Legislator Case Law & Legislation
20221XX00068 DK

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2022) - L 36

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2022 L 36 Valid

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2022)

SF.L#LOKDOK28 2022 L 36 Valid

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO 2 -kvoter til statsstøttede CO 2 -fangstenheder og undtagelse af opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra prisreguleringen)

(Lovforslag nr. L 36)

Lovforslaget har til formål at implementere dele af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 , dele af En køreplan for fangst, transport og lagring af CO 2 af 14. december 2021 og Opfølgende aftale om prisregulering af geotermisk varme af 21. december 2021, i lov om varmeforsyning (varmeforsyningsloven)

Lovforslaget indeholder to ændringer af varmeforsyningsloven.

For det første foreslås, at overskydende gratis tildelte CO 2 -kvoter, hvor den eller de overskydende CO 2 -kvoter er opstået ved statslig støttet CO 2 -fangst, skal overføres til den statsstøttede CO 2 -fangstenhed, som skal lade værdien af den eller de overskydende CO 2 -kvoter indgå i beregningen af støttebeløbet.

Forslaget skal bidrage til at sikre, at der ikke udbetales ulovlig statsstøtte i forbindelse med bl.a. CCUS-puljen.

Uden forslaget ville overskydende gratiskvoter skulle overføres til varmekunderne, hvilket ville medføre, at den statslige støtte til CO 2 -fangstanlæg ville gå til at nedsætte varmeprisen i strid med statsstøttereglerne.

For det andet foreslås det at give Forsyningstilsynet mulighed for at undtage levering af fjernvarme fra et geotermisk anlæg fra prisreguleringen i varmeforsyningsloven, når en række betingelser er opfyldt.

Blandt andet skal parternes aftale om levering af geotermisk varme indeholde den fornødne forbrugerbeskyttelse og friholde forbrugerne fra de risici, der er forbundet med forhold i undergrunden.

Med forslaget vil Forsyningstilsynet ikke kunne gribe ind i priser og betingelser for fjernvarme, der undtages fra prisreguleringen.

Forslaget har til hensigt at øge incitamentet for udnyttelse af geotermi i stor skala i Danmark.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. januar 2023.

Da lovforslaget indebærer erhvervsrettet lovgivning ønskes lovforslaget vedtaget senest 4 uger før den 1. januar 2023.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale forslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →