. som det sted, hvor skadelidte har sin sædvanlige bopæl, og hvor han eller hun har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser.

Til forskel for Fondens dækning i henhold til de gældende regler vil forslaget medføre, at Fondens dækning for så vidt angår motoransvarsforsikringer, også vil omfatte den situation, hvor et forsikringsselskab med hjemland i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, træder i likvidation.

Forpligtelsen for Fonden vil indtræde uanset, om den indtrådte likvidation er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen.

Til nr. 3 (§ 2 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Det følger af den gældende § 2 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at Fonden dækker den virksomhed, som de forsikringsselskaber, der er nævnt i § 3, stk. 1, har i Danmar, for risici i Danmark.

Det foreslås at ændre § 2, så den også henviser til § 3, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 5, hvorefter også livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Den foreslåede ændring skal sikre overensstemmelse mellem lovens formål og anvendelsesområde og kredsen af bidragsydende medlemmer i Fonden.

Til nr. 4 (§ 3, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Den gældende § 3, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, regulerer, hvilke forsikringsselskaber, der skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, nr. 1, at direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, nr. 2, at filialer beliggende i Danmark af direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, nr. 3, at direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er anmeldt til at udøve forsikringsvirksomhed i Danmark via grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det foreslås i § 3, stk. 1 , at ændre ordet forsikringsselskaber til skadesforsikringsselskaber.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen fremover alene skal omfatte skadesforsikringsselskaber.

Forslaget ændrer ikke på kredsen af bidragsydende medlemmer for så vidt angår skadesforsikringsselskaber.

Den foreslåede bestemmelse udgør derfor en præcisering af lovteksten og indebærer ikke materielle ændringer i gældende ret.

Den foreslåede ændring sker på baggrund af lovforslagets § 3, nr. 5, hvor det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 3 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, hvorefter også livsforsikringsselskaber, herunder også filialer af livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden for så vidt angår deres arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

Til nr. 5 (§ 3, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Den gældende § 3, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber oplister forsikringsselskaber, som skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Der er ikke efter gældende ret mulighed for, at livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan melde sig ind i og betale bidrag til Fonden.

Det foreslås i § 3, stk. 2 , at opliste livsforsikringsselskaber, som skal være medlem af og yde bidrag til Fonden.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1 , at direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2 , at filialer beliggende i Danmark af direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3 , at direkte tegnende livsforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er anmeldt til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark via grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, skal være medlemmer af og yde bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Med den foreslåede bestemmelse indføres bestemmelser for livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, der svarer til de for skadesforsikringsselskaber gældende bestemmelser i § 3, stk. 1, nr. 1-3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der er overensstemmelse mellem bidragsydende medlemmer hos Fonden og de dækkede forsikringer.

Som en konsekvens af forslaget om at indsætte nyt § 3, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, bliver de gældende stk. 2-11 herefter til stk. 3-12.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af forslaget om, at Fonden fremadrettet også skal dække de sikrede under arbejdsulykkesforsikringer i Danmark, når forsikringen er tegnet i et livsforsikringsselskab, jf. dette lovforslags § 3, nr. 1.

Til nr. 6-9 (§ 3, stk. 4, 7, 10 og 11, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

§ 3, stk. 4, 5, 10 og 11, i den gældende lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, indeholder forskellige steder henvisninger til stk. 2, 3, 5, 6 og 9.

Det foreslås i § 3, stk. 4, 5, 10 og 11 , at ændre henvisningerne til stk. 2, 3, 5, 6 og 9 til henholdsvis stk. 3, 4, 6, 7 og 10.

De foreslåede ændringer sker som følge af forslaget om at indsætte en ny § 3, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, som medfører, at de gældende stk. 2-11 herefter bliver til stk. 3-12.

Til nr. 10 (§ 4, stk. 3, 1. pkt., og § 14, stk. 3, 1. pkt., i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Det følger af den gældende § 4, stk. 3, 1. pkt., i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at en forsikringstager med øjeblikkeligt varsel kan opsige en forsikringsaftale i et forsikringsselskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, hvis Finanstilsynet forbyder forsikringsselskabet at udøve virksomhed i Danmark, jf. § 14, stk. 3.

Forsikringsselskabet må ved en opsigelse efter den gældende § 4, stk. 3, 1. pkt., ikke opkræve et gebyr hos forsikringstageren.

Efter den gældende § 14, stk. 3, 1. pkt., i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber kan Finanstilsynet forbyde et forsikringsselskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, at drive virksomhed i Danmark i medfør af § 243 i lov om finansiel virksomhed, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

Det foreslås i § 4, stk. 3, 1. pkt., og § 14, stk. 3 , 1. pkt., at indsætte en henvisning til § 3, stk. 2, nr. 2 eller 3.

De foreslåede henvisninger til § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, vil medføre, at Finanstilsynet kan forbyde et livsforsikringsselskab at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark i medfør af § 243 i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede ændring i § 4, stk. 3, indebærer, at forsikringstagerne under en arbejdsulykkesforsikring tegnet i et livsforsikringsselskab, som har modtaget forbud mod at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, med øjeblikkeligt varsel kan opsige arbejdsulykkesforsikringen uden at blive opkrævet et opsigelsesgebyr.

Det er formålet med forslaget, at forsikringstageren skal have mulighed for at iagttage sine interesser ved at kunne opsige forsikringen i det forsikringsselskab, som har modtaget forbud mod at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, så forsikringstager i stedet kan tegne forsikring i et andet forsikringsselskab, hvis forsikringstageren vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at lade et andet selskab varetage administrationen af arbejdsulykkesforsikringen.

Finanstilsynet har efter gældende ret mulighed for at forbyde et udenlandsk forsikringsselskab med hjemsted i EU/EØS at udøve virksomhed i Danmark gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser i Danmark i medfør af § 243 i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet får således ikke med den foreslåede bestemmelse en ny reaktionsmulighed over for udenlandske forsikringsselskaber, men kan anvende reaktioner som foreskrevet i § 243 i lov om finansiel virksomhed efter samme fremgangsmåde, som i øvrigt anvendes i forhold til § 243 i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer til § 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, hvorefter der foreslås fastsat et krav om, at også livsforsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, som har hjemsted i andre EU/EØS-lande, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed er anmeldt til at drive forsikringsvirksomhed i Danmark, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Overholder de pågældende livsforsikringsselskaber ikke regler i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, regler udstedt i medfør af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber eller bestemmelser i Fondens vedtægter, er det ikke tilstrækkeligt at udelukke livsforsikringsselskaberne fra Fonden.

Den foreslåede ændring i § 14, stk. 3, har derfor til formål at sikre, at Finanstilsynet også kan forbyde et forsikringsselskab efter § 3, stk. 2, nr. 2 eller 3, jf. dette lovforslags § 3, nr. 10, at drive virksomhed i Danmark i medfør af § 243 i lov om finansiel virksomhed, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

Med den forslåede bestemmelse kommer Finanstilsynets bemyndigelse til at forbyde et forsikringsselskab at udøve virksomhed i Danmark til at fremgå af bestemmelsen.

Finanstilsynet vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne forbyde et forsikringsselskab at drive virksomhed i Danmark, hvis selskabet f.eks. ikke betaler engangsbidraget til Fonden, eller hvis selskabet ikke betaler det løbende bidrag til Fonden.

Det skal understøtte en effektiv håndhævelse af kravet om medlemskab af Fonden, når et udenlandsk livsforsikringsselskab via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark.

Finanstilsynet har samme reaktionsmulighed over for danske forsikringsselskaber efter den gældende § 14, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Efter denne bestemmelse kan Finanstilsynet tilbagekalde selskabets tilladelse til at drive virksomhed, hvis det ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

Det følger endvidere af den gældende § 14, stk. 3, 2. pkt., i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at et forsikringsselskab straks efter modtagelsen af en afgørelse efter 1. pkt. skal give hver enkelt forsikringstager i Danmark, der har tegnet en forsikring i det pågældende forsikringsselskab, skriftlige oplysninger om, hvilke konsekvenser afgørelsen har for forsikringstageren og de sikrede.

Bestemmelsen vil fremadrettet ligeledes omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark.

Til nr. 11 (§ 10, stk. 3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at formanden eller næstformanden i Fonden ikke kan være en person, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et skadesforsikringsselskab, at der vil kunne opstå modsatrettede interesser mellem dette og Fonden.

Det foreslås i § 10, stk. 3, at erstatte »skadesforsikringsselskab« med »forsikringsselskab«.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at formanden eller næstformanden i Fonden ikke kan være en person, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et forsikringsselskab, hvis dette kan indebære interessekonflikter.

Den foreslåede ændring sker på baggrund af den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, hvorefter også livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Forslaget indebærer, at formanden eller næstformanden i Fonden fremadrettet heller ikke må have interesser i et livsforsikringsselskab, hvis dette kan indebære interessekonflikter i forhold til varetagelsen af hvervet.

Formålet med ændringen er således at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter hos ledelsen i Fonden.

Til nr. 12 (§ 14 a i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

De gældende regler vedrørende Fondens ledelse og administration fremgår af kapitel 7 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Det foreslås at indsætte en ny § 14 a.

Det foreslåede stk. 1, fastslår Fondens bemyndigelse til at indgå aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer for refusion.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Fonden kan indgå aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer for refusion med erstatningsorganer med hjemland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har til opgave at yde erstatning til skadelidte for tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er forsikret af et forsikringsselskab.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at fonden kan indgå aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer for refusion med andre enheder med hjemland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er bemyndiget til at forhandle og indgå en aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer for refusion, som det pågældende lands erstatningsorgan bliver part i, når organet er oprettet eller godkendt.

Bestemmelsen gennemfører artikel 10 a, stk. 13, 2. afsnit, litra a, og artikel 25 a, stk. 13, 2. afsnit, litra a, i 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv, hvorefter hver medlemsstat skal oprette eller godkende et erstatningsorgan og bemyndige det til at forhandle om og indgå en aftale om deres funktioner og forpligtelser og procedurerne for refusion.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Fonden er bemyndiget til at indgå en aftale, som gennemfører de forpligtelser, som erstatningsorganerne pålægges i artikel 10 a og 25 a i 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv.

Disse forpligtelser indeholder blandt andet krav om underretning af erstatningsorganerne imellem om en indtrådt konkurs eller likvidation, underretning af erstatningsorganerne imellem om udbetalt erstatning, krav om samarbejde mellem erstatningsorganerne og krav om refusion af udbetalt erstatning mellem erstatningsorganerne samt tidsfrister herfor.

Aftalen, der tilstræbes indgået mellem de pågældende erstatningsorganer eller andre udpegede enheder på vegne af erstatningsorganerne, skal sikre, at der sker en effektiv og virkningsfuld beskyttelse af skadelidte i tilfælde af et forsikringsselskabs insolvens.

Dette vurderes at blive gennemført bedst, hvis de pågældende organer eller andre udpegede enheder har indgået aftale om deres funktioner og forpligtelser og om procedurerne for refusion, så organerne har faste procedurer, hvis organerne indbyrdes skal udveksle oplysninger eller betale refusion til hinanden.

Aftalen mellem Fonden og de tilsvarende organer skal være indgået senest den 23. december 2023.

Såfremt aftalerne ikke er indgået inden den pågældende frist, tillægges Kommissionen ifølge 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv artikel 10 a, stk. 13, 4. afsnit, og artikel 25 a, stk. 13, 4. afsnit, beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at definere de proceduremæssige opgaver og forpligtelser vedrørende refusion for de organer, der ikke har indgået fornødne aftaler.

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) er i medfør af færdselslovens § 115 a udpeget som erstatningsorgan i Danmark i henhold til motorkøretøjsforsikringsdirektiv 2009/103/EF, hvorefter medlemsstaterne skulle oprette et erstatningsorgan til udbetaling af erstatning i tilfælde af færdselsuheld, hvis skaden er sket i en anden medlemsstat end Danmark.

Erstatningsorganer, der er udpeget efter motorkøretøjsforsikringsdirektiv 2009/103/EF, skal træde ind i særligt udpegede situationer, hvor skaden er sket i en anden medlemsstat end Danmark.

Derudover agerer DFIM som national garantifond ved skader, der sker i Danmark, og som forvoldes af et ukendt eller uforsikret motordrevet køretøj.

DFIM agerer ydermere som grøntkortsbureau i Danmark, hvilket betyder, at DFIM hæfter overfor skadelidte i tilfælde af uheld i Danmark, der forårsages af et udenlandsk køretøj med gyldigt grønt kort.

DFIM har i praksis, også i tilfælde af forsikringsselskabers konkurser, varetaget den praktiske håndtering af sager med de øvrige medlemslandes erstatningsorganer oprettet i henhold til motorkøretøjsforsikringsdirektiv 2009/103/EF.

Den aftale, som Fonden skal tilstræbe at indgå med andre erstatningsorganer, der har til opgave at yde erstatning til skadelidte for tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er forsikret af et forsikringsselskab beliggende i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller andre udpegede enheder, forventes derfor også at indeholde stillingtagen til den nærmere rollefordeling mellem erstatningsorganer oprettet i henhold til motorkøretøjsforsikringsdirektiv 2009/103/EF og erstatningsorganer oprettet i henhold til 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv.

Det foreslås i stk. 2, at Fonden skriftligt skal orientere Finanstilsynet om aftaler indgået i henhold til stk. 1.

Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden, og formålet med det foreslåede stk. 2 er at sikre, at Finanstilsynet kan påse, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i Fondens vedtægter overholdes.

Det forventes endvidere, at Fonden, som led i Finanstilsynets tilsyn med Fonden, holder Finanstilsynet orienteret om de forhandlinger, som Fonden er del af for at indgå aftaler i henhold til stk. 1.

Til § 4

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, nr. 26 i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 26, at udstedere af virtuelle valutaer er omfattet hvidvaskloven.

Dette omfatter virksomheder og personer, som udsteder virtuel valuta med henblik på overdragelse til tredjemand.

Det foreslås, at § 1, stk. 1, nr. 26, affattes, så udbydere af finansielle tjenester relateret til udstedelse af virtuelle valutaer omfattes af hvidvaskloven.

Den foreslåede ændring, hvorefter udbydere af tjenester relateret til udstedelse af virtuelle valutaer omfattes af hvidvaskloven, omfatter virksomheder og personer, som ved at levere finansielle tjenester bistår med at udbyde og/eller sælge virtuel valuta typisk i forbindelse med initial coin offerings (ICOs).

En ICO anvendes som udgangspunkt til at finansiere en virksomhed på et meget tidligt stadie og betyder i praksis, at der udstedes en ny virtuel valuta, der bl.a. sælges med henblik på at rejse kapital.

Udbyderne af de finansielle tjenester kan have indgået en samarbejdsaftale med udstederen af de virtuelle valutaer om at yde bistand eller kan levere sin bistand, uden der er indgået en samarbejdsaftale.

Bistanden kan omfatte selve udstedelsen, udbud, salg, distribution, markedscirkulation og veksling.

Et eksempel herpå kan være en udbyder, der tager imod købsordrer af virtuelle valutaer, der udstedes ved en ICO.

Andre eksempler er en udbyder, der indkøber virtuelle valutaer direkte fra udstederen med henblik på videresalg eller distribuering.

Til sidst kan nævnes eksempler som opbygning af en ordrebog, market making mv.

For klarheds skyld præciseres det, at udstedere af virtuelle valutaer kan være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 26, såfremt udstederen udbyder finansielle tjenester relateret til udstedelsen.

Dette kan eksempelvis være gennem udbud af virtuelle valutaer til offentligheden.

Den foreslåede ændring vil indebære, at udbydere af finansielle tjenester, relateret til en udsteders udbud og/eller salg af virtuelle valutaer, bliver omfattet af hvidvaskloven, og at de dermed skal overholde hvidvasklovens regler om kundekendskabsprocedurer, overvågning af kundeforhold, undersøgelse af transaktioner m.v. og underretning af Hvidvasksekretariatet.

Det betyder, at udbyderen skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når der etableres en forretningsforbindelse og løbende igennem kundeforholdet.

Til nr. 2 (§ 2, nr. 8, litra a, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 2, nr. 8, litra a, at en politisk eksponeret person er en fysisk person, der har eller har haft et af følgende offentlige erhverv: Statschef, regeringschef, minister og viceminister eller assisterende minister.

Det foreslås, at § 2, nr. 8, litra a, ændres, hvorefter ministres særlige rådgivere også omfattes af hvidvasklovens definition af politisk eksponerede personer.

Med ”særlig rådgiver” henvises til en rådgiver, hvis ansættelse og aflønning er omfattet af Statsministeriets rammer af 24. november 2021 for ansættelse af særlige rådgivere, og som således ikke er omfattet af de sædvanlige ansættelsesvilkår for ansatte i staten.

Et særligt kendetegn ved stillingen er, at ansættelsen bringes til ophør samtidig med udskrivelse af valg til Folketinget eller ved udnævnelse af en ny minister.

En særlig rådgiver vil typisk varetage presserelaterede opgaver, sekretariatsbetjening af ministeren, rådgivning af ministeren i form af generel sparring, udarbejdelse af taleudkast, ledsagelse af ministeren til forskellige former for møder og varetagelse af eksterne kontakter til Folketinget, interesseorganisationer, andre ministerier mv. Denne rådgivning sker gennem inddragelse af rådgiveren i møder, hvor også departementschefen og måske andre embedsmænd deltager, gennem rådgivernes kommentarer til notater og indstillinger til forelæggelse for ministeren samt gennem møder med ministeren.

Bestemmelsen indebærer, at de særlige rådgivere bliver omfattet af reglerne for politisk eksponerede personer og skal optages på Finanstilsynets liste over politisk eksponerede personer.

Til nr. 3 (§ 10, stk. 1, nr. 2, litra d, i hvidvaskloven)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 10, stk. 1, nr. 2, litra d, fastsætter, at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, jf. §§ 10-21, når de udfører enkeltstående transaktioner på 1.000 euro eller derover ved veksling mellem en eller flere typer af virtuel valuta, overførsel af virtuel valuta og udstedelse af virtuel valuta, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.

Det foreslås at ændre § 10, stk.1, nr. 2, litra d, så udstedelse af virtuel valuta ændres til tjenester relateret til udstedelse af virtuel valuta.

Ændringen foreslås gennemført som konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter udbydere af tjenester relateret til udstedelse af virtuelle valutaer foreslås omfattes af hvidvaskloven.

Til nr. 4 (§ 38, stk. 6, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 38, stk. 1, at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven, ledelse og ansatte i disse virksomheder og hos disse personer samt revisorer eller andre, der udfører eller har udført særlige hverv for virksomheden eller personen, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning til Hvidvasksekretariatet efter hvidvasklovens § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter hvidvasklovens § 25, stk. 1.

Det følger af hvidvasklovens § 38, stk. 6, at oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-14, 16, 18, 20 og 22-26, forudsat at 1) oplysningerne vedrører samme kunde og samme transaktion, 2) modtageren af oplysningerne er underlagt krav til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets hvidvaskdirektiv, og 3) modtageren er underlagt forpligtigelser med hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger.

Tavshedspligten efter § 38, stk. 1, er således ikke til hinder for videregivelse af oplysninger efter § 38, stk. 6.

Hvidvasklovens § 38 gennemfører 4. hvidvaskdirektivs artikel 39.

Af de specielle bemærkninger til § 38, stk. 6, jf. Folketingstidende A, lovforslag L41, fremsat den 13. oktober 2016, fremgår det, at den første betingelse i henhold til stk. 6, nr. 1, er, at oplysningerne vedrører samme kunde og samme transaktion.

Det er herefter et krav, at kunden er kunde hos både modtageren og afsenderen af oplysningerne, og at oplysningerne vedrører en transaktion, som både involverer modtageren og afsenderen.

Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor kunden er kunde hos to virksomheder eller personer.

Transaktionen skal også involvere begge parter, det vil sige f.eks. ved en overførsel af midler.

Det betyder eksempelvis, at to pengeinstitutter ikke må udveksle denne type oplysninger, hvis en transaktion foretages imellem de to pengeinstitutter, men vedrører henholdsvis én kunde i pengeinstitut A og én anden kunde i pengeinstitut B.

Europa-Kommissionen er den 2. februar 2022, efter forespørgsel fra Erhvervsministeriet, kommet med et fortolkningsbidrag til forståelsen af § 38, stk. 6, nr. 1.

Det følger heraf, at ”samme kunde og samme transaktion” skal forstås som værende situationer, hvor to eller flere virksomheder og personer er involveret i den samme transaktion, som vedrører den samme kunde.

Den pågældende kunde behøver ikke at være kunde hos både modtageren og afsenderen.

Fortolkningsbidraget giver anledning til at tilpasse forarbejderne til § 38, stk. 6, idet der er tale om implementering af EU-ret.

Det foreslås i § 38, stk. 6 , at ændre »forudsat, at« til: »forudsat«.

Der er alene tale om sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at præcisere anvendelsesområdet for § 38, stk. 6, nr. 1, og tilpasse bemærkningerne til bestemmelsen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens udtalelse.

Med formuleringen ”samme kunde og samme transaktion” forstås herefter situationer, hvor to eller flere virksomheder og personer er involveret i den samme transaktion, som vedrører den samme kunde.

Den pågældende kunde behøver således ikke at være kunde hos både modtageren og afsenderen, men den pågældende transaktion skal finde sted mellem modtager- og afsendervirksomheden.

Hertil må der alene udveksles oplysninger, som vedrører den pågældende transaktion.

Denne præcisering af bestemmelsens anvendelsesområde er i overensstemmelse med Europa-Kommissionens fortolkningsbidrag af 2. februar 2022.

Kravet om samme kunde og samme transaktion kan således ikke læses adskilt og udstrækkes til at omfatte flere strømme eller netværk af transaktioner.

Begrebet transaktion skal fortolkes som en specifik transaktion eller en specifik aktivitet og ikke en serie af transaktioner på tværs af institutter, som potentielt involverer personer, som ikke er part i den oprindelige transaktion eller aktivitet.

Til nr. 5 (§ 41, nr. 2, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 41, nr. 2, at Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, hvis medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor virksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse og direktion, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige opfylder en række krav i hvidvasklovens § 45.

Det følger af hvidvasklovens § 41, nr. 3, at Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, hvis virksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, ikke skønnes at ville modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.

Det følger videre af hvidvasklovens § 45, stk. 1, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige 1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, 2) skal have et tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen, 3) ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde, 4) ikke må have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og 5) ikke må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Det foreslås, at § 41, nr. 2, ændres, så valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, omfattes af bestemmelsen, og således skal opfylde kravene i hvidvasklovens § 45, for at Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed.

Ejere af kvalificerede andele er defineret i § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 8.

Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet skal vurdere, om ejere af kvalificerede andele af virksomheden opfylder hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed, når Finanstilsynet skal vurdere, om en virksomhed kan få tilladelse til at udbyde valutavekslingsvirksomhed.

For nærmere om betingelserne for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed og kravene til en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed henvises i øvrigt til kapitel 10 i hvidvaskloven og til Folketingstidende 2016-17, 1. samling, B, Betænkning til L41, som fremsat side 50.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 6-9, samt bemærkningerne hertil.

Til nr. 6 (§ 42, nr. 5, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 42, nr. 5, at en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 41 er opfyldt.

Dette gælder bl.a. oplysninger om medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor virksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse og direktion, den eller de ledelsesansvarlige for virksomheden, der dokumenterer, at kravene i henhold til § 45 er opfyldt.

Det følger videre af hvidvasklovens § 45, stk. 1, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige 1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, 2) skal have et tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen, 3) ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde, 4) ikke må have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og 5) ikke må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Det foreslås, at § 42, nr. 5, ændres, så en ansøgning om valutavekslingsvirksomhed skal indeholde oplysninger om valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

For definition af ejere af kvalificerede andele henvises til § 5, stk. 3, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed samt bemærkningerne til dette lovforslags § 4, nr. 8.

Den foreslåede ændring medfører, at en virksomhed, som ansøger Finanstilsynet om tilladelse til at drive valutavekslingsvirksomhed, skal medsende oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om virksomhedens ejere af kvalificerede andele opfylder hvidvasklovens krav om egnethed og hæderlighed.

For yderligere om kravene til de oplysninger, som en ansøgning til Finanstilsynet om tilladelse til at drive valutavekslingsvirksomhed som minimum skal indeholde, henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, 1. samling, B, Betænkning til L41, som fremsat side 50.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 5 og 7-9, samt bemærkningerne hertil.

Til nr. 7 (§ 42, nr. 6, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 42, nr. 6, at en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal indeholde oplysninger om ejere af en kvalificeret andel i virksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, størrelsen af disses ejerandele og dokumentation for ejernes egnethed til at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.

Disse oplysninger udgør en del af de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 41 er opfyldt.

For definition af ejere af kvalificerede andele henvises til § 5, stk. 3, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed, jf. bemærkningerne til dette lovforslags § 4, nr. 8

Det foreslås at ændre § 42, nr. 6, så en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal indeholde oplysninger om ejere af kvalificerede andele i virksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren og størrelsen af disses andele.

Den foreslåede ændring medfører, at de pågældende oplysninger indgår som en del af de oplysninger, en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed som minimum skal indeholde, og som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 41 er opfyldt.

Forslaget medfører desuden, at krav om dokumentation for ejernes egnethed til at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden udgår af bestemmelsen.

Dette sker som følge af den foreslåede ændring af § 42, nr. 5, i hvidvaskloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, da ejere af kvalificerede andele af valutavekslingsvirksomheder herefter skal gennem en vurdering af egnethed og hæderlighed, hvori ejere af kvalificerede andeles egnethed indgår.

Dette er en skærpelse i forhold til de gældende regler, hvor der alene er krav om at sikre, at de kvalificerede ejere er egnede til at sikre en fornuftig og forsvarlig drift af virksomheden.

Ligeledes går ændringen videre end anbefalet af Europarådet, idet Europarådets anbefaling går på egnethed og hæderlighed i forhold til reelle ejere.

Der henvises nærmere til afsnit 2.7.2. i de almindelige bemærkninger.

Det bemærkes dog, at den foreslåede udvidelse af kravene om egnethed og hæderlighed ikke forventes at få praktisk betydning for størstedelen af danske valutavekslingsvirksomheder, da der ofte vil være personsammenfald mellem de personer, der udfører funktioner, hvor der skal indhentes oplysninger om egnethed og hæderlighed.

Der henvises nærmere til afsnit 2.7. i de almindelige bemærkninger.

For yderligere om kravene til oplysninger, som skal gives til Finanstilsynet ved ansøgning om tilladelse til at drive valutavekslingsvirksomhed, henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, 1. samling, B, Betænkning til L41, som fremsat side 50.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 5-6 og 8-9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8 (§ 45, stk. 1, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 45, stk. 1, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige 1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, 2) skal have et tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen, 3) ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde, 4) ikke må have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og 5) ikke må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Det følger af artikel 47, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv, at medlemsstater skal pålægge de kompetente myndigheder at sikre, at de personer, som varetager en ledelsesfunktion i valutavekslingsvirksomheder, eller som er de reelle ejere af sådanne virksomheder, besidder den fornødne egnethed og hæderlighed.

Det følger af artikel 3, nr. 6, i 4. hvidvaskdirektiv, at direkte eller indirekte besiddelse af eller kontrol over mere end 25 pct. af en juridisk person anses som en indikation på direkte eller indirekte reelt ejerskab.

Det følger af § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 453 af 10. juni 2003, at der ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomheden.

Det foreslås, at § 45, stk. 1, ændres, så valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele også omfattes af bestemmelsen og således skal opfylde ovennævnte krav.

Den foreslåede ændring medfører, at en valutavekslingsvirksomheds ejere af kvalificerede andele skal opfylde de samme krav om egnethed og hæderlighed, som et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige skal opfylde.

Hvor der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, vil der være personsammenfald mellem virksomhedens ejer af kvalificerede andele og virksomhedens direktør, hvorfor der allerede efter gældende ret foretages en vurdering af ejere af kvalificerede andeles egnethed og hæderlighed.

Den foreslåede ændring går videre end kravet til vurdering af egnethed og hæderlighed af en valutavekslingsvirksomheds reelle ejere i artikel 47, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv.

For kravene til egnethed og hæderlighed henvises i øvrigt til Folketingstidende 2016-17, 1. samling, B, betænkning til L41, som fremsat side 50.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 5-7 og 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 9 (§ 45, stk. 2, 1. pkt., i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 45, stk. 2, 1. pkt., at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med indtræden i virksomhedens ledelse eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 41.

Det foreslås, at § 45, stk. 2, 1. pkt., ændres, så også valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, omfattes af bestemmelsen.

Dette betyder, at en valutavekslingsvirksomheds ejere af kvalificerede andele skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med indtræden i virksomhedens ledelse og som ejer af kvalificerede andele i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 41.

Oplysningerne vedrører således krav om egnethed og hæderlighed.

Til nr. 10 (§ 55, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven)

Hvidvasklovens § 55, stk. 1, 1. pkt., indeholder regler om offentliggørelse af reaktioner givet af Finanstilsynet i henhold til hvidvaskloven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.8. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 55, stk. 1, 1. pkt., at ændre »givet« til »tildelt«.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at tydeliggøre det forhold, at vedtagne administrative bødeforelæg er en reaktion i henhold til § 55, stk. 1, 1. pkt.

Der er ikke tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 11 (§ 78 a, stk. 1, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 78 a, stk. 1, at Finanstilsynet i et bødeforelæg til en fysisk eller juridisk person kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis hvidvasklovens § 7, stk. 1 eller 2, § 8, stk. 1-4 eller 6, § 9, stk. 1 eller 2, § 10, § 11, stk. 1 eller 2, stk. 3, 1., 3. eller 4. pkt., eller stk. 4, 2. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, § 17, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1-6, § 19, § 20, § 22, stk. 2 eller 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2 eller 3, § 25, stk. 1 eller 2, § 26, stk. 1, eller 3, eller stk. 4, 1. pkt., §§ 30, 31, 40 eller 43 eller § 48, stk. 1, er overtrådt, og overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, og hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Efter hvidvasklovens § 48, stk. 2, skal virksomheder og personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 22-26, registreres hos Finanstilsynet for at kunne udøve deres aktiviteter.

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 22-26, omfatter udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer, udbydere af virtuelle tegnebøger, udbydere af veksling mellem én eller flere typer af virtuelle valutaer, udbydere af overførsel af virtuelle valutaer og udstedere af virtuelle valutaer.

Med lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det, at § 1, stk. 1, nr. 26, affattes, så udbydere af tjenester relateret til udstedelse af virtuelle valutaer omfattes af hvidvaskloven.

Der henvises til dette lovforslags § 4, nr. 1, om ændring af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 26.

I henhold til § 78 a kan der ikke i dag udstedes administrative bødeforelæg for overtrædelse af bestemmelsen i hvidvasklovens § 48, stk. 2.

Det foreslås at ændre § 78 a, stk. 1, så Finanstilsynet vil kunne udstede administrative bødeforelæg for overtrædelse hvidvasklovens § 48, stk. 2.

Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan f.eks. være, at en udbyder af overførsel af virtuelle valutaer driver virksomhed uden at have ladet sig registrere hos Finanstilsynet.

Ved overtrædelse af bestemmelsen er det klare udgangspunkt, at en bøde vil skulle udmåles efter princippet om graduerede minimumsbøder.

Hvis der er tale om en virksomhed med f.eks. en årlig nettoomsætning på under 50 mio. kr., skal der udmåles en minimumsbøde på 50.000 kr., jf. Folketingstidende, 2018-19, 1. samling, A, L 47 som fremsat, side 44.

Har virksomheden i en periode været drevet uden fornøden registrering og ikke overholdt reglerne i hvidvaskloven og derfor eksempelvis undladt at undersøge mistænkelige transaktioner til en værdi af 100 mio. kr., vil virksomheden efter transaktionsprincippet ifalde en bøde på 25 mio. kr. I dette tilfælde udmåles bøden efter transaktionsprincippet (25 pct. af transaktionsbeløbet).

Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje at udstede påbud eller indgive politianmeldelse.

For nærmere om Finanstilsynets adgang til at udstede administrative bødeforlæg henvises til Folketingstidende, 2019-20, A, L 58, som fremsat side 106.

Til nr. 12 (§ 85, stk. 2 og 3, i hvidvaskloven)

Det fremgår af § 85 i hvidvaskloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Ved anordning nr. 956 af 17. maj 2021 om ikrafttræden for Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) blev lov nr. 651 af 8. juni 2017 (hvidvaskloven) sat i kraft for Grønland.

Hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland, blev senere ændret ved anordning nr. 2627 af 28. december 2021, der sætter lov nr. 553 af 7. maj 2019 i kraft for Grønland.

De seneste ændringer til den danske hvidvasklov er derimod ikke sat i kraft for Grønland.

Det følger af § 57, stk. 1, i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland, at Erhvervsstyrelsen påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15 og 22, overholder denne lov, regler udstedt i medfør heraf og forordninger udstedt af Europa Parlamentet og Rådet indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

§ 1, stk. 1, nr. 15, omfatter revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven og eksterne bogholdere samt enhver anden person, der forpligter sig til at yde hjælp, bistand eller anden rådgivning om skatteanliggender som sin vigtigste erhvervsmæssige virksomhed.

§ 1, stk. 1, nr. 22, omfatter virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt opbevarer, handler eller formidler handel med kunstværker, herunder gallerier og auktionshuse, hvor værdien af transaktionen, eller af en række indbyrdes forbundne transaktioner, udgør 50.000 kr. eller derover.

Det fremgår af § 57, stk. 1, i lov nr. 651 af 8. juni 2017 (den danske hvidvasklov), som ændret ved lov nr. 553 af 7. maj 2019, at Erhvervsstyrelsen påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15-18, overholder loven, regler udstedt i medfør heraf og forordninger udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

§ 1, stk. 1, nr. 15-18, omfatter revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven, jf. nr. 15, ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder, jf. nr. 16, virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som visse advokater, visse ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomhed samt visse revisorer og revisionsvirksomheder, herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere, jf. nr. 17, samt eksterne bogholdere og udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, jf. nr. 18.

§ 1, stk. 1, nr. 16 og nr. 18, er ikke sat i kraft for Grønland, men det er § 1, stk. 1, nr. 15 og 17.

Ved en fejl er § 1, stk. 1, nr. 17, imidlertid ikke nævnt i tilsynsbestemmelsen for Erhvervsstyrelsen i § 57, stk. 1.

Ved kongelig anordning nr. 813 af 12. august 2019 om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) blev lov nr. 651 af 8. juni 2017 (hvidvaskloven) sat i kraft for Færøerne.

Det følger af § 27 i anordningen, at advokater i visse tilfælde er undtaget fra pligten i § 26 om underretning ved viden, mistanke eller formodning om, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Advokater er således undtaget fra underretningspligten i forbindelse med sager, der føres ved Skatta- og avgjaldskærunevndini.

Ved lagtingslov nr. 147 af 25. november 2021 om Føroya Kærustovni, er Føruya Kærustovni blevet etableret som en ny klageinstans, der pr. 1. januar 2022 erstatter Skatta- og avgjaldskærunevndini.

Det foreslås i § 85 at indsætte et nyt stk. 2 og 3 .

Efter det foreslåede stk. 2 vil de dele af § 57, stk. 1, 1. pkt., som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Grønland, ved kongelig anordning kunne sættes helt eller delvist i kraft på ny for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at der indsættes en ny anordningshjemmel i § 85, som kan anvendes til at sætte § 57, stk. 1, 1. pkt., i kraft på ny for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland, er senere ændret ved anordning nr. 2627 af 28. december 2021, som sætter lov nr. 553 af 7. maj 2019 i kraft.

De seneste ændringer til den danske hvidvasklov, herunder til § 1, stk. 1, er derimod ikke sat i kraft for Grønland.

Når § 57, stk. 1, 1. pkt., sættes helt eller delvist i kraft på ny for Grønland, er der således retlige forhold i Grønland, der tilsiger, at de seneste ændringer af § 57, stk. 1, 1. pkt., i den danske hvidvasklov ikke skal sættes i kraft for Grønland, da det vil medføre en forkert henvisning til § 1, stk. 1, i hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland.

Retlige forhold i Grønland tilsiger således, at § 57, stk. 1, 1. pkt., skal sættes i kraft på ny uden de ændringer til den danske hvidvasklov, der er indført efter ændringerne ved lov nr. 553 af 7. maj 2019.

Formålet med den foreslåede § 85, stk. 2, er således, at den korrekte henvisning til § 1, stk. 1, nr. 17, i § 57, stk. 1, 1. pkt., som sat i kraft for Grønland, kan tilføjes.

Indsættelse af den korrekte henvisning vil medføre, at Erhvervsstyrelsens kompetence i Grønland udvides til at omfatte virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som de i nr. 14-16 nævnte persongrupper, herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere, jf. hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 17.

Efter det foreslåede stk. 3 vil de dele af § 27, som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne, ved kongelig anordning kunne sættes helt eller delvist i kraft på ny for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at anordningshjemlen i § 85 kan anvendes på ny for Færøerne.

Formålet er ved anordning at kunne ændre bestemmelsen i § 27, så bestemmelsen henviser til Førova Kærustovni, som er den korrekte klageinstans på Færøerne.

Til § 5

Til nr. 1 (§ 1, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke bestemmelser i lov om finansiel virksomhed der finder anvendelse for filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det fremgår af § 354 b i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af §§ 43-60 e i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

§§ 43-60 e regulerer god skik for finansielle virksomheder.

Bestemmelsen finder anvendelse på alle finansielle virksomheder.

Det foreslås i § 1, stk. 4, 1. pkt., at indsætte en henvisning til § 354 b.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynets pligt i § 354 b også finder anvendelse for filialer her i landet af udenlandske finansielle virksomheder.

Med den foreslåede ændring skal Finanstilsynet orientere offentligheden om sager, der involverer filialer her i landet af udenlandske virksomheder fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af reglerne om god skik.

Den foreslåede ændring skal være med til at sikre, at reglerne om offentlighed og åbenhed i forhold til regler på forbrugerområdet, som allerede i dag gælder for finansielle virksomheder, også finder anvendelse for filialer og agenter fra udenlandske virksomheder her i landet.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 4, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Anvendelsesområdet for lov om finansiel virksomhed er fastsat i lovens § 1.

Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 4, 4. pkt., fastsætter, hvilke bestemmelser i loven der finder anvendelse for udenlandske kreditinstitutter med tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område (EU-/EØS-lande), der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet gennem filial eller tilknyttet agent etableret her i landet.

Det foreslås i § 1, stk. 4, 4. pkt., at indsætte en henvisning til § 354 b og § 363 b, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 4, 4. pkt., vil medføre, at § 363 b, stk. 1 og 2, også vil finde anvendelse på udenlandske kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område (EU-/EØS-lande), som yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet.

Den foreslåede ændring sker på baggrund af dette lovforslags § 5, nr. 28, hvor det bl.a. foreslås at indsætte § 363 b, stk. 1 og 2, som fastsætter regler for afgiftsbetaling til Finanstilsynet for udenlandske kreditinstitutter fra et andet EU-/EØS-land, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet gennem filial eller tilknyttet agent etableret her i landet.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 28, og bemærkningerne hertil for så vidt angår forslaget til § 363 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede ændring vil videre medføre, at Finanstilsynets pligt i § 354 b også finder anvendelse for filialer og tilknyttede agenter her i landet af udenlandske kreditinstitutter, der har tilladelse til at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter.

Den foreslåede henvisning til § 354 b vil medføre, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, der involverer filialer og tilknyttede agenter her i landet af udenlandske kreditinstitutter inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af reglerne om god skik.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Anvendelsesområdet for lov om finansiel virksomhed er fastsat i lovens § 1.

Den gældende § 1, stk. 6, fastsætter, hvilke bestemmelser i loven der finder anvendelse for udenlandske kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), og som har tilladelse fra Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og professionelle kunder.

Det foreslås i § 1, stk. 6, at indsætte en henvisning til § 363 b, stk. 4.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 6, vil medføre, at § 363 b, stk. 4, også vil finde anvendelse for udenlandske kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, og som har tilladelse fra Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og professionelle kunder.

Den foreslåede ændring sker på baggrund af lovforslagets § 5, nr. 28, hvor det foreslås at indsætte § 363 b, stk. 4, som fastsætter regler for afgiftsbetaling til Finanstilsynet for udenlandske kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, og som har tilladelse fra Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og professionelle kunder.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 28, og bemærkningerne hertil for så vidt angår forslaget til § 363 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 4-6 (§ 5, stk. 1, nr. 22, litra a-d, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af artikel 300 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12, at de beløb, der er udtrykt i euro i direktivet, revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks.

Der anvendes i Solvens II-direktivet bl.a. beløbsgrænser til afgrænsning af direktivets anvendelsesområde og som absolutte og beløbsmæssigt fastlagte minimumsgrænser for forsikringsselskabers kapitalkrav.

For at tage højde for inflation bør disse beløb således kunne justeres, hvilket sker ved, at Kommissionen meddeler de reviderede beløb.

Solvens II-direktivet har fundet anvendelse siden 1. januar 2016, og den første femårige periode gik fra 31. december 2015 til 31. december 2020.

Beløbene blev derfor revideret af Kommissionen i 2021, og de reviderede beløb skal gennemføres i medlemsstaterne.

De oprindelige beløbsgrænser fra Solvens II-direktivet er afspejlet i en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, herunder § 5, stk. 1, nr. 22.

Den gældende § 5, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksomhed definerer et gruppe 1-forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der udøver grænseoverskridende virksomhed i henhold til §§ 38 eller 39 eller forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed omfattet af en eller flere af forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7, medmindre de udgør accessoriske risici, eller et selskab, som i 3 på hinanden følgende år har opfyldt mindst én af følgende betingelser: a) Selskabets årlige bruttopræmie overstiger 5 mio. euro.

b) Selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er overstiger 25 mio. euro.

c) Selskabet er en del af en koncern, og koncernens samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er overstiger 25 mio. euro.

d) Selskabet udøver genforsikringsvirksomhed, som overstiger 0,5 mio. euro af selskabets bruttopræmie, 2,5 mio. euro af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, 10 pct. af dets bruttopræmier eller 10 pct. af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er.

Bestemmelsen implementerer artikel 4, stk. 1, i Solvens II-direktivet, som omhandler anvendelsesområdet for direktivets regler, hvor afgrænsningen af Solvens II-reglerne foretages ved at udelukke selskaber under en vis størrelse.

I § 5, stk. 1, nr. 23, defineres et gruppe 2-forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der ikke er et gruppe 1-forsikringselskab.

Det foreslås at ændre beløbsgrænserne i § 5, stk. 1, nr. 22, litra a-d .

De foreslåede ændringer af § 5, stk. 1, nr. 22, litra a-d, er en konsekvens af artikel 300 i Solvens II-direktivet.

Det foreslåede vil medføre, at beløbene i § 5, stk. 1, nr. 22, litra a-d, kommer til at stemme overens med de beløbsgrænser, som Kommissionen har offentliggjort i Meddelelse om tilpasning i overensstemmelse med inflationen af de beløb, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12.

Beløbsreguleringen kan påvirke den nuværende inddeling i gruppe 1-forsikringsvirksomhed og gruppe 2-forsikringsvirksomhed, så forsikringsselskaber, der i dag er gruppe 1-forsikringsselskaber, ikke længere opfylder de nedre beløbsgrænser og dermed fremadrettet skal betegnes som gruppe 2-forsikringsselskaber.

For at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med forsikringsselskaberne, er det nødvendigt, at selskaberne underretter Finanstilsynet om en sådan ændring, da dette har betydning for, hvilket regelsæt Finanstilsynet skal føre tilsyn efter.

Selskaber, der ændrer status fra at være et gruppe 1-forsikringsselskab til et gruppe 2-forsikringsselskab eller et gruppe 2-forsikringsselskab til et gruppe 1-forsikringsselskab, skal derfor straks og senest efter 8 dage underrette Finanstilsynet herom, jf. § 11, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 7 (§ 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at banker, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber skal være aktieselskaber.

Yderligere fremgår det, at andelskasser skal være andelsselskaber, sparekasser skal være selvejende institutioner, forsikringsselskaber skal være aktieselskaber, gensidige selskaber eller tværgående pensionskasser, og at captivegenforsikringsselskaber skal være aktieselskaber.

Reglen henviser til selskabslovens § 5, stk. 1, nr. 1, og medfører derved, at de regler, der gælder for aktieselskaber i selskabsloven med de undtagelser hertil, der findes i lov om finansiel virksomhed, skal gælde for de nævnte instituttyper.

Dette er blandt andet kravene til stiftelse og registrering.

Den gældende § 12, stk. 1, omfatter ikke finansielle holdingvirksomheder.

Da finansielle holdingvirksomheder ikke er omfattet af § 12, stk. 1, gælder der ikke krav om, med hvilken selskabsform finansielle holdingvirksomheder skal etableres.

Det foreslås, at ændre § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, så der indføres et krav om, at finansielle holdingvirksomheder skal være aktieselskaber eller anpartsselskaber.

Formålet med ændringen er at åbne op for muligheden for, at finansielle holdingvirksomheder kan etableres som anpartsselskaber.

Selvom der for nuværende ikke gælder et krav om selskabsform for disse, skal de opfylde kapitalkrav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).

Egentlige kernekapitalinstrumenter efter denne forordning skal godkendes af Finanstilsynet.

Finanstilsynet har pligt til at høre Den Europæiske Bankmyndigheds (EBA), der offentliggør en liste over godkendte instrumenter i medlemslandene.

Den foreslåede § 12, stk. 1, vil medføre, at finansielle holdingvirksomheder kan etableres som anpartsselskaber, mens banker, realkredit- eller -institutter og investeringsforvaltningsselskaber stadig skal være aktieselskaber.

Ændringen vil desuden medføre, at holdingvirksomheder, der allerede er etableret som et anpartsselskab, ikke behøver at blive omdannet til et aktieselskab.

Til nr. 8 (§ 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at aktiekapitalen i finansielle virksomheder skal betales fuldt ud.

Bestemmelsen er en fravigelse fra de almindelige regler i selskabsloven om, at 25 pct. (dog mindst 40.000 kr.) af aktiekapitalen skal være indbetalt, jf. selskabsloven § 33.

Hensynet til, at aktiekapitalen i finansielle virksomheder skal være fuldt indbetalt, er, at aktiekapitalen skal være tabsabsorberende i f.eks. en konkurssituation.

Derfor kan aktiekapitalen i finansielle virksomheder ikke være delvist indbetalt, som det er tilfældet i andre kapitalselskaber.

Det er desuden et krav efter artikel 28, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), at egentlige kernekapitalinstrumenter er fuldt indbetalt for at kunne kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter og derved tælle med i kapitalgrundlaget.

Der er i gældende dansk ret ikke et lignende krav for finansielle holdingvirksomheder, på trods af at reglerne i CRR artikel 28 finder anvendelse på finansielle holdingvirksomheder, og kapitalen derfor skal være fuldt indbetalt for at kunne tælle med i kapitalgrundlaget.

Det foreslås at ændre § 13, stk. 1, 1. pkt., så aktie- eller anpartskapitalen i finansielle holdingvirksomheder ligeledes skal være fuldt indbetalt.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring til § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 5, nr. 7.

Formålet med ændringen er at tilpasse reglerne i lov om finansiel virksomhed til kravet i CRR om fuld indbetaling af egentlige kernekapitalinstrumenter ved at lade kravet om fuld indbetaling af selskabskapital efter § 13, stk. 1, omfatte finansielle holdingvirksomheder.

Den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, vil medføre, at det efter lov om finansiel virksomhed er et krav, at kapitalen i finansielle holdingvirksomheder er fuldt indbetalt.

Til nr. 9 (§ 13, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 13 stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret ikke kan finde sted i pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Der kan således ikke i de nævnte virksomheder udstedes stemmeløse aktier.

Bestemmelsen sikrer lige stemmeret for alle aktier i virksomheder omfattet af bestemmelsen og forhindrer derved, at en aktionær med en beskeden mængde aktier kan dominere en finansiel virksomhed.

Det foreslås at ændre § 13, stk. 2, så finansielle holdingvirksomheder omfattes af bestemmelsen og derfor ikke kan dele kapitalen i klasser med forskellig stemmeret.

Ligeledes foreslås det at tilføje anpartskapital som følge af forslaget til § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 5, nr. 7.

Den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, vil medføre, at der ikke kan ske deling af hverken aktie- eller anpartskapital i klasser med forskellig stemmeværdi.

Til nr. 10 (§ 13 a i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 13 a, i lov om finansiel virksomhed, at selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k ikke finder anvendelse på pengeinstitutter og realkreditinstitutter.

De fire bestemmelser i selskabsloven vedrører situationer, hvor en kapitalejer, der har modsat sig en beslutning, der dog bliver vedtaget, kan kræve, at kapitalselskabet indløser kapitalejerens kapitalandele.

Dette kan ske ved beslutninger, hvor kapitalejers forpligtelser over for selskabet forøges, jf. selskabsloven § 110, ved grænseoverskridende fusion, jf. selskabsloven § 286, ved grænseoverskridende spaltning, jf. selskabsloven § 306, og ved flytning til et andet EU/EØS-land, jf. selskabsloven § 318 k.

Der gælder ikke samme undtagelser for kapitalejere i pengeinstitutter og realkreditinstitutter, da disse er specifikt undtaget fra de nævnte bestemmelser i selskabsloven.

Dette skyldes, at det efter artikel 28, stk. 1, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) er et krav, at ingen kapitalejere må have krav på selskabet på indløsning af kapitalindskud.

Hvis de forskellige muligheder for indløsning efter selskabslovens regler kunne finde anvendelse for penge- og realkreditinstitutter, ville kapitalindskud ikke kunne kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter efter CRR.

Det foreslås at ændre § 13 a , så undtagelsen til selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k også finder anvendelse for realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder.

Dette skyldes, at det også er et krav for finansielle holdingvirksomheder, at selskabskapitalen kvalificeres som egentlig kernekapital efter CRR.

For at kapitalindskud kan kvalificeres som egentlig kernekapital efter CRR, må instrumenterne ikke kunne kræves indløst i de tilfælde, der er omhandlet i de fire bestemmelser i selskabsloven, og finansielle holdingvirksomheder skal derfor undtages fra kravet.

Formålet med ændringen er at få selskabskapitalen i realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder til at opfylde kravene i CRR artikel 28, stk. 1, litra f, om, at egentlige kernekapitalinstrumenter ikke må kunne indløses, undtagen ved likvidation og tilbagekøb med tilladelse.

Den foreslåede ændring af § 13 a vil medføre, at undtagelserne til selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k også kommer til at gælde for finansielle holdingvirksomheder.

Til nr. 11 (§ 33, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 33, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), og for hvilket tredjeland Kommissionen ikke har vedtaget en ækvivalensafgørelse vedrørende tredjelandets retlige og tilsynsmæssige ramme som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, have tilladelse af Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet til godkendte modparter eller professionelle kunder.

Efter § 33, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet nægte tilladelse, jf. stk. 1, såfremt lovgivningen i det land, hvor tredjelandskreditinstituttet er meddelt tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver.

Finanstilsynet kan efter § 33, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed fastsætte nærmere regler om tilladelsesproceduren, jf. stk. 1, herunder hvilken dokumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen.

Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 918 af 26. juni 2017 om tilladelsesproceduren for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Det Europæiske Union, og som ønsker at udføre investeringsservice og investeringsaktiviteter i Danmark.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 , hvorefter Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse, jf. stk. 1, såfremt tredjelandskreditinstituttet ikke længere opfylder kravene for at få en tilladelse, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiften efter § 363 b, stk. 4, på almindelig vis.

Den foreslåede § 33, stk. 5, vil medføre, at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 33, stk. 1, hvis et tredjelandskreditinstitut ikke længere har tilladelse til og er under tilsyn i kreditinstituttets hjemland for så vidt angår den investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser, som er omfattet af tilladelsen meddelt efter § 33, stk. 1.

Finanstilsynet vil også kunne inddrage tilladelsen, hvis der ikke længere er indgået en aftale mellem Finanstilsynet og tredjelandskreditinstituttets tilsynsmyndighed i kreditinstituttets hjemland om konsultation og samarbejde samt udveksling af information på området for investeringsservice og -aktiviteter, eller hvis Finanstilsynet kommer i besiddelse af information om tredjelandskreditinstituttet af betydning for opretholdelse af en tilladelse meddelt efter § 33, stk. 1.

Informationer af betydning for opretholdelse af en tilladelse meddelt efter § 33, stk. 1, omfatter bl.a. informationer, hvorefter Finanstilsynet konstaterer, at tredjelandskreditinstituttet udgør en risiko for de danske investorers interesser, markedernes ordentlige funktion eller den finansielle stabilitet i Danmark.

Finanstilsynet vil desuden kunne inddrage en tilladelse meddelt efter § 33, stk. 1, hvis Europa-Kommissionen for tredjelandet, der er tredjelandskreditinstituttets hjemland, vedtager en ækvivalensafgørelse vedrørende tredjelandets retlige og tilsynsmæssige ramme som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

Den foreslåede § 33, stk. 5, vil videre medføre, at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 33, stk. 1, hvis tredjelandskreditinstituttet ikke rettidigt betaler afgift til Finanstilsynet efter § 363 b, stk. 4.

Finanstilsynet vil kunne inddrage en tilladelse meddelt efter § 33, stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen på almindelig vis.

Inddragelsen vil således kunne ske i tilfælde, hvor Finanstilsynet trods opkrævning af afgiftsbetaling og rykkere for afgiftsbetaling ikke kan inddrive afgiftsbetalingen.

Den foreslåede bestemmelse skal understøtte, at tredjelandskreditinstitutter med tilladelse efter § 33, stk. 1, bidrager til finansieringen af de omkostninger, Finanstilsynet har i forbindelse med tilsynet og administrationen af tilladelser meddelt efter § 33, stk. 1.

Til nr. 12 (§ 33 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 33 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet gennem en filial.

Efter den gældende § 33 a, stk. 5, kan Finanstilsynet inddrage en tilladelse meddelt efter § 33 a, stk. 1, i henhold til §§ 223 og 224.

Bestemmelsen i § 223 fastslår, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, investeringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab samt værdipapirhandler, hvis virksomheden anmoder herom.

Bestemmelsen i § 224 fastslår, i hvilke andre tilfælde Finanstilsynet har beføjelse til at inddrage tilladelsen.

Det foreslås at indsætte et 2. pkt. i § 33 a, stk. 5, hvorefter Finanstilsynet, ud over de tilfælde, der er nævnt i §§ 223 og 224, kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 33 a, stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiften efter § 363 a og § 363 b, stk. 3, på almindelig vis.

Den foreslåede ændring af § 33 a, stk. 5, vil medføre, at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 33 a, stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen på almindelig vis.

Inddragelsen vil således kunne ske i tilfælde, hvor Finanstilsynet trods opkrævning af afgiftsbetaling og rykkere for afgiftsbetaling ikke kan inddrive afgiftsbetalingen.

Den foreslåede ændring skal understøtte, at tredjelandskreditinstitutter med tilladelse efter § 33 a, stk. 1, bidrager til finansieringen af de omkostninger, Finanstilsynet har med tilsynet og administrationen af tilladelser meddelt efter § 33 a, stk. 1.

Til nr. 13 (§ 61, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 61, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at en fysisk eller juridisk person, der påtænker at erhverve en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed på forhånd skal ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse.

Det samme gælder ved en påtænkt forøgelse af den kvalificerede andel, hvis denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller vil medføre, at den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomheden bliver en dattervirksomhed.

Det fremgår af den gældende § 61, stk. 2, at Finanstilsynet skal bekræfte modtagelsen af en sådan ansøgning senest to arbejdsdage efter modtagelsen.

Det fremgår af § 61, stk. 3, at Finanstilsynet fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, har en vurderingsperiode på 60 arbejdsdage til at vurdere ansøgningen.

Det følger af § 61 a, hvilke hensyn Finanstilsynet skal inddrage ved vurderingen af en ansøgning.

Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, skal Finanstilsynet underrette den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber, jf. § 61, stk. 3.

Det foreslås i § 61, stk. 2, at lave en lovteknisk ændring, hvor »efter stk. 4« ændres til: »jf. stk. 4«.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for at tilpasse bemærkningerne til § 61, stk. 2.

Formålet med ændringen af bestemmelsen er således at tilpasse bemærkningerne til bestemmelsen med henblik på at sikre, at bemærkningerne er i overensstemmelse med de fælles retningslinjer for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelser af kvalificerede kapitalandele i den finansielle sektor angående det tidspunkt, hvor Finanstilsynets vurderingsperiode på 60 arbejdsdage indledes.

Finanstilsynets bekræftelse af modtagelsen af en ansøgning om erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel eller yderligere oplysninger, jf. stk. 4, skal ske senest to arbejdsdage efter modtagelsen.

Finanstilsynets bekræftelse udgør udelukkende et proceduremæssigt skridt vedrørende ansøgningens formelle fuldstændighed.

Hvis Finanstilsynet har modtaget en fuldstændig ansøgning, bevirker Finanstilsynets bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, at vurderingsperioden på 60 arbejdsdage indledes.

Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal Finanstilsynet ligeledes bekræfte modtagelsen.

Dette vil imidlertid ikke have den virkning, at fristen på 60 arbejdsdage indledes.

I en sådan bekræftelse er Finanstilsynet ikke forpligtet til at specificere, hvilke oplysninger der mangler, men kan specificere dette i et særskilt brev, som skal udarbejdes inden for en rimelig frist.

Finanstilsynet skal efter modtagelsen af alle de nødvendige oplysninger bekræfte modtagelsen.

Dette bevirker, at vurderingsperioden indledes.

Til nr. 14 (§ 64 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 64 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed at et medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen skal gennemføre et grundkursus i de kompetencer, der er nødvendige for at varetage de forpligtelser og funktioner, som kræves af bestyrelsesmedlemmer i den virksomhedstype, som den pågældende er indtrådt i.

Det følger af § 64 b, stk. 2, at Finanstilsynet kan undtage et medlem af bestyrelsen fra kravet i stk. 1, hvis medlemmets viden, faglige kompetencer eller erfaring må anses for tilstrækkelig.

Det foreslås i § 64 b, at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter Finanstilsynet kan undtage et medlem af bestyrelsen fra kravet i stk. 1, hvis medlemmets dansksproglige færdigheder ikke er tiltrækkelige til at gennemføre et grundkursus efter stk. 1, og et godkendt kursus ikke udbydes på engelsk.

Undtagelsen er betinget af, at medlemmet hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen gennemfører anden undervisning, hvis indholdsmæssige rammer er godkendt af Finanstilsynet, herunder en introduktion til den danske selskabsretlige struktur og relevante områder, der er særlige for danske finansielle virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med fagudvalgets anbefalinger, som fremgår af rapporten om grundkursus for bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber (2016).

I denne anbefaler fagudvalget, at der ikke stilles krav til, at godkendte kursusudbydere helt eller delvist skal udbyde undervisningen på engelsk.

Der stilles i reglerne om udbud af det lovpligtige grundkursus ikke krav om, at dette også skal udbydes på engelsk.

Fagudvalget anbefalede på den baggrund, at udenlandske bestyrelsesmedlemmer, der ikke har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne gennemføre grundkurset på dansk, som konsekvens bør meddeles dispensation fra gennemførelse af grundkurset.

Fagudvalget fandt, at udenlandske bestyrelsesmedlemmer ofte vil være valgt ind i bestyrelsen på baggrund af særlig viden om eller erfaring med finansielle virksomheder, og de pågældendes behov for undervisning vil snarere være en introduktion til den danske selskabsretlige struktur og de danske aktører samt områder, som er særlige for danske virksomheder.

Der henvises til afsnit 5.2. og 6.2. i rapport om grundkursus for bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber (2016).

Den foreslåede bestemmelse vil indebære en lovfæstelse af Finanstilsynets allerede etablerede praksis på området, hvorefter Finanstilsynet kan undtage udenlandske bestyrelsesmedlemmer, som ikke har tilstrækkelige sproglige færdigheder til at gennemføre og få udbytte af et af de udbudte kurser efter stk. 1, hvis medlemmet i stedet gennemfører anden undervisning, hvis indholdsmæssige rammer er godkendt af Finanstilsynet.

Bestyrelsesmedlemmet skal gennemføre undervisningen hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen, således at det pågældende medlem er i stand til at varetage de pligter og funktioner, som påkræves af medlemmer i bestyrelsen for et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab.

De indholdsmæssige rammer for undervisningen vil som udgangspunkt kunne godkendes, hvis undervisningen introducerer det pågældende bestyrelsesmedlem til den danske selskabsretlige struktur og de danske aktører samt områder, som er særlige for den danske finansielle lovgivning.

Derudover kan undervisningen introducere bestyrelsesmedlemmet til kompetenceområder, der indgår i et grundkursus, hvor bestyrelsesmedlemmet vurderes ikke at leve op til læringsmålene.

Undervisningen kan gennemføres internt hos den virksomhed, som det pågældende bestyrelsesmedlem indtræder i, eller hos eksterne parter.

Finanstilsynet vurderer de indholdsmæssige rammer for undervisningen i forbindelse med virksomhedens ansøgning om dispensation fra kravet om gennemførsel af et grundkursus.

Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab vælger at inkludere yderligere emner eller forhold i undervisningen, som specifikt er relevante for den pågældendes virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke berøre den gældende dispensationsadgang i stk. 2.

Det gælder således som hidtil, at et bestyrelsesmedlem, som har tiltrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring, kan undtages fra kravet om gennemførelse af et grundkursus, hvis vedkommende opfylder læringsmålene for kompetenceområderne i bekendtgørelsen.

Virksomheden og bestyrelsesmedlemmet skal kunne dokumentere, at bestyrelsesmedlemmet har gennemført undervisningen.

Til nr. 15 (§ 64 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 64 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan tillade, at et medlem af bestyrelsen gennemfører et grundkursus, jf. stk. 1, senere end 12 måneder efter medlemmets indtræden i bestyrelsen.

Det foreslås i § 64 b, stk. 3, der bliver stk. 4, at indsætte en henvisning til det foreslåede stk. 3.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 64 b, stk. 3, hvorefter Finanstilsynet kan undtage et medlem af bestyrelsen fra kravet i stk. 1, hvis medlemmets sproglige færdigheder ikke er tilstrækkelige til at gennemføre et grundkursus efter stk. 1, hvis medlemmet hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen gennemfører anden undervisning, hvis rammer er godkendt af Finanstilsynet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet også i særlige tilfælde kan tillade, at et udenlandsk medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab, hvis sproglige færdigheder ikke er tilstrækkelige til at gennemføre et grundkursus, jf. stk. 1, gennemfører anden undervisning, hvis rammer er godkendt af Finanstilsynet, senere end 12 måneder efter medlemmets indtræden i bestyrelsen.

Der er ikke tilsigtet øvrige materielle ændringer med den foreslåede ændring.

Til nr. 16-18 (§ 75 a, stk. 1, 1. pkt., og § 75 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 75 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed skal have en ordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden.

Det fremgår af stk. 1, 2. pkt., at indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Af stk. 1, 3. pkt., fremgår det, at virksomheden skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetningerne.

Endelig fremgår det af stk. 1, 4. pkt., at lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen i 1. pkt., jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere.

§ 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere implementerer whistleblowerdirektivets artikel 3, stk. 1.

Artiklen regulerer whistleblowerdirektivets forhold til regler om whistleblowerordninger i sektorspecifikke EU-retsakter, herunder ordningerne på det finansielle område.

Reglerne i lov om finansiel virksomhed har herefter forrang, når de giver whistlebloweren en bedre beskyttelse, end whistlebloweren ellers ville få i medfør af lov om beskyttelse af whistleblowere.

Det fremgår af § 75 b, stk. 1 , at en finansiel virksomhed ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens, herunder en ansats eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en whistleblowerordning i virksomheden.

Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.

Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling omfattet.

Ufordelagtig behandling kan foruden afskedigelse f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lignende.

Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelsesområde, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til den finansielle virksomheds whistleblowerordning, og det er ligeledes en forudsætning, at der er årsagssammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indberettet en overtrædelse til en whistleblowerordning.

At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som besluttes efter den ansatte har indberettet en virksomheds overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering.

Det fremgår af § 75 b, stk. 2, at den ansatte eller tidligere ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen, men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den enkelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det EU-retlige effektivitetsprincip.

En eventuel godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modtager erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelserne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er opfyldt.

I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal domstolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i ligebehandlingsloven.

Det fremgår af § 75 b, stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke ved forudgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst for den ansatte.

Efter bestemmelsen vil det ikke være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere, end bestemmelsen tilsiger.

Bestemmelsen er imidlertid ikke til hinder for aftaler, der stiller den ansatte bedre, end den ansatte er stillet efter lovens bestemmelser.

Det fremgår af § 75 c, stk. 1, at såfremt en ansat eller tidligere ansat og en finansiel virksomhed indgår en aftale om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering.

Bestemmelsen vedrører alle aftaler om tavshedsklausuler.

Det følger af § 75 c, stk. 2, at den ansatte eller tidligere ansatte uanset aftalen om tavshedsklausulens indhold kan indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering.

Det er således ikke muligt for en finansiel virksomhed at afskære en ansat eller tidligere ansat fra at indberette oplysninger, selvom der er indgået en aftale om tavshedsklausul med vedkommende.

Denne del af aftalen vil således være ugyldig.

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for § 75 a, stk. 1, 1. pkt ., § 75 b, stk. 1, 1. pkt., og § 75 c, stk. 1 og 2, ved at tilføje ”crowdfundingstjenesteudbydere” til bestemmelserne.

De foreslåede ændringer vil medføre, at crowdfundingtjenesteudbydere omfattes af whistleblowerbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed.

Ændringen indebærer desuden, at crowdfundingtjenesteudbydere med færre end 50 ansatte omfattes af reglerne i lov om finansiel virksomhed, jf. § 75 a, stk. 1, 4. pkt.

Ændringerne vil medføre en styrket beskyttelse af den ansatte eller tidligere ansatte i en crowdfundingtjenesteudbyder, idet crowdfundingtjenesteudbyderen både vil være omfattet af de særlige sektorspecifikke beskyttelsesregler i lov om finansiel virksomheder, herunder garantien for anonymitet, samt reglerne i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Ændringerne sikrer desuden ensartede regler og beskyttelse af whistleblowere på tværs af den finansielle sektor.

For crowdfundingtjenesteudbydere med færre end 50 ansatte foreslås det i § 12, stk. 5, i dette lovforslag, at § 75 a, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed først finder anvendelse fra den 17. december 2023.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 19-23 (§ 126, stk. 2, nr. 1-4, § 126 d, stk. 5, nr. 1-5, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af artikel 300 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12, at de beløb, der er udtrykt i euro i direktivet, revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks.

Der anvendes i Solvens II-direktivet bl.a. beløbsgrænser til afgrænsning af direktivets anvendelsesområde og som absolutte og beløbsmæssigt fastlagte minimumsgrænser for forsikringsselskabers kapitalkrav.

For at tage højde for inflation bør disse beløb således kunne justeres, hvilket sker ved, at Kommissionen meddeler de reviderede beløb.

Solvens II-direktivet har fundet anvendelse siden 1. januar 2016, og den første femårige periode gik fra 31. december 2015 til 31. december 2020.

Beløbene blev derfor revideret af Kommissionen i 2021, og de reviderede beløb skal gennemføres i medlemsstaterne.

De oprindelige beløbsgrænser fra Solvens II-direktivet er afspejlet i en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, herunder § 126, stk. 2, nr. 1-4, og § 126 d, stk. 5, nr. 1-5.

Det følger af den gældende § 126, stk. 2, nr. 1-4, i lov om finansiel virksomhed, at kravet til minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber skal udgøre et beløb fastsat i euro, afhængig af om forsikringsselskabet er et livsforsikringsselskab eller et skadesforsikringsselskab, samt afhængig af hvilke klasser forsikringsselskabet udøver virksomhed indenfor.

Det gældende krav til minimumsbasiskapitalen udgør således: 1) 3,7 mio. euro for selskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8.

2) 2,5 mio. euro for selskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.

3) 3,6 mio. euro for selskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed.

4) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.

Den gældende § 126 d, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter den nedre grænse for minimumskapitalkravet for gruppe 1-forsikringsselskaber.

Den nedre grænse for minimumskapitalkravet er fastsat som en beløbsmæssig størrelse i euro, der varierer alt efter den virksomhed, som forsikringsselskabet udøver.

Den gældende nedre grænse er således: 1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8.

2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.

3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf. bilag 7.

4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed.

5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.

Bestemmelsen implementerer artikel 129, stk. 1, litra d, i Solvens II-direktivet.

Det foreslås at ændre beløbsgrænserne i § 126, stk. 2, nr. 1-4 , og § 126 d, stk. 5, nr. 1 - 5 .

De foreslåede ændringer af § 126 d, stk. 5, nr. 1-5, er en konsekvens af artikel 300 i Solvens II-direktivet.

Det foreslåede vil medføre, at beløbene i § 126 d, stk. 5, kommer til at stemme overens med de beløbsgrænser, som Kommissionen har offentliggjort i Meddelelse om tilpasning i overensstemmelse med inflationen af de beløb, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12.

Gruppe 2-forsikringsselskaber er på grund af deres begrænsede størrelse og aktivitetsområde ikke omfattet af Solvens II-direktivet, hvorfor de heller ikke er omfattet af solvensreglerne i Solvens II-direktivet.

Det følger dog af forarbejderne til § 126, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 114 som fremsat, side 42, der omhandler kravet til minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber, at for at sikre en ensartet beskyttelse af forsikringstagerne skal beløbsgrænserne for gruppe 2-forsikringsselskaberne i § 126, stk. 2, nr. 1-4, reguleres sideløbende med beløbsgrænserne i § 126 d, stk. 5.

Det foreslåede vil derfor medføre, at beløbene i § 126, stk. 1-4, reguleres sideløbende med beløbsgrænserne i § 126 d, stk. 5.

Til nr. 24 (§ 128 a i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 128 a i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet har hjemmel til at fastsætte regler om finansielle virksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie-, garanti- eller andelskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse.

Med hjemmel i § 128 a er udstedt bekendtgørelse nr. 1358 af 22. november 2016 om opgørelse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber og bekendtgørelse nr. 2155 af 3. december 2020 om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov.

Den gældende bestemmelse giver ikke mulighed for at fastsætte regler om finansielle holdingvirksomheders udstedelse af gældsbreve med konvertering.

Bestemmelsen giver heller ikke mulighed for at fastsætte regler om konvertering til anpartskapital.

Det foreslås at ændre § 128 a , så finansielle holdingvirksomheder tilføjes til bestemmelsen.

Det foreslås videre, at bestemmelsen udvides til også at omfatte konvertering til anpartskapital.

Ændringen foreslås indført som konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 7, om ændring af § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede ændring af § 128 a vil medføre, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for finansielle holdingvirksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering, ligesom det på nuværende tidspunkt er muligt for finansielle virksomheder.

Forslaget vil ligeledes medføre, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for vilkår om konvertering til anpartskapital, i de tilfælde hvor finansielle holdingvirksomheder er organiseret som anpartsselskab.

Ændringerne er nødvendige for, at de finansielle virksomheders udstedelse af kapitalinstrumenter lever op til kravene i CRR, jf. artikel 52.

Til nr. 25 (§ 361, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 6, nr. 1, fastsætter, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, 23 og 24, i hvidvaskloven betaler Finanstilsynet et årligt grundbeløb på 4.400 kr.

Hvidvasklovens § 48, stk. 2, fastsætter, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 22-26, skal registreres hos Finanstilsynet for at udøve deres aktiviteter.

Det foreslås i § 361, stk. 6, nr. 1, at ændre »stk. 1, nr. 8, 23 og 24« til: »stk. 1, nr. 8 og 22-26«.

Det foreslåede har til formål at sikre, at virksomheder og personer, der skal lade sig registrere hos Finanstilsynet, i medfør af hvidvasklovens § 48, stk. 2, ligeledes betaler en årlig afgift til Finanstilsynet.

Det foreslåede medfører, at udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer, udbydere af overførsel af virtuel valuta og udbydere af finansielle tjenester relateret til en udsteders udbud eller salg af virtuelle valutaer bliver pålagt at betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 4.400 kr. Disse virksomheder, der blev omfattet af pligten til at lade sig registrere i henhold til hvidvaskloven ved lov nr. 1163 af 8. juni 2021, blev ikke samtidig omfattet af afgiftspligten i § 361, stk. 6, nr. 1.

Den foreslåede ændring retter op på det.

Det foreslåede ændrer ikke på den afgift, der bliver opkrævet af Finanstilsynet hos udbydere af virtuelle tegnebøger og udbydere af veksling mellem en eller flere typer af virtuel valuta.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 1, der nyaffatter § 1, stk. 1, nr. 26, hvorefter udbydere af finansielle tjenester relateret til en udsteders udbud og/eller salg af virtuelle valutaer omfattes af hvidvasklovens anvendelsesområde.

Grundbeløbet efter § 361, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed justeres i henhold til § 361, stk. 11.

Til nr. 26 (§ 361, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)

Finanstilsynet kræver årligt afgifter fra den finansielle sektor i december.

Afgiften dækker året, der er gået.

Afgifterne bliver opkrævet hos virksomheder under tilsyn og dækker Finanstilsynets udgifter til tilsyn med virksomhederne.

Det følger af § 361 i lov om finansiel virksomhed, at en række fysiske og juridiske personer skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet.

Beløbene i den gældende bestemmelse er angivet i 2016-niveau, men reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven, jf. § 361, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed.

Det følger af den gældende § 361, stk. 7, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, at udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af kapitel 17 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som er meddelt tilladelse til at markedsføre en udenlandsk alternativ investeringsfond i Danmark, betaler 4.400 kr. pr. alternativ investeringsfond og 4.400 kr. pr. afdeling i fonden.

Henvisningen til kapitel 17 er en fejlhenvisning.

Kapitel 17 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. vedrører regler for forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, herunder regler om referenceland.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelserne i kapitel 17, jf. § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Bestemmelserne i kapitel 17 er ikke trådt i kraft.

Det skyldes, at de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF-direktivet), som bestemmelserne i kapitel 17 skal implementere, ikke er sat i kraft af Kommissionen.

Den rette henvisning er en henvisning til de enkelte paragraffer i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som de udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde er omfattet af.

Det følger af den gældende § 361, stk. 7, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, at udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som Danmark er referenceland for, der er meddelt tilladelse til at forvalte danske alternative investeringsfonde, årligt betaler et grundbeløb til Finanstilsynet.

Grundbeløbet udgør 44.500 kr. og skal dække Finanstilsynets udgifter i forbindelse med registrering og løbende overvågning af forvalternes aktiviteter i forbindelse med forvaltning af danske alternative investeringsfonde.

Danske forvaltere af alternative investeringsfonde betaler årligt et grundbeløb i medfør af § 367 i lov om finansiel virksomhed.

Ordlyden i § 361, stk. 7, nr. 2, herunder henvisningen til udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som Danmark er referenceland for, blev affattet i forbindelse med implementeringen af FAIF-direktivet.

Direktivreglerne vedrørende udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland og reglerne om referenceland er imidlertid ikke trådt i kraft.

Det er således på nuværende tidspunkt ikke muligt for udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland at forvalte danske alternative investeringsfonde.

Det følger desuden af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1156/EU af 20. juni 2019 om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU) nr. 1286/2014 (CBDF-forordningen), at hvor gebyrer eller afgifter opkræves af de kompetente myndigheder for at udføre deres opgaver i forbindelse med FAIF'ers, EuVECA-forvalteres, EuSEF-forvalteres og investeringsinstitutters grænseoverskridende aktiviteter, skal disse gebyrer eller afgifter være i overensstemmelse med de samlede udgifter, der er forbundet med udøvelsen af den kompetente myndigheds funktioner.

Det foreslås at nyaffatte § 361, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.

Med nyaffattelsen vil der ikke henvises til kapitel 17 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., de årlige grundbeløb justeres, og bestemmelsen opdeles i de foreslåede nr. 1-5.

Opdelingen skal gøre det tydeligt, hvilke forvaltere af alternative investeringsfonde der skal betale grundbeløb til Finanstilsynet.

Fastsættelsen af det årlige grundbeløb skal desuden sikre, at opkrævning af grundbeløb sker i overensstemmelse med artikel 9 i CBDF-forordningen.

Det foreslås i nr. 1 , at forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som i henhold til § 88 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i Danmark markedsfører andele i en alternativ investeringsfond fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, betaler 5.000 kr. i årligt grundbeløb til Finanstilsynet.

Det fremgår af § 88 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i henhold til regler, der gennemfører FAIF-direktivet, og som ønsker at markedsføre andele i alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, over for professionelle investorer i Danmark, kan påbegynde markedsføring fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland har underrettet forvalteren om, at de har fremsendt anmeldelse og erklæring herom til Finanstilsynet i henhold til reglerne i FAIF-direktivet.

Forslaget vil medføre, at forvaltere af alternative investeringsfonde fra en anden EU-medlemsstat eller et EØS-land, der i Danmark markedsfører andele i en alternativ investeringsfond med registreret hjemsted i en anden EU-medlemsstat eller i et EØS-land, skal betale et årligt grundbeløb i henhold til nr. 1.

Det foreslås i nr. 2 , at forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som i henhold til § 109 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i Danmark markedsfører andele i en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, betaler 8.000 kr. i årligt grundbeløb til Finanstilsynet.

Det fremgår af § 109 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ønsker at markedsføre udenlandske alternative investeringsfonde i Danmark, af Finanstilsynet kan få tilladelse til dette, når en række nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Forslaget vil medføre, at en forvalter af alternative investeringsfonde fra en anden EU-medlemsstat eller et EØS-land, der i Danmark markedsfører andele i en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, skal betale et årligt grundbeløb i henhold til nr. 2.

Det foreslås i nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, at forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, der i henhold til § 130 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. har tilladelse til markedsføring i Danmark af andele i en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, betaler 8.000 kr. i årligt grundbeløb til Finanstilsynet.

Det fremgår af § 130 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, kan få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele til professionelle investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter, når en række nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Forslaget vil medføre, at forvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland, der i Danmark markedsfører andele i en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, skal betale et årligt grundbeløb i henhold til nr. 3.

Det foreslås i nr. 4, at forvaltere af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som i henhold til § 95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. forvalter danske alternative investeringsfonde, betaler Finanstilsynet 4.100 kr. i årligt grundbeløb.

Det fremgår af § 95, stk. 1, at en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i henhold til FAIF-direktivet, kan påbegynde forvaltning af alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark, fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland har underrettet forvalteren om, at de til Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der fremgår af § 90, samt en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med den pågældende type investeringsstrategi.

Forslaget vil medføre, at forvaltere af alternative investeringsfonde fra en anden EU-medlemsstat eller et EØS-land, som i henhold til § 95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. forvalter danske alternative investeringsfonde, skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet.

Det foreslås i nr. 5 , at forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har etableret en filial i Danmark, betaler Finanstilsynet 4.100 kr. i årligt grundbeløb.

Forslaget vil medføre, at en forvalter fra en anden EU-medlemsstat eller et EØS-land, der har etableret en filial i Danmark, skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet.

Til nr. 27 (§ 361, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Finanstilsynet kræver årligt afgifter fra den finansielle sektor i december.

Afgiften dækker året, der er gået.

Afgifterne bliver opkrævet hos virksomheder under tilsyn og dækker Finanstilsynets udgifter til tilsyn med virksomhederne.

Det følger af § 361, at en række fysiske og juridiske personer skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet.

Beløbene angivet i den gældende bestemmelse er angivet i 2016-niveau, men reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven, jf. § 361, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed.

Det følger af den gældende § 361, stk. 8, nr. 1, at for hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænseoverskridende markedsføring af andele i investeringsinstitutter, jf. § 27 i lov om investeringsforeninger m.v., betaler udenlandske investeringsinstitutter 5.500 kr.

Det følger af den gældende § 361, stk. 8, nr. 2, at udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om investeringsforeninger m.v. betaler 17.500 kr.

Det følger af § 27 i lov om investeringsforeninger m.v., at udenlandske investeringsinstitutter, der har fået tilladelse i henhold til reglerne i direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet) til at udøve den i §§ 3 og 4 i lov om investeringsforeninger m.v. nævnte virksomhed af de kompetente myndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område i medfør af UCITS-direktivet, og som ønsker at markedsføre sine andele direkte eller indirekte her i landet, kan begynde at markedsføre sine andele, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom med den komplette dokumentation fra de kompetente myndigheder i instituttets hjemland.

Det følger desuden af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1156/EU af 20. juni 2019 om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter, og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU) nr. 1286/2014 (CBDF-forordningen), at hvor gebyrer eller afgifter opkræves af de kompetente myndigheder for at udføre deres opgaver i forbindelse med FAIF'ers, EuVECA-forvalteres, EuSEF-forvalteres og investeringsinstitutters grænseoverskridende aktiviteter, skal disse gebyrer eller afgifter være i overensstemmelse med de samlede udgifter, der er forbundet med udøvelsen af den kompetente myndigheds funktioner.

Det foreslås at nyaffatte § 361, stk. 8, så udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om investeringsforeninger m.v. betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 5.000 kr., hvis de markedsfører færre end 10 afdelinger og 11.000 kr., hvis de markedsfører 10 afdelinger eller flere.

Nedsættelsen af det årlige grundbeløb skal sikre, at opkrævning af grundbeløb sker i overensstemmelse med artikel 9 i CBDF-forordningen.

Forslaget vil medføre, at udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om investeringsforeninger m.v., skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet.

Til nr. 28 (§ 363 b i lov om finansiel virksomhed)

Finanstilsynet kræver årligt afgifter fra den finansielle sektor i december.

Afgiften dækker året, der er gået.

Afgifterne bliver opkrævet hos virksomheder under tilsyn og dækker Finanstilsynets udgifter til tilsyn med virksomhederne.

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter i § 265, jf. § 5, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område (EU-/EØS-lande), og som udøver sådan virksomhed her i landet gennem filial eller tilknyttet agent, der er etableret her i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet.

Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Videre fastsætter lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter i § 265, jf. § 7, stk. 3, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), og som udøver sådan virksomhed her i landet gennem filial, skal betale afgift til Finanstilsynet.

Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed fastsætter regler om afgift.

De gældende bestemmelser i kapitel 22 fastsætter imidlertid ikke regler om afgift for investeringsselskaber og kreditinstitutter fra et andet EU-/EØS-land eller et tredjeland, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet gennem filial eller tilknyttet agent etableret her i landet efter henholdsvis §§ 38 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og §§ 30 og 33 a i lov om finansiel virksomhed.

Hverken lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter eller lov om finansiel virksomhed fastsætter regler om afgift for investeringsselskaber og kreditinstitutter fra tredjelande, der yder eller udfører grænseoverskridende investeringsservice og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og professionelle kunder efter henholdsvis § 41 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 33 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 363 b .

Det foreslås i stk. 1, at filialer her i landet af udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område (EU-/EØS-lande), betaler en årlig afgift til Finanstilsynet på 8.000 kr.

Forslaget vil medføre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber fra et andet EU/EØS-land, der har notificeret filialetablering her i landet, jf. henholdsvis § 30 i lov om finansiel virksomhed og § 38 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal betale en årlig afgift til Finanstilsynet, som skal bidrage til finansieringen af Finanstilsynets værtslandstilsyn, jf. § 250 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Efter forslaget vil det alene være kreditinstitutter fra et andet EU-/EØS-land, der har notificeret, at filialen her i landet yder eller udfører investeringsservice og -aktivitet, som udover at betale afgift efter den gældende § 363 a skal betale afgift efter den foreslåede § 363 b, stk. 1.

Udøver filialen alene kreditinstitutvirksomhed, skal kreditinstituttet kun betale afgift efter den gældende § 363 a.

En filial udgør ikke en selvstændig del af det udenlandske investeringsselskab, der har etableret filialen.

Derfor foreslås det, at afgiften pålægges investeringsselskabet.

Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 også finder anvendelse, hvis de pågældende virksomheder udøver deres virksomhed her i landet gennem tilknyttede agenter, der er etableret her i landet.

Forslaget vil medføre, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter fra et andet EU-/EØS-land, der har notificeret virksomhed her i landet gennem tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, jf. henholdsvis § 38 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 30 i lov om finansiel virksomhed, skal betale en årlig afgift til Finanstilsynet på samme vis, som havde de notificeret filialetablering her i landet.

Tilknyttede agenter agerer på vegne af det investeringsselskab eller det kreditinstitut, der har tilknyttet agenten, herunder på investeringsselskabets eller kreditinstituttets betingelsesløse ansvar.

Det foreslås derfor, at henholdsvis investeringsselskabet eller kreditinstituttet pålægges afgiften.

Det foreslås i stk. 3, at filialer her i landet af udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, i et tredjeland, betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på 15.000 kr.

Forslaget vil medføre, at tredjelandsinvesteringsselskaber og -kreditinstitutter, der har opnået Finanstilsynets tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, her i landet gennem filial efter henholdsvis § 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 33 a i lov om finansiel virksomhed, skal betale en årlig afgift til Finanstilsynet, som skal bidrage til Finanstilsynets tilsyn med filialerne, jf. § 7 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

En filial udgør ikke en selvstændig del af det udenlandske investeringsselskab eller kreditinstitut, der har etableret filialen.

Det foreslås derfor, at afgiften pålægges investeringsselskabet eller kreditinstituttet.

Det foreslås i stk. 4 , at udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, i et tredjeland, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en ækvivalensafgørelse vedrørende tredjelandets retlige og tilsynsmæssige ramme som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som yder grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter her i landet, betaler en årlig afgift til Finanstilsynet på 8.000 kr.

Forslaget vil medføre, at udenlandske tredjelandsinvesteringsselskaber og kreditinstitutter, der har opnået Finanstilsynets tilladelse til grænseoverskridende investeringsservice og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og professionelle kunder efter henholdsvis § 41 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 33 i lov om finansiel virksomhed, skal betale en årlig afgift til Finanstilsynet.

Afgiften skal bidrage til Finanstilsynets tilsyn med de grænseoverskridende tjenesteydelser, jf. § 8 lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Til nr. 29-33 (§ 417 b, stk. 4, nr. 6-10, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 417 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et gruppe 1-forsikringsselskab indtil den 1. januar 2032 kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort efter bestemmelsens stk. 2.

§ 417 b, stk. 2, fastsætter, hvordan fradraget skal opgøres.

Det følger af den gældende § 417 b, stk. 4, at Finanstilsynet kan begrænse fradraget opgjort efter bestemmelsens stk. 2, hvis anvendelsen heraf medfører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er mindre end det største af summen af de i § 417 b, stk. 4, nr. 1-5, nævnte beløb og det største af det for selskabet relevante beløb i § 417 b, stk. 4 nr. 6-10.

Den gældende § 417 b, stk. 4, nr. 6-10, indeholder de samme beløbsgrænser, som også fremgår af § 126, stk. 2, nr. 1-4, og § 126 d, stk. 5, som foreslås ændret ved dette lovforslags § 5, nr. 19-23.

Det foreslås at ændre beløbsgrænserne i § 417 b, stk. 4, nr. 6-10 .

Det foreslåede vil medføre, at beløbsgrænserne i § 417 b, stk. 4, nr. 6-10, ensartes med beløbsgrænserne i det foreslåede § 126 d, stk. 5, nr. 1-5.

Det foreslåede har således til formål at sikre konsistens mellem bestemmelserne.

Den foreslåede § 126 d, stk. 5, nr. 1-5, er en konsekvens af artikel 300 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 126 d, stk. 5, nr. 1-5.

Til § 6

Til nr. 1 og 2 (§ 2, nr. 8, litra c, nr. i-ii, i lov om forsikringsformidling)

Det følger af artikel 300 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12, at de beløb, der er udtrykt i euro i direktivet, revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks.

Der anvendes i Solvens II-direktivet bl.a. beløbsgrænser til afgrænsning af direktivets anvendelsesområde og som absolutte og beløbsmæssigt fastlagte minimumsgrænser for forsikringsselskabers kapitalkrav.

For at tage højde for inflation bør disse beløb således kunne justeres, hvilket sker ved, at Kommissionen meddeler de reviderede beløb.

Solvens II-direktivet har fundet anvendelse siden 1. januar 2016, og den første femårige periode gik fra 31. december 2015 til 31. december 2020.

Beløbene blev derfor revideret af Kommissionen i 2021, og de reviderede beløb skal gennemføres i medlemsstaterne.

De oprindelige beløbsgrænser fra Solvens II-direktivet er afspejlet § 2, nr. 8, litra c, nr. i og ii, i lov om forsikringsformidling.

Den gældende § 2, nr. 8, i lov om forsikringsformidling, indeholder en definition af store risici.

I bestemmelsens litra c følger det, at risici under forsikringsklasserne 3, 8-10, 13 og 16 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed er defineret som store risici, hvis forsikringstageren opfylder mindst to af tre betingelser, som er oplistet i § 2, nr. 8, litra c, nr. i-iii.

I nr. i og ii er der angivet beløbsgrænser i DKK.

Det foreslås at ændre beløbsgrænserne i § 2, nr. 8, litra c, nr. i , og § 2, nr. 8, litra c, nr. ii .

Bestemmelsen om store risici i lov om forsikringsformidling implementerer bestemmelsen herom i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (IDD-direktivet).

IDD-direktivets definition af store risici henviser til Solvens II-direktivet.

Store risici er defineret i Solvens II-direktivets artikel 13, nr. 27.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af artikel 300 i Solvens II-direktivet, hvoraf det følger, at beløbsgrænserne i definitionen for store risici i Solvens II-direktivet skal inflationsreguleres hvert femte år.

Det foreslåede vil medføre, at beløbene i § 2, nr. 8, litra c, nr. i, og § 2, nr. 8, litra c, nr. ii, kommer til at stemme overens med de beløbsgrænser, som Kommissionen har offentliggjort i meddelelse om tilpasning i overensstemmelse med inflationen af de beløb, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12.

Til nr. 3 (§ 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformidling)

Den gældende § 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformidling fastsætter, hvilken øvrig lovgivning, ud over reglerne i selve lov om forsikringsformidling, som Finanstilsynet påser forsikringsformidlernes overholdelse af.

Dette er bl.a. en række EU-forordninger, der er direkte gældende i dansk ret, men hvor der i Danmark skal udpeges en kompetent myndighed til at påse overholdelsen af reglerne.

Det følger af artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen), at hver medlemsstat skal sikre, at den kompetente myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, udpeges som kompetent myndighed til at varetage de opgaver, der følger af disclosureforordningen.

Endvidere skal hver medlemsstat sikre, at den udpegede kompetente myndighed har de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at den kan opfylde de opgaver, der er omfattet af disclosureforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed i en række love på det finansielle område og har dermed hjemmel til at påse, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere overholder disclosureforordningen, jf. bl.a. lov nr. 2110 af 22. december 2020 og lov nr. 1940 af 15. december 2020.

Disclosureforordningen fastsætter en række oplysningskrav for bl.a. finansielle rådgivere, og det skal derfor sikres, at der kan føres tilsyn med de finansielle rådgiveres overholdelse af reglerne.

Det foreslås, at der i § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet skal påse forsikringsformidleres overholdelse af disclosureforordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af disclosureforordningen.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at Finanstilsynet har hjemmel til at påse forsikringsformidleres overholdelse af disclosureforordningen.

Baggrunden er, at en fejl i lov nr. 1940 af 15. december 2020, § 6, nr. 5, har medført, at der ikke er blevet tilføjet en henvisning til disclosureforordningen i § 22, stk. 1, 2. pkt., hvorfor Finanstilsynet ikke på nuværende tidspunkt har hjemmel til at påse forsikringsformidleres overholdelse af disclosureforordningen.

Det er nødvendigt at sikre, at Finanstilsynet har hjemmel til at påse forsikringsformidleres overholdelse af disclosureforordningen, da forsikringsformidlere kan være finansielle rådgivere, når de yder forsikringsrådgivning om forsikringsbaserede investeringsprodukter (IBIP’er), jf. artikel 2, nr. 11, litra a, i disclosureforordningen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med forsikringsformidleres overholdelse af disclosureforordningen, herunder ved at Finanstilsynet bl.a. kan udstede påbud og påtaler for overtrædelse af disclosureforordningen eller regler udstedt i medfør heraf.

Til § 7

Til nr. 1 (§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder)

Med § 297 i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, følger en række ændringer af lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår herunder af bestemmelsens nr. 2 og nr. 199, at det bilag 4 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020, er ophævet og erstattet af bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter de steder, hvor der fortsat skal henvises til investeringsservice, investeringsaktiviteter eller accessoriske tjenesteydelser.

Det foreslås med § 7, nr. 1, at henvisningen i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, til bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed, ændres til en henvisning til bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af vedtagelsen af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter, jf. lov nr. 1155 af 8. juni 2021, og ændringerne har til formål at sikre, at bilagshenvisningerne i bestemmelserne er retvisende.

Til nr. 2 (§ 3, nr. 38, i lov om kapitalmarkeder)

Den 16. februar 2021 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union en genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet (CMRP MiFID II), som følge af de økonomiske konsekvenser forbundet med COVID-19 pandemien.

Formålet med pakken var at understøtte investeringer i realøkonomien og ny kapital til virksomheder samt fjerne byrder for virksomhederne, der ikke er strengt nødvendige og samtidig bevare markedsintegriteten.

En del af pakken var et forslag til justering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU EØS-relevant tekst (MiFID II), herunder en tilpasning af reglerne om positionslofter i råvarederivater i artikel 57 og 58 i MiFID II.

Reglerne om handel med råvarederivater findes i kapitel 23 i lov om kapitalmarkeder samt bekendtgørelse om fastsættelse af grænser for besiddelse af råvarederivater.

Ved nævnte bekendtgørelse har Finanstilsynet fastsat regler for, hvor stor en nettoandel eller -position en fysisk eller juridisk person må eje i et råvarederivat.

Ved et råvarederivat forstås et afledt finansielt instrument, hvis pris afhænger af prisudviklingen på en råvare som eksempelvis olie, elektricitet, landbrugsvarer og metaller.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 128, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

CMRP MiFID II blev gennemført i dansk lov ved § 2 i lov nr. 2383 af 14. december 2021 om ændring af lov om finansiel virksomhed.

Formålet med reglerne er at undgå, at enkelte aktører har så store positioner, at de potentielt har mulighed for at manipulere prisen på et råvarederivat.

Ved opgørelsen af en nettoposition medregnes alle de positioner, som en fysisk eller juridisk person selv besidder, og de positioner, der besiddes på koncernniveau, jf. § 129, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

§ 129, stk. 2, nr. 1-4, i lov om kapitalmarkeder regulerer hvilke positioner, der ikke skal medregnes i opgørelsen af en persons nettoposition og medfører, at visse finansielle virksomheder har mulighed for at blive undtaget fra reglerne om positionslofter, såfremt handlen med derivaterne er objektivt risikoreducerende for de kommercielle aktiviteter i den ikke-finansielle del af koncernen.

§ 129, stk. 2, blev nyaffattet ved § 2, nr. 2, i lov nr. 2383 af 14. december 2021 som led i gennemførelsen af CMRP MiFID II og trådte i kraft den 1. juli 2022.

Den ene af de fire undtagelser er, at positioner, der besiddes af eller på vegne af en finansiel enhed, der indgår i en overvejende kommerciel koncern, såfremt den finansielle enhed handler på vegne af en ikkefinansiel enhed i koncernen, og positionerne reducerer de risici, der er knyttet til den pågældende ikkefinansielle enheds forretningsmæssige aktivitet, ikke skal medregnes i opgørelsen af en persons nettoposition som nævnt i § 129, stk. 1, jf. § 129, stk. 2, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder.

§ 3 i lov om kapitalmarkeder fastsætter definitioner på en række centrale begreber, der anvendes i loven.

Det foreslås i § 3, nr. 38, at indsætte en ny definition, der definerer en overvejende kommerciel koncern, som enhver koncern, hvis hovederhverv ikke er at yde investeringsservice, som defineret i § 10, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at udføre en aktivitet, der er opført i bilag 2 til lov om finansiel virksomhed, eller at fungere som prisstiller for råvarederivater.

Definitionen er ny og foreslås indsat, fordi definitionen anvendes i lovens § 129, stk. 2, nr. 2.

Definitionen af en overvejende kommerciel koncern blev imidlertid ikke gennemført i ovenfor omtalte lov.

Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 2, litra e, i CMRP MiFID II.

Til nr. 3 (§ 6, stk. 1, nr. 1 og § 7, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder)

Med § 297 i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, følger en række ændringer af lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår herunder af bestemmelsens nr. 2 og nr. 199, at det bilag 4 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020, er ophævet og erstattet af bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter de steder, hvor der fortsat skal henvises til investeringsservice, investeringsaktiviteter eller accessoriske tjenesteydelser.

Det foreslås med § 7, nr. 3, at henvisningen i § 6, stk. 1, og § 7, nr. 2, til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, ændres til en henvisning til bilag 1, afsnit A, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af vedtagelsen af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lov nr. 1155 af 8. juni 2021, og ændringerne har til formål at sikre, at bilagshenvisningerne i bestemmelserne er retvisende.

Til § 8

Til nr. 1 (§ 136 a, stk. 6 og 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Med § 15 i lov nr. 2601 af 28. december 2021 var det hensigten at ændre i § 136 a, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 14. oktober 2019, hvorved Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet skulle ændres til Hvidvasksekretariatet.

Ved lov nr. 554 af 7. maj 2019, der trådte i kraft den 10. januar 2020, blev § 136 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. imidlertid nyaffattet.

Ændringen af § 136 a, stk. 3, jf. § 15 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, har således ikke været teknisk mulig at gennemføre, da Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet ikke længere fremgik af ordlyden i stk. 3.

Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 554 af 7. maj 2019 fremgår det af § 136 a, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., at kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en efter anmodning skal udlevere oplysninger om foreningens eller AIF-SIKAV’ens reelle ejere, herunder om foreningens eller AIF-SIKAV’ens forsøg på at identificere kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Det fremgår endvidere af § 136 a, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og andre kompetente myndigheder vederlagsfrit kan videregive oplysninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstjenester.

Med aftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 blev det besluttet at etablere en ny national enhed, hvori dele af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, herunder Hvidvasksekretariatet, indgår.

National Enhed for Særlig Kriminalitet er etableret ved lov nr. 2601 af 28. december 2021 (retsplejelovens § 110 a).

Med lovforslagets § 8, nr. 1, foreslås det derfor at ændre i § 136 a, stk. 6 , således at kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en efter anmodning skal udlevere oplysninger om foreningens reelle ejere, herunder om foreningens forsøg på at identificere kapitalforeningens reelle ejere, til Hvidvasksekretariatet.

Med lovforslagets § 8, nr. 1, foreslås det endvidere at ændre i § 136 a, stk. 7, således at Hvidvasksekretariatet vederlagsfrit kan videregive oplysninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstjenester.

Der er således tale om en konsekvensændring som følge af etableringen af National Enhed for Særlig Kriminalitet, jf. retsplejelovens § 110 a, og en præcisering, som følge af at de nævnte bestemmelser er rettet mod Hvidvasksekretariatet og ikke National Enhed for Særlig Kriminalitet, hvor Hvidvasksekretariatet organisatorisk hører under.

Til § 9

Til nr. 1 (§ 1 a, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter skærpede krav for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for at kunne anses som værende små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber.

Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber er defineret i lovens § 10, nr. 1, og omfatter de fondsmæglerselskaber, der ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter, der indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller sig selv, og hvis størrelse betyder, at det er mindre sandsynligt, at de medfører betydelige negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici, der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de går konkurs, jf. artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR).

Eksempelvis er det i udgangspunktet alene fondsmæglerselskaber, der ikke kan anses for at være små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, der skal opgøre og vurdere fondsmæglerselskabets individuelle solvensbehov, jf. § 120.

Det foreslås at indsætte en ny § 1 a .

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes regler for, hvornår et fondsmæglerselskab skal opfylde eller kan ophøre med at opfylde kravene i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for at kunne klassificeres som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt. , at fastsætte, hvornår kravene for fondsmæglerselskaber, der ikke har opfyldt alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, ophører med at finde anvendelse.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at for fondsmæglerselskaber, der ikke har opfyldt alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, men som efterfølgende opfylder betingelserne, vil kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, efter en periode på seks måneder fra den dato, hvor betingelserne er opfyldt, ikke længere finder anvendelse.

Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 2, 1. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt. , at kravene kun ophører med at finde anvendelse for fondsmæglerselskabet efter perioden nævnt i 1. pkt., hvis fondsmæglerselskabet i denne periode fortsat har opfyldt alle betingelserne for klassificering som mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab uden afbrydelse og har underrettet Finanstilsynet herom.

Underretningen til Finanstilsynet skal indeholde oplysning om, at fondsmæglerselskabet har opfyldt alle betingelser for at være klassificeret som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab i en uafbrudt periode på mindst seks måneder og oplysning om den dato, fra hvilken betingelserne uafbrudt har været opfyldt.

Derudover skal underretningen indeholde oplysning om aktivitetsniveauet, for så vidt angår betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab pr. datoen for udløbet af perioden på mindst seks måneder.

Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 2, 2. punktum, i IFD.

Det foreslås i stk. 2 , at et fondsmæglerselskab, der fastslår, at det ikke længere opfylder alle betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, skal underrette Finanstilsynet herom, og overholde lovens krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber senest 12 måneder efter den dato, hvor vurderingen fandt sted.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at fondsmæglerselskabet skal opfylde lovens skærpede krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, 12 måneder efter at fondsmæglerselskabet har fastlagt, at det ikke længere opfyldte betingelserne.

Bestemmelsen vil give fondsmæglerselskabet den fornødne tid til at træffe de foranstaltninger, der gør fondsmæglerselskabet i stand til at opfylde de skærpede krav.

Videre vil det foreslåede stk. 2 medføre en forpligtelse for fondsmæglerselskabet til at underrette Finanstilsynet, når fondsmæglerselskabet ikke længere opfylder betingelserne for at være klassificeret som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab.

Underretningen til Finanstilsynet skal ske uden unødigt ophold og skal indeholde oplysning om den dato, fra hvilken betingelserne ikke længere har været opfyldt, samt oplysning om aktivitetsniveauet, for så vidt angår betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab pr. denne dato.

Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 3, i IFD.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt. , at kravene til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal finde anvendelse på individuelt og konsolideret niveau, jf. dog stk. 4.

Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., vil medføre, at lovens skærpede krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, finder anvendelse på individuelt og konsolideret niveau, medmindre Finanstilsynet har givet tilladelse til anvendelse af den koncernkapitaltest, der er nævnt i artikel 8 i IFR, jf. det foreslåede stk. 4.

Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 4, 3. afsnit, i IFD.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at uanset det foreslåede 1. pkt. skal lovens krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, ikke finde anvendelse på datterselskaber, der er medtaget i en konsolideret situation, og som er etableret i tredjelande, hvis moderselskabet i Den Europæiske Union over for Finanstilsynet og øvrige kompetente myndigheder i Unionen for fondsmæglerselskaber i fondsmæglerselskabskoncernen kan godtgøre, at anvendelse af kravene er i strid med lovgivningen i det tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.

Bestemmelsen vil medføre en undtagelse fra anvendelsen af lovens krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, for datterselskaber, der er medtaget i en konsolideret situation, og som er etableret i tredjelande.

Undtagelsen vil finde anvendelse, hvis moderselskabet i Den Europæiske Union over for Finanstilsynet og øvrige kompetente myndigheder i Unionen for fondsmæglerselskaber i fondsmæglerselskabskoncernen kan godtgøre, at anvendelse af kravene er i strid med lovgivningen i det tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.

Med konsolideret situation forstås den situation, der følger af anvendelse af kravene i IFR i overensstemmelse med artikel 7 i IFR på et moderinvesteringsselskab i Den Europæiske Union, moderinvesteringsholdingselskab i Den Europæiske Union eller blandet finansielt moderholdingselskab i Den Europæiske Union, som om dette selskab sammen med alle investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder og tilknyttede agenter i investeringsselskabskoncernen udgjorde et enkelt investeringsselskab, jf. lovens § 10, nr. 17.

Betegnelserne investeringsselskab, finansieringsinstitut, accessorisk servicevirksomhed og tilknyttet agent finder også anvendelse på virksomheder etableret i tredjelande, som, hvis de havde været etableret i Den Europæiske Union, ville opfylde definitionerne af disse betegnelser.

Artikel 7 i IFR fastsætter regler om tilsynsmæssig konsolidering, herunder at moderfondsmæglerselskaber, moderinvesteringsholdingvirksomheder og blandede finansielle moderholdingvirksomheder i Den Europæiske Union som udgangspunkt skal opfylde de forpligtelser, der er fastsat i anden til syvende del i IFR på basis af deres konsoliderede situation.

Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 4, 4. afsnit, i IFD.

Det foreslås i stk. 4, at såfremt Finanstilsynet har givet tilladelse til anvendelse af koncernkapitaltesten i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, finder kravene til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, anvendelse på individuelt niveau.

Bestemmelsen vil medføre, at lovens skærpede krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, ikke finder anvendelse på konsolideret niveau, men alene på individuelt niveau, hvis Finanstilsynet har givet tilladelse til anvendelse af koncernkapitaltesten i artikel 8 i IFR.

Det vil sige i tilfælde af koncernstrukturer, der anses for at være tilstrækkeligt enkle, forudsat at der ikke er betydelige risici for kunder eller for markedet, der stammer fra fondsmæglersselskabskoncernen som helhed, som ellers ville kræve tilsyn på konsolideret niveau.

Bestemmelsen implementerer artikel 25, stk. 4, 2. afsnit, i IFD.

Til nr. 2 (§ 8, stk. 1 og 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Anvendelsesområdet for lov om fondsmæglerselskaber er fastsat i lovens kapitel 1.

Den gældende § 8, stk. 1 og 2, fastsætter, hvilke bestemmelser i loven der finder anvendelse for udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), og som har opnået Finanstilsynets tilladelse til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og professionelle kunder efter henholdsvis § 41 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 33 i lov om finansiel virksomhed.

Efter den gældende § 265 skal fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder og filialer af investeringsselskaber betale afgift til Finanstilsynet, som fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Den gældende § 8, stk. 1 og 2, fastsætter imidlertid ikke, at § 265 skal finde anvendelse på tredjelandsinvesteringsselskaber og -kreditinstitutter, som har tilladelse fra Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og professionelle kunder.

Det foreslås i § 8, stk. 1 og 2 , at indsætte en henvisning til § 265, stk. 2.

Den foreslåede ændring af § 8, stk. 1 og 2, vil medføre, at § 265, stk. 2 og 3, finder anvendelse for tredjelandsinvesteringsselskaber og kreditinstitutter omfattet af § 8, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring sker på baggrund af dette lovforslags § 9, nr. 17, hvor det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 265, så kravet om betaling af afgift vil omfatte tredjelandskreditinstitutter og -investeringsselskaber, som har tilladelse fra Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og professionelle kunder.

For nærmere om forslaget til § 265, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter henvises til lovforslagets § 6, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3 (§ 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber.

Den gældende § 26, stk. 1, omfatter ikke fondsmæglerholdingvirksomheder.

§ 10, stk. 1, nr. 19, definerer en fondsmæglerholdingvirksomhed.

Da fondsmæglerholdingvirksomheder ikke er omfattet af § 26, stk. 1, gælder der ikke krav om, med hvilken selskabsform fondsmæglerholdingvirksomheder skal etableres.

Det foreslås at ændre § 26, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, så det kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen, at fondsmæglerholdingvirksomheder skal være aktieselskaber eller anpartsselskaber.

Formålet med ændringen er at sikre, at fondsmæglerholdingvirksomheder kan etableres som anpartsselskaber.

Selvom der efter gældende ret ikke er krav om selskabsform for fondsmæglerholdingvirksomheder, skal de opfylde kapitalkrav efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR).

Kapitalgrundlaget til at opfylde kapitalkravet skal opgøres efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Egentlige kernekapitalinstrumenter efter denne forordning skal godkendes af Finanstilsynet.

Finanstilsynet har pligt til at høre Den Europæiske Bankmyndighed (EBA), der offentliggør en liste over godkendte instrumenter i medlemslandene.

Den foreslåede ændring af § 26, stk. 1, vil medføre, at fondsmæglerholdingvirksomheder kan etableres som anpartsselskaber eller aktieselskaber, mens fondsmæglerselskaber stadig skal være aktieselskaber.

Ændringen vil desuden medføre, at fondsmæglerholdingvirksomheder, der allerede er etableret som anpartsselskab, ikke behøver at blive omdannet til et aktieselskab.

Til nr. 4 (§ 26, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at aktiekapitalen i fondsmæglerselskaber skal betales fuldt ud.

Bestemmelsen er en fravigelse fra de almindelige regler i selskabsloven om at 25 pct. (dog mindst 40.000 kr.) af aktiekapitalen skal være indbetalt, jf. selskabsloven § 33.

Hensynet til, at aktiekapitalen i fondsmæglerselskaber skal være fuldt indbetalt, er, at aktiekapitalen skal være tabsabsorberende i f.eks. en konkurssituation.

Derfor kan aktiekapitalen i fondsmæglerselskaber ikke være delvist indbetalt ligesom i andre kapitalselskaber.

Det er desuden et krav efter artikel 28, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), at egentlige kernekapitalinstrumenter er fuldt indbetalt for at kunne kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter og derved tælle med i kapitalgrundlaget.

Der er i gældende dansk ret ikke et lignende krav for fondsmæglerholdingvirksomheder, selvom reglerne i CRR artikel 28 stadig finder anvendelse på fondsmæglerholdingvirksomheder, og kapitalen derfor skal være fuldt indbetalt for at kunne tælle med i kapitalgrundlaget.

Det foreslås derfor at ændre § 26, stk. 2 , så aktie- eller anpartskapitalen i fondsmæglerholdingvirksomheder ligeledes skal være fuldt indbetalt.

Den foreslåede ændring sker på baggrund af den foreslåede ændring af § 26, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. dette lovforslags § 9, nr. 3.

Formålet med ændringen er at tilpasse reglerne i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter til kravet i CRR om fuld indbetaling af egentlige kernekapitalinstrumenter, ved også at lade kravet i § 26 stk. 2, omfatte fondsmæglerholdingvirksomheder.

Den foreslåede ændring af § 26, stk. 2, vil medføre, at det efter lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter er et krav, at kapitalen i fondsmæglerholdingvirksomheder er fuldt indbetalt.

Til nr. 5 (§ 26, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke kan finde sted i fondsmæglerselskaber.

Der kan således ikke i fondsmæglerselskaber udstedes stemmeløse aktier.

Bestemmelsen sikrer lige stemmeret for alle aktier i fondsmæglerselskaber og forhindrer derved, at en aktionær med en beskeden mængde aktier kan dominere i et fondsmæglerselskab.

Fondsmæglerholdingvirksomheder er ikke omfattet af § 26, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Der gælder således ikke samme begrænsninger for disse virksomheder.

Det foreslås at ændre § 26, stk. 3 , så deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke kan finde sted i fondsmæglerselskaber.

Den foreslåede ændring af § 26, stk. 3, vil medføre, at der fortsat ikke kan ske deling af aktiekapital i klasser med forskellig stemmeværdi for fondsmæglerselskaber, mens det fortsat vil være muligt for fondsmæglerholdingvirksomheder både hvad angår aktie- og anpartskapital.

Til nr. 6 (§ 26, stk. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder har efter artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) mulighed for at udstede hybrid kernekapital, som enten nedskrives eller konverteres til egentlig kernekapital, såfremt selskabets niveau af egentlig kernekapital falder til et bestemt niveau, som er angivet i vilkårene for den hybride kernekapital.

For at selskabet kan konvertere hybrid kernekapital til egentlig kernekapital skal selskabet på generalforsamlingen give bestyrelsen bemyndigelse til at kunne udstede ny aktie- eller anpartskapital.

Som udgangspunkt kan en sådan bemyndigelse ifølge selskabsloven kun gives for 5 år ad gangen.

Hybrid kernekapital skal have uendelig løbetid.

Så for at selskabet kan have en bemyndigelse uden udløb, og dermed opfylde kravene i CRR, er der behov for en undtagelse for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder.

Det foreslås at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse til Finanstilsynet i § 26, stk. 5 , i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Efter den foreslåede § 26, stk. 5, kan Finanstilsynet fastsætte regler om fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie- eller anpartskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse.

Den foreslåede § 26, stk. 5, vil medføre, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at fastsætte regler, som giver bestyrelsen i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder mulighed for at opnå en bemyndigelse uden udløb til udstedelse af aktie- eller anpartskapital til brug for en eventuel konvertering af hybrid kernekapital.

Til nr. 7 (§ 27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af den gældende § 27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k ikke finder anvendelse på fondsmæglerselskaber.

De fire bestemmelser vedrører situationer, hvor en kapitalejer, der har modsat sig en beslutning, der dog bliver vedtaget, kan kræve, at kapitalselskabet indløser kapitalejerens kapitalandele.

Dette kan ske ved beslutninger, hvor kapitalejers forpligtelser over for selskabet forøges, jf. selskabsloven § 110, ved grænseoverskridende fusion, jf. selskabsloven § 286, ved grænseoverskridende spaltning, jf. selskabsloven § 306 og ved flytning til et andet EU/EØS-land, jf. selskabsloven § 318 k.

Årsagen til, at det ikke er muligt for kapitalejerne i fondsmæglerselskaber at kræve indløsning, er, at det efter artikel 28, stk. 1, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) er et krav, at ingen kapitalejere må have krav på indløsning af kapitalindskud.

Hvis de forskellige muligheder for indløsning efter selskabslovens regler kunne finde anvendelse for fondsmæglerselskaber, ville kapitalindskud ikke kunne kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter efter CRR.

Det foreslås at ændre § 27, så undtagelserne til selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k også skal finde anvendelse på fondsmæglerholdingvirksomheder.

Det skyldes, at det også er et krav for fondsmæglerholdingvirksomheder, at kapital kvalificeres som egentlig kernekapital efter CRR.

For at kapitalindskud kan kvalificeres som egentlig kernekapital efter CRR, må instrumenterne ikke kunne kræves indløst i de tilfælde, der er omhandlet i de fire bestemmelser i selskabsloven, og fondsmæglerholdingvirksomheder skal derfor undtages herfra.

Formålet med ændringen er at få kapitalen i fondsmæglerholdingvirksomheder til at opfylde kravene i CRR artikel 28, stk. 1, litra f, om at egentlige kernekapitalinstrumenter ikke må kunne indløses, undtagen ved likvidation og tilbagekøb med tilladelse.

Den foreslåede ændring af § 27 vil medføre, at undtagelserne til selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k også kommer til at gælde for fondsmæglerholdingvirksomheder.

Til nr. 8 (§ 41, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter § 41, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter skal et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), og for hvilket tredjeland Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en ækvivalensafgørelse vedrørende tredjelandets retlige og tilsynsmæssige ramme som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, have tilladelse af Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet til godkendte modparter eller professionelle kunder.

Efter § 41, stk. 2, kan Finanstilsynet nægte at give tilladelse, jf. stk. 1, såfremt lovgivningen i det land, hvor tredjelandsinvesteringsselskabet er meddelt tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver.

Finanstilsynet kan efter § 41, stk. 3, fastsætte nærmere regler om tilladelsesproceduren, jf. stk. 1, herunder hvilken dokumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen.

Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 918 af 26. juni 2017 om tilladelsesproceduren for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Det Europæiske Union, og som ønsker at udføre investeringsservice og -aktiviteter i Danmark.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 , hvorefter Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse, jf. stk. 1, såfremt tredjelandsinvesteringsselskabet ikke længere opfylder kravene for at få en tilladelse, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiften efter § 363 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, på almindelig vis.

Den foreslåede ændring af § 41, stk. 3, vil medføre, at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1, hvis tredjelandsinvesteringsselskabet ikke længere opfylder kravene for at få en tilladelse, eller hvis afgiften til Finanstilsynet efter § 363 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed ikke er betalt rettidigt.

Den foreslåede § 41, stk. 3, vil medføre, at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1, hvis tredjelandsinvesteringsselskabet ikke længere har tilladelse til og er under tilsyn i investeringsselskabets hjemland for så vidt angår den investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser, som er omfattet af tilladelsen meddelt efter § 41, stk. 1.

Finanstilsynet vil også kunne inddrage tilladelsen, hvis der ikke længere er indgået en aftale mellem Finanstilsynet og tredjelandsinvesteringsselskabets tilsynsmyndighed i investeringsselskabets hjemland om konsultation og samarbejde samt udveksling af information på området for investeringsservice og -aktiviteter, eller hvis Finanstilsynet kommer i besiddelse af information om investeringsselskabet af betydning for opretholdelse en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1.

Informationer af betydning for opretholdelse af en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1, omfatter bl.a. informationer, hvorefter Finanstilsynet konstaterer, at tredjelandsinvesteringsselskabet udgør en risiko for de danske investorers interesser, markedernes ordentlige funktion eller den finansielle stabilitet i Danmark.

Finanstilsynet vil desuden kunne inddrage en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1, hvis Europa-Kommissionen for tredjelandsinvesteringsselskabets hjemland vedtager en ækvivalensafgørelse vedrørende hjemlandets retlige og tilsynsmæssige ramme som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

Den foreslåede ændring af § 41, stk. 3, vil videre medføre, at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1, hvis tredjelandsinvesteringsselskabet ikke rettidigt betaler afgift til Finanstilsynet efter § 263 b, stk. 4.

Finanstilsynet vil kunne inddrage en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen på almindelig vis.

Inddragelsen vil således kunne ske i tilfælde, hvor Finanstilsynet trods opkrævning af afgiftsbetaling og rykkere for afgiftsbetaling ikke kan inddrive afgiftsbetalingen.

Den foreslåede ændring skal understøtte, at tredjelandsinvesteringsselskaber med tilladelse efter § 41, stk. 1, bidrager til finansieringen af de omkostninger, Finanstilsynet har i forbindelse med tilsynet og administrationen af tilladelser meddelt efter § 41, stk. 1.

Til nr. 9 (§ 43, stk. 3, nr. 7, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter § 43, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter skal et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i landet gennem en filial.

Det følger af den gældende § 43, stk. 3, at Finanstilsynet giver tilladelse efter stk. 1, når det er godtgjort, at alle betingelser i bestemmelsens nr. 1-7 er opfyldt.

Af den gældende § 43, stk. 3, nr. 7, følger det, at filialen skal være i stand til at opfylde kravene i §§ 45-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, § 96 og § 108 og regler udstedt i medfør heraf, §§ 88-95, 98-109, 114 og 135-140, § 196, stk. 2, og §§ 214 og 218 i lov om kapitalmarkeder og artikel 3-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.

Det foreslås i nr. 7 , at indsætte en henvisning til § 44 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, så bestemmelsen medtages i oplistningen af de krav, som filialen skal være i stand til at opfylde, før Finanstilsynet meddeler tilladelse efter stk. 1.

Indførelsen af bestemmelsen vil medføre, at et investeringsselskab, som ønsker tilladelse efter stk. 1, også skal kunne godtgøre, at filialen vil være i stand til at opfylde indberetningskravene for filialer af tredjelandsinvesteringsselskaber, som følger af lovens § 44.

Bestemmelsen gennemfører artikel 41, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II), der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Til nr. 10 (§ 43, stk. 5, 2. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter § 43, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter skal et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet gennem en filial.

Efter den gældende § 43, stk. 5, kan Finanstilsynet inddrage en tilladelse meddelt efter § 43, stk. 1, i henhold til §§ 163 og 164.

Bestemmelsen i § 163 fastslår, at Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse som fondsmæglerselskab, hvis fondsmæglerselskabet anmoder herom.

Bestemmelsen i § 164 fastslår, i hvilke andre tilfælde Finanstilsynet har bemyndigelse til at inddrage tilladelsen.

Det foreslås at indsætte et 2. pkt., i § 43, stk. 5, hvorefter Finanstilsynet, ud over de tilfælde, der er nævnt i §§ 163-164, kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 43, stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiften efter § 363 b, stk. 3, på almindelig vis.

Den foreslåede ændring af § 43, stk. 5, vil medføre, at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 43, stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen på almindelig vis.

Inddragelsen vil således kunne ske i tilfælde, hvor Finanstilsynet trods opkrævning af afgiftsbetaling og rykkere for afgiftsbetaling ikke kan inddrive afgiftsbetalingen.

Den foreslåede ændring skal understøtte, at udenlandske kreditinstitutter med tilladelse efter § 43, stk. 1, bidrager til finansieringen af de omkostninger, Finanstilsynet har i forbindelse med tilsynet og administrationen af tilladelser meddelt efter § 43, stk. 1.

Til nr. 11 (§ 94, stk. 2 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder effektive procedurer til at identificere, måle, styre, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for, eller risici, som virksomheden udgør eller kan udgøre for andre.

Det foreslås i § 94 at indsætte et nyt stk. 2 og nyt stk. 3 .

Det foreslås i det nye stk. 2 , at procedurerne, som nævnt i stk. 1, nr. 4, skal omhandle væsentlige kilder til og virkninger af risici og eventuel indvirkning på kapitalgrundlaget.

Den foreslåede § 94, stk. 2, vil medføre, at virksomhedens risikostyringsprocedurer skal gøre virksomheden i stand til at identificere, måle, styre, overvåge og rapportere om væsentlige kilder til og virkninger af risici og eventuel væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget.

Risiciene skal omfatte kunderisici, markedsrisici og virksomhedens risici, herunder operationelle risici og omdømmemæssige risici, såvel som markeds-, modparts- og kreditrisici samt likviditetsrisici.

For så vidt angår kunderisici skal indgå overvejelser om at tegne en erhvervsansvarsforsikring som et effektivt redskab i forbindelse med risikostyringen.

For så vidt angår likviditetsrisiko skal risikostyringsprocedurerne omhandle likviditetsrisikoen inden for relevante tidshorisonter, herunder samme dag, for at sikre, at virksomheden opretholder tilstrækkelige likvide midler, bl.a. for så vidt angår håndtering af væsentlige risikokilder.

For så vidt angår virksomhedens risici skal risikostyringsprocedurerne navnlig omhandle de risici, der kan absorbere det til rådighed værende kapitalgrundlag.

Det omfatter, hvis det er relevant, væsentlige ændringer i bogført værdi af aktiver, herunder krav mod tilknyttede agenter, sammenbrud hos kunder eller modparter, positioner i finansielle instrumenter, i fremmed valuta og i råvarer samt forpligtelser over for ydelsesbaserede pensionsordninger.

Når de i § 94, stk. 1, og § 107 omhandlede ordninger indføres, tages der hensyn til de kriterier, der er omhandlet i artikel 28-33 IFD, jf. artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Bestemmelsen gennemfører artikel 26, stk. 1, litra b, og stk. 2, samt artikel 29, stk. 1, i IFD.

Det foreslås i stk. 3 , at et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal registrere alle sine transaktioner samt dokumentere de trufne foranstaltninger for effektive former for virksomhedsstyring.

Bestemmelsen indebærer, at et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal registrere alle sine transaktioner og dokumentere de foranstaltninger i form af systemer og processer m.v., som virksomheden har truffet for at sikre effektive former for virksomhedsstyring efter stk. 1 og 2.

Registreringen og dokumentationen skal foretages på en sådan måde, at Finanstilsynet til enhver tid kan vurdere, om selskabet overholder lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteters krav til kapital og likviditet, ledelse og styring samt aflønning, som implementerer direktiv (EU) 2019/2034 samt forordning (EU) 2019/2033.

Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 6, i IFD.

Til nr. 12 (§ 224 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder i kapitel 22 generelle regler om tilsyn, herunder Finanstilsynets tilsynsforpligtelse.

Det foreslås at indsætte en ny § 224 a .

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynet i tilfælde, hvor Finanstilsynet ville være den koncerntilsynsførende, hvis modervirksomheden var etableret i Den Europæiske Union, kan stille krav om etablering af en fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandet finansiel holdingvirksomhed i Unionen, og anvende konsolideringsreglerne i artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019 /2033 (IFR) af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav på denne fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandede finansielle holdingvirksomhed.

Efter artikel 8 i IFD kan de kompetente myndigheder i stedet for tilsynsmæssig konsolidering, dvs. opfyldelse af kapitalgrundlagskrav m.v. på basis af den konsoliderede situation, jf. artikel 7 i IFR, tillade opfyldelse af koncernkapitaltesten i tilfælde af koncernstrukturer, der anses for at være tilstrækkeligt enkle, forudsat at der ikke er betydelige risici for kunder eller for markedet, der stammer fra fondsmæglerselskabskoncernen som helhed, som ellers ville kræve tilsyn på konsolideret niveau.

Den koncerntilsynsførende er i § 10, nr. 36, defineret som en kompetent myndighed med ansvar for tilsynet med, om moderfondsmæglerselskaber i Den Europæiske Union, og fondsmæglerselskaber som kontrolleres af moderfondsmæglerholdingvirksomheder i Den Europæiske Union eller blandede finansielle moderholdingvirksomheder i Den Europæiske Union overholder koncernkapitaltesten.

Den foreslåede bestemmelse vedrører det tilfælde, hvor to eller flere fondsmæglerselskaber, der er datterselskab af samme modervirksomhed, som er etableret i et tredjeland, ikke er underlagt effektivt tilsyn på koncernniveau.

I et sådan tilfælde skal de kompetente myndigheder for datterfondsmæglerselskaberne vurdere, om datterfondsmæglerselskaberne er underlagt tilsyn af tredjelandets tilsynsmyndighed svarende til det tilsyn, som er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD) og første del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR).

Hvis konklusionen af denne vurdering er, at et sådant tilsvarende tilsyn ikke foreligger, åbner medlemsstaterne mulighed for passende tilsynsmetoder, som opfylder målene med tilsyn i overensstemmelse med artikel 7 eller 8 i IFR.

Den kompetente myndighed, der ville være den koncerntilsynsførende, hvis moderselskabet var etableret i Den Europæiske Union, træffer beslutning om disse tilsynsmetoder efter høring af de øvrige berørte kompetente myndigheder.

Eventuelle foranstaltninger truffet efter denne bestemmelse skal indberettes til de øvrige berørte kompetente myndigheder, EBA og Kommissionen.

Med forslaget vil Finanstilsynet få mulighed for at stille krav om etablering af en fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandet finansiel holdingvirksomhed i EU og anvende konsolideringsreglerne i artikel 7 eller 8 i IFR på denne fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandede finansielle holdingvirksomhed.

Formålet hermed er at sikre et effektivt tilsyn på koncernniveau.

Bestemmelsen gennemfører artikel 55, stk. 3, i IFD.

Til nr. 13 (§ 232, stk. 1, 1. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder i den gældende § 232, stk. 1, 1. pkt., krav om, at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder m.fl. skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er relevante for Finanstilsynets virksomhed.

Det foreslås i § 232, stk. 1, 1. pkt., at ændre »holdingselskaber med blandede aktiviteter, « til: »blandede holdingvirksomheder og personer, som tilhører disse virksomheder, samt«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at personer, som tilhører fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder, også er underlagt forpligtelsen til at udlevere materiale og oplysninger til Finanstilsynet.

Ændringen af bestemmelsen vil medføre, at Finanstilsynet kan kræve oplysninger fra fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder, deres ledelser og ansatte samt repræsentanter, ligesom Finanstilsynet kan udspørge enhver anden relevant person med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand.

Oplysningspligten vil ikke være opfyldt, hvis de indsendte oplysninger er urigtige eller vildledende.

For nærmere om, hvilke oplysninger,Finanstilsynet kan indhente, henvises til forarbejderne til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 207, som fremsat, side 527.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor eksempelvis ledelsen, ansatte eller repræsentanter er i besiddelse af relevante oplysninger, hvor det er nødvendigt for Finanstilsynet at indhente oplysningerne hos den pågældende for at udføre tilsynshvervet.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen ændres benævnelsen ”holdingvirksomheder med blandede aktiviteter” til den korrekte benævnelse ”blandede holdingvirksomheder”, jf. § 10, nr. 20, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Ændringen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra a, nr. v), og litra b, nr. iii) og iv), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Til nr. 14 (§ 233, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder i § 233, stk. 1, krav om, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan få adgang til forretningslokaler tilhørende fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder m.fl.

Det foreslås i § 233, stk. 1 , at ændre »et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, herunder ved inspektioner, forudsat underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder« til: »fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder samt blandede holdingvirksomheder og disses datterselskaber, herunder ved inspektion« og det foreslås, at »blandede finansielle holdingvirksomheder, holdingvirksomheder med aktiviteter og« udgår.

Den forslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynets beføjelse til mod behørig legitimation uden retskendelse at få adgang til forretningslokaler tilhørende fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder også omfatter blandede finansielle holdingvirksomheder samt blandede holdingvirksomheder og disses datterselskaber, og at denne beføjelse også finder anvendelse på enhver anden virksomhed, der indgår i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (U) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, forudsat forudgående underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen ændres benævnelsen ”holdingvirksomheder med blandede aktiviteter” desuden til den korrekte benævnelse ”blandede holdingvirksomheder”, jf. § 10, nr. 20, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

For nærmere om Finanstilsynets beføjelse til mod behørig legitimation uden retskendelse at få adgang til forretningslokaler tilhørende fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder m.fl. henvises til bemærkningerne til § 233, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 207, som fremsat, side 526.

Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra c, og artikel 53, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Til nr. 15 (§ 252 a, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder i kapitel 22 generelle regler om Finanstilsynets tilsyn.

Det foreslås at indsætte en ny § 252 a.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynet med henblik på at vurdere, om beregningen af den samlede margen, der kræves af clearingmedlemmet, er baseret på en margenmodel for clearingmedlemmet, er opfyldt, kan anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der er anvendt ved beregning af et fondsmæglerselskabs margenkrav.

Den foreslåede bestemmelse vedrører én af de betingelser, der skal være opfyldt for, at et fondsmæglerselskab, der handler for egen regning, enten på egne eller en kundes vegne, kan anvende metoden i artikel 23 i IFR til at opgøre kapitalgrundlagskravet (K-faktorkravet) for markedsrisiko (RtM) for positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 15 i IFR.

Metoden i artikel 23 er K-CMG beregning af K-faktorkravet for RtM, der med Finanstilsynets tilladelse kan anvendes af fondsmæglerselskaber, der handler for egen regning gennem clearingmedlemmer.

Dvs. af fondsmæglerselskaber, der anvender central clearing, hvor en central modpart (CCP) stiller sig mellem køber og sælger i en handel og garanterer afviklingen af handler for begge parter.

CCP’en påtager sig hermed modpartsrisikoen på begge parter.

For at påtage sig denne kræver CCP’en sikkerhedsstillelse i form af margen.

Fondsmæglerselskabet kan etablere adgang til clearing via en CCP enten som clearingmedlem hos CCP’en eller som kunde til et andet CCP-clearingmedlem.

Ved anvendelse af K-CMG beregning beregnes K-faktorkravet for RtM på grundlag af de samlede margener, clearingmedlemmet har afkrævet fondsmæglerselskabet.

Artikel 15 i IFR fastsætter et K-faktorkrav for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber.

K-faktorkravet fastsættes i forhold til kunderisici (RtC), markedsrisiko (RtM) og selskabsrisiko (RtF)

og opgøres efter metoder, der er fastsat i henholdsvis kapitel 2, 3 og 4.

Efter artikel 21 i IFR skal K-faktorkravet for RtM for positioner i handelsbeholdningen for et investeringsselskab være enten K-NPR beregnet i overensstemmelse med artikel 22 eller K-CMG beregnet i overensstemmelse med artikel 23 i IFR.

Dette gælder, når investeringsselskabet handler for egen regning, enten på egne eller en kundes vegne.

Af artikel 23 i IFR følger det, at de kompetente myndigheder tillader, at et investeringsselskab beregner K-CMG for positioner, der er omfattet af clearing, hvis en række betingelser, oplistet i artikel 23, stk. 1, litra a-e, er opfyldt.

Det samme gælder, såfremt der er tale om positioner på porteføljebasis, hvis hele porteføljen er omfattet af clearing eller margenberegning.

Den foreslåede bestemmelse vedrører betingelsen i artikel 23, stk. 1, litra c, hvorefter beregningen af den samlede margen, der kræves af clearingmedlemmet, skal være baseret på en margenmodel for clearingmedlemmet.

Bestemmelsen vil medføre, at Finanstilsynet får beføjelse til at anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der er anvendt ved beregning af et fondsmæglerselskabs margenkrav.

På den baggrund kan Finanstilsynet vurdere, om betingelsen om, at beregningen af den samlede margen, der kræves af clearingmedlemmet, er baseret på en margenmodel for clearingmedlemmet, er opfyldt.

Bestemmelsen gennemfører artikel 13, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Til nr. 16 (§ 265, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter i § 265, jf. § 5, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område (EØS/EU-lande), og som udøver sådan virksomhed her i landet gennem filial eller tilknyttet agent, der er etableret her i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet.

Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Videre fastsætter lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter i § 265, jf. § 7, stk. 3, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), og som udøver sådan virksomhed her i landet gennem filial, skal betale afgift til Finanstilsynet.

Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at nyaffatte § 265, stk. 1, så udenlandske investeringsselskaber, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet gennem filial eller tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, omfattes af afgiftsbestemmelsen.

Den foreslåede nyaffattelse af § 265, stk. 1, præciserer, at udenlandske investeringsselskaber, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet gennem tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, også skal betale afgift til Finanstilsynet.

Til nr. 17 (§ 265, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter den gældende § 265, jf. § 5 og § 7, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, betaler udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet gennem filialer eller tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, afgift til Finanstilsynet, som fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Loven regulerer ikke afgiftsbetaling for udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der har tilladelse i et land uden for Den Europæiske Unionen, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), som har opnået tilladelse fra Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice her i landet til godkendte modparter eller professionelle kunder.

Videre fastsætter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed om afgifter trods henvisningen hertil i § 265, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter ikke regler om afgift for udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet.

Det foreslås i § 265 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter at indsætte et nyt stk. 2.

I det nye stk. 2 foreslås det, at udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som yder grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter her i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet.

Forslaget vil medføre, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der har opnået Finanstilsynets tilladelse til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter efter henholdsvis § 41 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 33 i lov om finansiel virksomhed, skal betale en årlig afgift til Finanstilsynet.

Afgiften skal bidrage til Finanstilsynets tilsyn med de grænseoverskridende tjenesteydelser, jf. § 8 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovens § 8.

Til nr. 18 (bilag 3, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Bilag 3 til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter de formler, som anvendes til at beregne de beløb, der henvises til i § 201, nr. 1 og 2, og § 203, stk. 1, om nedskrivningsegnede passiver og subordination.

Det foreslås at nyaffatte bilag 3, nr. 2, så der i formlen for opgørelse af krav om subordination af nedskrivningsegnede passiver tages højde for, at fondsmæglerselskaber med ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR) ikke længere er omfattet af det kombinerede kapitalbufferkrav, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).

IFD erstatter sammen med IFR de tidligere tilsynsordninger for fondsmæglerselskaber i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber CRR).

De nye tilsynsmæssige krav og rammer for fondsmæglerselskaber i IFD og IFR vedrører bl.a. kravene til kapital og likviditet, ledelse og styring samt aflønning.

Derudover tages der i definitionen af variablen η i formlen højde for de nye kapitalkrav for fondsmæglerselskaber i IFR derved, at der i definitionen henvises til forordningens artikel 11.

Bestemmelsen gennemfører artikel 45, stk. 3, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD), der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af IFD.

Til § 10

Til nr. 1 (§ 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december 2019 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love)

Det fremgår af § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december 2019, som ændret ved § 12, nr. 1, i lov nr. 570 af 10. maj 2022, at erhvervsministeren senest i folketingsåret 2022-23 fremsætter forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger.

Det foreslås, at § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december 2019, ophæves.

Formålet med ændringen er at bringe forpligtelsen til evaluering af § 122, stk. 2, fuldt ud i overensstemmelse med ordlyden af og intentionen bag aftaleteksten bag den politiske aftale af den 19. september 2019.

Det fremgår således af aftaleteksten, at aftaleparterne er enige om, at udvidelsen af § 122 vil blive evalueret to år efter lovændringens ikrafttræden.

Evalueringen af bestemmelsen i § 122, stk. 2, er påbegyndt, og forventes fremlagt for Folketinget senest den 1. juli 2023.

Den foreslåede ændring medfører, at den påbegyndte evaluering af udvidelsen af § 122, stk. 2, i lov om betalinger, kan gennemføres, uden at erhvervsministeren forpligtes til at fremsætte forslag om revision af bestemmelsen.

Dette er hensigtsmæssigt, idet erfaringerne med udvidelsen af § 122 i lov om betalinger peger på, at der ikke er grundlag for at fjerne udvidelsen af bestemmelsen.

Den foreslåede ordning vil være i overensstemmelse med aftaleteksten bag den politiske aftale af den 19. september 2019 mellem den forhenværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om styrkede indgrebsmuligheder over for gebyrer m.v. på betalingsserviceløsninger.

For nærmere om formålet med evalueringen henvises til bemærkninger til § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december 2019, jf. Folketingstidende 2019-2020, A, L 46, som fremsat, side 88.

Til § 11

I dag er både anordning nr. 79 af 26. januar 2010 om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og anordning nr. 813 af 12. august 2019 om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme gældende for Færøerne.

Det skyldes, at anordning nr. 79 af 26. januar 2010 ved en fejl ikke er blevet ophævet.

Det foreslås, at kongelig anordning nr. 79 af 26. januar 2010 om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at der fremover alene vil være én gældende kongelig anordning for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).

Til § 12

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.

Ikrafttrædelsestidspunktet fraviger regeringens målsætning om, at erhvervsrettet lovgivning skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at de ændringer, der er omfattet af stk. 1, bør gennemføres hurtigst muligt, da ændringerne udgør nødvendig implementering af EU-retsakter.

På grund af Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2021 i Den Europæiske Unions Tidende 2021/C 423/25 om, at beløbene i Solvens II-direktivets artikel 4, stk. 1, litra a, b, c og e, artikel 13, nr. 27, litra c, nr. i og ii, og artikel 129, stk. 1, litra d, nr. i-iii, skal ændres, vil lovforslagets § 5, nr. 4-6, 19-23 og 29-33, og § 6, nr. 1-2, således blive sat i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lovforslagets § 9, nr. 1, 9, 11-15 og 18, vil blive sat i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, da ændringerne foretages med henblik på en direktivnær implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2034/EU af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Det foreslås i stk. 2, at § 3, nr. 8, træder i kraft den 23. juni 2023.

Lovforslagets § 3, nr. 8, vil blive sat i kraft den 23. juni 2023 på grund af implementeringsfristen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv) for så vidt angår artikel 10 a, stk. 13, 2. afsnit, litra a, og artikel 25 a, stk. 13, 2. afsnit, litra a.

Det foreslås i stk. 3, at §§ 1 og 2, § 3, nr. 1, 3 og 5-8, § 4, § 5, nr. 1-3, 7-18 og 24-28, § 6, nr. 3, §§ 7, nr. 2, § 8, § 9, nr. 2-8, 10, 16 og 17, §§ 10 og 11 træder i kraft den 1. juli 2023.

Det foreslås i stk. 4, at § 3, nr. 2, træder i kraft den 23. december 2023.

Lovforslagets § 3, nr. 2, vil blive sat i kraft den 23. december 2023 på grund af implementeringsfristen i 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv for så vidt angår direktivets artikel 10 a, stk. 1, og artikel 25 a, stk. 1.

Det foreslås i stk. 5 , at for crowdfundingtjenesteudbydere med færre end 50 ansatte omfattet af § 75 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 16, finder § 75 a, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed anvendelse fra den 17. december 2023.

Det foreslåede vil medføre, at crowdfundingtjenesteudbydere omfattet af § 75 a, stk. 1, 1. pkt., først skal leve op til kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere fra den 17. december 2023, jf. § 75 a, stk. 1, 4. pkt., hvis crowdfundingtjenesteudbyderen har færre end 50 ansatte.

Det foreslåede har til formål at sikre, at crowdfundingtjenesteudbydere, som lov om beskyttelse af whistleblowere ikke finder umiddelbar anvendelse på, får passende tid til at tilpasse deres ordninger til kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Det foreslås i stk. 6, at loven har virkning for kreditaftaler indgået efter lovens ikrafttræden.

Det vil sige, at hvis en kreditgiver den 20. december 2022 indgår en aftale med en forbruger om en rente- og omkostningsfri kredit, eller en kreditaftale, hvor kreditten skal betales tilbage inden 3 måneder, og kun er forbundet med ubetydelige omkostninger, så vil kreditgiver ikke være forpligtet til at overholde reglerne i kreditaftaleloven.

Lovens § 8 c vil dog finde anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.

Hvis aftalen omvendt indgås efter den 1. juli 2023, vil kreditgiver være forpligtet til at overholde reglerne i lov om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven.

Det foreslås i stk. 7, at virksomheder, som forud for lovens ikrafttræden ydede rente- og omkostningsfrie kreditter uden en tilladelse efter lov om forbrugslånsvirksomheder, og som efter lovens ikrafttræden ikke kan drive virksomhed uden en tilladelse, inden den 1. januar 2024 skal indgive ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet.

Disse virksomheder kan fortsætte den påbegyndte virksomhed uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen.

Bestemmelsen skal sikre, at de virksomheder, der i dag er undtaget fra tilladelseskravet i lov om forbrugslånsvirksomheder, i en overgangsperiode kan fortsætte deres virksomhed uden en tilladelse.

Det forudsætter dog, at virksomhederne inden den 1. januar 2024 indsender en ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet, jf. lov om forbrugslånsvirksomheder § 3.

Til § 13

Det foreslås i stk. 1 , at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 1, 4, 5, 7-9 og 11 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det formueretlige område.

Lovens § 2 kan derfor ikke gælde eller ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne.

Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber samt lov om forsikringsformidling indeholder ikke anordningshjemmel for Færøerne, da forsikringsområdet på Færøerne er overtaget og dermed reguleres af færøske love.

Ændringerne i lovforslagets §§ 3 og 6 vil derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne.

Det foreslås i stk. 3, at lovens §§ 1-9 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lovforslag sammenholdt med gældende ret

Oktober 2022

Lovforslag sammenholdt med gældende ret

Oktober 2022

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugslånsvirksomheder, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 801 af 9. juni 2020 og senest ved § 11 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer

Lov om forbrugerlånsvirksomheder

§ 1.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Loven finder endvidere ikke anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, i det omfang de udbyder

1)

kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger,

1.

§ 1, stk. 3, nr. 1, affattes således

»1) Aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit.«

2.

I § 1, stk. 3, indsættes efter nr. 1 som nye numre

»2) Aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden at der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med den udskudte betaling.«

3) Kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger, og hvor virksomheden, der yder kreditten, er omfattet af § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed og modtager midler til anvendelse i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed efter § 8 a, stk. 1, i ligningsloven.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.

2-5) ---

Stk. 4-6.

---

§ 2

I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 8. juni 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 2221 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer

Lov om kreditaftaler

§ 3.

Loven finder ikke anvendelse på

1)

Kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger.

Lovens § 8 c finder dog anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.

1.

§ 3, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) Aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit.«

2)

Kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger.

Lovens § 8 c finder dog anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.

2.

§ 3, stk. 1, nr. 2, affattes således: ¬»2) Aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden at der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med den udskudte betaling.

§ 8 b, stk. 2, finder dog anvendelse på aftaler nævnt i 1. pkt.«

3-7) ---

Stk. 2 og 3.

---

§ 3

I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 2067 af 12. november 2021, foretages følgende ændringer

Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

§ 1.

---

Stk. 2.

Fonden skal yde dækning til et direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, eller som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsikringsvirksomhed i Danmark i henhold til § 5, når

1.

§ 1, stk. 2, affattes således

»Stk. 2.

Fonden skal yde dækning til forsikringstagere og de sikrede i henhold til § 5 for forsikringer i forsikringsselskaber omfattet af § 3, stk. 1 og 2, når

1) erstatningskrav udspringer af en forsikringsaftale med et skadesforsikringsselskab, som bliver erklæret konkurs, eller

2) et livs- eller skadesforsikringsselskab får tilbagekaldt sin tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.«

1)

skadesforsikringsselskabet bliver erklæret konkurs og

2)

skadesforsikringsselskabet får inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

2.

I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3.

Fonden skal yde dækning til skadelidte, der er bosat i Dan-mark, for tingsskade og personskade forvoldt af et køretøj, som er dækket af en motoransvarsforsikring i et forsikringsselskab, som har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, eller som har fået tilsvarende tilladelse i et andet land inden for Den Euro-pæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, fra det tidspunkt, hvor

1) forsikringsselskabet bliver taget under konkursbehandling, eller

2) forsikringsselskabet træder i likvidation.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Stk. 3-5.

---

§ 2.

Fonden dækker den virksomhed, som de forsikringsselskaber, der er nævnt i § 3, stk. 1, har i Danmark, for risici i Danmark.

3.

I § 2 indsættes efter »stk. 1«: » og 2«.

§ 3.

Følgende forsikringsselskaber skal være medlem af og yde bidrag til Fonden

4.

I § 3, stk. 1, ændres »forsikringsselskaber« til »skadesforsikringsselskaber«.

1-3) ---

5.

I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2.

Følgende livsforsikringsselskaber skal være medlem af og yde bidrag til Fonden

1) Direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

2) Filialer beliggende i Danmark af direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

3) Direkte tegnende livsforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er anmeldt til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark via grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

Stk. 2-11.

---

§ 4.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

En forsikringstager kan med øjeblikkeligt varsel opsige en forsikringsaftale i et forsikringsselskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, hvis Finanstilsynet forbyder forsikringsselskabet at udøve virksomhed i Danmark, jf. § 14, stk. 3.

Forsikringsselskabet må ved en opsigelse efter 1. pkt. ikke opkræve et gebyr hos forsikringstageren.

6.

I § 4, stk. 3 , 1. pkt., og § 14, stk. 3 , 1. pkt., indsættes efter »nr. 2 eller 3,«: »og stk. 2, nr. 2 eller 3,«.

§ 10.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Som formand eller næstformand kan ikke vælges personer, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et skadesforsikringsselskab, at der vil kunne opstå modsatrettede interesser mellem dette og Fonden.

7.

I § 10, stk. 3 , ændres »skadesforsikringsselskab« til: »forsikringsselskab«.

Stk. 4.

---

§ 14.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Finanstilsynet kan forbyde et forsikringsselskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, at drive virksomhed i Danmark i medfør af § 243 i lov om finansiel virksomhed, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

Forsikringsselskabet skal straks efter modtagelsen af en afgørelse efter 1. pkt. give hver enkelt forsikringstager i Danmark, der har tegnet en forsikring i det pågældende forsikringsselskab, skriftlige oplysninger om, hvilke konsekvenser afgørelsen har for forsikringstageren og de sikrede.

Oplysningerne efter 2. pkt. skal være let forståelige og skal affattes på dansk.

6.

I § 4, stk. 3 , 1. pkt., og § 14, stk. 3 , 1. pkt., indsættes efter »nr. 2 eller 3,«: »og stk. 2, nr. 2 eller 3,«.

Stk. 4.

---

§ 14 a.

(Ophævet).

8.

Ȥ 14 a.

Fonden kan indgå aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer for refusion med

1) erstatningsorganer med hjemland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har til opgave at yde erstatning til skadelidte for tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er forsikret af et forsikringsselskab, eller

2) andre enheder med hjemland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er bemyndiget til at forhandle og indgå en aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer for refusion, som det pågældende lands erstatningsorgan bliver part i, når organet er oprettet eller godkendt.

Stk. 2.

Fonden skal skriftligt orientere Finanstilsynet om aftaler indgået i henhold til stk. 1.«

§ 4

I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022, som ændret ved § 9 i lov nr. 409 af 31. marts 2022 og § 4 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer

Hvidvaskloven

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på følgende virksomheder og personer, herunder filialer, distributører og agenter af disse her i landet

1-25) ---

26)

Udstedere af virtuel valuta.

1.

§ 1, stk. 1, nr. 26, affattes således

» 26) Udbydere af finansielle tjenester relateret til en udsteders udbud eller salg af virtuelle valutaer.«

Stk. 2-7.

---

§ 2.

I denne lov forstås ved

1-7) ---

8)

Politisk eksponeret person: En fysisk person, der har eller har haft et af følgende offentlige erhverv

a) Statschef, regeringschef, minister og viceminister eller assisterende minister.

2.

I § 2, nr. 8, litra a, ændres »og viceminister eller assisterende minister« til: », viceminister eller assisterende minister og særlig rådgiver for en minister«.

b-h) ---

9-20) ---

§ 10.

Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, jf. §§ 11-21, når

1) ---

2)

de udfører en enkeltstående transaktion på

a-c) ---

d) 1.000 euro eller derover ved veksling mellem en eller flere typer af virtuel valuta, overførsel af virtuel valuta eller udstedelse af virtuel valuta, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet,

3.

I § 10, nr. 2, litra d, ændres »udstedelse af virtuel valuta« til: »tjenester relateret til udstedelse af virtuel valuta«.

3-5) ---

§ 38.

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-14, 16, 18, 20 og 22-26, forudsat at

4.

I § 38, stk. 6, ændres »forudsat at« til: »forudsat, at«.

1-3) ---

Stk. 7 og 8.

---

§ 41.

Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 18, hvis

1) ---

2)

medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor virksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse og direktion, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige opfylder kravene i § 45,

1.

I § 41, nr. 2, indsættes efter »ledelsesansvarlige«: »og virksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,«.

3-5) ---

§ 42.

En ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 41 er opfyldt.

Ansøgningen skal som minimum indeholde følgende

1-4) ---

5)

Oplysninger om medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor virksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse og direktion, den eller de ledelsesansvarlige for virksomheden, der dokumenterer, at kravene i henhold til § 45 er opfyldt.

2.

I § 42, nr. 5, indsættes efter »ledelsesansvarlige for virksomheden«: »og virksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.

6)

Oplysninger om ejere af en kvalificeret ejerandel i virksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, størrelsen af disses andele og dokumentation for ejernes egnethed til at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.

5.

§ 42, nr. 6, affattes således

» 6) Oplysninger om ejere af kvalificerede andele i virksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren og størrelsen af disses andele.«

7) ---

§ 45.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige

6.

I § 45, stk. 1, indsættes efter »ledelsesansvarlige«: »og valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,«.

1-5) ---

Stk. 2.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med indtræden i virksomhedens ledelse eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 41.

Der skal endvidere meddeles Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændrer sig.

Meddelelsen skal ske senest 2 uger efter ændringen.

7.

I § 45, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »ledelsesansvarlige«: »og valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,« og efter »virksomhedens ledelse«: », indtræden som ejer af kvalificerede andele«.

§ 55.

Reaktioner givet efter § 47, stk. 1 og 2, § 51 eller § 51 b eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres af Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 6.

Beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. § 47, stk. 2, offentliggøres som resumé, jf. dog stk. 6.

Offentliggørelsen skal omfatte den juridiske eller fysiske persons navn, jf. dog stk. 3.

8.

I § 55, stk. 1, 1. pkt., ændres »givet« til: »tildelt«.

Stk. 2-8.

---

§ 78 a.

Skønnes en overtrædelse af § 7, stk. 1 eller 2, § 8, stk. 1-4 eller 6, § 9, stk. 1 eller 2, § 10, § 11, stk. 1 eller 2 eller stk. 3, 1., 3. eller 4. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, § 15, § 17, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1-6, § 19, § 20, § 22, stk. 2 eller 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2 eller 3, § 25, stk. 1 eller 2, § 26, stk. 1 og 3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., §§ 30, 31, 40 eller 43 eller § 48, stk. 1, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Finanstilsynet i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den fysiske eller juridiske person, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget, jf. dog stk. 2.

9.

I § 78 a, stk. 1, indsættes efter »§ 48, stk. 1«: »og 2«.

Stk. 2-4.

---

§ 85.

---

10.

I § 85 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2.

De dele af § 57, stk. 1, 1. pkt., som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft på ny for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

De dele af § 27, stk. 1, som i medfør af stk. 1, er sat i kraft for Færøerne, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft på ny for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.«

§ 5

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, som ændret bl.a. ved, § 1 i lov nr. 570 af 10. maj 2022 og senest ved § 37 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer

Lov om finansiel virksomhed

§ 1.

---

Stk. 2 og 3.

---

Stk. 4.

For filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 30, 32, 34-36, 43, 43 b, 47-48 a, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1-3, 5 og 7, §§ 347 c og 348 § 352, stk. 2, 354 a, 360, 363 a, 368-370 og §§ 373-374 anvendelse med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold til internationale aftaler.

For filialer her i landet af kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 4, 2. pkt., og § 307 a, stk. 1, 1. pkt., anvendelse med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold til internationale aftaler.

For filialer her i landet af en udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder § 347 a endvidere anvendelse med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold til internationale aftaler.

For filialer og tilknyttede agenter her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udfører sådan aktivitet her i landet, finder §§ 30, 32, 344 og 345, § 347, stk. 1-3, 5 og 7, samt §§ 348 og 354 a anvendelse med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold til internationale aftaler.

§ 43 og regler udstedt i medfør heraf gælder tilsvarende for situationer som nævnt i 4. pkt.

1.

I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »354 a« til: »§§ 354 a og 354 b«.

2.

I § 1, stk. 4, 4. pkt., ændres »§ 347, stk. 1-3, 5 og 7, samt §§ 348 og 354 a« til: »§ 347, stk. 1-3, 5 og 7, § 348, §§ 354 a og 354 b samt § 363 b, stk. 1 og 2«.

Stk. 5.

---

Stk. 6.

For tjenesteydelser med værdipapirhandel ydet her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1,17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 33, 43, § 347, stk. 1, § 348 og § 373, stk. 3 og 5, anvendelse.

3.

I § 1, stk. 6, indsættes efter »§ 348«: », § 363 b, stk. 4,«.

Stk. 7-19.

---

§ 5.

I denne lov forstås ved

1-21) ---

22)

Gruppe 1-forsikringsselskab: Et forsikringsselskab, som udøver grænseoverskridende virksomhed i henhold til §§ 38 eller 39 eller forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed omfattet af en eller flere af forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7, medmindre de udgør accessoriske risici, eller et selskab, som i 3 på hinanden følgende år har opfyldt mindst én af følgende betingelser, jf. dog § 11, stk. 3 og 6

a) Selskabets årlige bruttopræmie overstiger 5 mio. euro.

4.

I § 5, stk. 1, nr. 22, litra a, ændres »5 mio. euro« til: »5,4 mio. euro«.

b) Selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er overstiger 25 mio. euro.

5.

I § 5, stk. 1, nr. 22, litra b og c, ændres »25 mio. euro« til: »26,6 mio. euro«.

c) Selskabet er en del af en koncern, og koncernens samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er overstiger 25 mio. euro.

5.

I § 5, stk. 1, nr. 22, litra b og c , ændres »25 mio. euro« til: »26,6 mio. euro«.

d) Selskabet udøver genforsikringsvirksomhed, som overstiger 0,5 mio. euro af selskabets bruttopræmie, 2,5 mio. euro af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, 10 pct. af dets bruttopræmier eller 10 pct. af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er.

6.

I § 5, stk. 1, nr. 22, litra d, ændres »0,5 mio. euro« til: »0,6 mio. euro« og »2,5 mio. euro« ændres til: »2,7 mio. euro«.

23-76) ---

Stk. 2-9.

---

§ 12.

Banker, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber skal være aktieselskaber.

Andelskasser skal være andelsselskaber, jf. dog § 207.

Sparekasser skal være selvejende institutioner, jf. dog § 207.

Forsikringsselskaber skal være aktieselskaber, gensidige selskaber eller tværgående pensionskasser.

Captivegenforsikringsselskaber skal være aktieselskaber.

7.

I § 12, stk. 1, indsættes som 6. pkt.

»Finansielle holdingvirksomheder skal være aktieselskaber eller anpartsselskaber.«

Stk. 2 og 3.

---

§ 13.

Aktiekapitalen i finansielle virksomheder skal indbetales fuldt ud.

Immaterielle aktiver kan ikke anvendes til indbetaling af aktiekapital .

8.

I § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter » virksomheder«: »og aktie- eller anpartskapitalen i finansielle holdingvirksomheder«.

Stk. 2.

I pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted, jf. dog stk. 3.

9.

I § 13, stk. 2, indsættes efter »realkreditinstitutter«: », finansielle holdingvirksomheder« og »i aktieklasser« ændres til: »eller anpartskapitalen i klasser«.

Stk. 3-6.

---

§ 13 a.

Selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og realkreditinstitutter.

10.

I § 13 a ændres »og realkreditinstitutter« til: », realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder«.

§ 33.

---

Stk. 2-4.

---

11.

I § 33 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5.

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse, jf. stk. 1, såfremt kreditinstituttet ikke længere opfylder kravene til at få en tilladelse, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363 b, stk. 4, på almindelig vis.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Stk. 5.

---

§ 33 a.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

§§ 223 og 224 gælder tilsvarende for inddragelse af tilladelse meddelt efter stk. 1.

12.

I § 33 a, stk. 5 , indsættes som 2. pkt.

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i §§ 223-224, kan Finanstilsynet inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363 a og § 363 b, stk. 3, på almindelig vis.«

§ 61.

---

Stk. 2.

Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter to arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1.

Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale efter stk. 4.

13.

I § 61, stk. 2, ændres »efter stk. 4« til: », jf. stk. 4«.

Stk. 3-9.

---

§ 64 b.

---

Stk. 2.

---

14.

I § 64 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3.

Finanstilsynet kan undtage et medlem af bestyrelsen fra kravet i stk. 1, hvis medlemmets dansksproglige færdigheder ikke er tilstrækkelige til at gennemføre et grundkursus efter stk. 1 og et godkendt kursus ikke udbydes på engelsk.

Undtagelsen er betinget af, at medlemmet hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen gennemfører anden undervisning, hvis indholdsmæssige rammer er godkendt af Finanstilsynet, herunder en introduktion til den danske selskabsretlige struktur og relevante områder, der er særlige for danske finansielle virksomheder.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem af bestyrelsen gennemfører et grundkursus, jf. stk. 1, senere end 12 måneder efter medlemmets indtræden i bestyrelsen.

15.

I § 64 b, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 1«: »og stk. 3«.

Stk. 4.

---

§ 75 a.

En finansiel virksomhed skal have en ordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden.

Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Virksomheden skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetningerne.

Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen i 1. pkt., jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere.

16.

I § 75 a, stk. 1, 1. pkt . , og § 75 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »En finansiel virksomhed«: »og en crowdfundingtjenesteudbyder«.

Stk. 2-4.

---

§ 75 b.

En finansiel virksomhed må ikke udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.

Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.

16.

I § 75 a, stk. 1, 1. pkt . , og § 75 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »En finansiel virksomhed«: »og en crowdfundingtjenesteudbyder«.

Stk. 2 og 3.

---

§ 75 c.

Indgår en ansat eller en tidligere ansat og en finansiel virksomhed en aftale om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder.

17.

I § 75 c, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »og en finansiel virksomhed«: »eller en crowdfundingtjenesteudbyder«.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte eller tidligere ansatte og den finansielle virksomhed.

Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 75 a.

18.

I § 75 c, stk. 2, 1. pkt . , indsættes efter »og den finansielle virksomhed.«: »eller crowdfundingtjenesteudbyderen«.

§ 126.

---

Stk. 2.

Kravet til minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber udgør, jf. dog stk. 3

1)

3,7 mio. euro for selskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8.

19.

I § 126, stk. 2 , nr. 1, og § 126 d, stk. 5 , nr. 1, ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

2)

2,5 mio. euro for selskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.

20.

I § 126, stk. 2 , nr. 2, og § 126 d, stk. 5 , nr. 2, ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7 mio. euro«.

3)

3,6 mio. euro for selskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed.

21.

I § 126, stk. 2 , nr. 3, og § 126 d, stk. 5 , nr. 4, ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9 mio. euro«.

4)

1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.

22.

I § 126, stk. 2 , nr. 4, og § 126 d, stk. 5 , nr. 5, ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3 mio. euro«.

Stk. 3-5.

---

§ 126 d. ---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

De nedre grænser for minimumskapitalkravet er

1)

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8.

19.

I § 126, stk. 2 , nr. 1, og § 126 d, stk. 5 , nr. 1, ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

2)

2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.

20.

I § 126, stk. 2 , nr. 2, og § 126 d, stk. 5 , nr. 2, ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7 mio. euro«.

3)

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf. bilag 7.

23.

I § 126 d, stk. 5 , nr. 3, ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

4)

3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed

21.

I § 126, stk. 2 , nr. 3, og § 126 d, stk. 5 , nr. 4, ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9 mio. euro«.

5)

1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.

22.

I § 126, stk. 2 , nr. 4, og § 126 d, stk. 5 , nr. 5, ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3 mio. euro«.

Stk. 6 og 7.

---

§ 128 a.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om finansielle virksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie-, garanti- eller andelskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse.

24.

I § 128 a indsættes efter »finansielle virksomheders«: »og finansielle holdingvirksomheders« og efter » aktie-,« indsættes: »anparts-,«.

§ 361.

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af hvidvaskloven betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet

1)

Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, 23 og 24, i hvidvaskloven betaler 4.400 kr.

25.

I § 361, stk. 6, nr. 1, ændres »stk. 1, nr. 8, 23 og 24« til: »stk. 1, nr. 8 og 22-26«.

2) ---

Stk. 7.

Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet

26.

§ 361, stk. 7, affattes således

»Stk.7.

Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet

1)

Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som i henhold til § 88 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i Danmark markedsfører andele i en alternativ investeringsfond fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 5.000 kr.

2)

Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som i henhold til § 109 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i Danmark har tilladelse til at markedsføre andele i en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 8.000 kr.

3)

Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, som i henhold til § 130 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. har tilladelse til markedsføring i Danmark af andele i en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 8.000 kr.

4)

Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som i henhold til § 95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. forvalter alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 4.100 kr.

5)

Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som i henhold til § 95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. har etableret en filial i Danmark, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 4.100 kr.«

1)

Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af kapitel 17 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som er meddelt tilladelse til at markedsføre en udenlandsk alternativ investeringsfond i Danmark, betaler 4.400 kr. pr. alternativ investeringsfond og 4.400 kr. pr. afdeling i fonden.

2)

Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som Danmark er referenceland for, der er meddelt tilladelse til at forvalte danske alternative investeringsfonde, betaler 44.500 kr.

Stk. 8.

Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet

27.

§ 361, stk. 8, affattes således

»Stk. 8.

Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om investeringsforeninger m.v. betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 5.000 kr., hvis de markedsfører færre end 10 afdelinger og 11.000 kr., hvis de markedsfører 10 afdelinger eller flere.«

1)

For hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænseoverskridende markedsføring af andele i investeringsinstitutter, jf. § 27 i lov om investeringsforeninger m.v., betaler udenlandske investeringsinstitutter 5.500 kr.

2)

Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om investeringsforeninger m.v. betaler 17.500 kr.

Stk. 9-11.

---

28.

Efter § 363 a indsættes

Ȥ 363 b.

Filialer her i landet af udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på 8.000 kr.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når virksomheden udøves her i landet gennem tilknyttede agenter, der er etableret her i landet.

Stk. 3.

Filialer her i landet af udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-service og -aktiviteter, i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på 15.000 kr.

Stk. 4.

Udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som yder grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og –aktiviteter her i landet, betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på 8.000 kr.«

§ 417 b.

---

Stk. 2 og 3.

---

Stk. 4.

Finanstilsynet kan begrænse fradraget opgjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf medfører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er mindre end det største af summen af de nedenfor i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af det for selskabet relevante beløb i nr. 6-10

1-5) ---

6)

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed.

29.

I § 417 b, stk. 4, nr. 6 , ændres »3,7 mio. euro« til: » 4 mio. euro«.

7)

2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.

30.

I § 417 b, stk. 4, nr. 7 , ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7 mio. euro«.

8)

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf. bilag 7.

31.

I § 417 b, stk. 4, nr. 8 , ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

9)

3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed.

32.

I § 417 b, stk. 4, nr. 9 , ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9 mio. euro«.

10)

1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.

33.

I § 417 b, stk. 4, nr. 10, ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3 mio. euro«.

Stk. 5 og 6.

---

§ 6

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 11. marts 2022, som ændret ved § 10 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer

Lov om forsikringsformidling

§ 2.

I denne lov forstås ved

1-7) ---

8)

Store risici

a og b) ---

c) Risici under forsikringsklasserne 3, 8-10, 13 og 16 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, når forsikringstageren opfylder mindst to af følgende betingelser

i) Forsikringstageren har en balancesum på minimum 46,3 mio. kr.

1.

I § 2, nr. 8, litra c , nr. i, ændres »46,3 mio. kr.« til: »49,3 mio. kr.«.

ii) Forsikringstageren har en årlig nettoomsætning på mindst 95,5 mio. kr.

2.

I § 2, nr. 8, litra c , nr. ii, ændres »95,5 mio. kr.« til: »101,6 mio. kr.«.

iii) ---

9-15) ---

§ 22.

Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov bortset fra § 18 og påser overholdelsen af regler udstedt i medfør af loven.

136 Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) og regler udstedt i medfør heraf og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution.

3.

I § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt)«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser«.

Stk. 2 og 3.

---

§ 7

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 14 af 13. januar 2023, foretages følgende ændringer

Lov om kapitalmarkeder

§ 2.

Reglerne for fondsmæglerselskaber, jf. § 13, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, gælder også for

1)

Virksomheder, der efter § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har tilladelse som pengeinstitut, og som udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed.

1.

I § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter«.

2)

Virksomheder, der efter § 8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har tilladelse som realkreditinstitut, og som udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed.

1.

I § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter«.

3-6) ---

Stk. 2 og 3.

---

§ 3.

---

1-37) ---

2.

I § 3 indsættes som nr. 38

»38) Overvejende kommerciel koncern: Enhver koncern, hvis hovederhverv ikke er at yde investeringsservice, som defineret i § 10, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at udføre en aktivitet, der er opført i bilag 2 til lov om finansiel virksomhed, eller at fungere som prisstiller for råvarederivater.«

§ 6.

Ved investeringsforvaltningsselskab forstås i denne lov, jf. dog stk. 2

1)

Investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

3.

I § 6, stk. 1, nr. 1, og § 7, nr. 2, ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

2 og 3) ---

Stk. 2.

---

§ 7.

Ved forvaltere af alternative investeringsfonde forstås i denne lov

1) ---

2)

Forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

3.

I § 6, stk. 1, nr. 1, og § 7, nr. 2, ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

3) ---

§ 8

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af 1. november 2021, som ændret bl.a. ved § 15 i lov nr. 2601 af 28. december 2021 og senest ved § 9 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 35 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

§ 136 a.

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en skal efter anmodning udlevere oplysninger om foreningens eller AIF-SIKAV’ens reelle ejere, herunder om foreningens eller AIF-SIKAV’ens forsøg på at identificere kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Foreningen eller AIF-SIKAV’en skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre kompetente myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.

1.

I § 136 a, stk. 6 og 7, ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet« til: »Hvidvasksekretariatet«.

Stk. 7.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstjenester.

1.

I § 136 a, stk. 6 og 7, ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet« til: »Hvidvasksekretariatet«.

Stk. 8 og 9.

---

§ 9

I lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter, som ændret ved § 13 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 10 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 6 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter

Overskriften.

Øvrige værdipapirhandlere

1.

Efter § 1 indsættes før overskriften før § 2

» § 1 a .

For fondsmæglerselskaber, der ikke har opfyldt alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, men som efterfølgende opfylder betingelserne, vil kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, efter en periode på seks måneder fra den dato, hvor betingelserne er opfyldt, ikke længere finde anvendelse.

Kravene ophører kun med at finde anvendelse efter perioden nævnt i 1. pkt., hvis et fondsmæglerselskab i denne periode fortsat har opfyldt alle betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab uden afbrydelse, og fondsmæglerselskabet har underrettet Finanstilsynet herom.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskaber, der fastslår, at de ikke længere opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal underrette Finanstilsynet herom og overholde kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber.

Kravene skal opfyldes senest 12 måneder efter den dato, hvor klassificeringsvurderingen fandt sted.

Stk. 3.

Kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, finder anvendelse for fondsmæglerselskaber på individuelt og konsolideret niveau, jf. dog stk. 4.

Uanset 1. pkt. finder kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, ikke anvendelse for datterselskaber, der er medtaget i en konsolideret situation, og som er etableret i tredjelande, hvis moderselskabet i Den Europæiske Union over for Finanstilsynet og øvrige kompetente myndigheder i Unionen for fondsmæglerselskaber i fondsmæglerselskabskoncernen kan godtgøre, at anvendelse af kravene fastsat i denne lov er i strid med lovgivningen i det tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.

Stk. 4.

Har Finanstilsynet givet tilladelse til anvendelse af koncernkapitaltesten i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, finder kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, anvendelse for fondsmæglerselskaber på individuelt niveau.«

§ 8.

For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser udøvet her i landet af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, finder §§ 41, 45-48, 232, 247, 259 og 262-264, § 267, stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf og i medfør af § 96, stk. 2, anvendelse.

2.

I § 8, stk. 1 og 2, indsættes efter »262-264«: », § 265, stk. 2 og 3«.

Stk. 2.

For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser ydet eller udført her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed, finder §§ 45-48, 232, 247, 259 og 262-264, § 267, stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1, og regler udstedt i medfør af heraf og i medfør af § 96, stk. 2, anvendelse.

2.

I § 8, stk. 1 og 2, indsættes efter »262-264«: », § 265, stk. 2 og 3«.

§ 26.

Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber med en bestyrelse og direktion.

3.

I § 26, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Fondsmæglerholdingvirksomheder skal være aktieselskaber eller anpartsselskaber.«

Stk. 2.

Aktiekapitalen skal indbetales fuldt ud.

Immaterielle aktiver kan ikke anvendes til indbetaling af aktiekapital.

4.

I § 26, stk. 2, indsættes efter »Aktiekapitalen«: »eller anpartskapitalen« og efter »aktiekapital« indsættes: »eller anpartskapital«.

Stk. 3.

Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi kan ikke finde sted.

5.

§ 26, stk. 3, affattes således

» Stk. 3.

I fondsmæglerselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellige stemmeværdi ikke finde sted.«

Stk. 4.

---

6.

I § 26 indsættes som stk. 5

»Stk. 5.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie- eller anpartskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse.«

§ 27.

Selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber.

7.

I § 27 indsættes efter »fondsmæglerselskaber«: »og fondsmæglerholdingvirksomheder«.

§ 41.

---

Stk. 2.

---

1.

I § 41 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3.

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er opfyldt, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, på almindelig vis.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Stk. 3.

---

§ 43.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Finanstilsynet giver tilladelse efter stk. 1, når det er godtgjort, at alle følgende betingelser er opfyldt

1-6) ---

7)

Filialen vil være i stand til at opfylde kravene i §§ 45-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, § 96 og § 108 og regler udstedt i medfør heraf, §§ 88-95, 98-109, 114 og 135-140, § 196, stk. 2, og §§ 214 og 218 i lov om kapitalmarkeder og artikel 3-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.

8.

I § 43, stk. 3, nr. 7, ændres »§§ 45-48« til: »§§ 44-48«.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

§§ 163 og 164 gælder tilsvarende for inddragelse af tilladelse meddelt efter stk. 1.

9.

I § 43, stk. 5, indsættes som 2. pkt.

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i §§ 163-164, kan Finanstilsynet inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, på almindelig vis.«

§ 94.

---

10.

I § 94 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

» Stk. 2.

Procedurerne som nævnt i stk. 1, nr. 4, skal omhandle væsentlige kilder til og virkninger af risici og eventuel indvirkning på kapitalgrundlaget.

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal registrere alle sine transaktioner og dokumentere de foranstaltninger, der er truffet for effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1 og 2.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

Stk. 2.

---

Overskriften.

Inspektioner m.v.

11.

Efter § 224 indsættes før overskriften før § 225

» § 224 a.

Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor Finanstilsynet ville have være den koncerntilsynsførende, hvis modervirksomheden var etableret i Den Europæiske Union, stille krav om etablering af en fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandet finansiel holdingvirksomhed i Unionen og anvende reglerne i artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav på denne fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandede finansielle holdingvirksomhed.«

§ 232.

Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder, holdingselskaber med blandede aktiviteter, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

Det samme gælder for filialer og tilknyttede agenter omfattet af §§ 3, 5 og 7.

12.

I § 232, stk. 1, 1. pkt., ændres »holdingselskaber med blandede aktiviteter, « til: »blandede holdingvirksomheder og personer, som tilhører disse virksomheder, samt«.

Stk. 2.

---

§ 233.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til forretningslokaler tilhørende et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, herunder ved inspektioner, forudsat forudgående underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder.

1. pkt. gælder tillige blandede finansielle holdingvirksomheder, holdingselskaber med blandede aktiviteter og enhver anden virksomhed, der indgår i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, forudsat forudgående underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder.

13.

I § 233, stk. 1, 1. pkt. ændres »et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, herunder ved inspektioner, forudsat underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder« til: »fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder samt blandede holdingvirksomheder og disses datterselskaber, herunder ved inspektion«, og i 2. pkt. udgår »blandede finansielle holdingvirksomheder, holdingselskaber med blandede aktiviteter og«.

Stk. 2-4.

---

Overskriften.

Verifikation af oplysninger

14.

Efter § 252 indsættes før overskriften før § 253

»Verifikation af margenmodel

§ 252 a.

Finanstilsynet kan med henblik på at vurdere om betingelsen i artikel 23, stk. 1, 1. afsnit, litra c, i forordning (EU) 2019 /2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber er opfyldt anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der er anvendt ved beregning af et fondsmæglerselskabs margenkrav.«

§ 265.

Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder og filialer af investeringsselskaber skal betale afgift til Finanstilsynet.

15.

§ 265, stk. 1, affattes således

»Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder samt udenlandske investeringsselskaber, der yder eller udfører investeringsservice og –aktiviteter her i landet gennem en filial eller tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet.«

16.

I § 265 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2.

Udenlandske investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og –aktiviteter, i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som yder grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og –aktiviteter her i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Stk. 2.

---

Bilag 3.

Beregninger vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver og subordination.

1) ---

2)

Det beløb, Y, der henvises til i § 203, stk. 1, og beregnes ved anvendelse af følgende formel

Z = 2 × η + 2 × θ + ι

η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

θ = Beløbet i medfør af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 121, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 120.

ι = Beløbet i medfør af det kombinerede kapitalbufferkrav.

2.

Bilag 3, nr. 2, affattes således: ¬»2) Det beløb, Y, der henvises til i § 203, stk. 1, beregnes ved anvendelse af følgende formel

Z = 2 × η + 2 × θ

η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

θ = Beløbet i medfør af det individuelle solvenskrav fastsat i med-før af § 121, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 120.«

§ 10

I lov nr. 1374 af 13. december 2019 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love (Direkte debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.), som ændret ved § 12, i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændring

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love.

§ 19.

---

Stk. 2-6.

---

Stk. 7.

Erhvervsministeren fremsætter senest i folketingsåret 2022-23 forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger, jf. denne lovs § 7, nr. 5.

1.

§ 19, stk. 7, ophæves.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugslånsvirksomheder, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 801 af 9. juni 2020 og senest ved § 11 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer

Lov om forbrugerlånsvirksomheder

§ 1.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Loven finder endvidere ikke anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, i det omfang de udbyder

1)

kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger,

2.

§ 1, stk. 3, nr. 1, affattes således

»1) Aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit.«

3.

I § 1, stk. 3, indsættes efter nr. 1 som nye numre

»2) Aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden at der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med den udskudte betaling.«

3) Kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger, og hvor virksomheden, der yder kreditten, er omfattet af § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed og modtager midler til anvendelse i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed efter § 8 a, stk. 1, i ligningsloven.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.

2-5) ---

Stk. 4-6.

---

§ 2

I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 8. juni 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 2221 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer

Lov om kreditaftaler

§ 3.

Loven finder ikke anvendelse på

1)

Kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger.

Lovens § 8 c finder dog anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.

2.

§ 3, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) Aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit.«

2)

Kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger.

Lovens § 8 c finder dog anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.

3.

§ 3, stk. 1, nr. 2, affattes således: ¬»2) Aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato, senest 50 dage efter transaktionen, uden at der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med den udskudte betaling.

§ 8 b, stk. 2, finder dog anvendelse på aftaler nævnt i 1. pkt.«

3-7) ---

Stk. 2 og 3.

---

§ 3

I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 2067 af 12. november 2021, foretages følgende ændringer

Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

§ 1.

---

Stk. 2.

Fonden skal yde dækning til et direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, eller som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsikringsvirksomhed i Danmark i henhold til § 5, når

2.

§ 1, stk. 2, affattes således

»Stk. 2.

Fonden skal yde dækning til forsikringstagere og de sikrede i henhold til § 5 for forsikringer i forsikringsselskaber omfattet af § 3, stk. 1 og 2, når

1) erstatningskrav udspringer af en forsikringsaftale med et skadesforsikringsselskab, som bliver erklæret konkurs, eller

2) et livs- eller skadesforsikringsselskab får tilbagekaldt sin tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.«

1)

skadesforsikringsselskabet bliver erklæret konkurs og

2)

skadesforsikringsselskabet får inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

3.

I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3.

Fonden skal yde dækning til skadelidte, der er bosat i Dan-mark, for tingsskade og personskade forvoldt af et køretøj, som er dækket af en motoransvarsforsikring i et forsikringsselskab, som har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, eller som har fået tilsvarende tilladelse i et andet land inden for Den Euro-pæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, fra det tidspunkt, hvor

1) forsikringsselskabet bliver taget under konkursbehandling, eller

2) forsikringsselskabet træder i likvidation.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Stk. 3-5.

---

§ 2.

Fonden dækker den virksomhed, som de forsikringsselskaber, der er nævnt i § 3, stk. 1, har i Danmark, for risici i Danmark.

4.

I § 2 indsættes efter »stk. 1«: » og 2«.

§ 3.

Følgende forsikringsselskaber skal være medlem af og yde bidrag til Fonden

5.

I § 3, stk. 1, ændres »forsikringsselskaber« til »skadesforsikringsselskaber«.

1-3) ---

6.

I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2.

Følgende livsforsikringsselskaber skal være medlem af og yde bidrag til Fonden

1) Direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

2) Filialer beliggende i Danmark af direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

3) Direkte tegnende livsforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er anmeldt til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark via grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

Stk. 2-11.

---

§ 4.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

En forsikringstager kan med øjeblikkeligt varsel opsige en forsikringsaftale i et forsikringsselskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, hvis Finanstilsynet forbyder forsikringsselskabet at udøve virksomhed i Danmark, jf. § 14, stk. 3.

Forsikringsselskabet må ved en opsigelse efter 1. pkt. ikke opkræve et gebyr hos forsikringstageren.

7.

I § 4, stk. 3 , 1. pkt., og § 14, stk. 3 , 1. pkt., indsættes efter »nr. 2 eller 3,«: »og stk. 2, nr. 2 eller 3,«.

§ 10.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Som formand eller næstformand kan ikke vælges personer, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et skadesforsikringsselskab, at der vil kunne opstå modsatrettede interesser mellem dette og Fonden.

8.

I § 10, stk. 3 , ændres »skadesforsikringsselskab« til: »forsikringsselskab«.

Stk. 4.

---

§ 14.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Finanstilsynet kan forbyde et forsikringsselskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, at drive virksomhed i Danmark i medfør af § 243 i lov om finansiel virksomhed, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

Forsikringsselskabet skal straks efter modtagelsen af en afgørelse efter 1. pkt. give hver enkelt forsikringstager i Danmark, der har tegnet en forsikring i det pågældende forsikringsselskab, skriftlige oplysninger om, hvilke konsekvenser afgørelsen har for forsikringstageren og de sikrede.

Oplysningerne efter 2. pkt. skal være let forståelige og skal affattes på dansk.

7.

I § 4, stk. 3 , 1. pkt., og § 14, stk. 3 , 1. pkt., indsættes efter »nr. 2 eller 3,«: »og stk. 2, nr. 2 eller 3,«.

Stk. 4.

---

§ 14 a.

(Ophævet).

8.

Ȥ 14 a.

Fonden kan indgå aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer for refusion med

1) erstatningsorganer med hjemland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har til opgave at yde erstatning til skadelidte for tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er forsikret af et forsikringsselskab, eller

2) andre enheder med hjemland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er bemyndiget til at forhandle og indgå en aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer for refusion, som det pågældende lands erstatningsorgan bliver part i, når organet er oprettet eller godkendt.

Stk. 2.

Fonden skal skriftligt orientere Finanstilsynet om aftaler indgået i henhold til stk. 1.«

§ 4

I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022, som ændret ved § 9 i lov nr. 409 af 31. marts 2022 og § 4 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer

Hvidvaskloven

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på følgende virksomheder og personer, herunder filialer, distributører og agenter af disse her i landet

1-25) ---

26)

Udstedere af virtuel valuta.

2.

§ 1, stk. 1, nr. 26, affattes således

» 26) Udbydere af finansielle tjenester relateret til en udsteders udbud eller salg af virtuelle valutaer.«

Stk. 2-7.

---

§ 2.

I denne lov forstås ved

1-7) ---

8)

Politisk eksponeret person: En fysisk person, der har eller har haft et af følgende offentlige erhverv

a) Statschef, regeringschef, minister og viceminister eller assisterende minister.

3.

I § 2, nr. 8, litra a, ændres »og viceminister eller assisterende minister« til: », viceminister eller assisterende minister og særlig rådgiver for en minister«.

b-h) ---

9-20) ---

§ 10.

Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, jf. §§ 11-21, når

1) ---

2)

de udfører en enkeltstående transaktion på

a-c) ---

d) 1.000 euro eller derover ved veksling mellem en eller flere typer af virtuel valuta, overførsel af virtuel valuta eller udstedelse af virtuel valuta, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet,

4.

I § 10, nr. 2, litra d, ændres »udstedelse af virtuel valuta« til: »tjenester relateret til udstedelse af virtuel valuta«.

3-5) ---

§ 38.

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-14, 16, 18, 20 og 22-26, forudsat at

5.

I § 38, stk. 6, ændres »forudsat at« til: »forudsat, at«.

1-3) ---

Stk. 7 og 8.

---

§ 41.

Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 18, hvis

1) ---

2)

medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor virksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse og direktion, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige opfylder kravene i § 45,

2.

I § 41, nr. 2, indsættes efter »ledelsesansvarlige«: »og virksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,«.

3-5) ---

§ 42.

En ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 41 er opfyldt.

Ansøgningen skal som minimum indeholde følgende

1-4) ---

5)

Oplysninger om medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor virksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse og direktion, den eller de ledelsesansvarlige for virksomheden, der dokumenterer, at kravene i henhold til § 45 er opfyldt.

3.

I § 42, nr. 5, indsættes efter »ledelsesansvarlige for virksomheden«: »og virksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.

6)

Oplysninger om ejere af en kvalificeret ejerandel i virksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, størrelsen af disses andele og dokumentation for ejernes egnethed til at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.

6.

§ 42, nr. 6, affattes således

» 6) Oplysninger om ejere af kvalificerede andele i virksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren og størrelsen af disses andele.«

7) ---

§ 45.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige

7.

I § 45, stk. 1, indsættes efter »ledelsesansvarlige«: »og valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,«.

1-5) ---

Stk. 2.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren eller, hvor valutavekslingsvirksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse eller direktion, den eller de ledelsesansvarlige skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med indtræden i virksomhedens ledelse eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 41.

Der skal endvidere meddeles Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændrer sig.

Meddelelsen skal ske senest 2 uger efter ændringen.

8.

I § 45, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »ledelsesansvarlige«: »og valutavekslingsvirksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,« og efter »virksomhedens ledelse«: », indtræden som ejer af kvalificerede andele«.

§ 55.

Reaktioner givet efter § 47, stk. 1 og 2, § 51 eller § 51 b eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres af Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 6.

Beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. § 47, stk. 2, offentliggøres som resumé, jf. dog stk. 6.

Offentliggørelsen skal omfatte den juridiske eller fysiske persons navn, jf. dog stk. 3.

9.

I § 55, stk. 1, 1. pkt., ændres »givet« til: »tildelt«.

Stk. 2-8.

---

§ 78 a.

Skønnes en overtrædelse af § 7, stk. 1 eller 2, § 8, stk. 1-4 eller 6, § 9, stk. 1 eller 2, § 10, § 11, stk. 1 eller 2 eller stk. 3, 1., 3. eller 4. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, § 15, § 17, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1-6, § 19, § 20, § 22, stk. 2 eller 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2 eller 3, § 25, stk. 1 eller 2, § 26, stk. 1 og 3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., §§ 30, 31, 40 eller 43 eller § 48, stk. 1, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Finanstilsynet i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den fysiske eller juridiske person, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget, jf. dog stk. 2.

10.

I § 78 a, stk. 1, indsættes efter »§ 48, stk. 1«: »og 2«.

Stk. 2-4.

---

§ 85.

---

11.

I § 85 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2.

De dele af § 57, stk. 1, 1. pkt., som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft på ny for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

De dele af § 27, stk. 1, som i medfør af stk. 1, er sat i kraft for Færøerne, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft på ny for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.«

§ 5

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, som ændret bl.a. ved, § 1 i lov nr. 570 af 10. maj 2022 og senest ved § 37 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer

Lov om finansiel virksomhed

§ 1.

---

Stk. 2 og 3.

---

Stk. 4.

For filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 30, 32, 34-36, 43, 43 b, 47-48 a, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1-3, 5 og 7, §§ 347 c og 348 § 352, stk. 2, 354 a, 360, 363 a, 368-370 og §§ 373-374 anvendelse med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold til internationale aftaler.

For filialer her i landet af kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 4, 2. pkt., og § 307 a, stk. 1, 1. pkt., anvendelse med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold til internationale aftaler.

For filialer her i landet af en udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder § 347 a endvidere anvendelse med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold til internationale aftaler.

For filialer og tilknyttede agenter her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udfører sådan aktivitet her i landet, finder §§ 30, 32, 344 og 345, § 347, stk. 1-3, 5 og 7, samt §§ 348 og 354 a anvendelse med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold til internationale aftaler.

§ 43 og regler udstedt i medfør heraf gælder tilsvarende for situationer som nævnt i 4. pkt.

2.

I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »354 a« til: »§§ 354 a og 354 b«.

3.

I § 1, stk. 4, 4. pkt., ændres »§ 347, stk. 1-3, 5 og 7, samt §§ 348 og 354 a« til: »§ 347, stk. 1-3, 5 og 7, § 348, §§ 354 a og 354 b samt § 363 b, stk. 1 og 2«.

Stk. 5.

---

Stk. 6.

For tjenesteydelser med værdipapirhandel ydet her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1,17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 33, 43, § 347, stk. 1, § 348 og § 373, stk. 3 og 5, anvendelse.

4.

I § 1, stk. 6, indsættes efter »§ 348«: », § 363 b, stk. 4,«.

Stk. 7-19.

---

§ 5.

I denne lov forstås ved

1-21) ---

22)

Gruppe 1-forsikringsselskab: Et forsikringsselskab, som udøver grænseoverskridende virksomhed i henhold til §§ 38 eller 39 eller forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed omfattet af en eller flere af forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7, medmindre de udgør accessoriske risici, eller et selskab, som i 3 på hinanden følgende år har opfyldt mindst én af følgende betingelser, jf. dog § 11, stk. 3 og 6

a) Selskabets årlige bruttopræmie overstiger 5 mio. euro.

5.

I § 5, stk. 1, nr. 22, litra a, ændres »5 mio. euro« til: »5,4 mio. euro«.

b) Selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er overstiger 25 mio. euro.

6.

I § 5, stk. 1, nr. 22, litra b og c, ændres »25 mio. euro« til: »26,6 mio. euro«.

c) Selskabet er en del af en koncern, og koncernens samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er overstiger 25 mio. euro.

6.

I § 5, stk. 1, nr. 22, litra b og c , ændres »25 mio. euro« til: »26,6 mio. euro«.

d) Selskabet udøver genforsikringsvirksomhed, som overstiger 0,5 mio. euro af selskabets bruttopræmie, 2,5 mio. euro af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, 10 pct. af dets bruttopræmier eller 10 pct. af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er.

7.

I § 5, stk. 1, nr. 22, litra d, ændres »0,5 mio. euro« til: »0,6 mio. euro« og »2,5 mio. euro« ændres til: »2,7 mio. euro«.

23-76) ---

Stk. 2-9.

---

§ 12.

Banker, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber skal være aktieselskaber.

Andelskasser skal være andelsselskaber, jf. dog § 207.

Sparekasser skal være selvejende institutioner, jf. dog § 207.

Forsikringsselskaber skal være aktieselskaber, gensidige selskaber eller tværgående pensionskasser.

Captivegenforsikringsselskaber skal være aktieselskaber.

8.

I § 12, stk. 1, indsættes som 6. pkt.

»Finansielle holdingvirksomheder skal være aktieselskaber eller anpartsselskaber.«

Stk. 2 og 3.

---

§ 13.

Aktiekapitalen i finansielle virksomheder skal indbetales fuldt ud.

Immaterielle aktiver kan ikke anvendes til indbetaling af aktiekapital .

9.

I § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter » virksomheder«: »og aktie- eller anpartskapitalen i finansielle holdingvirksomheder«.

Stk. 2.

I pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted, jf. dog stk. 3.

10.

I § 13, stk. 2, indsættes efter »realkreditinstitutter«: », finansielle holdingvirksomheder« og »i aktieklasser« ændres til: »eller anpartskapitalen i klasser«.

Stk. 3-6.

---

§ 13 a.

Selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og realkreditinstitutter.

11.

I § 13 a ændres »og realkreditinstitutter« til: », realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder«.

§ 33.

---

Stk. 2-4.

---

12.

I § 33 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5.

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse, jf. stk. 1, såfremt kreditinstituttet ikke længere opfylder kravene til at få en tilladelse, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363 b, stk. 4, på almindelig vis.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Stk. 5.

---

§ 33 a.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

§§ 223 og 224 gælder tilsvarende for inddragelse af tilladelse meddelt efter stk. 1.

13.

I § 33 a, stk. 5 , indsættes som 2. pkt.

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i §§ 223-224, kan Finanstilsynet inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363 a og § 363 b, stk. 3, på almindelig vis.«

§ 61.

---

Stk. 2.

Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter to arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1.

Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale efter stk. 4.

14.

I § 61, stk. 2, ændres »efter stk. 4« til: », jf. stk. 4«.

Stk. 3-9.

---

§ 64 b.

---

Stk. 2.

---

15.

I § 64 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3.

Finanstilsynet kan undtage et medlem af bestyrelsen fra kravet i stk. 1, hvis medlemmets dansksproglige færdigheder ikke er tilstrækkelige til at gennemføre et grundkursus efter stk. 1 og et godkendt kursus ikke udbydes på engelsk.

Undtagelsen er betinget af, at medlemmet hurtigst muligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen gennemfører anden undervisning, hvis indholdsmæssige rammer er godkendt af Finanstilsynet, herunder en introduktion til den danske selskabsretlige struktur og relevante områder, der er særlige for danske finansielle virksomheder.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem af bestyrelsen gennemfører et grundkursus, jf. stk. 1, senere end 12 måneder efter medlemmets indtræden i bestyrelsen.

16.

I § 64 b, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 1«: »og stk. 3«.

Stk. 4.

---

§ 75 a.

En finansiel virksomhed skal have en ordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden.

Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Virksomheden skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetningerne.

Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen i 1. pkt., jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere.

17.

I § 75 a, stk. 1, 1. pkt . , og § 75 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »En finansiel virksomhed«: »og en crowdfundingtjenesteudbyder«.

Stk. 2-4.

---

§ 75 b.

En finansiel virksomhed må ikke udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.

Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.

17.

I § 75 a, stk. 1, 1. pkt . , og § 75 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »En finansiel virksomhed«: »og en crowdfundingtjenesteudbyder«.

Stk. 2 og 3.

---

§ 75 c.

Indgår en ansat eller en tidligere ansat og en finansiel virksomhed en aftale om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder.

18.

I § 75 c, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »og en finansiel virksomhed«: »eller en crowdfundingtjenesteudbyder«.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte eller tidligere ansatte og den finansielle virksomhed.

Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 75 a.

19.

I § 75 c, stk. 2, 1. pkt . , indsættes efter »og den finansielle virksomhed.«: »eller crowdfundingtjenesteudbyderen«.

§ 126.

---

Stk. 2.

Kravet til minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber udgør, jf. dog stk. 3

1)

3,7 mio. euro for selskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8.

20.

I § 126, stk. 2 , nr. 1, og § 126 d, stk. 5 , nr. 1, ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

2)

2,5 mio. euro for selskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.

21.

I § 126, stk. 2 , nr. 2, og § 126 d, stk. 5 , nr. 2, ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7 mio. euro«.

3)

3,6 mio. euro for selskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed.

22.

I § 126, stk. 2 , nr. 3, og § 126 d, stk. 5 , nr. 4, ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9 mio. euro«.

4)

1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.

23.

I § 126, stk. 2 , nr. 4, og § 126 d, stk. 5 , nr. 5, ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3 mio. euro«.

Stk. 3-5.

---

§ 126 d. ---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

De nedre grænser for minimumskapitalkravet er

1)

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8.

20.

I § 126, stk. 2 , nr. 1, og § 126 d, stk. 5 , nr. 1, ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

2)

2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.

21.

I § 126, stk. 2 , nr. 2, og § 126 d, stk. 5 , nr. 2, ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7 mio. euro«.

3)

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf. bilag 7.

24.

I § 126 d, stk. 5 , nr. 3, ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

4)

3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed

22.

I § 126, stk. 2 , nr. 3, og § 126 d, stk. 5 , nr. 4, ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9 mio. euro«.

5)

1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.

23.

I § 126, stk. 2 , nr. 4, og § 126 d, stk. 5 , nr. 5, ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3 mio. euro«.

Stk. 6 og 7.

---

§ 128 a.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om finansielle virksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie-, garanti- eller andelskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse.

25.

I § 128 a indsættes efter »finansielle virksomheders«: »og finansielle holdingvirksomheders« og efter » aktie-,« indsættes: »anparts-,«.

§ 361.

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af hvidvaskloven betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet

1)

Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, 23 og 24, i hvidvaskloven betaler 4.400 kr.

26.

I § 361, stk. 6, nr. 1, ændres »stk. 1, nr. 8, 23 og 24« til: »stk. 1, nr. 8 og 22-26«.

2) ---

Stk. 7.

Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet

27.

§ 361, stk. 7, affattes således

»Stk.7.

Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet

2)

Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som i henhold til § 88 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i Danmark markedsfører andele i en alternativ investeringsfond fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 5.000 kr.

3)

Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som i henhold til § 109 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i Danmark har tilladelse til at markedsføre andele i en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 8.000 kr.

4)

Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, som i henhold til § 130 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. har tilladelse til markedsføring i Danmark af andele i en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 8.000 kr.

5)

Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som i henhold til § 95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. forvalter alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 4.100 kr.

6)

Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som i henhold til § 95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. har etableret en filial i Danmark, betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 4.100 kr.«

1)

Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af kapitel 17 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som er meddelt tilladelse til at markedsføre en udenlandsk alternativ investeringsfond i Danmark, betaler 4.400 kr. pr. alternativ investeringsfond og 4.400 kr. pr. afdeling i fonden.

2)

Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som Danmark er referenceland for, der er meddelt tilladelse til at forvalte danske alternative investeringsfonde, betaler 44.500 kr.

Stk. 8.

Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet

28.

§ 361, stk. 8, affattes således

»Stk. 8.

Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om investeringsforeninger m.v. betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på 5.000 kr., hvis de markedsfører færre end 10 afdelinger og 11.000 kr., hvis de markedsfører 10 afdelinger eller flere.«

1)

For hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænseoverskridende markedsføring af andele i investeringsinstitutter, jf. § 27 i lov om investeringsforeninger m.v., betaler udenlandske investeringsinstitutter 5.500 kr.

2)

Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om investeringsforeninger m.v. betaler 17.500 kr.

Stk. 9-11.

---

29.

Efter § 363 a indsættes

Ȥ 363 b.

Filialer her i landet af udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på 8.000 kr.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når virksomheden udøves her i landet gennem tilknyttede agenter, der er etableret her i landet.

Stk. 3.

Filialer her i landet af udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-service og -aktiviteter, i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på 15.000 kr.

Stk. 4.

Udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som yder grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og –aktiviteter her i landet, betaler årligt en afgift til Finanstilsynet på 8.000 kr.«

§ 417 b.

---

Stk. 2 og 3.

---

Stk. 4.

Finanstilsynet kan begrænse fradraget opgjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf medfører, at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er mindre end det største af summen af de nedenfor i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af det for selskabet relevante beløb i nr. 6-10

1-5) ---

6)

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed.

30.

I § 417 b, stk. 4, nr. 6 , ændres »3,7 mio. euro« til: » 4 mio. euro«.

7)

2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.

31.

I § 417 b, stk. 4, nr. 7 , ændres »2,5 mio. euro« til: »2,7 mio. euro«.

8)

3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf. bilag 7.

32.

I § 417 b, stk. 4, nr. 8 , ændres »3,7 mio. euro« til: »4 mio. euro«.

9)

3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed.

33.

I § 417 b, stk. 4, nr. 9 , ændres »3,6 mio. euro« til: »3,9 mio. euro«.

10)

1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.

34.

I § 417 b, stk. 4, nr. 10, ændres »1,2 mio. euro« til: »1,3 mio. euro«.

Stk. 5 og 6.

---

§ 6

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 11. marts 2022, som ændret ved § 10 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer

Lov om forsikringsformidling

§ 2.

I denne lov forstås ved

1-7) ---

8)

Store risici

a og b) ---

c) Risici under forsikringsklasserne 3, 8-10, 13 og 16 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, når forsikringstageren opfylder mindst to af følgende betingelser

i) Forsikringstageren har en balancesum på minimum 46,3 mio. kr.

2.

I § 2, nr. 8, litra c , nr. i, ændres »46,3 mio. kr.« til: »49,3 mio. kr.«.

ii) Forsikringstageren har en årlig nettoomsætning på mindst 95,5 mio. kr.

3.

I § 2, nr. 8, litra c , nr. ii, ændres »95,5 mio. kr.« til: »101,6 mio. kr.«.

iii) ---

9-15) ---

§ 22.

Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov bortset fra § 18 og påser overholdelsen af regler udstedt i medfør af loven.

136 Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) og regler udstedt i medfør heraf og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution.

4.

I § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt)«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser«.

Stk. 2 og 3.

---

§ 7

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 14 af 13. januar 2023, foretages følgende ændringer

Lov om kapitalmarkeder

§ 2.

Reglerne for fondsmæglerselskaber, jf. § 13, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, gælder også for

1)

Virksomheder, der efter § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har tilladelse som pengeinstitut, og som udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed.

2.

I § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter«.

2)

Virksomheder, der efter § 8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har tilladelse som realkreditinstitut, og som udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed.

2.

I § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter«.

3-6) ---

Stk. 2 og 3.

---

§ 3.

---

1-37) ---

3.

I § 3 indsættes som nr. 38

»38) Overvejende kommerciel koncern: Enhver koncern, hvis hovederhverv ikke er at yde investeringsservice, som defineret i § 10, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at udføre en aktivitet, der er opført i bilag 2 til lov om finansiel virksomhed, eller at fungere som prisstiller for råvarederivater.«

§ 6.

Ved investeringsforvaltningsselskab forstås i denne lov, jf. dog stk. 2

1)

Investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

4.

I § 6, stk. 1, nr. 1, og § 7, nr. 2, ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

2 og 3) ---

Stk. 2.

---

§ 7.

Ved forvaltere af alternative investeringsfonde forstås i denne lov

1) ---

2)

Forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve aktiviteter i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

4.

I § 6, stk. 1, nr. 1, og § 7, nr. 2, ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed« til: »bilag 1, afsnit A, nr. 9, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

3) ---

§ 8

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af 1. november 2021, som ændret bl.a. ved § 15 i lov nr. 2601 af 28. december 2021 og senest ved § 9 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 35 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

§ 136 a.

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en skal efter anmodning udlevere oplysninger om foreningens eller AIF-SIKAV’ens reelle ejere, herunder om foreningens eller AIF-SIKAV’ens forsøg på at identificere kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Foreningen eller AIF-SIKAV’en skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre kompetente myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.

2.

I § 136 a, stk. 6 og 7, ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet« til: »Hvidvasksekretariatet«.

Stk. 7.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstjenester.

2.

I § 136 a, stk. 6 og 7, ændres »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet« til: »Hvidvasksekretariatet«.

Stk. 8 og 9.

---

§ 9

I lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter, som ændret ved § 13 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 10 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 6 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter

Overskriften.

Øvrige værdipapirhandlere

2.

Efter § 1 indsættes før overskriften før § 2

» § 1 a .

For fondsmæglerselskaber, der ikke har opfyldt alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, men som efterfølgende opfylder betingelserne, vil kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, efter en periode på seks måneder fra den dato, hvor betingelserne er opfyldt, ikke længere finde anvendelse.

Kravene ophører kun med at finde anvendelse efter perioden nævnt i 1. pkt., hvis et fondsmæglerselskab i denne periode fortsat har opfyldt alle betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab uden afbrydelse, og fondsmæglerselskabet har underrettet Finanstilsynet herom.

Stk. 2.

Fondsmæglerselskaber, der fastslår, at de ikke længere opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal underrette Finanstilsynet herom og overholde kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber.

Kravene skal opfyldes senest 12 måneder efter den dato, hvor klassificeringsvurderingen fandt sted.

Stk. 3.

Kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, finder anvendelse for fondsmæglerselskaber på individuelt og konsolideret niveau, jf. dog stk. 4.

Uanset 1. pkt. finder kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, ikke anvendelse for datterselskaber, der er medtaget i en konsolideret situation, og som er etableret i tredjelande, hvis moderselskabet i Den Europæiske Union over for Finanstilsynet og øvrige kompetente myndigheder i Unionen for fondsmæglerselskaber i fondsmæglerselskabskoncernen kan godtgøre, at anvendelse af kravene fastsat i denne lov er i strid med lovgivningen i det tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.

Stk. 4.

Har Finanstilsynet givet tilladelse til anvendelse af koncernkapitaltesten i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, finder kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, anvendelse for fondsmæglerselskaber på individuelt niveau.«

§ 8.

For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser udøvet her i landet af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, finder §§ 41, 45-48, 232, 247, 259 og 262-264, § 267, stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf og i medfør af § 96, stk. 2, anvendelse.

3.

I § 8, stk. 1 og 2, indsættes efter »262-264«: », § 265, stk. 2 og 3«.

Stk. 2.

For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser ydet eller udført her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed, finder §§ 45-48, 232, 247, 259 og 262-264, § 267, stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1, og regler udstedt i medfør af heraf og i medfør af § 96, stk. 2, anvendelse.

3.

I § 8, stk. 1 og 2, indsættes efter »262-264«: », § 265, stk. 2 og 3«.

§ 26.

Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber med en bestyrelse og direktion.

4.

I § 26, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Fondsmæglerholdingvirksomheder skal være aktieselskaber eller anpartsselskaber.«

Stk. 2.

Aktiekapitalen skal indbetales fuldt ud.

Immaterielle aktiver kan ikke anvendes til indbetaling af aktiekapital.

5.

I § 26, stk. 2, indsættes efter »Aktiekapitalen«: »eller anpartskapitalen« og efter »aktiekapital« indsættes: »eller anpartskapital«.

Stk. 3.

Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi kan ikke finde sted.

6.

§ 26, stk. 3, affattes således

» Stk. 3.

I fondsmæglerselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellige stemmeværdi ikke finde sted.«

Stk. 4.

---

7.

I § 26 indsættes som stk. 5

»Stk. 5.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie- eller anpartskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse.«

§ 27.

Selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber.

8.

I § 27 indsættes efter »fondsmæglerselskaber«: »og fondsmæglerholdingvirksomheder«.

§ 41.

---

Stk. 2.

---

2.

I § 41 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3.

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er opfyldt, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, på almindelig vis.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Stk. 3.

---

§ 43.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Finanstilsynet giver tilladelse efter stk. 1, når det er godtgjort, at alle følgende betingelser er opfyldt

1-6) ---

7)

Filialen vil være i stand til at opfylde kravene i §§ 45-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, § 96 og § 108 og regler udstedt i medfør heraf, §§ 88-95, 98-109, 114 og 135-140, § 196, stk. 2, og §§ 214 og 218 i lov om kapitalmarkeder og artikel 3-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.

9.

I § 43, stk. 3, nr. 7, ændres »§§ 45-48« til: »§§ 44-48«.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

§§ 163 og 164 gælder tilsvarende for inddragelse af tilladelse meddelt efter stk. 1.

10.

I § 43, stk. 5, indsættes som 2. pkt.

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i §§ 163-164, kan Finanstilsynet inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, på almindelig vis.«

§ 94.

---

11.

I § 94 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

» Stk. 2.

Procedurerne som nævnt i stk. 1, nr. 4, skal omhandle væsentlige kilder til og virkninger af risici og eventuel indvirkning på kapitalgrundlaget.

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal registrere alle sine transaktioner og dokumentere de foranstaltninger, der er truffet for effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1 og 2.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

Stk. 2.

---

Overskriften.

Inspektioner m.v.

12.

Efter § 224 indsættes før overskriften før § 225

» § 224 a.

Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor Finanstilsynet ville have være den koncerntilsynsførende, hvis modervirksomheden var etableret i Den Europæiske Union, stille krav om etablering af en fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandet finansiel holdingvirksomhed i Unionen og anvende reglerne i artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav på denne fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandede finansielle holdingvirksomhed.«

§ 232.

Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder, holdingselskaber med blandede aktiviteter, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

Det samme gælder for filialer og tilknyttede agenter omfattet af §§ 3, 5 og 7.

13.

I § 232, stk. 1, 1. pkt., ændres »holdingselskaber med blandede aktiviteter, « til: »blandede holdingvirksomheder og personer, som tilhører disse virksomheder, samt«.

Stk. 2.

---

§ 233.

Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til forretningslokaler tilhørende et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, herunder ved inspektioner, forudsat forudgående underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder.

1. pkt. gælder tillige blandede finansielle holdingvirksomheder, holdingselskaber med blandede aktiviteter og enhver anden virksomhed, der indgår i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, forudsat forudgående underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder.

14.

I § 233, stk. 1, 1. pkt. ændres »et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, herunder ved inspektioner, forudsat underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder« til: »fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder samt blandede holdingvirksomheder og disses datterselskaber, herunder ved inspektion«, og i 2. pkt. udgår »blandede finansielle holdingvirksomheder, holdingselskaber med blandede aktiviteter og«.

Stk. 2-4.

---

Overskriften.

Verifikation af oplysninger

15.

Efter § 252 indsættes før overskriften før § 253

»Verifikation af margenmodel

§ 252 a.

Finanstilsynet kan med henblik på at vurdere om betingelsen i artikel 23, stk. 1, 1. afsnit, litra c, i forordning (EU) 2019 /2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber er opfyldt anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der er anvendt ved beregning af et fondsmæglerselskabs margenkrav.«

§ 265.

Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder og filialer af investeringsselskaber skal betale afgift til Finanstilsynet.

16.

§ 265, stk. 1, affattes således

»Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder samt udenlandske investeringsselskaber, der yder eller udfører investeringsservice og –aktiviteter her i landet gennem en filial eller tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet.«

17.

I § 265 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2.

Udenlandske investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og –aktiviteter, i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som yder grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og –aktiviteter her i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Stk. 2.

---

Bilag 3.

Beregninger vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver og subordination.

1) ---

2)

Det beløb, Y, der henvises til i § 203, stk. 1, og beregnes ved anvendelse af følgende formel

Z = 2 × η + 2 × θ + ι

η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

θ = Beløbet i medfør af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 121, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 120.

ι = Beløbet i medfør af det kombinerede kapitalbufferkrav.

3.

Bilag 3, nr. 2, affattes således: ¬»2) Det beløb, Y, der henvises til i § 203, stk. 1, beregnes ved anvendelse af følgende formel

Z = 2 × η + 2 × θ

η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

θ = Beløbet i medfør af det individuelle solvenskrav fastsat i med-før af § 121, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 120.«

§ 10

I lov nr. 1374 af 13. december 2019 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love (Direkte debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.), som ændret ved § 12, i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændring

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love.

§ 19.

---

Stk. 2-6.

---

Stk. 7.

Erhvervsministeren fremsætter senest i folketingsåret 2022-23 forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger, jf. denne lovs § 7, nr. 5.

2.

§ 19, stk. 7, ophæves.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/2034

af 27. november 2019

om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank

,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

,

efter den almindelige lovgivningsprocedure

, og

ud fra følgende betragtninger

(1) Et solidt tilsyn er en integreret del af de reguleringsvilkår, hvorpå finansieringsinstitutter leverer tjenesteydelser i Unionen.

Investeringsselskaber er sammen med kreditinstitutter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU

for så vidt angår deres tilsynsmæssige behandling og tilsyn, samtidig med at deres tilladelse og andre krav til organisation og god forretningsskik er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU

.

(2) De eksisterende tilsynsordninger i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU er i vid udstrækning baseret på successive versioner af internationale reguleringsmæssige standarder, som Baselkomitéen for Banktilsyn har fastsat for store bankkoncerner, og tager kun delvist højde for de specifikke risici, der er forbundet med de forskellige aktiviteter i et stort antal investeringsselskaber.

De specifikke sårbarheder og risici, der er forbundet med disse investeringsselskaber, bør derfor behandles yderligere ved hjælp af effektive, passende og forholdsmæssige tilsynsordninger på EU-plan, som bidrager til at skabe lige vilkår i hele Unionen, som sikrer et effektivt tilsyn, samtidig med at overholdelsesomkostningerne holdes nede, og som sikrer tilstrækkelig kapital til investeringsselskabers risici.

(3) Et forsvarligt tilsyn bør sikre, at investeringsselskaber forvaltes på en velordnet måde og i kundernes bedste interesse.

Det bør tage hensyn til investeringsselskabers og deres kunders muligheder for at indlade sig på overdreven risikotagning og de forskellige risikograder, som investeringsselskaber påtager sig og udgør.

Et sådant tilsyn bør ligeledes sigte mod at undgå at pålægge investeringsselskaber uforholdsmæssige administrative byrder.

Samtidig bør et sådant tilsyn gøre det muligt at finde en balance mellem at sikre investeringsselskabers sikkerhed og soliditet og at undgå for store omkostninger, der kan underminere levedygtigheden af deres forretningsaktiviteter.

(4) Mange af de krav, der udspringer af rammen bestående af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, er udformet med henblik på at adressere de fælles risici for kreditinstitutter.

De eksisterende krav er således i vid udstrækning kalibreret til at bevare kreditinstitutters lånekapacitet under varierende økonomiske konjunkturer og til at beskytte indskydere og skatteydere mod potentielle sammenbrud og er ikke udformet med henblik på at tage højde for alle de forskellige risikoprofiler, som investeringsselskaber kan have.

Investeringsselskaber har ikke store porteføljer af lån til privatkunder og erhvervskunder og modtager ikke indlån.

Sandsynligheden for, at deres sammenbrud kan have skadelige virkninger for den overordnede finansielle stabilitet, er lavere end for kreditinstitutter, men investeringsselskaber udgør ikke desto mindre en risiko, som det er nødvendigt at håndtere ved hjælp af en solid ramme.

De risici, som de fleste investeringsselskaber står over for og selv udgør, er således væsentligt anderledes end de risici, som kreditinstitutter står over for og selv udgør, og sådanne forskelle bør afspejles tydeligt i Unionens tilsynsmæssige ramme.

(5) Forskelle i anvendelsen af de eksisterende tilsynsmæssige rammer i de forskellige medlemsstater bringer de lige vilkår for investeringsselskaber i Unionen i fare, hvilket hæmmer investorers adgang til nye muligheder og bedre metoder til styring af deres risici.

Disse forskelle skyldes den generelle kompleksitet i anvendelsen af rammerne på forskellige investeringsselskaber på grundlag af de tjenester, som de yder, hvor nogle nationale myndigheder tilpasser eller strømliner denne anvendelse i national ret eller praksis.

I betragtning af at de eksisterende tilsynsmæssige rammer ikke tager hensyn til alle de risici, som visse typer investeringsselskaber står over for og selv udgør, er der blevet anvendt store kapitaltillæg på visse investeringsselskaber i nogle medlemsstater.

Der bør fastsættes ensartede bestemmelser vedrørende disse risici for at sikre et harmoniseret tilsyn med investeringsselskaber i hele Unionen.

(6) Der er derfor behov for en særlig tilsynsordning for investeringsselskaber, som ikke er systemiske i kraft af deres størrelse og indbyrdes forbindelse med andre finansielle og økonomiske aktører.

Systemiske investeringsselskaber bør dog fortsat være omfattet af de eksisterende tilsynsmæssige rammer under forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU.

Disse investeringsselskaber er en undergruppe af investeringsselskaber, som rammerne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU på nuværende tidspunkt finder anvendelse på, og de nyder ikke godt af særlige undtagelser fra de principielle krav heri.

De største og mest indbyrdes forbundne investeringsselskaber har forretningsmodeller og risikoprofiler, der svarer til signifikante kreditinstitutters modeller og profiler.

De leverer »banklignende« tjenesteydelser og påtager sig risici i betydeligt omfang.

Desuden er systemiske investeringsselskaber så store og har forretningsmodeller og risikoprofiler af en sådan art, at de udgør en trussel mod stabile og velfungerende finansielle markeder på linje med store kreditinstitutter.

Det er derfor hensigtsmæssigt, at disse investeringsselskaber fortsat er underlagt reglerne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU.

(7) Det er muligt, at investeringsselskaber, der handler for egen regning, der yder afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placerer finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse i betydeligt omfang, eller som er clearingmedlemmer i centrale modparter, har forretningsmodeller og risikoprofiler, der svarer til kreditinstitutters modeller og profiler.

I betragtning af deres størrelse og aktiviteter er det muligt, at sådanne investeringsselskaber udgør en risiko for den finansielle stabilitet, som kan sammenlignes med den risiko, som kreditinstitutter udgør.

De kompetente myndigheder bør have mulighed for at kræve, at de fortsat er underlagt samme tilsynsmæssige behandling som kreditinstitutter, der er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013, og tilsynet i henhold til direktiv 2013/36/EU.

(8) Der kan være medlemsstater, hvor de myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investeringsselskaber, er forskellige fra de myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med markedsadfærd.

Det er derfor nødvendigt at skabe en mekanisme for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem disse myndigheder for i hele Unionen at sikre et harmoniseret tilsyn med investeringsselskaber, der fungerer hurtigt og effektivt.

(9) Et investeringsselskab kan handle via et clearingmedlem i en anden medlemsstat.

I de tilfælde hvor det gør dette, bør der indføres en mekanisme til udveksling af oplysninger mellem de relevante kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater.

En sådan mekanisme bør gøre det muligt at udveksle oplysninger mellem den kompetente myndighed for tilsyn med investeringsselskabet og enten den myndighed, der fører tilsyn med clearingmedlemmet, eller den myndighed, der fører tilsyn med den centrale modpart, om den model og de parametre, der anvendes til beregning af investeringsselskabets margenkrav, hvor en sådan beregningsmetode anvendes som grundlag for investeringsselskabets kapitalgrundlagskrav.

(10) For at fremme harmonisering af tilsynsstandarder og -praksis i Unionen bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010

, (EBA), bevare det primære ansvar for koordinering og konvergens af tilsynspraksis på området for tilsyn med investeringsselskaber inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) i tæt samarbejde med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010

, (ESMA).

(11) Kravet til startkapitalens størrelse i et investeringsselskab bør baseres på de services og aktiviteter, som investeringsselskaber har tilladelse til at henholdsvis yde og udøve i henhold til direktiv 2014/65/EU.

Medlemsstaternes mulighed for at reducere kravet til startkapitalens størrelse i specifikke situationer, jf. direktiv 2013/36/EU, på den ene side og situationen med uens gennemførelse af direktivet på den anden side har ført til en situation, hvor kravet til startkapitalens størrelse er forskelligt i Unionen.

For at bringe denne fragmentering til ophør bør kravet til startkapitalens størrelse harmoniseres for alle investeringsselskaber i Unionen.

Med henblik på at reducere hindringerne for markedsadgang, som forekommer i dag for multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er) og organiserede handelsfaciliteter (OHF'er), bør startkapitalen for investeringsselskaber, der driver en MHF eller en OHF, fastsættes til det i dette direktiv omhandlede beløb.

Hvis et investeringsselskab, der har tilladelse til at drive en OHF, også har fået tilladelse til at udføre handel for egen regning på betingelserne i artikel 20 i direktiv 2014/65/EU, bør dets startkapital fastsættes til det i nærværende direktiv omhandlede beløb.

(12) Selv om investeringsselskaber ikke længere bør være omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 575/2013 eller direktiv 2013/36/EU, bør visse begreber, som bruges i forbindelse med disse lovgivningsmæssige retsakter, bevare deres veletablerede betydning.

For at muliggøre og lette konsekvent udlægning af sådanne begreber, når de anvendes i EU-retsakter, bør henvisninger i sådanne retsakter til investeringsselskabers startkapital, de tilsynsbeføjelser, som er tillagt de kompetente myndigheder vedrørende investeringsselskaber, investeringsselskabers proces til vurdering af den interne kapitals tilstrækkelighed, den tilsynskontrol- og vurderingsproces, som de kompetente myndigheder for investeringsselskaber anvender, og de bestemmelser om ledelse og aflønning, der finder anvendelse på investeringsselskaber, gælde som henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i dette direktiv.

(13) Et velfungerende indre marked kræver, at ansvaret for tilsyn med et investeringsselskab, navnlig for så vidt angår dets solvens og finansielle soliditet, ligger hos den kompetente myndighed i selskabets hjemland.

For også at opnå et effektivt tilsyn med investeringsselskaber i andre medlemsstater, hvor de yder service eller har en filial, bør der sikres et tæt samarbejde og udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i disse medlemsstater.

(14) De kompetente myndigheder i værtslandene bør i enkelttilfælde kunne foretage kontrol på stedet og undersøge de aktiviteter, som filialer af investeringsselskaber udøver på deres område, og kræve oplysninger fra nævnte filialer om deres aktiviteter med henblik på information og tilsyn og navnlig for at sikre stabilitet i det finansielle system.

Tilsynsforanstaltninger for sådanne filialer bør dog fortsat være hjemlandets ansvar.

(15) For at beskytte forretningsmæssigt følsomme oplysninger bør de kompetente myndigheder være omfattet af regler om tavshedspligt, når de udfører deres tilsynsopgaver og udveksler fortrolige oplysninger.

(16) Med henblik på at styrke tilsynet med investeringsselskaber og beskyttelsen af deres kunder bør revisorer foretage deres verifikation upartisk og straks underrette de kompetente myndigheder om forhold, som kan få alvorlige konsekvenser for et investeringsselskabs finansielle situation eller for dets administrative og regnskabsmæssige organisation.

(17) I forbindelse med dette direktiv bør personoplysninger behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679

og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725

.

I de tilfælde, hvor dette direktiv giver mulighed for udveksling af personoplysninger med tredjelande, bør de relevante bestemmelser i kapitel V i forordning (EU) 2016/679 og kapitel V i forordning (EU) 2018/1725 navnlig finde anvendelse.

(18) For at sikre opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033

, bør medlemsstaterne indføre administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

For at sikre, at de administrative sanktioner har afskrækkende virkning, bør de offentliggøres, undtagen i visse velafgrænsede tilfælde.

Kunder og investorer bør have adgang til oplysninger om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som pålægges investeringsselskaber, for at give dem mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger om deres investeringsmuligheder.

(19) For at afdække overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og overtrædelser af forordning (EU) 2019/2033 bør medlemsstaterne have de nødvendige undersøgelsesbeføjelser og fastlægge effektive og hurtige mekanismer til indberetning af potentielle og faktiske overtrædelser.

(20) Investeringsselskaber, der ikke betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne, bør have en tilgængelig intern kapital, som i forhold til de specifikke risici, som de er eller kan blive eksponeret mod, er af en passende størrelse og kvalitet og er hensigtsmæssigt fordelt.

De kompetente myndigheder bør sikre, at investeringsselskaber har strategier og processer, som er tilstrækkelige til, at de kan vurdere og opretholde en tilstrækkelig intern kapital.

De kompetente myndigheder bør også kunne kræve, at små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber anvender lignende krav, hvis det er relevant.

(21) Tilsynskontrol- og vurderingsbeføjelser bør fortsat være et vigtigt reguleringsredskab, som gør det muligt for de kompetente myndigheder at vurdere kvalitative elementer, herunder intern ledelse og kontrol og risikostyringsprocesser og -procedurer, og om nødvendigt fastsætte yderligere krav, herunder navnlig kapitalgrundlags- og likviditetskrav, navnlig for investeringsselskaber, der ikke betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne, og hvor den kompetente myndighed også anser det for berettiget og hensigtsmæssigt for små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber.

(22) Princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er nedfældet i artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Dette princip bør anvendes på en konsekvent måde af investeringsselskaber.

For at tilpasse aflønningen til investeringsselskabers risikoprofil og sikre lige vilkår bør investeringsselskaber være underlagt klare principper med hensyn til ordninger for virksomhedsledelse og regler om aflønning, som er kønsneutrale, og som tager højde for forskellene mellem kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Nævnte regler bør dog ikke finde anvendelse på små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber, da bestemmelserne om aflønning og virksomhedsledelse i direktiv 2014/65/EU er tilstrækkelig omfattende for disse typer af investeringsselskaber.

(23)

Ligeledes viste Kommissionens rapport af 28. juli 2016 om vurdering af aflønningsreglerne i henhold til direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, at kravene om udskydelse og udbetaling i instrumenter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU ikke er hensigtsmæssige for små og ikke komplekse investeringsselskaber eller for personale med variabel aflønning i et begrænset omfang.

Klare, konsekvente og harmoniserede kriterier for udpegning af investeringsselskaber og enkeltpersoner, som er undtaget fra disse krav, er nødvendige for at sikre tilsynskonvergens og lige vilkår.

I betragtning af højtlønnedes vigtige rolle med hensyn til at styre investeringsselskabers virksomhed og langsigtede resultater bør der sikres effektivt tilsyn med aflønningspraksis og -tendenser vedrørende højtlønnede.

De kompetente myndigheder bør derfor kunne overvåge aflønningen af højtlønnede.

(24) Det er også hensigtsmæssigt at give investeringsselskaber en vis fleksibilitet med hensyn til den måde, hvorpå investeringsselskaber anvender ikkelikvide instrumenter til at udbetale variabel aflønning, forudsat at sådanne instrumenter er effektive med hensyn til at nå målet om at tilpasse personalets interesser til interesserne hos forskellige interessenter som f.eks. aktionærer og kreditorer og bidrager til at tilpasse den variable aflønning til investeringsselskabets risikoprofil.

(25) Investeringsselskabers indtægter i form af gebyrer, provisioner og andre indtægter i forbindelse med levering af forskellige investeringsservices er meget volatile.

Begrænsning af aflønningens variable komponent til en andel af aflønningens faste komponent ville påvirke investeringsselskabets evne til at reducere aflønningen i perioder med reducerede indtægter og kan føre til en stigning i investeringsselskabers faste omkostningsgrundlag med deraf følgende risici for investeringsselskabets evne til at stå imod i perioder med økonomisk nedgang eller faldende indtægter.

For at undgå disse risici bør ikkesystemiske investeringsselskaber ikke pålægges et enkelt maksimalt forhold mellem aflønningens variable og faste komponenter.

Sådanne investeringsselskaber bør i stedet selv fastsætte passende forhold.

Dette direktiv bør imidlertid ikke udelukke medlemsstater fra at indføre gennemførelsesforanstaltninger i national lovgivning, som er beregnet til at underlægge investeringsselskaber strengere krav med hensyn til det maksimale forhold mellem aflønningens variable og faste komponenter.

Dette direktiv bør desuden ikke forhindre medlemsstaterne i at pålægge alle eller specifikke typer af investeringsselskaber et sådant maksimalt forhold.

(26) Dette direktiv bør ikke forhindre medlemsstaterne i at anlægge en strengere tilgang med hensyn til aflønning, når investeringsselskaber modtager ekstraordinær offentlig finansiel støtte.

(27) Der anvendes forskellige ledelsesstrukturer i de forskellige medlemsstater.

I de fleste tilfælde anvendes der en en- eller tostrenget ledelsesstruktur.

Definitionerne fastsat i dette direktiv sigter mod at omfatte alle eksisterende strukturer uden at give udtryk for en præference for nogen af dem.

Definitionerne er rent funktionelle og har til formål at fastsætte regler med henblik på et bestemt resultat, uanset hvilken national selskabsret der finder anvendelse på et institut i de enkelte medlemsstater.

Definitionerne bør derfor ikke gribe ind i den almindelige kompetencefordeling i overensstemmelse med national selskabsret.

(28) Ledelsesorganer bør forstås som organer, der har en ledelsesfunktion og en tilsynsfunktion.

Ledelsesorganers beføjelser og struktur afviger fra medlemsstat til medlemsstat.

I medlemsstater, hvor ledelsesorganer har en enstrenget struktur, udfører et enkelt ledelsesorgan sædvanligvis ledelses- og tilsynsopgaver.

I medlemsstater med et tostrenget system varetages tilsynsfunktionen af et separat tilsynsorgan, som ikke har nogen ledelsesfunktioner, og ledelsesfunktionen varetages af en separat ledelsesenhed, som er ansvarlig for og står til regnskab for selskabets daglige ledelse.

I overensstemmelse hermed tildeles forskellige enheder inden for ledelsesorganet separate opgaver.

(29) Som reaktion på de voksende krav fra borgerne om skattemæssig gennemsigtighed og for at fremme investeringsselskabers samfundsansvar er det passende at kræve, at investeringsselskaber, medmindre de betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne, hvert år afgiver visse oplysninger, herunder oplysninger om fortjeneste, betalt skat og eventuelle offentlige tilskud, som de har modtaget.

(30) Den tilsynsmæssige konsolideringsmetode, som der stilles krav om i forordning (EU) 2019/2033, bør for koncerner udelukkende bestående af investeringsselskaber ledsages af en koncernkapitaltest for enklere koncernstrukturer for at tage højde for risici, som vedrører koncerner udelukkende bestående af investeringsselskaber.

Den koncerntilsynsførendes afgørelse bør dog i begge tilfælde baseres på de samme principper, som finder anvendelse i tilfælde af tilsyn på konsolideret niveau i henhold til direktiv 2013/36/EU.

For at sikre et ordentligt samarbejde bør koordineringsforanstaltningers centrale elementer og navnlig oplysningskrav i nødsituationer eller samarbejds- og koordineringsordninger svare til de centrale koordineringselementer, der anvendes i forbindelse med det fælles regelsæt for kreditinstitutter.

(31) Kommissionen bør kunne forelægge Rådet henstillinger vedrørende forhandlinger om aftaler mellem Unionen og tredjelande om praktisk udøvelse af tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten for investeringsselskaber, hvis moderselskaber er etableret i tredjelande, og for investeringsselskaber, der driver forretning i tredjelande, og hvis moderselskaber er etableret i Unionen.

Desuden bør medlemsstaterne og EBA også kunne indgå samarbejdsaftaler med tredjelande om udførelse af deres tilsynsopgaver.

(32) For at garantere retssikkerheden og undgå overlapninger mellem den nuværende tilsynsramme, som finder anvendelse på både kreditinstitutter og investeringsselskaber, og dette direktiv bør forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU ændres for at lade investeringsselskaber udgå af deres anvendelsesområde.

Investeringsselskaber, som er en del af en bankkoncern, bør dog fortsat være underlagt de bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, som er relevante for bankkoncernen, f.eks. bestemmelserne om konsolideringsregler, der er fastsat i artikel 11-24 i forordning (EU) nr. 575/2013, og bestemmelserne om mellemliggende moderselskab i Unionen som omhandlet i artikel 21b i direktiv 2013/36/EU.

(33) Det er nødvendigt at præcisere, hvilke skridt virksomheder skal tage for at kontrollere, om de er omfattet af definitionen af et kreditinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og derfor skal have tilladelse som et kreditinstitut.

Da visse investeringsselskaber allerede udfører de aktiviteter, der er anført i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, er det også nødvendigt at sikre klarhed vedrørende fortsat tilladelse til disse aktiviteter.

Det er især vigtigt, at de kompetente myndigheder sikrer, at overgangen fra den nuværende ramme til den nye giver tilstrækkelig reguleringsmæssig sikkerhed for investeringsselskaber.

(34) For at sikre effektivt tilsyn er det vigtigt, at virksomheder, som opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, ansøger om tilladelse som kreditinstitut.

De kompetente myndigheder bør derfor have mulighed for at pålægge virksomheder, som ikke ansøger om nævnte tilladelse, sanktioner.

(35) Ændringen af definitionen af »kreditinstitut« i forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning (EU) 2019/2033 fra sidstnævntes ikrafttræden kan omfatte investeringsselskaber, som allerede driver forretning på grundlag af en tilladelse, der er udstedt i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU.

Nævnte virksomheder bør have lov til at fortsætte med at drive forretning på grundlag af deres tilladelse som investeringsselskab, indtil der gives tilladelse som kreditinstitut.

Disse investeringsselskaber bør indgive en ansøgning om tilladelse som kreditinstitut, senest når gennemsnittet af deres samlede månedlige aktiver svarer til eller overstiger en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede tærskler i en periode på 12 på hinanden følgende måneder.

Hvis investeringsselskaber opfylder en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede tærskler på datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør gennemsnittet af deres samlede månedlige aktiver beregnes under hensyntagen til de 12 på hinanden følgende måneder, der går forud for denne dato.

Disse investeringsselskaber bør søge om tilladelse som kreditinstitut inden for et år og en dag fra dette direktivs ikrafttræden.

(36) Ændringen af definitionen af »kreditinstitut« i forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning (EU) 2019/2033 kan også få indvirkning på virksomheder, som allerede har ansøgt om tilladelse som investeringsselskaber i henhold til direktiv 2014/65/EU, og hvis ansøgning stadig er under behandling.

Sådanne ansøgninger bør overføres til de i henhold til direktiv 2013/36/EU kompetente myndigheder og behandles i overensstemmelse med tilladelsesbestemmelserne i nævnte direktiv, hvis virksomhedernes forventede samlede aktiver svarer til eller overstiger en af tærsklerne i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013.

(37) De i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede virksomheder bør desuden være omfattet af alle kravene om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut i afsnit III i direktiv 2013/36/EU, herunder bestemmelserne om inddragelse af tilladelse i overensstemmelse med artikel 18 i nævnte direktiv.

Nævnte direktivs artikel 18 bør dog ændres for at sikre, at de kompetente myndigheder også har mulighed for at inddrage den tilladelse, som er givet til et kreditinstitut, når kreditinstituttet udelukkende bruger sin tilladelse til at udøve de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og i en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de i nævnte litra fastsatte tærskler.

(38) I henhold til artikel 39 i direktiv 2014/65/EU er tredjelandsselskaber, som leverer finansielle tjenesteydelser i Unionen, omfattet af nationale ordninger, som kan kræve etablering af en filial i en medlemsstat.

For at lette den regelmæssige overvågning og vurdering af de aktiviteter, som tredjelandsselskaber udfører gennem filialer i Unionen, bør de kompetente myndigheder underrettes om størrelsen og omfanget af de tjenester og aktiviteter, der ydes og udføres gennem filialer på deres område.

(39) Specifikke krydshenvisninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF

, 2011/61/EU

og 2014/59/EU

til bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, som ikke længere finder anvendelse på investeringsselskaber fra datoen for anvendelse af nærværende direktiv og af forordning (EU) 2019/2033, bør læses som henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i nærværende direktiv og i forordning (EU) 2019/2033.

(40) EBA har i samarbejde med ESMA udarbejdet en rapport, som er baseret på en grundig baggrundsanalyse, dataindsamling og høringer om en skræddersyet tilsynsordning for alle ikkesystemiske investeringsselskaber, og som fungerer som grundlag for de reviderede tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber.

(41) For at sikre en harmoniseret anvendelse af dette direktiv bør EBA udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder, der yderligere præciserer kriterierne for at lade visse investeringsselskaber være omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013, præciserer hvilke oplysninger de kompetente myndigheder i hjemlande og i værtslande bør udveksle i forbindelse med tilsyn, fastsætter, hvordan investeringsselskaber bør vurdere omfanget af deres aktiviteter med henblik på interne ledelseskrav, og navnlig vurderer, hvorvidt de udgør små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber.

Reguleringsmæssige tekniske standarder bør også præcisere, de kategorier af medarbejdere hvis arbejde har væsentlig indvirkning på selskabers risikoprofil med henblik på aflønningsbestemmelser, og hvilke hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter der betragtes som variabel aflønning.

Endelig bør reguleringsmæssige tekniske standarder præcisere elementerne til vurdering af specifikke likviditetsrisici, de kompetente myndigheders anvendelse af yderligere kapitalgrundlagskrav og tilsynskollegiernes funktion.

Kommissionen bør supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA udarbejder, ved delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Kommissionen og EBA bør sikre, at disse standarder kan anvendes af alle de berørte investeringsselskaber på en måde, som står i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende investeringsselskaber og deres virksomhed.

(42) Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(43) For at sikre ensartet anvendelse af dette direktiv og for at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder bør beføjelsen til vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for at supplere dette direktiv ved at præcisere definitionerne i dette direktiv, investeringsselskabers vurderinger af intern kapital og risiko samt de kompetente myndigheders tilsynskontrol- og vurderingsbeføjelser.

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning

.

For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(44) Målet for dette direktiv, nemlig at opstille en effektiv og forholdsmæssig tilsynsramme for at sikre, at investeringsselskaber, som har tilladelse til at drive virksomhed i Unionen, kan fungere på et robust finansielt grundlag og ledes på en velordnet måde, herunder i deres kunders bedste interesse, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan;

Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(45) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter

har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter.

I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV

AFSNIT I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter regler vedrørende

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.

Dette direktiv finder anvendelse på investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i henhold til direktiv 2014/65/EU.

2.

Uanset stk. 1 finder afsnit IV og V i dette direktiv ikke anvendelse på investeringsselskaber omhandlet i artikel 1, stk. 2 og 5, i forordning (EU) 2019/2033, som underlægges tilsyn med hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i afsnit VII og VIII i direktiv 2013/36/EU i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2019/2033.

Artikel 3

Definitioner

1.

I dette direktiv forstås ved

1) »accessorisk servicevirksomhed«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, forvaltning af databehandlingsydelser eller en lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere investeringsselskabers hovedaktivitet

2) »tilladelse«: meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2014/65/EU

3) »filial«: en filial som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 30), i direktiv 2014/65/EU

4) »tætte forbindelser«: tætte forbindelser som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 35), i direktiv 2014/65/EU

5) »kompetent myndighed«: en offentlig myndighed eller et offentligt organ i en medlemsstat, som er officielt anerkendt og ved national ret tillagt beføjelse til at føre tilsyn med investeringsselskaber i overensstemmelse med dette direktiv som led i den gældende tilsynsordning i den pågældende medlemsstat

6) »råvare- og emissionskvotehandler«: en råvare- og emissionskvotehandler som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 150), i forordning (EU) nr. 575/2013

7) »kontrol«: forholdet mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed som beskrevet i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU

eller i de regnskabsstandarder, som investeringsselskaber er omfattet af i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002

, eller et lignende forhold mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed

8) »overholdelse af koncernkapitaltest«: et moderselskab i en investeringsselskabskoncerns opfyldelse af kravene i artikel 8 i forordning (EU) 2019/2033

9) »kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013

10) »derivater«: derivater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 29), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014

11) »finansieringsinstitut«: et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i forordning (EU) 2019/2033

12) »kønsneutral aflønningspolitik«: kønsneutral aflønningspolitik som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 65), i direktiv 2013/36/EU som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878

13) »koncern«: en koncern som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv 2013/34/EU

14) »konsolideret situation«: en konsolideret situation som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11), i forordning (EU) 2019/2033

15) »koncerntilsynsførende«: en kompetent myndighed med ansvar for tilsyn med, om moderinvesteringsselskaber i Unionen og investeringsselskaber, som kontrolleres af moderinvesteringsholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen, overholder koncernkapitaltesten

16) »hjemland«: et hjemland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 55), litra a), i direktiv 2014/65/EU

17) »værtsland«: et værtsland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 56), i direktiv 2014/65/EU

18) »startkapital«: den kapital, der kræves med henblik på tilladelse som et investeringsselskab, og hvis størrelse og type er angivet i artikel 9 og 11

19) »investeringsselskab«: et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU

20) »investeringsselskabskoncern«: en investeringsselskabskoncern som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 25), i forordning (EU) 2019/2033

21) »investeringsholdingselskab«: et investeringsholdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 23), i forordning (EU) 2019/2033

22) »investeringsservice og -aktiviteter«: investeringsservice og -aktiviteter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i direktiv 2014/65/EU

23) »ledelsesorgan«: et ledelsesorgan som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 36), i direktiv 2014/65/EU

24) »ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion«: ledelsesorgan, der handler i sin funktion med kontrol og overvågning af ledelsens beslutningstagning

25) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF

26) »blandet holdingselskab«: et moderselskab, bortset fra et finansielt holdingselskab, et investeringsholdingselskab, et kreditinstitut, et investeringsselskab eller et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF, hvis datterselskaber omfatter mindst ét investeringsselskab

27) »øverste ledelse«: øverste ledelse som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 37), i direktiv 2014/65/EU

28) »moderselskab«: et moderselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 32), i direktiv 2014/65/EU

29) »datterselskab«: et datterselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 33), i direktiv 2014/65/EU

30) »systemisk risiko«: systemisk risiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2013/36/EU

31) »moderinvesteringsselskab i Unionen«: et moderinvesteringsselskab i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 56), i forordning (EU) 2019/2033

32) »moderinvesteringsholdingselskab i Unionen«: et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 57), i forordning (EU) 2019/2033

33) »blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 58), i forordning (EU) 2019/2033.

2.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 58 for at supplere dette direktiv ved at præcisere definitionerne fastsat i stk. 1 med henblik på

AFSNIT II

KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Artikel 4

Udpegning af kompetente myndigheder og deres beføjelser

1.

Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at varetage de i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 omhandlede funktioner og opgaver.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen, EBA og ESMA om nævnte udpegning, og hvis der er tale om mere end én kompetent myndighed, om de enkelte kompetente myndigheders funktioner og opgaver.

2.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med investeringsselskabers og, hvis det er relevant, investeringsholdingselskabers og blandede finansielle holdingselskabers aktiviteter for at kunne vurdere, om de opfylder kravene i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033.

3.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser, herunder beføjelse til at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med artikel 14, til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om investeringsselskaber og, hvis det er relevant, investeringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber opfylder kravene i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, og kunne undersøge eventuel manglende opfyldelse af disse krav.

4.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har den ekspertise, de ressourcer, den operationelle kapacitet, de beføjelser og den uafhængighed, der kræves for at kunne varetage funktionerne vedrørende det tilsyn, de undersøgelser og de sanktioner, der er fastsat i dette direktiv.

5.

Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber giver deres kompetente myndigheder alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om investeringsselskaberne overholder de nationale bestemmelser, som gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033.

Investeringsselskabers interne kontrolmekanismer og administrative og regnskabsmæssige procedurer skal gøre det muligt for de kompetente myndigheder til enhver tid at kunne kontrollere, om de overholder disse bestemmelser.

6.

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber registrerer alle deres transaktioner og dokumenterer de systemer og processer, som er omfattet af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, på en sådan måde, at de kompetente myndigheder til enhver tid kan vurdere, om selskaberne overholder de nationale bestemmelser, som gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033.

Artikel 5

De kompetente myndigheders skønsbeføjelser til at pålægge visse investeringsselskaber kravene i forordning (EU) nr. 575/2013

1.

De kompetente myndigheder kan beslutte at anvende kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 i medfør af artikel 1, stk. 2, første afsnit, litra c), i forordning (EU) 2019/2033 på et investeringsselskab, der udøver enhver af de aktiviteter, der er anført i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, hvis den samlede værdi af investeringsselskabets konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 5 mia. EUR beregnet som et gennemsnit for de foregående 12 måneder, og hvor et eller flere af følgende kriterier er opfyldt

2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på råvare- eller emissionskvotehandlere, kollektive investeringsordninger eller forsikringsselskaber.

3.

Hvis en kompetent myndighed træffer afgørelse om at anvende kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 på et investeringsselskab i henhold til stk. 1, skal dette investeringsselskab underlægges tilsyn med hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i afsnit VII og VIII i direktiv 2013/36/EU.

4.

Hvis en kompetent myndighed træffer afgørelse om at tilbagekalde en afgørelse truffet i henhold til stk. 1, underretter den omgående investeringsselskabet.

Enhver afgørelse truffet af en kompetent myndighed i overensstemmelse med stk. 1 ophører med at finde anvendelse, hvis et investeringsselskab ikke længere når den tærskel, der er omhandlet i det pågældende stykke, beregnet for en periode på 12 på hinanden følgende måneder.

5.

De kompetente myndigheder orienterer omgående EBA om enhver afgørelse, der er træffes i henhold til stk. 1, 3 og 4.

6.

EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere kriterierne i stk. 1, litra a) og b), og sikrer konsekvent anvendelse heraf.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. december 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 6

Samarbejde i en medlemsstat

1.

De kompetente myndigheder samarbejder tæt med de offentlige myndigheder eller organer, som i deres medlemsstat er ansvarlige for at føre tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitutter.

Medlemsstaterne stiller krav om, at disse kompetente myndigheder og offentlige myndigheder eller organer straks udveksler alle oplysninger, der er afgørende eller relevante for varetagelsen af deres funktioner og opgaver.

2.

Kompetente myndigheder, som er forskellige fra de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 67 i direktiv 2014/65/EU, indfører en mekanisme til samarbejde med nævnte myndigheder og til udveksling af alle oplysninger, der er relevante for varetagelsen af deres respektive funktioner og opgaver.

Artikel 7

Samarbejde inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem

1.

De kompetente myndigheder tager under varetagelsen af deres opgaver hensyn til konvergens af tilsynsredskaber og tilsynspraksis i forbindelse med anvendelsen af de retlige bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033.

2.

Medlemsstaterne sikrer, at

a) de kompetente myndigheder som parter i ESFS samarbejder i tillid og fuld gensidig respekt, navnlig når de sikrer en udveksling af relevante, pålidelige og udtømmende oplysninger mellem sig selv og de andre parter i ESFS

b) de kompetente myndigheder deltager i EBA's aktiviteter og, alt efter hvad der er relevant, i de tilsynskollegier, der er omhandlet i dette direktivs artikel 48 og i artikel 116 i direktiv 2013/36/EU

c) de kompetente myndigheder udfolder alle bestræbelser for at sikre overholdelse af de retningslinjer og henstillinger, som EBA har udstedt i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, og reagere på de advarsler og henstillinger, som Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) har rettet i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010

d) de kompetente myndigheder samarbejder tæt med ESRB

e) de opgaver og beføjelser, der er tildelt de kompetente myndigheder, ikke forhindrer dem i at udføre deres opgaver som medlemmer af EBA eller af ESRB eller i medfør af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033.

Artikel 8

EU-dimensionen af tilsyn

De kompetente myndigheder i hver medlemsstat tager ved udførelsen af deres generelle opgaver behørigt hensyn til den potentiel indvirkning, som deres beslutninger kan have på stabiliteten i det finansielle system i andre berørte medlemsstater samt i Unionen som helhed, navnlig i nødsituationer, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed på det pågældende tidspunkt.

AFSNIT III

STARTKAPITAL

Artikel 9

Startkapital

1.

Investeringsselskaber skal i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU for at få meddelt tilladelse til at yde enhver investeringsservice eller udøve enhver investeringsaktivitet, der er anført i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, have en startkapital på 750 000 EUR.

2.

Investeringsselskaber skal i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU for at få meddelt tilladelse til at yde enhver investeringsservice eller udøve enhver investeringsaktivitet, der er anført i afsnit A, punkt 1), 2), 4), 5) og 7), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, uden at have tilladelse til at opbevare hverken kunders penge eller værdipapirer, have en startkapital på 75 000 EUR.

3.

Andre investeringsselskaber end de i nærværende artikels stk. 1, 2 og 4 omhandlede skal henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU have en startkapital på 150 000 EUR.

4.

Investeringsselskaber med tilladelse til at yde den investeringsservice eller udøve de investeringsaktiviteter, der er anført i afsnit A, punkt 9), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, skal have en startkapital på 750 000 EUR, hvis disse investeringsselskaber handler eller har tilladelse til at handle for egen regning.

Artikel 10

Henvisninger til startkapital i direktiv 2013/36/EU

Henvisninger i andre EU-retsakter til startkapitalens størrelse som fastsat i direktiv 2013/36/EU læses fra den 26. juni 2021 som henvisninger til startkapitalens størrelse som fastsat i nærværende direktivs artikel 9 på følgende måde

Artikel 11

Startkapitalens sammensætning

Investeringsselskabers startkapital sammensættes i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2019/2033.

AFSNIT IV

TILSYN

KAPITEL 1

Principper for tilsyn

Afdeling 1

Hjemlandes og værtslandes beføjelser og opgaver

Artikel 12

Hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheders beføjelser

Ansvaret for tilsyn med investeringsselskaber påhviler hjemlandets kompetente myndigheder;

dette berører ikke de bestemmelser i dette direktiv, der pålægger værtslandets kompetente myndigheder et ansvar.

Artikel 13

Samarbejde mellem kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater

1.

De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater samarbejder tæt med henblik på at varetage deres opgaver i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, navnlig ved uden ophold at udveksle oplysninger om investeringsselskaber, herunder

2.

De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler straks de kompetente myndigheder i værtslandet oplysninger og resultater vedrørende eventuelle problemer og risici, som et investeringsselskab udgør med hensyn til kundebeskyttelse eller det finansielle systems stabilitet i værtslandet, og som de har konstateret i forbindelse med tilsyn med investeringsselskabets aktiviteter.

3.

De kompetente myndigheder i hjemlandet reagerer på oplysninger, som de kompetente myndigheder i værtslandet meddeler, ved at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at afværge eller afhjælpe eventuelle problemer og risici, jf. stk. 2.

De kompetente myndigheder i hjemlandet redegør efter anmodning udførligt over for de kompetente myndigheder i værtslandet, hvordan de har taget hensyn til de oplysninger og resultater, som de kompetente myndigheder i værtslandet har meddelt.

4.

Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet efter meddelelse af de oplysninger og resultater, der er omhandlet i stk. 2, er af den opfattelse, at de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 3, kan de kompetente myndigheder i værtslandet efter at have underrettet de kompetente myndigheder i hjemlandet og EBA og ESMA træffe relevante foranstaltninger for at beskytte kunder, til hvilke der ydes services, eller det finansielle systems stabilitet.

De kompetente myndigheder kan indbringe sager for EBA, hvor en anmodning om samarbejde, navnlig en anmodning om at udveksle oplysninger, er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist.

Uden at det berører artikel 258 i TEUF, kan EBA i sådanne sager handle inden for rammerne af de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed om udveksling af oplysninger i henhold til nærværende artikel.

5.

Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet er uenige i de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder i værtslandet træffer, kan de indbringe sagen for EBA, som handler efter proceduren i artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Når EBA handler i overensstemmelse med nævnte artikel, træffer den afgørelse inden for en måned.

6.

Med henblik på at vurdere betingelsen i artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU) 2019/2033 kan den kompetente myndighed i et investeringsselskabs hjemland anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der er anvendt ved beregning af det pågældende investeringsselskabs margenkrav.

7.

EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer kravene til den type og art oplysninger, som er omhandlet i stk. 1 og 2.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

8.

EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, ‐modeller og ‐procedurer til brug for kravene vedrørende udveksling af oplysninger med henblik på at lette tilsynet med investeringsselskaber.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

9.

EBA forelægger senest den 26. juni 2021 Kommissionen de i stk. 7 og 8 omhandlede udkast til tekniske standarder.

Artikel 14

Kontrol på stedet og undersøgelsesbesøg hos filialer etableret i en anden medlemsstat

1.

Hvis et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, udøver virksomhed gennem en filial, sikrer værtslandet, at hjemlandets kompetente myndigheder efter meddelelse herom til værtslandets kompetente myndigheder selv eller gennem mellemmænd, som de bemyndiger hertil, foretager kontrol på stedet af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, og undersøger sådanne filialer.

2.

De kompetente myndigheder i værtslandet har med henblik på tilsyn, og hvis de finder det relevant af hensyn til stabiliteten i det finansielle system i værtslandet, beføjelse til i enkelttilfælde at foretage kontrol på stedet og undersøgelser af de aktiviteter, som filialer af investeringsselskaber udøver på deres område, og kræve oplysninger fra en filial om dens aktiviteter.

Forud for sådan kontrol og sådanne undersøgelser hører værtslandets kompetente myndigheder straks de kompetente myndigheder i hjemlandet.

Så hurtigt som muligt efter nævnte kontrol og undersøgelser meddeler de kompetente myndigheder i værtslandet de kompetente myndigheder i hjemlandet de indhentede oplysninger og undersøgelsesresultater, som er relevante for risikovurderingen af det pågældende investeringsselskab.

Afdeling 2

Tavshedspligt og indberetningspligt

Artikel 15

Tavshedspligt og udveksling af fortrolige oplysninger

1.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og alle personer, der arbejder for eller har arbejdet for disse kompetente myndigheder, herunder de personer, der er omhandlet i artikel 76, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, er underlagt tavshedspligt med henblik på nærværende direktiv og forordning (EU) 2019/2033.

Fortrolige oplysninger, som sådanne kompetente myndigheder og personer modtager i forbindelse med deres hverv, må kun videregives i summarisk eller samlet form, forudsat at enkeltstående investeringsselskaber eller personer ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af strafferet.

Hvis et investeringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidation, kan fortrolige oplysninger, der ikke vedrører tredjemand, videregives under en civil retssag eller handelsretssag, hvis sådan videregivelse er nødvendig for at gennemføre denne retssag.

2.

De kompetente myndigheder anvender kun de fortrolige oplysninger, der er indsamlet, udvekslet eller fremsendt i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, med henblik på at varetage deres opgaver, navnlig med henblik på

3.

Andre fysiske og juridiske personer og andre organer end de kompetente myndigheder, som modtager fortrolige oplysninger i henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, må kun anvende nævnte oplysninger til de formål, som den kompetente myndighed udtrykkeligt har fastsat, eller i overensstemmelse med national ret.

4.

De kompetente myndigheder kan udveksle fortrolige oplysninger med henblik på stk. 2, kan udtrykkeligt anføre, hvordan disse oplysninger skal behandles, og kan udtrykkeligt begrænse yderligere fremsendelse af oplysningerne.

5.

Den i stk. 1 omhandlede forpligtelse må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at fremsende fortrolige oplysninger til Kommissionen, når oplysningerne er nødvendige for, at Kommissionen kan udøve sine beføjelser.

6.

De kompetente myndigheder kan give EBA, ESMA, ESRB, medlemsstaternes centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder og, hvis det er relevant, offentlige myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med betalings- og afviklingssystemer, fortrolige oplysninger, hvis nævnte oplysninger er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver.

Artikel 16

Samarbejdsaftaler med tredjelande om udveksling af oplysninger

De kompetente myndigheder samt og EBA og ESMA kan i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller artikel 33 i forordning (EU) nr. 1095/2010, alt efter hvad der er relevant, med henblik på at udføre deres tilsynsopgaver i henhold til dette direktiv eller til forordning (EU) 2019/2033 og for at udveksle oplysninger indgå samarbejdsaftaler med tilsynsmyndighederne i tredjelande samt med myndigheder eller organer i tredjelande med ansvar for følgende opgaver, forudsat at de videregivne oplysninger er omfattet af en tavshedspligt, der mindst svarer til den tavshedspligt, som er fastsat i artikel 15 i dette direktiv

a) tilsyn med finansieringsinstitutter og finansielle markeder, herunder tilsyn med finansielle enheder, der har tilladelse til at drive virksomhed som central modpart, hvis centrale modparter er anerkendt i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012

b) likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer

c) tilsyn med organer, der beskæftiger sig med likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer

d) lovpligtig revision af finansieringsinstitutter eller institutter, som forvalter garantiordninger

e) tilsyn med personer, der er ansvarlige for at foretage lovpligtig revision af finansieringsinstitutters regnskaber

f) tilsyn med personer, der er aktive på markeder for emissionskvoter, for at sikre en konsolideret oversigt over finansielle markeder og spotmarkeder

g) tilsyn med personer, der er aktive på markeder for landbrugsråvarederivater, for at sikre en konsolideret oversigt over finansielle markeder og spotmarkeder.

Artikel 17

Pligter for personer, der er ansvarlige for kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

Medlemsstaterne fastsætter, at en person, der er bemyndiget i henhold Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF

, og som i et investeringsselskab udfører de hverv, der er beskrevet i artikel 73 i direktiv 2009/65/EF eller artikel 34 i direktiv 2013/34/EU, eller ethvert andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til de kompetente myndigheder om ethvert forhold eller enhver beslutning vedrørende nævnte investeringsselskab eller vedrørende en virksomhed, der har tætte forbindelser til dette investeringsselskab, og som

Afdeling 3

Sanktioner, undersøgelsesbeføjelser og klageadgang

Artikel 18

Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

1.

Uden at dette berører de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser som nævnt i dette direktivs afsnit IV, kapitel 2, afdeling 4, herunder undersøgelsesbeføjelser og beføjelser til at pålægge afhjælpende foranstaltninger, eller medlemsstaternes ret til at indføre og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne regler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger og sikrer, at deres kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge sådanne sanktioner og foranstaltninger ved overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033, herunder hvis et investeringsselskab

a) ikke råder over interne ledelsesordninger som omhandlet i artikel 26

b) i strid med artikel 54, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2019/2033 undlader at indberette oplysninger til de kompetente myndigheder om opfyldelse af forpligtelsen til at opfylde kapitalgrundlagskravene i nævnte forordnings artikel 11 eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger

c) i strid med artikel 54, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2019/2033 undlader at indberette oplysninger til de kompetente myndigheder om koncentrationsrisiko eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger

d) udsætter sig for en koncentrationsrisiko, som overstiger grænseværdierne i artikel 37 i forordning (EU) 2019/2033, jf. dog artikel 38 og 39 i nævnte forordning

e) i strid med artikel 43 i forordning (EU) 2019/2033 gentagne gange eller konsekvent undlader at besidde likvide aktiver, jf. dog artikel 44 i nævnte forordning

f) i strid med bestemmelserne i sjette del i forordning (EU) 2019/2033 undlader at afgive oplysninger eller afgiver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger

g) foretager udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i investeringsselskabets kapitalgrundlag, i tilfælde, hvor artikel 28, 52 eller 63 i forordning (EU) nr. 575/2013 forbyder sådanne udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i kapitalgrundlaget

h) er fundet ansvarligt for en alvorlig overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849

i) tillader en eller flere personer, der ikke overholder artikel 91 i direktiv 2013/36/EU, at blive eller forblive medlem af ledelsesorganet.

Fastsætter medlemsstaterne ikke bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser, der er omfattet af national strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser.

De administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.

De administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som er omhandlet i stk. 1, første afsnit, skal omfatte følgende

Hvis det i første afsnit, litra d), omhandlede selskab er et datterselskab, er den relevante bruttoindkomst den bruttoindkomst, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående regnskabsår.

Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed i tilfælde af et investeringsselskabs overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, eller bestemmelserne i forordning (EU) 2019/2033 kan anvende administrative sanktioner over for medlemmerne af ledelsesorganet og over for andre fysiske personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.

3.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 og fastsættelse af størrelsen af administrative økonomiske sanktioner tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder i givet fald

Artikel 19

Undersøgelsesbeføjelser

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har alle de informationsindsamlings- og undersøgelsesbeføjelser, som er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver, herunder

Artikel 20

Offentliggørelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

1.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted uden ugrundet ophold offentliggør alle administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, og som ikke er blevet appelleret eller ikke længere kan appelleres.

Denne offentliggørelse skal omfatte oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og navnet på den fysiske eller juridiske person, som sanktionen pålægges, eller over for hvem foranstaltningen træffes.

Oplysningerne offentliggøres først, efter at nævnte person er blevet underrettet om sanktionerne eller foranstaltningerne, og kun i det omfang, at offentliggørelsen er nødvendig og forholdsmæssig.

2.

Når medlemsstater tillader offentliggørelse af administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, og som er blevet appelleret, offentliggør de kompetente myndigheder også på deres officielle websted oplysninger om appelstatus og resultatet af appellen.

3.

I følgende tilfælde offentliggør de kompetente myndigheder de administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, som er pålagt i henhold til artikel 18, i anonymiseret form

4.

De kompetente myndigheder sikrer, at oplysninger, der offentliggøres i henhold til denne artikel, forbliver på deres officielle websted i mindst fem år.

Personoplysninger må kun beholdes på den kompetente myndigheds officielle websted, hvis det er tilladt i henhold til de gældende databeskyttelsesregler.

Artikel 21

Indberetning af sanktioner til EBA

De kompetente myndigheder underretter EBA om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der pålægges i henhold til artikel 18, om enhver appel vedrørende disse sanktioner og andre administrative foranstaltninger og om resultaterne heraf.

EBA opretholder udelukkende en central database over administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der indberettes til den, med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder.

Kun de kompetente myndigheder og ESMA har adgang til databasen, og den skal ajourføres regelmæssigt og mindst hvert år.

EBA opretholder et websted med link til hver kompetent myndigheds offentliggørelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger pålagt i overensstemmelse med artikel 18 og angiver, hvor længe hver medlemsstat offentliggør administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger.

Artikel 22

Indberetning af overtrædelser

1.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indfører effektive og pålidelige mekanismer for at muliggøre omgående indberetning af potentielle eller faktiske overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033 til de kompetente myndigheder.

Disse mekanismer skal omfatte følgende

2.

Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber har passende procedurer, så deres ansatte kan indberette overtrædelser internt gennem en særlig uafhængig kanal.

Disse procedurer kan tilvejebringes af arbejdsmarkedets parter, forudsat at procedurerne sikrer samme beskyttelse som den i stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede.

Artikel 23

Klageadgang

Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser og foranstaltninger, der træffes i medfør af forordning (EU) 2019/2033 eller i medfør af love og administrative bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, kan påklages.

KAPITEL 2

Kontrolproces

Afdeling 1

Proces til vurdering af den interne kapitals tilstrækkelighed samt risiko

Artikel 24

Intern kapital og likvide aktiver

1.

Investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, skal have forsvarlige, effektive og omfattende ordninger, strategier og processer for løbende vurdering og opretholdelse af en intern kapital og likvide aktiver af en størrelse, type og fordeling, som de anser for tilstrækkelige til at dække arten og omfanget af de risici, som de kan udgøre for andre, og som investeringsselskaberne selv er eller kan blive eksponeret mod.

2.

De ordninger, strategier og processer, der er omhandlet i stk. 1, skal være passende og stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende investeringsselskabers virksomhed.

De skal underkastes regelmæssig intern kontrol.

De kompetente myndigheder kan anmode investeringsselskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, om at anvende kravene i nærværende artikel i det omfang, som de kompetente myndigheder finder hensigtsmæssigt.

Afdeling 2

Intern ledelse, gennemsigtighed, behandling af risici og aflønning

Artikel 25

Anvendelsesområde for denne afdeling

1.

Denne afdeling finder ikke anvendelse, hvis et investeringsselskab på grundlag af artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033 fastslår, at det opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat heri.

2.

Hvis et investeringsselskab, der ikke har opfyldt alle betingelserne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, efterfølgende opfylder disse betingelser, ophører anvendelsen af denne afdeling efter en periode på seks måneder fra den dato, hvor disse betingelser er opfyldt.

Denne afdeling ophører kun med at finde anvendelse på et investeringsselskab efter denne periode, hvis investeringsselskabet i denne periode fortsat har opfyldt de betingelser, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, uden afbrydelse og har underrettet den kompetente myndighed herom.

3.

Hvis et investeringsselskab fastslår, at det ikke længere opfylder alle de betingelser, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, underretter det den kompetente myndighed og overholder bestemmelserne i denne afdeling senest 12 måneder efter den dato, hvor vurderingen fandt sted.

4.

Medlemsstaterne kræver, at investeringsselskaber anvender bestemmelserne i artikel 32 på aflønning for ydede tjenester eller resultater i regnskabsåret efter det regnskabsår, hvor den i stk. 3 nævnte vurdering fandt sted.

Når denne afdeling finder anvendelse, og artikel 8 i forordning (EU) 2019/2033 anvendes, sikrer medlemsstaterne, at denne afdeling anvendes på investeringsselskaber på individuelt niveau.

Når denne afdeling finder anvendelse, og artikel 7 i forordning (EU) 2019/2033 anvendes, sikrer medlemsstaterne, at denne afdeling anvendes på investeringsselskaber på individuelt og konsolideret niveau.

Uanset tredje afsnit finder denne afdeling ikke anvendelse på datterselskaber, der er medtaget i en konsolideret situation, og som er etableret i tredjelande, hvis moderselskabet i Unionen over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at anvendelse af denne afdeling er i strid med lovgivningen i det tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.

Artikel 26

Intern ledelse

1.

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber har robuste ledelsesordninger, herunder følgende

Den i første afsnit, litra d), omhandlede aflønningspolitik og ‐praksis skal være kønsneutral.

2.

Når de i stk. 1 omhandlede ordninger indføres, tages der hensyn til de kriterier, der er omhandlet i artikel 28-33.

3.

De i stk. 1 omhandlede ordninger skal være passende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risiciene i forbindelse med investeringsselskabers forretningsmodel og aktiviteter.

4.

EBA udsteder i samråd med ESMA retningslinjer for anvendelse af de i stk. 1 omhandlede ledelsesordninger.

EBA udsteder i samråd med ESMA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for kønsneutrale aflønningspolitikker for investeringsselskaber.

Inden for to år efter datoen for offentliggørelse af disse retningslinjer udsender EBA på grundlag af de oplysninger, der indsamles af de kompetente myndigheder, en rapport om investeringsselskabers anvendelse af kønsneutrale aflønningspolitikker.

Artikel 27

Rapportering per land

1.

Medlemsstaterne stiller krav til investeringsselskaber, som har en filial eller et datterselskab, der er et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU) nr. 575/2013, i en anden medlemsstat eller et andet tredjeland end den medlemsstat eller det tredjeland, hvor tilladelse til investeringsselskabet er meddelt, om på årsbasis at offentliggøre følgende oplysninger pr. medlemsstat og pr. tredjeland

2.

De oplysninger, der er nævnt i denne artikels stk. 1, revideres i overensstemmelse med direktiv 2006/43/EF og knyttes, når det er muligt, som bilag til årsregnskabet eller i givet fald det konsoliderede årsregnskab for det pågældende investeringsselskab.

Artikel 28

Ledelsesorganets rolle ved risikostyring

1.

Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet i et investeringsselskab godkender og regelmæssigt gennemgår strategier og politikker for investeringsselskabets risikovillighed og for styring, overvågning og begrænsning af risici, som investeringsselskabet er eller kan blive eksponeret mod, under hensyntagen til det makroøkonomiske miljø og investeringsselskabets forretningscyklus.

2.

Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til at sikre korrekt behandling af de i stk. 1 omhandlede forhold, og at det afsætter tilstrækkelige ressourcer til styring af alle væsentlige risici, som investeringsselskabet er eksponeret mod.

3.

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber indfører rapporteringsveje til ledelsesorganet for alle væsentlige risici og for alle risikostyringspolitikker og eventuelle ændringer heraf.

4.

Medlemsstaterne stiller krav om, at alle investeringsselskaber, der ikke opfylder kriterierne i artikel 32, stk. 4, litra a), nedsætter et risikoudvalg sammensat af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke varetager en ledelsesfunktion i det pågældende investeringsselskab.

Medlemmerne af det i første afsnit omhandlede risikoudvalg skal have passende kendskab, faglig kompetence og ekspertise til fuldt ud at forstå, håndtere og overvåge investeringsselskabets risikostrategi og risikovillighed.

De sikrer, at risikoudvalget rådgiver ledelsesorganet om investeringsselskabets overordnede nuværende og fremtidige risikovillighed og ‐strategi og bistår ledelsesorganet med at overvåge den øverste ledelses gennemførelse af denne strategi.

Ledelsesorganet bevarer det overordnede ansvar for investeringsselskabets risikostrategier og ‐politikker.

5.

Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og ledelsesorganets risikoudvalg, hvis et risikoudvalg er blevet nedsat, har adgang til oplysninger om de risici, som investeringsselskabet er eller kan blive eksponeret mod.

Artikel 29

Behandling risici

1.

De kompetente myndigheder sikrer, at investeringsselskaber råder over solide strategier, politikker, processer og systemer for identifikation, måling, styring og overvågning af følgende

Strategierne, politikkerne, processerne og systemerne skal stå i rimeligt forhold til investeringsselskabers kompleksitet, risikoprofil og arbejdsområde samt den risikotolerance, som ledelsesorganet har fastsat, og afspejle investeringsselskabernes betydning i hver medlemsstat, hvor de udøver aktiviteter.

Med henblik på første afsnit, litra a), og andet afsnit skal de kompetente myndigheder tage hensyn til national ret vedrørende adskillelse af kunders penge.

Med henblik på første afsnit, litra a), skal investeringsselskaber overveje at tegne en erhvervsansvarsforsikring som et effektivt redskab i forbindelse med deres risikostyring.

Med henblik på første afsnit, litra c), omfatter væsentlige risikokilder for investeringsselskabet selv, hvis det er relevant, væsentlige ændringer i bogført værdi af aktiver, herunder krav mod tilknyttede agenter, sammenbrud hos kunder eller modparter, positioner i finansielle instrumenter, i fremmed valuta og i råvarer samt forpligtelser over for ydelsesbaserede pensionsordninger.

Investeringsselskaber skal tage behørigt hensyn til enhver væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget, når sådanne risici ikke er tilstrækkelig dækket af kapitalgrundlagskravene som beregnet i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033.

2.

Er investeringsselskaber nødt til at afvikle eller indstille deres aktiviteter, stiller de kompetente myndigheder krav om, at investeringsselskaber, under hensyntagen til deres forretningsmodellers og ‐strategiers levedygtighed og bæredygtighed, tager behørigt hensyn til krav og nødvendige ressourcer, der er realistiske med hensyn til tidsramme og opretholdelse af kapitalgrundlag og likvide midler, under hele forløbet med udtræden af markedet.

3.

Uanset artikel 25 finder nærværende artikels stk. 1, litra a), c) og d), anvendelse på investeringsselskaber, som opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033.

4.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 58 som supplement til dette direktiv for at sikre, at investeringsselskabers strategier, politikker, processer og systemer er solide.

Kommissionen tager i denne forbindelse hensyn til udviklingen på de finansielle markeder, navnlig fremkomst af nye finansielle produkter, udviklingen inden for regnskabsstandarder og udvikling, som letter konvergens inden for tilsynspraksis.

Artikel 30

Aflønningsudvalg

1.

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber efterlever følgende principper, når de udformer og anvender deres politik for aflønning af medarbejderkategorier, herunder den øverste ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver medarbejder med en samlet løn, der mindst svarer til den laveste løn til den øverste ledelse eller risikotagere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter

2.

Medlemsstaterne sikrer med henblik på stk. 1, litra k), at investeringsselskaber fastsætter passende forhold mellem den faste og den variable komponent af den samlede løn i deres aflønningspolitikker under hensyntagen til investeringsselskabernes forretningsaktiviteter og dermed forbundne risici samt den indflydelse, som de i stk. 1 omhandlede forskellige medarbejderkategorier har på selskabets risikoprofil.

3.

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber fastlægger og anvender de i stk. 1 omhandlede principper på en måde, der svarer til deres størrelse og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.

4.

EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at angive passende kriterier for identifikation af medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil, jf. denne artikels stk. 1.

EBA og ESMA tager behørigt hensyn til Kommissionens henstilling 2009/384/EF

samt eksisterende retningslinjer for aflønning i henhold til direktiv 2009/65/EF, 2011/61/EU og 2014/65/EU, og sigter mod at minimere afvigelser fra eksisterende bestemmelser.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 31

Investeringsselskaber med ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige

Medlemsstaterne sikrer, at når et investeringsselskab modtager ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 28), i direktiv 2014/59/EU,

Artikel 32

Variabel aflønning

1.

Medlemsstaterne sikrer, at eventuel variabel aflønning, som tildeles og betales af et investeringsselskab til de i artikel 30, stk. 1, omhandlede medarbejderkategorier, opfylder følgende krav på samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 30, stk. 3

2.

Medlemsstaterne sikrer med henblik på stk. 1 følgende

3.

De i stk. 1, litra j), omhandlede instrumenter skal med henblik på nævnte bestemmelse være omfattet af en passende tilbageholdelsespolitik, der er udformet således, at den bringer personernes incitamenter i overensstemmelse med investeringsselskabets og dets kreditorers og kunders langsigtede interesser.

Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kan pålægge begrænsninger med hensyn til arten og udformningen af disse instrumenter eller forbyde anvendelse af visse instrumenter til variabel aflønning.

Den i stk. 1, litra l), omhandlede udskydelse af variabel aflønning godtgøres ikke hurtigere end på pro rata-basis.

For så vidt angår stk. 1, litra n), gælder det, at hvis en medarbejder forlader investeringsselskabet før pensionsalderen, skal investeringsselskabet tilbageholde de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser i en periode på fem år i form af instrumenter som omhandlet i litra j).

Hvis en medarbejder når pensionsalderen og går på pension, skal de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser betales til den pågældende i form af instrumenter som omhandlet i litra j) efter en femårig tilbageholdelsesperiode.

4.

Stk. 1, litra j) og l), og stk. 3, tredje afsnit, finder ikke anvendelse på

5.

Uanset stk. 4, litra a), kan en medlemsstat forhøje den deri nævnte tærskel, forudsat at investeringsselskabet opfylder følgende kriterier

6.

Uanset stk. 4, litra a), kan en medlemsstat sænke den i nævnte litra omhandlede tærskel, forudsat at det er hensigtsmæssigt at gøre dette under hensyntagen til arten og omfanget af investeringsselskabets aktiviteter, dets interne organisation og, hvis det er relevant, kendetegnene ved den koncern, som det tilhører.

7.

Uanset stk. 4, litra b), kan en medlemsstat beslutte, at medarbejdere, som har ret til en årlig variabel aflønning under den tærskel og andel, der er omhandlet i nævnte litra, ikke er omfattet af undtagelsen heri på grund af særlige nationale markedsforhold med hensyn til aflønningspraksis eller som følge af karakteren af disse medarbejderes ansvarsområder og jobprofil.

8.

EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at angive, hvilke kategorier af instrumenter der opfylder betingelserne i stk. 1, litra j), nr. iii), og angive mulige alternative ordninger, jf. stk. 1, litra k).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

9.

EBA vedtager i samråd med ESMA retningslinjer, som letter gennemførelsen af stk. 4, 5 og 6 og sikrer konsekvent anvendelse heraf.

Artikel 33

Aflønningsudvalg

1.

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, der ikke opfylder kriterierne i artikel 32, stk. 4, litra a), nedsætter et aflønningsudvalg.

Aflønningsudvalget skal have en ligelig kønsfordeling og foretage et kompetent og uafhængigt skøn vedrørende aflønningspolitikker og ‐praksis samt incitamenter, der er indført med henblik på risikostyring samt forvaltning af kapital og likviditet.

Aflønningsudvalget kan nedsættes på koncernniveau.

2.

Medlemsstaterne sikrer, at aflønningsudvalget er ansvarligt for udarbejdelse af afgørelser vedrørende aflønning, der skal træffes af ledelsesorganet, herunder afgørelser, som har konsekvenser for det pågældende investeringsselskabs risici og risikostyring.

Formanden for og medlemmerne af aflønningsudvalget skal være medlemmer af ledelsesorganet, som ikke varetager en ledelsesfunktion i det pågældende investeringsselskab.

Hvis arbejdstagerrepræsentation i ledelsesorganet er fastsat i national ret, skal aflønningsudvalget omfatte en eller flere arbejdstagerrepræsentanter.

3.

Når de i stk. 2 omhandlede afgørelser udarbejdes, tager aflønningsudvalget højde for offentlighedens interesse samt aktionærernes, investorernes og andre interessenters langsigtede interesser i investeringsselskabet.

Artikel 34

Tilsyn med aflønningspolitik

1.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indsamler oplysninger, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1, litra c) og d), i forordning (EU) 2019/2033, samt oplysninger fra investeringsselskaber om lønforskellen mellem mænd og kvinder og anvender disse oplysninger til at benchmarke aflønningstendenser og ‑praksis.

De kompetente myndigheder forelægger EBA disse oplysninger.

2.

EBA anvender de oplysninger, som den modtager fra de kompetente myndigheder i overensstemmelse med stk. 1 og 4, til at benchmarke aflønningstendenser og -praksis på EU-plan.

3.

EBA udsteder i samråd med ESMA retningslinjer for anvendelse af forsvarlige aflønningspolitikker.

Disse retningslinjer skal mindst tage hensyn til de i artikel 30-33 omhandlede krav og de i henstilling 2009/384/EF omhandlede principper for forsvarlige aflønningspolitikker.

4.

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber giver de kompetente myndigheder oplysninger om antallet af fysiske personer i hvert investeringsselskab, der aflønnes med 1 mio. EUR eller mere pr. regnskabsår, i lønrammer på 1 mio. EUR, herunder oplysninger om deres ansvarsområder, det pågældende forretningsområde og hovedelementerne løn, bonus, langsigtede gratialer og pensionsbidrag.

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber på anmodning giver de kompetente myndigheder de samlede løntal for hvert medlem af ledelsesorganet eller den øverste ledelse.

De kompetente myndigheder sender de i første og andet afsnit omhandlede oplysninger til EBA, som offentliggør dem i et fælles rapporteringsformat opdelt efter hjemland.

EBA kan i samråd med ESMA udstede retningslinjer for at lette gennemførelsen af dette stykke og sikre de indsamlede oplysningers ensartethed.

Artikel 35

EBA-rapport om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici

EBA udarbejder en rapport om indførelse af tekniske kriterier for eksponeringer mod aktiviteter, der i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) mål i forbindelse med tilsynskontrol- og vurderingsprocessen med henblik på at vurdere de mulige risicis kilder virkninger for investeringsselskaber, idet der tages hensyn til gældende EU-retsakter på området for ESG-klassificering.

Den i stk. 1 omhandlede EBA-rapport skal mindst omfatte

EBA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen rapporten om sine resultater senest den 26. december 2021.

På grundlag af denne rapport kan EBA om nødvendigt vedtage retningslinjer for at indføre kriterier vedrørende ESG-risici til tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, som tager hensyn til resultaterne af den i denne artikel nævnte EBA-rapport.

Afdeling 3

Tilsynskontrol- og vurderingsproces

Artikel 36

Tilsynskontrol og vurdering

1.

De kompetente myndigheder fører, i det omfang det er relevant og nødvendigt under hensyntagen til investeringsselskabers størrelse, risikoprofil og forretningsmodel, kontrol med de ordninger, strategier, processer og mekanismer, som investeringsselskaber indfører for at efterkomme dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, og vurderer følgende, hvis det er hensigtsmæssigt og relevant, for at sikre en forsvarlig styring og dækning af deres risici

Med henblik på dette stykke tager de kompetente myndigheder behørigt hensyn til, hvorvidt investeringsselskaber har en erhvervsansvarsforsikring.

2.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fastlægger hyppigheden og omfanget af den kontrol og vurdering, der er omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende investeringsselskaber og, hvis det er relevant, deres systemiske betydning og under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

Kun hvis de kompetente myndigheder finder det nødvendigt på grund af de pågældende investeringsselskabers størrelse, art, omfang og kompleksitet beslutter de i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt og hvordan denne kontrol og vurdering skal foretages med hensyn til investeringsselskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033.

Med henblik på første afsnit skal der tages hensyn til national ret vedrørende adskillelse af kunders penge.

3.

Ved førelsen af det tilsyn og foretagelsen af den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, litra g), skal de kompetente myndigheder have adgang til dagsordener, mødereferater og dokumenter i forbindelse med møder i ledelsesorganet og dets udvalg samt resultaterne af den interne eller eksterne vurdering af ledelsesorganets resultater.

4.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 58 for at supplere dette direktiv med henblik på at sikre, at investeringsselskabers ordninger, strategier, processer og mekanismer sikrer en forsvarlig styring og dækning af deres risici.

Kommissionen tager i denne forbindelse hensyn til udviklingen på de finansielle markeder, navnlig fremkomsten af nye finansielle produkter, udviklingen inden for regnskabsstandarder og udvikling, som letter konvergens inden for tilsynspraksis.

Artikel 37

Løbende kontrol med tilladelse til at anvende interne modeller

1.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder regelmæssigt og mindst hvert tredje år kontrollerer investeringsselskabers opfyldelse af de krav til tilladelse til at anvende interne modeller, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) 2019/2033.

De kompetente myndigheder tager især hensyn til ændringer i et investeringsselskabs virksomhed og anvendelse af nævnte interne modeller på nye produkter og kontrollerer og vurderer, om investeringsselskabet anvender veludviklede og tidssvarende teknikker og praksisser i forbindelse med nævnte interne modeller.

De kompetente myndigheder sikrer, at væsentlige mangler i et investeringsselskabs interne modeller med hensyn til risikodækning udbedres, eller tager skridt til begrænsning af følgerne, herunder ved at stille krav om kapitaltillæg eller højere multiplikationsfaktorer.

2.

Hvis der for interne markedsrisikomodeller forekommer mange overskridelser, jf. artikel 366 i forordning (EU) nr. 575/2013, der indikerer, at de interne modeller ikke er eller ikke længere er nøjagtige, inddrager de kompetente myndigheder tilladelsen til anvendelse af de interne modeller eller pålægger passende foranstaltninger for at sikre, at de interne modeller straks forbedres inden for en fastsat frist.

3.

Hvis et investeringsselskab, som har fået tilladelse til at anvende interne modeller, ikke længere opfylder kravene til anvendelse af disse interne modeller, stiller de kompetente myndigheder krav om, at investeringsselskabet godtgør, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, eller om, at det forelægger en plan og en frist for opfyldelse af nævnte krav.

De kompetente myndigheder stiller krav om, at den forelagte plan forbedres, når det er usandsynligt, at planen fører til fuld opfyldelse af kravene, eller når fristen ikke er passende.

Hvis det er usandsynligt, at investeringsselskabet vil opfylde kravene inden for den fastsatte frist, eller det ikke på tilfredsstillende vis har godtgjort, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder inddrager tilladelsen til at anvende interne modeller eller begrænser den til områder, hvor kravene opfyldes, eller områder, hvor kravene vil kunne opfyldes inden for en passende frist.

4.

EBA analyserer interne modeller på tværs af investeringsselskaber og analyserer, hvordan investeringsselskaber, der anvender interne modeller, behandler lignende risici eller eksponeringer.

EBA underretter ESMA herom.

EBA udarbejder med henblik på at fremme en konsekvent og effektiv tilsynspraksis på basis af nævnte analyse og i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer med benchmarks for, hvordan investeringsselskaber skal anvende interne modeller, og hvordan disse interne modeller skal anvendes på lignende risici eller eksponeringer.

Medlemsstaterne tilskynder de kompetente myndigheder til at tage hensyn til nævnte analyse og retningslinjer i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede kontrol.

Afdeling 4

Tilsynsforanstaltninger og ‐beføjelser

Artikel 38

Tilsynsforanstaltninger

De kompetente myndigheder stiller krav om, at et investeringsselskab på et tidligt stadium træffer de nødvendige foranstaltninger til at adressere følgende problemer

Artikel 39

Tilsynsbeføjelser

1.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder under varetagelsen af deres opgaver har de nødvendige tilsynsbeføjelser til at kunne gribe ind i investeringsselskabers aktiviteter på en effektiv og forholdsmæssig måde.

2.

De kompetente myndigheder har med henblik på artikel 36, artikel 37, stk. 3, og artikel 38 samt anvendelsen af forordning (EU) 2019/2033 følgende beføjelser

3.

For så vidt angår stk. 2, litra j), må de kompetente myndigheder kun stille krav til investeringsselskaber om yderligere eller hyppigere indberetning, såfremt de oplysninger, der skal indberettes, ikke er overlappende, og en af følgende betingelser er opfyldt

Oplysninger anses for at være overlappende, hvis den kompetente myndighed allerede har de samme eller i det væsentlige de samme oplysninger, hvis disse oplysninger kan frembringes af den kompetente myndighed eller kan indhentes af samme kompetente myndighed med andre midler end et krav til investeringsselskaber om at indberette dem.

En kompetent myndighed må ikke stille krav om yderligere oplysninger, hvis oplysningerne er tilgængelige for den kompetente myndighed i et andet format eller en anden detaljeringsgrad end de yderligere oplysninger, som skal indberettes, og det andet format eller den anden detaljeringsgrad ikke forhindrer den i at udarbejde oplysninger, som i det væsentlige er de samme.

Artikel 40

Yderligere kapitalgrundlagskrav

1.

De kompetente myndigheder kan kun pålægge yderligere kapitalgrundlagskrav, jf. artikel 39, stk. 2, litra a), hvis de på grundlag af kontrollen ifølge artikel 36 og 37 konstaterer en af følgende situationer for et investeringsselskab

2.

Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), betragtes risici eller elementer af risici kun som ikke dækket eller ikke tilstrækkeligt dækket af kapitalgrundlagskravene i tredje og fjerde del i forordning (EU) 2019/2033, hvis den kapital, der af den kompetente myndighed anses for tilstrækkelig efter tilsynskontrollen af den vurdering, som investeringsselskaber har foretaget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 24, stk. 1, med hensyn til størrelse, type og fordeling ligger over kapitalgrundlagskravet til investeringsselskaber i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.

For så vidt angår første afsnit kan kapital, der anses for tilstrækkelig, omfatte risici eller elementer af risici, som udtrykkeligt er udelukket fra kapitalgrundlagskravet i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.

3.

De kompetente myndigheder fastsætter niveauet for krævet yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 39, stk. 2, litra a), som forskellen mellem den kapital, der anses for tilstrækkelig i henhold til stk. 2 i denne artikel, og kapitalgrundlagskravet i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.

4.

De kompetente myndigheder stiller krav om, at investeringsselskaber opfylder det yderligere kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), med kapitalgrundlag på følgende betingelser

5.

De kompetente myndigheder begrunder skriftligt deres beslutning om at pålægge yderligere kapitalgrundlagskrav, jf. artikel 39, stk. 2, litra a), ved at give en klar redegørelse for den fulde vurdering af de elementer, der er omhandlet i stk. 1-4 i denne artikel.

Dette omfatter i det tilfælde, der er anført i stk. 1, litra d), i denne artikel, en specifik erklæring om, hvorfor den kapital, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, ikke længere anses for tilstrækkelig.

6.

EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvordan risici og elementer af risici som omhandlet i stk. 2 skal måles, herunder risici eller elementer af risici, som udtrykkeligt er udelukket fra kapitalgrundlagskravene i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.

EBA sikrer, at udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder indeholder vejledende kvalitative målestokke for det yderligere kapitalgrundlag, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), under hensyntagen til de forskellige forretningsmodeller og retlige former, som investeringsselskaber kan have, og at det er forholdsmæssigt i lyset af

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

7.

De kompetente myndigheder kan pålægge et yderligere kapitalgrundlagskrav i henhold til stk. 1-6 for investeringsselskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, på grundlag af en vurdering fra sag til sag, og når de kompetente myndigheder finder det berettiget.

Artikel 41

Vejledning om yderligere kapitalgrundlag

1.

Under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og i forhold til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af de aktiviteter, som udføres af investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, kan de kompetente myndigheder stille krav om, at sådanne investeringsselskaber har kapitalgrundlagsniveauer, som baseret på artikel 24 er tilstrækkeligt meget større end kravene i tredje del i forordning (EU) 2019/2033 og i dette direktiv, herunder de yderligere kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), for at sikre, at konjunkturudsving ikke fører til manglende opfyldelse af disse krav eller bringer investeringsselskabernes mulighed for at afvikle eller indstille aktiviteter på en velordnet måde i fare.

2.

De kompetente myndigheder kontrollerer om nødvendigt det kapitalgrundlagsniveau, som de enkelte investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, har fastsat i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, og meddeler, hvis det er relevant, det berørte investeringsselskab konklusionerne af denne kontrol, herunder en eventuel forventning om tilpasning af det kapitalgrundlagsniveau, der er fastsat i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1.

En sådan meddelelse skal indeholde en dato fastsat af den kompetente myndighed for, hvornår tilpasningen senest skal være fuldført.

Artikel 42

Særlige likviditetskrav

1.

De kompetente myndigheder pålægger kun de i dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra k), omhandlede særlige likviditetskrav, hvis de på grundlag af kontrollen ifølge dette direktivs artikel 36 og 37 konkluderer, at investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, eller som opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, men som ikke er undtaget fra likviditetskravet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, befinder sig i en af følgende situationer

2.

Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), betragtes likviditetsrisiko eller elementer af likviditetsrisiko kun som ikke dækket eller ikke tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte del i forordning (EU) 2019/2033, hvis den likviditet, der af den kompetente myndighed anses for tilstrækkelig efter tilsynskontrollen af den vurdering, som investeringsselskaber har foretaget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 24, stk. 1, med hensyn til størrelse og type ligger over likviditetskravet til investeringsselskabet i femte del i forordning (EU) 2019/2033.

3.

De kompetente myndigheder fastsætter niveauet for det særlige likviditetskrav, jf. dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra k), som forskellen mellem den likviditet, der anses for tilstrækkelig i henhold til stk. 2 i denne artikel, og likviditetskravet i femte del i forordning (EU) 2019/2033.

4.

De kompetente myndigheder stiller krav om, at investeringsselskaber opfylder det særlige likviditetskrav, der er omhandlet i dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra k), med likvide aktiver som fastsat i artikel 43 i forordning (EU) 2019/2033.

5.

De kompetente myndigheder begrunder skriftligt deres beslutning om at pålægge et særligt likviditetskrav, jf. artikel 39, stk. 2, litra k), ved at give en klar redegørelse for den fulde vurdering af de elementer, der er omhandlet i stk. 1-3 i denne artikel.

6.

EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for på en måde, der er passende i forhold til investeringsselskabers størrelse, struktur og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, at præcisere, hvordan den likviditetsrisiko og de elementer af likviditetsrisiko, der er omhandlet i stk. 2, skal måles.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 43

Samarbejde med afviklingsmyndigheder

De kompetente myndigheder underretter de relevante afviklingsmyndigheder om ethvert krav om yderligere kapitalgrundlag i henhold til nærværende direktivs artikel 39, stk. 2, litra a), for et investeringsselskab, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2014/59/EU, og om en eventuel forventning om tilpasning som omhandlet i nærværende direktivs artikel 41, stk. 2, for så vidt angår et sådant investeringsselskab.

Artikel 44

Offentliggørelseskrav

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelser til

Artikel 45

Forpligtelse til at underrette EBA

1.

De kompetente myndigheder underretter EBA om

EBA videresender oplysningerne omhandlet i dette stykke til ESMA.

2.

EBA vurderer i samråd med ESMA oplysningerne fra de kompetente myndigheder med henblik på at udvikle konsekvens i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen.

EBA kan for at fuldføre sin vurdering efter høring af ESMA anmode de kompetente myndigheder om yderligere oplysninger på en forholdsmæssig måde og i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA offentliggør de i stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede samlede oplysninger på sit websted.

EBA aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om graden af konvergens mellem medlemsstaternes anvendelse af dette kapitel.

EBA foretager peerevalueringer i overensstemmelse med artikel 30 i forordning (EU) nr. 1093/2010, hvis det er nødvendigt.

EBA underretter ESMA om sådanne peerevalueringer.

EBA og ESMA udsteder i overensstemmelse med henholdsvis artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010, alt efter hvad der er relevant, retningslinjer til de kompetente myndigheder med henblik på yderligere præcisering på en måde, der svarer til investeringsselskabers størrelse, struktur og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, af de fælles procedurer for og metoder til den tilsynskontrol- og vurderingsproces, der er omhandlet i stk. 1, og af vurderingen af behandlingen af de risici, der er omhandlet i dette direktivs artikel 29.

KAPITEL 3

Tilsyn med investeringsselskabskoncerner

Afdeling 1

Tilsyn med investeringsselskabskoncerner på konsolideret niveau og tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten

Artikel 46

Fastlæggelse af koncerntilsynsførende

1.

Medlemsstaterne sikrer, at hvis moderselskabet for en investeringsselskabskoncern er et moderinvesteringsselskab i Unionen, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for dette moderinvesteringsselskab i Unionen.

2.

Medlemsstaterne sikrer, at hvis moderselskabet for et investeringsselskab er et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for dette investeringsselskab.

3.

Medlemsstaterne sikrer, at hvis to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i to eller flere medlemsstater, har det samme moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller det samme blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for det investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor investeringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret.

4.

Medlemsstaterne sikrer, at hvis moderselskaber til to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i to eller flere medlemsstater, består af mere end ét investeringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab med hovedkontorer i forskellige medlemsstater, og der er et investeringsselskab i hver af disse medlemsstater, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum.

5.

Medlemsstaterne sikrer, at hvis to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Unionen, har det samme investeringsholdingselskab i Unionen eller blandede finansielle holdingselskab i Unionen som moderselskab, og ingen af disse investeringsselskaber er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor investeringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum.

6.

De kompetente myndigheder kan efter fælles aftale undlade at anvende kriterierne i stk. 3, 4 og 5, hvis det under hensyntagen til de pågældende investeringsselskaber og omfanget af deres aktiviteter i de relevante medlemsstater ikke ville være hensigtsmæssigt at anvende dem med henblik på et effektivt tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten, og udpege en anden kompetent myndighed til at føre tilsyn på konsolideret niveau eller at føre tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten.

I så fald giver de kompetente myndigheder, inden de træffer en sådan afgørelse, moderinvesteringsholdingselskabet i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen eller investeringsselskabet med den største samlede balancesum, alt efter hvad der er relevant, lejlighed til at udtale sig om nævnte tilsigtede afgørelse.

De kompetente myndigheder underretter Kommissionen og EBA om en sådan afgørelse.

Artikel 47

Oplysningskrav i nødsituationer

Opstår en nødsituation, herunder en situation som beskrevet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller en situation med negativ udvikling på markederne, som potentielt kan bringe markedslikviditeten og stabiliteten i det finansielle system i fare i en af de medlemsstater, hvor enheder i en investeringsselskabskoncern er meddelt tilladelse, skal den koncerntilsynsførende, der er fastlagt i henhold til dette direktivs artikel 46, så hurtigt som praktisk muligt med forbehold af dette afsnits kapitel 1, afdeling 2, underrette EBA, ESRB og eventuelle relevante kompetente myndigheder og meddele alle oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.

Artikel 48

Tilsynskollegier

1.

Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende, der er fastlagt i henhold til dette direktivs artikel 46, om nødvendigt kan oprette tilsynskollegier for at lette udførelsen af de i denne artikel omhandlede opgaver og sikre koordinering og samarbejde med relevante tredjelandes tilsynsmyndigheder, navnlig hvis det er nødvendigt med henblik på anvendelse af artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra c), og artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2033 til at udveksle og ajourføre relevante oplysninger om margenmodellen med tilsynsmyndighederne for kvalificerende centrale modparter.

2.

Tilsynskollegier fastlægger rammer for den koncerntilsynsførendes, EBA's og de andre kompetente myndigheders udførelse af følgende opgaver

3.

Der kan også, hvis det er relevant, oprettes tilsynskollegier, hvis datterselskaber i en investeringsselskabskoncern, hvis moderskab er et investeringsselskab i Unionen, et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, er beliggende i et tredjeland.

4.

EBA deltager i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010 i tilsynskollegiers møder.

5.

Følgende myndigheder er medlemmer af tilsynskollegier

6.

Den koncerntilsynsførende, der er fastlagt i henhold til artikel 46, varetager formandsposten på møder i tilsynskollegiet og træffer beslutninger.

Nævnte koncerntilsynsførende holder forud for afholdelsen af møder alle medlemmerne af tilsynskollegiet fuldt underrettet om de vigtigste emner, der skal drøftes, og de aktiviteter, der skal overvejes.

Den koncerntilsynsførende holder også rettidigt alle medlemmer af tilsynskollegiet fuldt underrettet om de beslutninger, der vedtages på nævnte møder, eller de foranstaltninger, der gennemføres.

Den koncerntilsynsførende tager hensyn til relevansen af den tilsynsaktivitet, der skal planlægges eller koordineres af de myndigheder, som er omhandlet i stk. 5, når der vedtages beslutninger.

Oprettelse af tilsynskollegier og deres virkemåde formaliseres ved skriftlige bestemmelser.

7.

I tilfælde af uenighed i en beslutning, som den koncerntilsynsførende har truffet om tilsynskollegiers virkemåde, kan enhver berørt kompetent myndighed indbringe sagen for EBA og anmode om EBA's bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 bistå de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed om tilsynskollegiers virkemåde som omhandlet i nærværende artikel.

8.

EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for yderligere at præcisere, på hvilke betingelser tilsynskollegier skal udføre de opgaver, der er omhandlet i stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 49

Samarbejdskrav

1.

Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende og de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 48, stk. 5, giver hinanden alle relevante oplysninger som krævet, herunder følgende

2.

De kompetente myndigheder og den koncerntilsynsførende kan indbringe spørgsmål for EBA, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010, hvis relevante oplysninger ikke er blevet meddelt i henhold til stk. 1 uden unødigt ophold, eller hvis en anmodning om samarbejde, navnlig om udveksling af relevante oplysninger, er blevet afvist eller ikke er besvaret inden for en rimelig frist.

EBA kan i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 og på eget initiativ bistå de kompetente myndigheder med at udvikle konsekvente samarbejdsformer.

3.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder hører hinanden om følgende, inden de vedtager en afgørelse, som kan få indflydelse på andre kompetente myndigheders tilsynsopgaver

4.

Den koncerntilsynsførende høres, hvis de kompetente myndigheder skal pålægge væsentlige sanktioner eller træffe eventuelle andre ekstraordinære foranstaltninger som omhandlet i stk. 3, litra b).

5.

Uanset stk. 3 er en kompetent myndighed ikke forpligtet til at høre andre kompetente myndigheder i nødsituationer, eller hvis en sådan høring kan bringe effektiviteten af dens afgørelser i fare, og i så fald underretter den kompetente myndighed uden ophold de andre berørte kompetente myndigheder om denne beslutning om at undlade at foretage en høring.

Artikel 50

Verifikation af oplysninger vedrørende enheder beliggende i andre medlemsstater

1.

Medlemsstaterne sikrer, at hvis en kompetent myndighed i en medlemsstat har behov for at verificere oplysninger om investeringsselskaber, investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder, blandede holdingselskaber eller datterselskaber, der er beliggende i en anden medlemsstat, herunder datterselskaber, som er forsikringsselskaber, og fremsætter en anmodning herom, foretager de relevante kompetente myndigheder i denne anden medlemsstat denne verifikation i overensstemmelse med stk. 2.

2.

De kompetente myndigheder, som har modtaget en anmodning i henhold til stk. 1, skal gøre et af følgende

De kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, kan med henblik på litra a) og c) deltage i verifikationen.

Afdeling 2

Investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber

Artikel 51

Inddragelse af holdingselskaber i tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber inddrages i tilsynet med overholdelse af koncernkapitaltesten.

Artikel 52

Ledelsens kvalifikationer

Medlemsstaterne stiller krav om, at medlemmerne af ledelsesorganet i et investeringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har et tilstrækkeligt godt omdømme og besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til effektivt at kunne udføre deres opgaver, idet der tages hensyn til et investeringsholdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs særlige rolle.

Artikel 53

Holdingselskaber med blandede aktiviteter

1.

Medlemsstaterne fastsætter, at hvis moderselskabet til et investeringsselskab er et blandet holdingselskab, kan de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med investeringsselskabet

2.

Medlemsstaterne fastsætter, at deres kompetente myndigheder kan foretage eller kan lade eksterne tilsynsførende foretage kontrol på stedet af de oplysninger, der er modtaget fra blandede holdingselskaber og deres datterselskaber.

Artikel 54

Sanktioner

I overensstemmelse med dette afsnits kapitel 2, afdeling 3, sikrer medlemsstaterne, at administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der har til formål at bringe overtrædelser af de love og administrative bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, til ophør eller at afhjælpe eller at gøre noget ved årsagerne til sådanne overtrædelser, kan pålægges investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber eller deres reelle ledere.

Artikel 55

Vurdering af tredjelandes tilsyn og andre tilsynsmetoder

1.

Medlemsstaterne sikrer, at hvis to eller flere investeringsselskaber, der er datterselskaber af samme moderselskab, som har hovedkontor i et tredjeland, ikke er underlagt effektivt tilsyn på koncernniveau, vurderer den kompetente myndighed, om investeringsselskaberne er underlagt tilsyn af tredjelandets tilsynsmyndighed svarende til det tilsyn, som er omhandlet i dette direktiv og første del i forordning (EU) 2019/2033.

2.

Hvis konklusionen af den i denne artikels stk. 1 omhandlede vurdering er, at et sådant tilsvarende tilsyn ikke finder anvendelse, åbner medlemsstaterne mulighed for passende tilsynsmetoder, som opfylder målene med tilsyn i overensstemmelse med artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033.

Den kompetente myndighed, der ville være den koncerntilsynsførende, hvis moderselskabet var etableret i Unionen, træffer beslutning om disse tilsynsmetoder efter høring af de øvrige berørte kompetente myndigheder.

Eventuelle foranstaltninger truffet i henhold til dette stykke indberettes til de øvrige berørte kompetente myndigheder, EBA og Kommissionen.

3.

Den kompetente myndighed, der ville være den koncerntilsynsførende, hvis moderselskabet var etableret i Unionen, kan navnlig stille krav om etablering af et investeringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab i Unionen og anvende artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033 på dette investeringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab.

Artikel 56

Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder

Kommissionen kan enten efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ forelægge henstillinger til Rådet om forhandling af aftaler med et eller flere tredjelande vedrørende måder at føre tilsyn med følgende investeringsselskabers overholdelse af koncernkapitaltesten på

AFSNIT V

DE KOMPETENTE MYNDIGHEDERS OFFENTLIGGØRELSER

Artikel 57

Offentliggørelseskrav

1.

De kompetente myndigheder offentliggør samtlige følgende oplysninger

2.

De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med stk. 1, skal være tilstrækkeligt omfattende og præcise til at muliggøre en meningsfuld sammenligning af anvendelsen af stk. 1, litra b), c) og d), foretaget af de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater.

3.

Offentliggørelsen af oplysninger skal finde sted i et fælles format og regelmæssigt ajourføres.

De skal være tilgængelige på et enkelt elektronisk sted.

4.

EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge format, struktur, indholdsfortegnelser og årlig offentliggørelsesdato for de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

5.

EBA forelægger senest den 26. juni 2021 Kommissionen de i stk. 4 omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder.

AFSNIT VI

DELEGEREDE RETSAKTER

Artikel 58

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 36, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 25. december 2019.

3.

Den i artikel 3, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 36, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør.

Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen.

Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.

Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.

Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.

En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 36, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse.

Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

AFSNIT VII

ÆNDRINGER AF ANDRE DIREKTIVER

Artikel 59

Ændring af direktiv 2002/87/EF

Artikel 2, nr. 7), i direktiv 2002/87/EF affattes således

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber

(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber

(*3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber

(*4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber

(*5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber

Artikel 60

Ændring af direktiv 2009/65/EF

Artikel 7, stk. 1, litra a), nr. iii), i direktiv 2009/65/EF affattes således

Artikel 61

Ændring af direktiv 2011/61/EU

Artikel 9, stk. 5, i direktiv 2011/61/EU affattes således

»5.

Uanset stk. 3 må FAIF'ens kapitalgrundlag aldrig være mindre end det beløb, som er anført i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning EU 2019/2033 (*7).

(*7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber

Artikel 62

Ændringer af direktiv 2013/36/EU

Direktiv 2013/36/EU ændres således

»Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter regler vedrørende

»Artikel 8a

Specifikke krav til meddelelse af tilladelse til de kreditinstitutter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013

1.

Medlemsstaterne stiller krav om, at de virksomheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og som allerede er meddelt tilladelse i henhold til afsnit II i direktiv 2014/65/EU, indgiver en ansøgning om tilladelse i henhold til artikel 8 senest på den dato, hvor en af følgende situationer indtræffer

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit, litra a) og b), omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. december 2020.«

Artikel 63

Ændringer af direktiv 2014/59/EU

Direktiv 2014/59/EU ændres således

Artikel 64

Ændringer af direktiv 2014/65/EU

Direktiv 2014/65/EU ændres således

»Artikel 15

Startkapital

«Artikel 41

Meddelelse af tilladelse

»Artikel 42

Levering af services udelukkende på kundens eget initiativ

»Artikel 95a

Overgangsbestemmelse om meddelelse af tilladelse til kreditinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 65

Henvisninger til direktiv 2013/36/EU i andre EU-retsakter

For så vidt angår tilsyn med og afvikling af investeringsselskaber gælder henvisninger til direktiv 2013/36/EU i andre EU-retsakter som henvisninger til nærværende direktiv.

Artikel 66

Gennemgang

Artikel 67

Gennemførelse

1.

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 26. juni 2021 de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse bestemmelser fra den 26. juni 2021.

Medlemsstaterne anvender dog de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 64, nr. 5), fra den 26. marts 2020.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.

Fra dette direktivs ikrafttræden drager medlemsstaterne omsorg for, at Kommissionen underrettes om ethvert forslag til retsforskrifter, som de påtænker at udstede på det af dette direktiv omfattede område, i så god tid, at Kommissionen kan fremsætte sine bemærkninger dertil.

3.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Hvis de dokumenter, der ledsager medlemsstaternes meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger, ikke er tilstrækkelige til fuldt ud at kunne vurdere gennemførelsesbestemmelsernes overholdelse af visse bestemmelser i dette direktiv, kan Kommissionen efter anmodning fra EBA og med henblik på udførelsen af sine opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 eller på eget initiativ pålægge medlemsstaterne at fremlægge mere detaljerede oplysninger om gennemførelsen af disse bestemmelser og dette direktiv.

Artikel 68

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Artikel 69

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg den 27. november 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

På Rådets vegne

D.

M.

SASSOLI

På Rådets vegne

Formand

T.

TUPPURAINEN

1)

EUT C 378 af 19.10.2018, s.

5.

2)

EUT C 262 af 25.7.2018, s.

35.

3)

Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.11.2019.

4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s.

1).

5)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.

338).

6)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s.

349).

7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s.

12).

8)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s.

84).

9)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s.

1).

10)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s.

39).

11)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (se side 2019/2033 i denne EUT).

12)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s.

32).

13)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s.

1).

14)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s.

190).

15)

EUT L 123 af 12.5.2016, s.

1.

16)

EUT C 369 af 17.12.2011, s.

14.

a)

investeringsselskabers startkapital

b)

de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og ‐redskaber til udøvelse af tilsyn med investeringsselskaber

c)

de kompetente myndigheders tilsyn med investeringsselskaber på en måde, som er forenelig med de regler, der er fastsat i forordning (EU) 2019/2033

d)

offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området regulering af og tilsyn med investeringsselskaber.

17)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s.

19).

18)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s.

1).

19)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s.

84).

20)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger (EUT L 150 af 7.6.2019, s.

253).

21)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s.

1).

a)

at sikre ensartet anvendelse af dette direktiv

b)

i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne.

a)

Investeringsselskabet udfører disse aktiviteter i et sådant omfang, at dets sammenbrud eller betalingsvanskeligheder kan føre til en systemisk risiko.

b)

Investeringsselskabet er et clearingmedlem som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i forordning (EU) 2019/2033.

c)

Den kompetente myndighed anser det for berettiget i lyset af størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende investeringsselskabs aktiviteter under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og en eller flere af følgende faktorer

i)

Investeringsselskabets betydning for Unionens eller en relevant medlemsstats økonomi

ii)

betydningen af investeringsselskabets grænseoverskridende aktiviteter

iii)

investeringsselskabets indbyrdes forbundethed med det finansielle system.

22)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s.

1).

a)

Henvisninger til investeringsselskabers startkapital som fastsat i artikel 28 i direktiv 2013/36/EU læses som henvisninger til artikel 9, stk. 1, i nærværende direktiv.

b)

Henvisninger til investeringsselskabers startkapital i artikel 29 og 31 i direktiv 2013/36/EU læses som henvisninger til artikel 9, stk. 2, 3 eller 4, i nærværende direktiv, afhængigt af de typer investeringsservice og ‐aktiviteter, som investeringsselskaberne yder eller udøver.

c)

Henvisninger til startkapital som fastsat i artikel 30 i direktiv 2013/36/EU læses som henvisninger til artikel 9, stk. 1, i nærværende direktiv.

a)

oplysninger om investeringsselskabers ledelse og ejerforhold

b)

oplysninger om investeringsselskabers opfyldelse af kapitalgrundlagskrav

c)

oplysninger om investeringsselskabers opfyldelse af koncentrationsrisikokravene og likviditetskravene

d)

oplysninger om investeringsselskabers administrative og regnskabsmæssige procedurer samt interne kontrolmekanismer

e)

oplysninger om andre relevante faktorer, som kan påvirke den risiko, som investeringsselskaber udgør.

a)

overvågning af de tilsynsmæssige krav i dette direktiv og i forordning (EU) 2019/2033

b)

pålæggelse af sanktioner

c)

indbringelse af kompetente myndigheders afgørelser for en højere administrativ myndighed

d)

indbringelse for domstolene efter artikel 23.

23)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s.

1).

24)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s.

87).

a)

udgør en væsentlig overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv

b)

kan påvirke investeringsselskabets fortsatte funktion eller

c)

kan føre til nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold.

25)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s.

73).

a)

en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige fysiske eller juridiske person eller det ansvarlige investeringsselskab, investeringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab og overtrædelsens art

b)

en afgørelse, hvori det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage denne handlemåde

c)

et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv i investeringsselskaber, som pålægges medlemmer af det pågældende investeringsselskabs ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig

d)

for juridiske personer administrative økonomiske sanktioner på op til 10 % af det pågældende selskabs samlede årlige nettoomsætning i det foregående regnskabsår, herunder bruttoindkomsten bestående af renteindtægter og tilsvarende indtægter, indtægter fra aktier og andre værdipapirer med variabelt eller fast afkast samt gebyrer og provisionsindtægter

e)

for juridiske personer administrative økonomiske sanktioner på op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt denne fortjeneste eller dette tab kan beregnes

f)

for fysiske personer administrative økonomiske sanktioner på op til 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, der ikke har euro som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 25. december 2019.

a)

overtrædelsens grovhed og varighed

b)

graden af ansvar hos de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen

c)

den finansielle styrke hos de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, herunder juridiske personers samlede omsætning eller fysiske personers årsindkomst

d)

størrelsen af den fortjeneste, som de juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, har opnået, eller det tab, som de juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, har undgået

e)

eventuelle tab, som tredjeparter har lidt som følge af overtrædelsen

f)

omfanget af samarbejdet med de relevante kompetente myndigheder

g)

overtrædelser, som de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, tidligere har begået

h)

enhver potentiel systemisk følge af overtrædelsen.

a)

beføjelse til at kræve, at følgende fysiske eller juridiske personer giver oplysninger om

i)

investeringsselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat

ii)

investeringsholdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat

iii)

blandede finansielle holdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat

iv)

holdingselskaber med blandede aktiviteter, der er etableret i den berørte medlemsstat

v)

personer, som tilhører de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv)

vi)

tredjeparter, som de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv), har outsourcet driftsmæssige funktioner eller aktiviteter til

b)

beføjelse til at foretage alle nødvendige undersøgelser af alle de personer, der er omhandlet i litra a), som er etableret i eller befinder sig i den berørte medlemsstat, herunder

i)

til at kræve forelæggelse af dokumenter fra de i litra a) omhandlede personer

ii)

til at undersøge regnskaber og registre tilhørende de i litra a) omhandlede personer og til at tage kopier eller uddrag af disse regnskaber og registre

iii)

til at indhente skriftlige eller mundtlige redegørelser fra de i litra a) omhandlede personer eller fra deres repræsentanter eller personale

iv)

til at udspørge enhver anden relevant person med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand

c)

beføjelse til at foretage alle nødvendige undersøgelser af forretningslokaler tilhørende de i litra a) omhandlede juridiske personer og enhver anden virksomhed, der indgår i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten, når en kompetent myndighed er den koncerntilsynsførende, med forbehold af forudgående underretning af andre berørte kompetente myndigheder.

a)

Offentliggørelse af personoplysninger, såfremt sanktionen eller foranstaltningen er pålagt en fysisk person, anses for at være uforholdsmæssig.

b)

Offentliggørelse ville skade en igangværende strafferetlig efterforskning eller stabiliteten på de finansielle markeder.

c)

Offentliggørelse ville påføre de pågældende investeringsselskaber eller fysiske personer uforholdsmæssig stor skade.

a)

særlige procedurer for modtagelse, behandling og opfølgning af sådanne indberetninger, herunder oprettelse af sikre kommunikationskanaler

b)

passende beskyttelse af ansatte i investeringsselskaber, som indberetter overtrædelser begået i et investeringsselskab, mod gengældelse, forskelsbehandling og andre former for uretfærdig behandling fra investeringsselskabets side

c)

beskyttelse af personoplysninger, både hvad angår personer, som indberetter overtrædelser, og fysiske personer, som angiveligt er ansvarlig for overtrædelser, i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679

d)

klare regler, som sikrer, at en person, der indberetter overtrædelser begået i et investeringsselskab, i alle tilfælde garanteres fortrolighed, medmindre offentliggørelse af oplysninger kræves i henhold til national ret som led i videre efterforskning eller efterfølgende administrative sager eller retssager.

a)

en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling

b)

effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som investeringsselskaber er eller kan blive eksponeret mod, eller risici som de udgør eller kan udgøre for andre

c)

fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige administrative og regnskabsmæssige procedurer

d)

en aflønningspolitik og ‐praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring.

a)

navn, aktiviteternes art og eventuelle datterselskabers og filialers beliggenhed

b)

omsætning

c)

antal ansatte i fuldtidsækvivalenter

d)

resultat før skat

e)

skat af resultatet

f)

modtagne offentlige tilskud.

a)

væsentlige kilder til og virkninger af kunderisici og eventuel væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget

b)

væsentlige kilder til og virkninger af markedsrisici og eventuel væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget

c)

væsentlige kilder til og virkninger af investeringsselskabets risici, navnlig dem, der kan opsluge det til rådighed værende kapitalgrundlag

d)

likviditetsrisikoen inden for relevante tidshorisonter, herunder samme dag, for at sikre, at investeringsselskaber opretholder tilstrækkelige likvide midler, herunder for så vidt angår håndtering af væsentlige risikokilder, jf. litra a), b) og c).

a)

Aflønningspolitikken er klart dokumenteret og står i rimeligt forhold til investeringsselskabets størrelse, interne organisation og art samt til omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter.

b)

Aflønningspolitikken er kønsneutral.

c)

Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring.

d)

Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med investeringsselskabets forretningsstrategi og målsætninger og tager også hensyn til de langsigtede virkninger af trufne investeringsbeslutninger.

e)

Aflønningspolitikken omfatter foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter, fremmer ansvarlig forretningsadfærd og tilskynder til risikobevidsthed og forsigtig risikotagning.

f)

Investeringsselskabets ledelsesorgan sørger i sin tilsynsfunktion for at fastlægge og med regelmæssige mellemrum revidere aflønningspolitikken og har overordnet ansvar for at føre tilsyn med dens gennemførelse.

g)

Gennemførelsen af aflønningspolitikken underkastes mindst en gang om året central og uafhængig intern kontrol fra kontrolfunktioners side.

h)

De medarbejdere, der varetager kontrolfunktioner, arbejder uafhængigt af de afdelinger, som de fører tilsyn med, har passende beføjelser og aflønnes i henhold til opnåelsen af de mål, der er knyttet til deres funktioner, uanset resultaterne på de forretningsområder, som de kontrollerer.

i)

Det i artikel 33 omhandlede aflønningsudvalg eller, hvis et sådant udvalg ikke er nedsat, ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion fører direkte tilsyn med aflønningen af den øverste ledelse inden for risikostyrings- og compliancefunktionerne.

j)

Aflønningspolitikken skelner under hensyntagen til nationale bestemmelser om lønfastsættelse klart mellem de kriterier, der lægges til grund for fastsættelse af følgende

i)

fast grundløn, som primært afspejler relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, jf. den ansattes stillingsbeskrivelse som en del af ansættelsesvilkårene

ii)

variabel løn, som afspejler bæredygtige og risikojusterede resultater for den ansatte samt resultater ud over den ansattes stillingsbeskrivelse.

k)

Den faste aflønningskomponent udgør en tilstrækkelig høj andel af den samlede løn, således at der kan føres en helt fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder mulighed for ikke at betale variable aflønningskomponenter.

26)

Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om af lønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s.

22).

a)

betaler investeringsselskabet ikke variabel aflønning til medlemmerne af ledelsesorganet

b)

begrænses variabel aflønning til en del af nettoindtægterne, hvis variabel aflønning, der betales til andre medarbejdere end medlemmer af ledelsesorganet, er uforenelig med opretholdelse af et robust kapitalgrundlag i et investeringsselskab og rettidigt ophør af ekstraordinær finansiel støtte til det fra det offentlige.

a)

Hvis den variable aflønning er resultatafhængig, baseres den samlede variable aflønning på en kombination af en vurdering af den enkelte medarbejders og den pågældende forretningsenheds resultater og investeringsselskabets samlede resultater.

b)

Ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater tages der hensyn til såvel finansielle som ikkefinansielle kriterier.

c)

Den i litra a) omhandlede resultatvurdering baseres på en flerårig periode, hvor der tages hensyn til investeringsselskabets forretningscyklus og forretningsrisici.

d)

Den variable aflønning har ikke indvirkning på investeringsselskabets evne til at sikre et robust kapitalgrundlag.

e)

Garanteret variabel aflønning forekommer kun i forbindelse med nye medarbejdere og kun i det første ansættelsesår, og når investeringsselskabet har et solidt kapitalgrundlag.

f)

Godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis en ansættelseskontrakt opsiges før tid, afspejler de resultater, som den pågældende medarbejder har opnået i en periode, og må ikke belønne manglende resultater eller forseelser.

g)

Lønpakker knyttet til kompensation eller buy-out fra kontrakter i forbindelse med tidligere beskæftigelse tilpasses investeringsselskabets langsigtede interesser.

h)

Ved målingen af resultater, som lægges til grund for beregning af puljer af variabel aflønning, tages der højde for alle typer af aktuelle og fremtidige risici samt kapitalomkostningerne og likviditet, der kræves i henhold til forordning (EU) 2019/2033

i)

Tildelingen af variable lønkomponenter i investeringsselskabet tager højde for alle typer af aktuelle og fremtidige risici.

j)

Mindst 50 % af den variable aflønning består af følgende instrumenter

i)

aktier eller tilsvarende ejerskabsinteresser, afhængigt af det pågældende investeringsselskabs juridiske struktur,

ii)

aktielignende instrumenter eller tilsvarende ikkelikvide instrumenter, afhængigt af det pågældende investeringsselskabs juridiske struktur,

iii)

hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter eller andre instrumenter, som fuldt ud kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i tilstrækkelig grad afspejler investeringsselskabets kreditkvalitet som going concern

iv)

ikkelikvide instrumenter, som afspejler instrumenterne i de forvaltede porteføljer.

k)

Uanset litra j) kan de kompetente myndigheder, hvis et investeringsselskab ikke udsteder de i nævnte litra anførte instrumenter, godkende anvendelse af alternative ordninger, der opfylder samme formål.

l)

Mindst 40 % af den variable aflønning udskydes i tre til fem år, alt efter hvad der er relevant, afhængigt af investeringsselskabets forretningscyklus, arten af selskabets virksomhed, selskabets risici og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver, undtagen hvis den variable aflønning udgør et meget stort beløb, i hvilket tilfælde mindst 60 % af den variable aflønning udskydes.

m)

Op til 100 % af den variable aflønning reduceres, hvis investeringsselskabets finansielle resultater har været beskedne eller negative, herunder gennem ordninger vedrørende fradrags- eller tilbagebetalingsprocedurer, der er omfattet af kriterier, som investeringsselskaber har fastsat, og som navnlig vedrører situationer, hvor den pågældende medarbejder

i)

har deltaget i eller været ansvarlig for adfærd, der resulterede i betydelige tab for investeringsselskabet

ii)

ikke længere anses for at være egnet og hæderlig.

n)

Skønsmæssige pensionsydelser er i overensstemmelse med investeringsselskabets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser.

a)

De i artikel 30, stk. 1, omhandlede personer benytter ikke personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsrelaterede forsikringer til at underminere de principper, der er omhandlet i stk. 1.

b)

Der betales ikke variabel løn gennem finansielle ordninger eller metoder, der gør det lettere at undlade at overholde dette direktiv eller forordning (EU) 2019/2033.

a)

investeringsselskaber, hvis værdi af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. EUR eller derunder i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår

b)

personer, hvis årlige variable aflønning ikke overstiger 50 000 EUR og ikke udgør mere end en fjerdedel af vedkommendes samlede årlige aflønning.

a)

investeringsselskabet er ikke et af de tre største investeringsselskaber med hensyn til den samlede værdi af aktiver i den medlemsstat, hvor det er etableret

b)

investeringsselskabet er ikke underlagt forpligtelser eller er underlagt forenklede forpligtelser med hensyn til genopretnings- og afviklingsplanlægning i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2014/59/EU

c)

størrelsen af investeringsselskabets balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter er 150 mio. EUR eller derunder

d)

størrelsen af investeringsselskabets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er 100 mio. EUR eller derunder

e)

tærsklen overstiger ikke 300 mio. EUR, og

f)

det er hensigtsmæssigt at forhøje tærsklen under hensyntagen til arten og omfanget af investeringsselskabets aktiviteter, dets interne organisation og, hvis det er relevant, kendetegnene ved den koncern, som det tilhører.

a)

en definition af ESG-risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici i forbindelse med overgangen til en mere bæredygtig økonomi, og herunder, hvad angår overgangsrisici, risici i forbindelse med afskrivning af aktiver som følge af reguleringsmæssige ændringer, kvalitative og kvantitative kriterier og målestokke, der er relevante for vurderingen af sådanne risici, samt en metode til vurdering af muligheden for, at sådanne risici opstår på kort, mellemlang eller lang sigt, og muligheden for, at sådanne risici får væsentlige finansielle konsekvenser for et investeringsselskab

b)

en vurdering af muligheden for, at betydelige koncentrationer af specifikke aktiver øger ESG-risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici for et investeringsselskab

c)

en beskrivelse af de processer, ved hjælp af hvilke et investeringsselskab kan identificere, vurdere og håndtere ESG-risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici

d)

de kriterier, parametre og målestokke, ved hjælp af hvilke tilsynsførende og investeringsselskaber kan vurdere virkningen af kort-, mellem- og langsigtede ESG-risici med henblik på tilsynskontrol- og vurderingsprocessen.

a)

de i artikel 29 omhandlede risici

b)

den geografiske placering af investeringsselskabers eksponeringer

c)

investeringsselskabers forretningsmodel

d)

vurderingen af systemiske risici under hensyntagen til identifikationen og målingen af systemisk risiko i henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller ESRB-henstillinger

e)

risiciene for investeringsselskabers net- og informationssystemers sikkerhed med henblik på at sikre fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forbindelse med deres processer, data og aktiver

f)

investeringsselskabers eksponering mod renterisici som følge af aktiviteter uden for handelsbeholdningen

g)

investeringsselskabers ledelsessystemer og ledelsesorganets medlemmers evne til at udføre deres opgaver.

a)

et investeringsselskabet ikke opfylder kravene i dette direktiv eller i forordning (EU) 2019/2033

b)

de kompetente myndigheder har dokumentation for, at et investeringsselskab sandsynligvis vil overtræde de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, eller bestemmelserne i forordning (EU) 2019/2033 inden for de næste 12 måneder.

a)

at stille krav til investeringsselskaber om et kapitalgrundlag, der overstiger kravene i artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033 i de situationer, der er omhandlet i artikel 40 i dette direktiv, eller til at tilpasse det kapitalgrundlag og de likvide aktiver, der stilles krav om i tilfælde af væsentlige ændringer af de pågældende investeringsselskabers virksomhed

b)

at stille krav om, at de ordninger, processer, mekanismer og strategier, der iværksættes i overensstemmelse med artikel 24 og 26, styrkes

c)

at stille krav om, at investeringsselskaber inden for et år forelægger en plan for fornyet opfyldelse af tilsynskravene i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, at fastsætte en frist for gennemførelse af denne plan og at stille krav om forbedringer af planen med hensyn til omfang og frist

d)

at stille krav om, at investeringsselskaber anvender en bestemt hensættelsespolitik eller behandling af aktiver for så vidt angår kapitalgrundlagskrav

e)

at indføre restriktioner for eller begrænse investeringsselskabers virksomhed, transaktioner eller netværk eller at stille krav om afhændelse af aktiviteter, der indebærer for stor risiko for et investeringsselskabs finansielle soliditet

f)

at stille krav om, at risikoen i forbindelse med investeringsselskabers aktiviteter, produkter og systemer, herunder outsourcede aktiviteter, reduceres

g)

at stille krav om, at investeringsselskaber begrænser variabel aflønning som en procentdel af nettoindtægterne, når en sådan aflønning er uforenelig med opretholdelse af et robust kapitalgrundlag

h)

at stille krav om, at investeringsselskaber anvender nettooverskud til at styrke kapitalgrundlaget

i)

at stille krav om, at et investeringsselskab begrænser eller forbyder udlodninger eller rentebetalinger til aktionærer, selskabsdeltagere eller indehavere af hybride kernekapitalinstrumenter, hvis en sådan begrænsning eller et sådant forbud ikke betragtes som misligholdelse fra investeringsselskabets side

j)

at indføre supplerende eller hyppigere indberetningskrav end dem, der er fastsat i dette direktiv og i forordning (EU) 2019/2033, herunder indberetning af kapital- og likviditetspositioner

k)

at pålægge særlige likviditetskrav i overensstemmelse med artikel 42

l)

at stille yderligere oplysningskrav

m)

at stille krav om, at investeringsselskaber begrænser risiciene for deres net- og informationssystemers sikkerhed med henblik på at sikre fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forbindelse med deres processer, data og aktiver.

a)

En af tilfældene omhandlet i artikel 38, litra a) og b), foreligger.

b)

Den kompetente myndighed anser det for nødvendigt at indhente den dokumentation, der er omhandlet i artikel 38, litra b).

c)

De yderligere oplysninger er påkrævede med henblik på den i artikel 36 omhandlede tilsynskontrol- og vurderingsproces.

a)

Investeringsselskabet er eksponeret mod risici eller elementer af risici eller udgør risici for andre, som er væsentlige, og som ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af kapitalgrundlagskravet, navnlig K-faktorkravene, i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033

b)

Investeringsselskabet opfylder ikke de i artikel 24 og 26 omhandlede krav, og andre tilsynsforanstaltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordningerne, processerne, mekanismerne og strategierne tilstrækkeligt inden for et passende tidsrum.

c)

Justeringerne i forhold til den forsigtige værdiansættelse af handelsbeholdningen er ikke tilstrækkelige til at gøre det muligt for investeringsselskabet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort tid uden at lide væsentlige tab under normale markedsforhold.

d)

Den kontrol, der foretages i overensstemmelse med artikel 37, viser, at den manglende opfyldelse af kravene til anvendelse af de tilladte interne modeller sandsynligvis vil medføre et utilstrækkeligt kapitalniveau.

e)

Investeringsselskabet undlader gentagne gange at etablere eller opretholde et tilstrækkeligt niveau for yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 41.

a)

Mindst tre fjerdedele af det yderligere kapitalkrav opfyldes med kernekapital.

b)

Mindst tre fjerdedele af kernekapitalen skal bestå af egentlig kernekapital.

c)

Dette kapitalgrundlag må ikke anvendes til at opfylde de kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2019/2033.

a)

gennemførelsesbyrden for investeringsselskaber og kompetente myndigheder

b)

muligheden for, at de større kapitalgrundlagskrav, som gælder, såfremt investeringsselskaber ikke anvender interne modeller, begrunder pålæggelse af mindre kapitalgrundlagskrav, når risici og elementer af risici vurderes i henhold til stk. 2.

a)

Investeringsselskabet er eksponeret mod likviditetsrisiko eller elementer af likviditetsrisiko, som er væsentlig og ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte del i forordning (EU) 2019/2033.

b)

Investeringsselskabet opfylder ikke de i dette direktivs artikel 24 og 26 omhandlede krav, og andre administrative foranstaltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordningerne, processerne, mekanismerne og strategierne tilstrækkeligt inden for et passende tidsrum.

a)

at kræve, at investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, og investeringsselskaber som omhandlet i artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2033 offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i artikel 46 i nævnte forordning, mere end én gang om året, og at fastsætte frister for denne offentliggørelse

b)

at kræve, at investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, og investeringsselskaber som omhandlet i artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2033 benytter bestemte medier og steder, navnlig investeringsselskabernes websteder, til andre offentliggørelser end årsregnskaber

c)

at kræve, at moderselskaber en gang om året enten i komplet form eller i form af henvisninger til tilsvarende oplysninger offentliggør en beskrivelse af deres juridiske struktur og investeringsselskabskoncernens ledelsesstruktur og organisatoriske struktur i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, i dette direktiv og artikel 10 i direktiv 2014/65/EU.

a)

deres tilsynskontrol- og vurderingsproces, jf. artikel 36

b)

den metode, som anvendes til de beslutninger, der er omhandlet i artikel 39, 40 og 41.

c)

de niveauer for administrative sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, jf. artikel 18.

a)

de opgaver, der er omhandlet i artikel 47

b)

koordineringen af anmodninger om oplysninger, hvis det er nødvendigt for at lette tilsyn på konsolideret niveau, jf. artikel 7 i forordning (EU) 2019/2033

c)

koordineringen af anmodninger om oplysninger i tilfælde, hvor flere kompetente myndigheder for investeringsselskaber, der er en del af samme koncern, har behov for enten at anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland eller den kompetente myndighed for den kvalificerende centrale modpart om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der anvendes til beregning af de relevante investeringsselskabers margenkrav

d)

udveksling af oplysninger mellem alle kompetente myndigheder og med EBA i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og med ESMA i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1095/2010

e)

opnåelse af enighed om frivillig delegering af opgaver og ansvar mellem kompetente myndigheder, hvis det er relevant

f)

forøgelse af effektiviteten af tilsyn ved at søge at undgå unødvendig gentagelse af tilsynskrav.

a)

de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med datterselskaber i en investeringsselskabskoncern, hvis moderselskab er et investeringsselskab i Unionen, et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen

b)

tredjelandes tilsynsmyndigheder, hvis det er relevant, med forbehold af fortrolighedskrav, der efter alle de kompetente myndigheders opfattelse svarer til kravene i dette afsnits kapitel 1, afdeling 2.

a)

angivelse af investeringsselskabskoncerners juridiske struktur og ledelsesstruktur, herunder organisationsstruktur, omfattende alle regulerede og ikkeregulerede enheder, ikkeregulerede datterselskaber samt moderselskaberne og af de kompetente myndigheder for de regulerede enheder i investeringsselskabskoncerner

b)

procedurer for indsamling af oplysninger fra investeringsselskaberne i en investeringsselskabskoncern og procedurer for kontrol af disse oplysninger

c)

en eventuel negativ udvikling i investeringsselskaberne eller i andre enheder i en investeringsselskabskoncern, som kan påvirke disse investeringsselskaber i alvorlig grad

d)

eventuelle væsentlige sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har pålagt eller truffet i overensstemmelse med nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv

e)

pålæggelse af specifikke kapitalgrundlagskrav i henhold til dette direktivs artikel 39.

a)

ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i investeringsselskaber i en investeringsselskabskoncern, som kræver de kompetente myndigheders godkendelse eller tilladelse

b)

væsentlige sanktioner, som de kompetente myndigheder har pålagt investeringsselskaber, eller eventuelle andre ekstraordinære foranstaltninger, som disse myndigheder har truffet, og

c)

særlige kapitalgrundlagskrav pålagt i henhold til artikel 39.

a)

selv foretage verifikationen inden for rammerne af deres beføjelser

b)

lade de kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretage verifikationen

c)

anmode en revisor eller anden sagkyndig om at foretage verifikationen upartisk og straks rapportere resultaterne.

a)

stille krav om, at det blandede holdingselskab giver dem alle oplysninger, som kan være relevante for tilsynet med nævnte investeringsselskab

b)

føre tilsyn med transaktioner mellem investeringsselskabet og det blandede holdingselskab og sidstnævntes datterselskaber og stille krav om, at investeringsselskabet råder over passende risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige rapporterings- og regnskabsprocedurer, med henblik på at identificere, opgøre, overvåge og kontrollere sådanne transaktioner.

a)

investeringsselskaber, hvis moderselskab har hovedkontor i et tredjeland

b)

investeringsselskaber beliggende i tredjelande, hvis moderselskab har hovedkontor i Unionen.

a)

ordlyden af de love, administrative bestemmelser og generelle retningslinjer, der er vedtaget i deres medlemsstat i henhold til dette direktiv

b)

den måde, hvorpå de i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 disponible valgmuligheder og skøn udøves

c)

de generelle kriterier og metoder, som de benytter i forbindelse med den tilsynskontrol og vurdering, der er omhandlet i dette direktivs artikel 36

d)

samlede statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 i deres medlemsstat, herunder antallet og arten af tilsynsforanstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra a), og af administrative sanktioner, der er pålagt i overensstemmelse med dette direktivs artikel 18.

»7)

»sektorregler«: EU-retsakter vedrørende tilsyn med regulerede enheder, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (*1) og (EU) 2019/2033 (*2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF, 2013/36/EU (*3), 2014/65/EU (*4) og (EU) 2019/2033 (*5).

»iii)

uanset det beløb, der følger af disse krav, må administrationsselskabets kapitalgrundlag på intet tidspunkt være mindre end det beløb, der er fastsat i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (6).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber

1)

Titlen affattes således

»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF«.

2)

Artikel 1 affattes således

a)

adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut

b)

de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og ‐redskaber til udøvelse af tilsyn med kreditinstitutter

c)

de kompetente myndigheders tilsyn med kreditinstitutter på en måde, som er forenelig med de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013

d)

offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området for regulering af og tilsyn med kreditinstitutter.«

3)

I artikel 2 foretages følgende ændringer

a)

Stk. 2 og 3 udgår.

b)

I stk. 5 udgår nr. 1).

c)

Stk. 6 affattes således

»6.

De enheder, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, nr. 3)-24), betragtes som finansieringsinstitutter i forbindelse med artikel 34 og afsnit VII, kapitel 3.«

4)

I artikel 3, stk. 1, udgår nr. 4).

5)

Artikel 5 affattes således

»Artikel 5

Samordning inden for medlemsstaterne

Medlemsstater med mere end én myndighed, der er beføjet til at udøve tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, træffer de fornødne foranstaltninger for at sørge for samordning mellem sådanne myndigheder.«

6)

Følgende artikel indsættes

a)

gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder udgør eller overstiger 30 mia. EUR, eller

b)

gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder er mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. EUR, og som udfører aktiviteter som omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, begge beregnet som et gennemsnit over en periode på 12 på hinanden følgende måneder.

2.

De i nærværende artikels stk. 1 omhandlede virksomheder kan fortsat udføre de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter, indtil de meddeles den tilladelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

3.

Uanset nærværende artikels stk. 1 skal de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede virksomheder, som den 24. december 2019 udøver virksomhed som investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU, ansøge om tilladelse i henhold til nærværende direktivs artikel 8 senest den 27. december 2020.

4.

Hvis en kompetent myndighed efter at have modtaget oplysningerne i overensstemmelse med artikel 95a i direktiv 2014/65/EU beslutter, at en virksomhed skal meddeles tilladelse som kreditinstitut i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 8, underretter den virksomheden og den kompetente myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i direktiv 2014/65/EU og overtager proceduren for meddelelse af tilladelse fra datoen for denne underretning.

5.

I tilfælde af fornyet meddelelse af tilladelse sikrer den kompetente myndighed, der meddeler tilladelse, at processen er så strømlinet som muligt, og at oplysninger fra eksisterende tilladelser tages i betragtning.

6.

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere

a)

hvilke oplysninger virksomheder skal give de kompetente myndigheder i en ansøgning om tilladelse, herunder driftsplanen omhandlet i artikel 10

b)

hvilken metode der skal anvendes til at beregne de i stk. 1 omhandlede tærskler.

7)

I artikel 18 indsættes følgende litra

»aa)

udelukkende anvender sin tilladelse til at udøve de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og i en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de i nævnte artikel fastsatte tærskler«.

8)

I artikel 20 foretages følgende ændringer

a)

Stk. 2 affattes således

»2.

EBA offentliggør på sit websted og ajourfører mindst en gang om året en liste over navne på alle kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse.«

b)

Følgende stykke indsættes

»3a.

Den i denne artikels stk. 2 omhandlede liste skal indeholde navnene på de virksomheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og skal identificere disse kreditinstitutter som sådanne.

Listen skal også angive eventuelle ændringer i forhold til den tidligere udgave af listen.«

9)

Artikel 21b, stk. 5, affattes således

»5.

I denne artikel gælder følgende

a)

Den samlede værdi af en tredjelandskoncerns aktiver i Unionen er summen af følgende

i)

den samlede værdi af aktiver tilhørende hvert af tredjelandskoncernens institutter i Unionen ifølge dens konsoliderede balance eller det beløb, der følger af deres enkelte balancer, hvis et instituts balance ikke er konsolideret, og

ii)

den samlede værdi af aktiver tilhørende hver af tredjelandskoncernens filialer, som er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til dette direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (*8) eller direktiv 2014/65/EU.

b)

Betegnelsen »institut« omfatter også investeringsselskaber.

(*8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s.

84).«"

10)

Afsnit IV udgår.

11)

Artikel 51, stk. 1, første afsnit, affattes således

»1.

De kompetente myndigheder i et værtsland kan fremsætte anmodning til den konsoliderende tilsynsmyndighed i de tilfælde, hvor artikel 112, stk. 1, finder anvendelse, eller til de kompetente myndigheder i hjemlandet om, at en filial af et kreditinstitut skal betragtes som væsentlig.«

12)

Artikel 53, stk. 2, affattes således

»2.

Stk. 1 må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at udveksle oplysninger indbyrdes eller videregive oplysninger til ESRB, EBA eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (*9), i overensstemmelse med dette direktiv, forordning (EU) nr. 575/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (*10), artikel 15 i forordning (EU) nr. 1092/2010, artikel 31, 35 og 36 i forordning (EU) nr. 1093/2010 samt artikel 31 og 36 i forordning (EU) nr. 1095/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 (*11) og andre direktiver gældende for kreditinstitutter.

Disse oplysninger er undergivet stk. 1.

(*9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s.

84)."

(*10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s.

1)."

(*11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s.

64).«"

13)

I artikel 66, stk. 1, indsættes følgende litra

»aa)

udøvelse af mindst én af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og opfyldelse af den i nævnte artikel angivne tærskel uden at være meddelt tilladelse som kreditinstitut«.

14)

Artikel 76, stk. 5, sjette afsnit, udgår.

15)

Artikel 86, stk. 11, affattes således

»11.

De kompetente myndigheder sikrer, at institutter råder over planer for genoprettelse af likviditeten med passende strategier og gennemførelsesforanstaltninger til håndtering af eventuelle likviditetsmangler, herunder i forbindelse med filialer etableret i en anden medlemsstat.

De kompetente myndigheder sikrer, at disse planer afprøves af institutterne mindst en gang om året, ajourføres på grundlag af resultatet af de alternative scenarier, jf. stk. 8, samt indberettes til og godkendes af den øverste ledelse, så de interne politikker og processer kan tilpasses i overensstemmelse hermed.

Institutterne tager på forhånd nødvendige operationelle skridt for at sikre, at planerne for genoprettelse af likviditeten straks kan gennemføres.

Disse operationelle skridt skal omfatte besiddelse af sikkerhed, som straks er til rådighed med henblik på centralbankfinansiering.

Dette omfatter besiddelse af sikkerhed i en anden medlemsstats valuta, hvis det er nødvendigt, eller et tredjelands valuta, som de pågældende institutter har eksponeringer over for, og hvis det er operationelt nødvendigt på et værtslands eller tredjelands område, hvis valuta institutterne er eksponeret over for.«

16)

Artikel 110, stk. 2, udgår.

17)

Artikel 111 affattes således

»Artikel 111

Fastlæggelse af den konsoliderende tilsynsmyndighed

1.

Hvis moderselskabet er et moderkreditinstitut i en medlemsstat eller et moderkreditinstitut i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med dette moderkreditinstitut i en medlemsstat eller dette moderkreditinstitut i Unionen på individuelt niveau.

Hvis et moderselskab er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinvesteringsselskab i Unionen, og hvis ingen af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med dette moderinvesteringsselskab i medlemsstaten eller med moderinvesteringsselskabet i Unionen på individuelt niveau.

Hvis moderselskabet er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinvesteringsselskab i Unionen, og mindst ét af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed for kreditinstituttet eller, hvis der er flere kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum.

2.

Hvis et kreditinstituts eller et investeringsselskabs moderselskab er et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med kreditinstituttet eller investeringsselskabet på individuelt niveau.

3.

Hvis to eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som har tilladelse i Unionen, har samme finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat, blandede finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat, finansielle moderholdingselskab i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af

a) den kompetente myndighed for kreditinstituttet, hvis der kun er ét kreditinstitut i koncernen

b) den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum, hvis der er flere kreditinstitutter i koncernen

c) den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum, hvis koncernen ikke omfatter nogen kreditinstitutter.

4.

Hvis konsolidering er påkrævet i henhold til artikel 18, stk. 3 eller 6, i forordning (EU) nr. 575/2013, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum eller, hvis koncernen ikke omfatter nogen kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum.

5.

Uanset stk. 1, tredje afsnit, stk. 3, litra b), og stk. 4 er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end ét kreditinstitut i en koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med et eller flere kreditinstitutter i koncernen, hvis den samlede balancesum for disse kreditinstitutter, som er underlagt tilsyn, er højere end den samlede balancesum for de kreditinstitutter, som enhver anden kompetent myndighed fører tilsyn med på individuelt niveau.

Uanset stk. 3, litra c), er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end ét investeringsselskab inden for samme koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med et eller flere investeringsselskaber inden for koncernen med den højeste balancesum i alt.

6.

I særlige tilfælde kan de kompetente myndigheder efter fælles aftale undlade at anvende kriterierne i stk. 1, 3 og 4 og udpege en anden kompetent myndighed til at udøve tilsyn på konsolideret niveau, hvis det vil være uhensigtsmæssigt at anvende kriterierne anført heri under hensyntagen til de berørte kreditinstitutter eller investeringsselskaber og den relative betydning af deres aktiviteter i de pågældende medlemsstater eller behovet for at sikre kontinuitet i den samme kompetente myndigheds tilsyn på konsolideret niveau.

I så fald har moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen, det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen eller kreditinstituttet eller investeringsselskabet med den største samlede balancesum, alt efter hvad der er relevant, ret til at blive hørt, inden de kompetente myndigheder træffer en beslutning.

7.

De kompetente myndigheder underretter uden ophold Kommissionen og EBA om enhver aftale, der falder ind under stk. 6.«

18)

Artikel 114, stk. 1, første afsnit, affattes således

»1.

Hvis en nødsituation opstår, herunder en situation som beskrevet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller en situation med en negativ udvikling på markederne, som potentielt kan bringe markedslikviditeten og stabiliteten i det finansielle system i fare i en af de medlemsstater, hvor enheder i en koncern er meddelt tilladelse, eller hvor væsentlige filialer som omhandlet i artikel 51 er etableret, underretter den konsoliderende tilsynsmyndighed så hurtigt som praktisk muligt, med forbehold af afsnit VII, kapitel 1, afdeling 2, i nærværende direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033, EBA og de i artikel 58, stk. 4, og artikel 59 omhandlede myndigheder og meddeler dem alle oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.

Disse forpligtelser finder anvendelse på alle kompetente myndigheder.«

19

I artikel 116 foretages følgende ændringer