Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (Ny styringsform og samme krav til kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning på institutionerne)

Fremsat den 6. oktober 2022 af kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

(Ny styringsform og samme krav til kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning på institutionerne)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved lov nr. 435 af 8. maj 2017, foretages følgende ændringer

1.

I § 2, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, udgår »højere«.

2.

I § 2, stk. 2, indsættes efter »og kan«: », hvor det er relevant,«.

3.

I § 3, stk. 2 , ændres »Den Danske Filmskole kan« til: »Den Danske Filmskole skal« og efter »og kan« indsættes: », hvor det er relevant,«.

4.

I § 4, stk. 2, indsættes efter »og kan«: », hvor det er relevant,«.

5.

I § 5, stk. 2 , ændres »og skal« til: »og kan, hvor det er relevant,«.

6.

Overskriften til kapitel 3 affattes således

Kapitel 3

Uddannelser og videngrundlag

7.

I § 11 udgår »Uddannelsesinstitutioner, der driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, «, og i stedet indsættes: »Uddannelsesinstitutionerne«.

8.

§ 15 ophæves.

9.

§ 16 ophæves, og i stedet indsættes

Bestyrelse

§ 16.

Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium er statsinstitutioner, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.

Stk. 2.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling.

Stk. 3.

Bestyrelsen består af fire eksterne medlemmer og tre interne medlemmer, heraf en studerende, en underviser og en teknisk-administrativ medarbejder fra uddannelsesinstitutionen.

Stk. 4.

Medlemmerne af bestyrelsen skal tilsammen have

1)

viden og erfaring inden for ledelse, strategi og udvikling,

2)

indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de brancher, som den pågældende institution skal uddanne til og bredere viden om kulturlivet i Danmark og internationalt,

3)

viden om og erfaring inden for udvikling og drift af uddannelsesinstitutioner og

4)

viden og erfaring inden for økonomi, jura, personaleadministration og lignende

Stk. 5.

Kulturministeren udpeger de fire eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Kulturministerens udpegning af eksterne medlemmer sker efter offentlig annoncering.

Kulturministeren udpeger bestyrelseslederen blandt de eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være studerende, jf. stk. 3, vælges af og blandt de studerende på uddannelsesinstitutionen.

Stk. 7.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være underviser, jf. stk. 3, vælges af og blandt underviserne på uddannelsesinstitutionen.

Stk. 8.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være teknisk-administrativ medarbejder, jf. stk. 3, vælges af og blandt det teknisk-administrative personale på uddannelsesinstitutionen.

Stk. 9.

De fire eksterne medlemmer udpeges for en periode på fire år med mulighed for forlængelse i yderligere én periode.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være student jf. stk. 6, vælges for to år med mulighed for ét genvalg.

De bestyrelsesmedlemmer, der skal være medarbejdere, jf. stk. 7 og 8, vælges for fire år med mulighed for ét genvalg.

Studenter- og medarbejderrepræsentanter vælges efter regler, der fastsættes af bestyrelsen for den enkelte institution.

Stk. 10.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om valg af bestyrelsesmedlemmer, der er studerende og medarbejdere samt om annoncering, udpegning og honorering af eksterne medlemmer efter stk. 5.

§ 16 a.

Kulturministeren kan beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, jf. § 16, stk. 2.

I så fald beskikkes en ny bestyrelse efter reglerne i § 16.

Bestyrelsens opgaver

§ 16 b.

Bestyrelsen skal selv fastsætte sin forretningsorden, som godkendes af Kulturministeriet.

§ 16 c.

Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor.

Stk. 2.

Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors virksomhed.

§ 16 d.

Bestyrelsen indgår aftaler med Kulturministeriet om institutionens mål og opgaver.

§ 16 e.

Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor institutionens budget, herunder fordelingen af ressourcerne og principperne for ressourcernes anvendelse.

§ 16 f.

Bestyrelsen godkender studieordninger efter indstilling fra studienævnene, jf. § 16 h, stk. 1, for de uddannelser, som institutionen udbyder.

Stk. 2.

Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordningerne.

Rektor

§ 16 g.

Rektor er ansvarlig for institutionens daglige drift og ledelse herunder undervisning, kunstnerisk praksis, kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning, kunst- og kulturinstitutionsvirksomhed, administration, økonomi og regnskab.

Stk. 2.

Rektor ansætter og afskediger medarbejdere og ledere på institutionen.

Kollegiale organer og aftagerinddragelse

§ 16 h.

Bestyrelsen skal nedsætte et eller flere studienævn, som afgiver indstilling til bestyrelsen eller på bestyrelsens delegation til rektor, jf. § 16 f, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om studienævnenes opgaver og sammensætning m.v.

§ 16 i.

Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor oprette andre kollegiale organer på uddannelsesinstitutionen.

§ 16 j.

Bestyrelsen skal sikre inddragelse af uddannelsesinstitutionens aftagere med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling.

Stk. 2.

Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor nærmere regler om aftagerinddragelse på uddannelsesinstitutionerne.

Andre bestemmelser

§ 16 k.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2.

Regler udstedt i medfør af § 15, stk. 5 og 6 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 16 k, stk. 1 og 2 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 3.

Når de fire eksterne medlemmer af bestyrelserne, jf. § 16, stk. 5, skal udpeges første gang, udpeges to af medlemmerne uden mulighed for forlængelse uanset § 16, stk. 9 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, som ændret i denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 4.

Når de medlemmer af bestyrelserne, der er studerende eller medarbejdere ved institutionerne, jf. § 16, stk. 6-8, skal udpeges første gang, fastsætter de nuværende skoleråd/konservatorieråd regler herom uanset § 16, stk. 10 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, som ændret i denne lovs § 1, nr. 9.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Lovforslagets baggrund

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Ledelse og organisering af de kunstneriske uddannelser

3.1.1.

Gældende ret

3.1.2.

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.

Uddannelsesstruktur og videngrundlag

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

7.

Klimamæssige konsekvenser

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Formålet med lovforslaget er at udmønte "Aftale om styrkelse af de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet af 22. december 2021." Aftalen er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, De Frie Grønne, Alternativet, og Kristendemokraterne.

I aftalen fastslås, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium er vigtige uddannelses- og kulturinstitutioner, som bidrager til et rigt dansk kunst og kulturliv.

Der lægges i aftalen vægt på, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal have klare rammer, så der er fokus på, at de kan udføre deres hovedopgave, som er at uddanne kunstnere på højeste niveau.

Det indebærer, at der skal indføres en ny ledelsesstruktur på uddannelsesinstitutionerne med bestyrelser, der skal være uafhængige og fagkyndige, og det forudsætter, at uddannelserne fokuserer på kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Aftalen bygger på en rapport fra udvalget for reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser (Strukturudvalget).

Med lovforslaget skabes det lovgivningsmæssige grundlag for at indføre bestyrelser og en mere fleksibel intern styringsstruktur, der passer til den enkelte institution.

For så vidt angår videngrundlaget, indføres der med lovforslaget samme krav for alle de kunstneriske uddannelsesinstitutioner med hensyn til kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning.

Den forskningsforpligtelse, der i den nuværende lov er pålagt Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bortfalder, således at Kunstakademiet lige som de øvrige uddannelsesinstitutioner kan forske, hvor det er relevant, men ikke er forpligtet til det.

2.

Lovforslagets baggrund

I foråret 2021 blev Udvalget for reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser (Strukturudvalget) nedsat af kulturministeren for at undersøge og komme med anbefalinger til ledelse og strukturer på de kunstneriske uddannelser, muligheden for at indføre og indrette bestyrelser, og at styrke uddannelsernes praksisbasering og de studerendes trivsel.

Udvalget var sammensat af Kulturministeriet samt rektorer, undervisere, studerende og aftagere med faglig tilknytning til og viden om de kunstneriske uddannelser.

Udvalget afgav den 29. november 2021 en rapport til kulturministeren med en række anbefalinger funderet på udvalgets vurdering af de aktuelle behov og udfordringer på de kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

På baggrund af rapporten fra Strukturudvalget blev der den 22. december 2021 indgået ”Aftale om styrkelse af de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet” mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

Aftalen bygger på en fælles forståelse af, at de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet bidrager til et rigt kunst- og kulturliv i Danmark.

Aftalepartierne lægger vægt på, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal have klare rammer for at udføre deres hovedopgave, som er at uddanne kunstnere på højeste niveau.

Dette forudsætter klare ledelsesstrukturer med bestyrelser, der skal være uafhængige og fagkyndige, god studentertrivsel og evalueringskultur, samt at uddannelserne fokuserer på kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Dette lovforslag implementerer de indsatser fra aftalen, der kræver en ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016 med senere ændringer.

Dette gælder aftalens punkter om bestyrelser, forskning, interne råd og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Derudover indeholder aftalen også en række indsatser vedrørende forbedring af rammerne for de studerendes trivsel, forenkling og afbureaukratisering af akkrediteringskonceptet for de kunstneriske uddannelser og styrkelse af uddannelsernes fokus på et bæredygtigt arbejdsliv, der gennemføres ved ændringer i bekendtgørelser for institutionerne på baggrund af eksisterende hjemmel i den gældende lov, gennem et samarbejde mellem ministeriet og institutionerne og gennem samarbejde institutionerne imellem.

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Ledelse og organisering af de kunstneriske uddannelser

3.1.1.

Gældende ret

De kunstneriske uddannelsesinstitutioner er i medfør af lovens § 1 statsinstitutioner.

Ifølge § 15, stk. 1 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet ledes de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet i dag af en rektor, som ansættes af kulturministeren, og som er uddannelsesinstitutionens øverste leder med samlet ansvar for institutionen.

Et eller flere kollegiale organer (konservatorie- eller skoleråd) drøfter og afgiver udtalelse til rektor om blandt andet uddannelsesinstitutionens budget, struktur, organisation og langsigtede virksomhed, jf. § 15, stk. 4.

Denne bestemmelse fastsætter ligeledes en forpligtelse til, at uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

Efter lovens § 15, stk. 5, kan kulturministeren fastsætte nærmere regler for styrelse af uddannelsesinstitutionerne.

Kulturministeren kan desuden fastsætte nærmere regler for aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne, jf. lovens § 16.

Disse regler fremgår således i bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole.

3.1.2.

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af Strukturudvalgets rapport og den politiske aftale ændres styrelsesformen på de kunstneriske uddannelsesinstitutioner fra den nuværende model, hvor en rektor ansat af Kulturministeriet varetager den øverste ledelse på institutionen, til en model, hvor bestyrelsen varetager den øverste ledelse og ansætter rektor.

Dette vil ske ved, at lovens kapitel 5 revideres, så uddannelsesinstitutionerne frem over ledes af en bestyrelse, som ansætter rektor.

Strukturudvalget vurderer i sin rapport, at bestyrelser vil styrke uddannelsesinstitutionernes evne til at agere strategisk og foretage relevante langsigtede prioriteringer.

Dertil har udvalget også vurderet, at bestyrelser kan være med til at styrke ledelseskraften på institutionerne, skabe øget armslængde mellem ministeriet og institutionerne samt understøtte repræsentation og forankring af studerende og personale i ledelsen af de kunstneriske uddannelser.

Udvalget lægger i rapporten vægt på, at bestyrelsen etableres som et strategisk stærkt ledelsesorgan, der kan sætte langsigtet retning for institutionen.

Beslutninger vedrørende den daglige drift og uddannelsernes indhold delegeres til rektor, evt.

med inddragelse af et skole- eller konservatorieråd.

Udvalget lægger også vægt på, at der etableres en enkel struktur med en forholdsvis lille bestyrelse, som kan sikre beslutningsdygtigheden, og at bestyrelsen fokuserer på de overordnede strategiske beslutninger og den ledelsesmæssige sparring med rektor.

På den baggrund foreslås det, at Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium frem over ledes af en bestyrelse, som ansætter rektor.

Bestyrelserne vil blive sammensat således, at bestyrelsen på den enkelte institution består af syv medlemmer i alt med et flertal af eksterne medlemmer.

Fire eksterne medlemmer vil blive udpeget af kulturministeren efter offentlig annoncering.

Derudover vil et bestyrelsesmedlem blive valgt af og blandt de studerende på uddannelsesinstitutionen, et bestyrelsesmedlem vil blive valgt af og blandt underviserne på uddannelsesinstitutionen, og et bestyrelsesmedlem vil blive valgt af og blandt det teknisk-administrative personale på uddannelsesinstitutionen.

Der skal desuden i udpegningen af bestyrelsesmedlemmer tages højde for, at bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning i medfør af ligestillingslovens § 11 bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.

De eksterne bestyrelsesmedlemmer vil blive udpeget med baggrund i en kompetenceprofil for bestyrelsen som samlet enhed.

Kompetenceprofilen for den samlede bestyrelse skal understøtte bestyrelsernes brede kunstfaglige profil, brancheforankring, uafhængighed og fagkundskab.

Det indebærer, at bestyrelserne skal være sammensat af kompetencer inden for

Bestyrelsen på den enkelte institution vil, jf. den foreslåede § 16, stk. 2, varetage den overordnede og strategiske ledelse af institutionen og har det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling.

Hvis bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar for at overholde institutionens bevillinger på finansloven eller udviser grov økonomisk uansvarlighed, kan kulturministeren beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 16 a.

Det foreslås, at det fremover er bestyrelsen, som ansætter rektor på den enkelte institution, og at rektor ansætter og afskediger institutionens øvrige personale.

For så vidt angår uddannelsesinstitutionernes kollegiale organer foreslås det, at det er bestyrelsen, som skal nedsætte et eller flere studienævn.

Studienævnene vil skulle afgive indstilling til bestyrelsen eller, hvis bestyrelsen bemyndiger rektor hertil, til rektor om studieordninger for de uddannelser, som institutionen udbyder.

Forslaget indebærer samtidig en afskaffelse af den hidtidige forpligtelse til at inddrage institutionens øverste kollegiale organ (der f.eks. kan være konservatorie- eller skoleråd) i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelsesinstitution og fastlæggelsen af retningslinjer for institutionens langsigtede virksomhed og udvikling, da disse sager fremover vil blive forankret i bestyrelsen.

Samtidig gives der med forslaget mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne fortsat vil kunne oprette kollegiale organer, som for eksempel skole- eller konservatorieråd, med henblik på at sikre en dialog mellem forskellige parter på uddannelsesinstitutionen.

Med lovforslaget vil uddannelsesinstitutionernes pligt til at etablere aftagerpaneler blive afskaffet.

I stedet bliver institutionerne pålagt selv at fastsætte regler for aftagerinddragelse med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling, jf. den foreslåede § 16 j, stk. 2.

Med ændringen vil uddannelsesinstitutionerne få frihed til selv at vælge en model for tilrettelæggelse af aftagerinddragelsen, som passer til institutionens behov.

3.2.

Videngrundlag

3.2.1.

Gældende ret

I lovens kapitel 2 om uddannelsesinstitutionernes formål er der fastsat rammer for den uddannelse og videnproduktion, der foregår på uddannelsesinstitutionerne.

Lovens § 5, stk. 2, fastlægger, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedskoler er forpligtet til at bedrive forskning, mens de andre uddannelsesinstitutioner kan forske inden for deres respektive fagområder, jf. lovens §§ 2-4.

Lovens §§ 2-5 fastlægger, at institutionerne, med undtagelse af Den Danske Filmskole, er forpligtede til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) tager udgangspunkt i et kunstnerisk værk og en kunstnerisk praksis og handler om at placere dette i forhold til et fagområde.

KUV skal kunne formidles til og bedømmes af fagfæller med henblik på, at der sker en vidensopbygning på institutionen.

Værket skal ledsages af en refleksion, som kan være skriftlig eller have form af lyd, billede, performance mv.

I medfør af lovens § 4, stk. 2, har musikkonservatorierne pligt til at udøve pædagogisk udviklingsvirksomhed (PUV).

Der findes ikke en fælles definition af PUV.

I praksis anses det af musikkonservatorierne som et felt, der relaterer sig til nye didaktiske og metodiske tilgange samt materialer inden for musikpædagogik, og som bl.a. formidles i den ordinære undervisning i instrumental- og holdpædagogik, samt i den supervision underviserne udøver i forhold til de studerendes undervisningspraktik.

I PUV er der også fokus på videndeling og dokumentation, således at den viden, der genereres, kommer andre til gode såvel inden for som uden for institutionerne.

Med hjemmel i lovens § 4, stk. 2, kan konservatorierne ligeledes på videnskabeligt grundlag bedrive forskning inden for deres område, herunder i musikpædagogik.

Forskning i musikpædagogik er en vigtig del af konservatoriernes virksomhed og væsentligt for deres aktiviteter og videngrundlag, da der stort set ikke bedrives denne type forskning på universiteterne eller professionshøjskolerne.

3.2.2.

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kunstnerisk praksis og KUV er centrale elementer i videngrundlaget for Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelser.

I rapporten fra Strukturudvalget fremgår en gennemgang af ECTS-vægtningen i studieordningerne sammenholdt med underviserprofiler og udvalgte stillingsopslag.

Denne gennemgang tegner et billede af, at langt størstedelen af videngrundlaget på institutionerne i dag udgøres af kunstnerisk praksis og KUV.

Blandt andet er det primært kunstnere med et aktivt virke, der ansættes som undervisere på uddannelsesinstitutionerne, heriblandt mange eksterne undervisere fra de respektive kunstneriske brancher, der underviser som timelærere, afholder masterclasses mv., eller som indgår i censorkorpsene på uddannelserne.

De foreslåede ændringer omkring videngrundlag indføres som følge af Aftale om styrkelse af de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, og Kristendemokraterne og på baggrund af arbejdet i Udvalg for reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser.

Med dette forslag vil reglerne for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner blive ensrettet, så der stilles de samme krav for alle institutioner med hensyn til kunstnerisk udviklingsvirksomhed og videnskabelig forskning som en del af deres videngrundlag.

Konkret vil det blandt andet betyde, at den forskningsforpligtelse, der i den nuværende lov er pålagt Det Kongelige Danske Kunstakademi, bortfalder.

Kunstakademiet vil således fortsat kunne bedrive forskning, men institutionen får mulighed for selv at skønne, hvornår det er relevant.

Ligeledes vil bestemmelserne for de øvrige institutioner blive ændret, så det i loven vil blive understreget, at Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelser skal have fokus på relevansen for deres fagområde, når det besluttes, om der bedrives videnskabelig forskning på institutionerne.

Dertil kommer, at bestemmelsen for Den Danske Filmskole vil blive ændret, så institutionen på linje med de øvrige institutioner skal bedrive kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Dette gøres i forlængelse af Strukturudvalgets vurdering af, at KUV har tilført uddannelserne et udviklingsfokus og kvalitetsløft samt et øget fokus på at lagre og samle viden i institutionerne, så viden ikke kun er båret af enkeltpersoner.

Med de foreslåede ændringer vil alle videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet få den samme forpligtelse i forhold til kunstnerisk udviklingsvirksomhed, mens kravet om videnskabelig forskning bortfalder for Kunstakademiet og erstattes af en forskningsmulighed på lige fod med de øvrige videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Det vil give alle institutionerne samme muligheder for at styrke kunstnerisk praksis som det centrale bærende element i videngrundlaget.

Ved at stille de samme krav til institutionerne understreges det, at kunstnerisk praksis udgør omdrejningspunktet for undervisningen på alle Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelser.

Derudover indebærer forslaget, at betegnelsen »højere videregående uddannelser« erstattes konsekvent med »videregående uddannelser«.

Betegnelsen »højere videregående uddannelser« er udgået af brug for uddannelser både under Kulturministeriet samt på det øvrige uddannelsesområde.

Derfor foretages denne opdatering af betegnelsen af uddannelserne i forbindelse med dette forslag til ændring af loven.

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for kommuner, regioner eller staten.

Lovforslagets forventes at medføre implementeringskonsekvenser for de berørte uddannelsesinstitutioner, idet de skal etablere nye arbejdsgange m.m. for at betjene en ny bestyrelse.

Dette kan fx indbefatte behov for at ansætte ekstra årsværk på de enkelte institutioner.

Merudgifter i forbindelse med de nye bestyrelser afholdes inden for de bevillinger, der er afsat til uddannelsesinstitutionerne.

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgere.

7.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2022 til den 18. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Det Danske Filminstitut, Producentforeningen, Danske Filminstruktører, Film- og TV-arbejderforeningen, DADIU Spilakademiet, DR, TV 2, Dansk Teater, Dansk Skuespillerforbund, Danske Dramatikere, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Danske Scenografer, Det Kongelige Teater, Uafhængige Scenekunstnere, Brancherådet for Scenedans i Danmark, De Frie Koreografer, Foreningen af Danske Dramaturger, DATS - Dansk Amatør Teater og Scenekunst, Autor, Dansk Musikerforbund, Dansk Live, DEOO, DMpF Dansk Musikpædagogisk Forening, Danske Populærautorer, Dansk Solistforbund, Dansk Organist og Kantorsamfund, Dansk Komponistforening, Dansk Kapelmesterforening, Akademiraadet, Billedkunstnernes Forbund, Danske Gallerier, Danske Kunsthaller, ODM, Danske kunsthåndværkere og designere, Danske Bladtegnere, Danmarks Billedkunstlærere, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium, Forfatterskolen, RKU - Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser, Designskolen Kolding, Det Fynske Kunstakademi, Det Jyske Kunstakademi, Super 16, Arkitektskolen Aarhus, The Animation Workshop/VIA University College, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske Universiteter, Danske Studerendes Fællesråd, Konservatoriestuderendes Fællesråd, Dansk Artistforbund, Applaus, Danske Musik- og Kulturskoler, Dansk Kulturliv, Kommunernes Landsforening, Børne- Kulturchefforeningen, Danske Regioner, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Kunstnerråd, Statens Kunstfond, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Magisterforening, FTF, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Studievalg Danmark, Arkitektforbundet og Arkitektforeningen.

-

ledelse, strategi og udvikling,

-

indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de brancher, som den pågældende institution skal uddanne til, og gerne bredere viden om kulturlivet i Danmark og internationalt,

-

erfaring med og viden om udvikling og drift af uddannelsesinstitutioner, og

-

kompetencer inden for økonomi, jura og HR.

11.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslagets forventes at medføre implementeringskonsekvenser for de berørte uddannelsesinstitutioner, idet de skal etablere nye arbejdsgange m.m. for at betjene en ny bestyrelse.

Dette kan fx indbefatte behov for at ansætte ekstra årsværk på de enkelte institutioner.

Merudgifter i forbindelse med de nye bestyrelser afholdes inden for de bevillinger, der er afsat til uddannelsesinstitutionerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, at Den Danske Scenekunstskole som højere videregående uddannelsesinstitution har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i scenekunst indtil det højeste niveau.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at Den Danske Filmskole som videregående uddannelsesinstitution har til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og computerspilsproduktion.

Det følger af lovens § 4, stk. 1, at Musikkonservatorierne som højere videregående uddannelsesinstitutioner har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det højeste niveau.

Det følger af lovens § 5, stk. 1, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler som højere videregående uddannelsesinstitution har til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau.

Det fremgår af den foreslåede ændring, at i § 2, stk. 1 , § 4, stk. 1 , og § 5, stk. 1 , udgår »højere«.

Ændringen vil medføre, at Den Danske Scenekunstskole, musikkonservatorierne og Kunstakademiets Billedkunstskoler fremover vil blive benævnt "videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner" lige som Den Danske Filmskole.

Hermed indføres samme betegnelse for de syv kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Formålet med ændringen er, at betegnelsen for uddannelsesinstitutionerne bliver mere tidssvarende og i overensstemmelse med praksis på det øvrige uddannelsesområde.

Til nr. 2

Lovens § 2, stk. 1 fastsætter, at Den Danske Scenekunstskole har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i scenekunst indtil det højeste niveau.

Lovens § 2, stk. 2, fastsætter, at Den Danske Scenekunstskole har pligt til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at institutionen kan drive videnskabelig forskning inden for sine fagområder.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i lovens § 2, stk. 2 , at der efter »og kan« indsættes: », hvor det er relevant,«.

Formålet med ændringen er, at institutionens forskning begrænses til relevante områder.

Bestemmelsen medfører, at institutionen fremadrettet skal vurdere, om det vil være relevant at forske i et givent område, inden forskningsprojektet sættes i værk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2, i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Lovens § 3, stk. 1 fastsætter, at Den Danske Filmskole har til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og computerspilsproduktion.

Lovens § 3, stk. 2, faststætter, at Den Danske Filmskoles kan udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at institutionen kan drive videnskabelig forskning inden for sine fagområder.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at "kan" udgår, og der i stedet indsættes "skal", og at der efter "kan" indsættes ", hvor det er relevant," således at det fremgår, at Den Danske Filmskole skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at institutionen, hvor det er relevant, kan drive forskning på videnskabeligt grundlag inden for sine fagområder.

Formålet med ændringen er at indføre samme forpligtelse for Den Danske Filmskole, som i dag er gældende for de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner, til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Ændringen vil medføre en ny forpligtelse for Den Danske Filmskole til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, hvilket før var valgfrit for uddannelsesinstitutionen.

Forskning vil, lige som på de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner, blive begrænset til relevante områder.

Dette medfører, at institutionen fremadrettet skal vurdere, om det vil være relevant at forske i et givent område, inden forskningsprojektet sættes i værk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Lovens § 4, stk. 1 fastsætter, at musikkonservatorierne har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, på videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det højeste niveau.

Lovens § 4, stk. 2, fastsætter, at musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.

Det foreslås i lovens § 4, stk. 2 , at der efter »og kan« indsættes: », hvor det er relevant, «.

Forslaget vil medføre , at musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at de, hvor det er relevant, kan drive forskning på videnskabeligt grundlag inden for sine fagområder.

Formålet med ændringen er, at musikkonservatoriernes forskning begrænses til relevante områder.

Dette medfører, at institutionen fremadrettet skal vurdere, om det vil være relevant at forske i et givent område, inden forskningsprojektet sættes i værk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Lovens § 5, stk. 1 fastsætter, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler har til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau.

Lovens § 5, stk. 2 fastsætter, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og skal på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for billedkunsten.

Det foreslås i den nuværende § 5 , stk. 2, at »og skal« ændres til »og kan, hvor det er relevant,«, således at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler kan udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at institutionen, hvor det er relevant, kan drive forskning på videnskabeligt grundlag inden for billedkunsten.

Forslaget vil medføre, at det ikke længere er en forpligtelse for institutionen at drive forskning på videnskabeligt grundlag, men at den lige som de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan drive forskning, hvor det er relevant.

Formålet med ændringen er at ophæve den hidtil gældende forpligtelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler til at drive forskning, således at det fremover vil være valgfrit for institutionen at drive forskning på relevante områder lige som for de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Overskriften til kapitel 3 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er ”Uddannelser, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning m.v.”

Det foreslås at ændre overskriften til kapitel 3 til ”Uddannelser og videngrundlag”.

Ændringen af overskriften til kapitel 3 i loven medfører ikke en ny retstilstand, men er en følge af den politiske aftale om styrkelse af de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, og ændringen har alene til formål at skabe sproglig klarhed.

Til nr. 7

Ifølge lovens § 11 træffer uddannelsesinstitutioner, hvor der drives kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, selv beslutning om, hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, der skal drives på institutionen.

Bestemmelsen giver, jf. Folketingstidende, den enkelte kunstnerisk-videnskabeligt ansatte frihed til at drive forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed inden for sit faglige ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af ansættelsesforholdet.

Det foreslås i lovens § 11, at ordene »Uddannelsesinstitutioner, der driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning,« udgår, og at der i stedet indsættes: »Uddannelsesinstitutionerne«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at uddannelsesinstitutionerne fortsat selv træffer beslutning om, hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, der skal drives på institutionen, men at der ikke længere vil skulle skelnes mellem uddannelsesinstitutioner, der skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og andre.

Den foreslåede ændring af § 11 er en følge af, at uddannelsesinstitutionerne med de foreslåede ændringer af lovens §§ 2-5, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-5, vil få ens regler vedrørende videngrundlag.

Til nr. 8

Det fremgår af lovens § 15, stk. 1-3, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner ledes af en rektor, der ansættes og afskediges af kulturministeren.

Rektor træffer, jf. § 15, stk. 2, afgørelser i alle sager på institutionen, der ikke ved lov er henlagt til ministeriet eller institutionens kollegiale organer.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 4, 2. pkt., at institutionernes øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører institutionens overordnede interesser og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

Et eksempel på disse organer er fx et skoleråd, som drøfter og afgiver udtalelse til rektor om studieordninger, undervisningsplaner m.m. Ifølge lovbemærkningerne til § 15, stk. 4, fastsætter kulturministeren nærmere regler om sammensætningen og størrelsen af de kollegiale organer i de enkelte uddannelsesinstitutioners eller fagområders styrelsesbekendtgørelser samt nærmere regler om, at uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelse af retningslinjer for uddannelsesinstitutionens langsigtede virksomhed og udvikling.

Uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ kan for eksempel afgive udtalelse til rektor om skolens budget, struktur, organisation og langsigtede virksomhed.

Det øverste kollegiale organ er således kun rådgivende, mens beslutningsretten og -pligten er placeret hos rektor.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om institutionernes styrelse.

Bemyndigelsen er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole at fastsætte regler om ansættelse og opgaver for rektor og prorektor og om sammensætning og opgaver for skoleråd/konservatorieråd, studienævn og aftagerpaneler.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 6, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. lovens § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold.

Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, hvor der i kapitel 15 findes regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, og kunsthallens styrelsesforhold, der blandt andet omfatter regler for ansættelse af kunsthalsdirektøren samt kunsthalsdirektørens beføjelser og kvalifikationer.

Det foreslås, at § 15 ophæves.

Dette skyldes, at § 15, stk. 1-4, der vedrører rektors og kollegiale organers ansvar, ikke længere er relevante, da der, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås oprettet bestyrelser og fastsat nye regler om rektors ansættelse og opgaver og om de kollegiale organers opgaver.

Reglerne i § 15, stk. 5-6, der omhandler kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om henholdsvis institutionernes styrelse og om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. gældende lovs § 5, stk. 3, foreslås flyttet til en ny § 16 k, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 9

Lovens § 16 fastsætter, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne.

Det foreslås, at § 16 ophæves, og i stedet indsættes nye bestemmelser om uddannelsesinstitutionernes styrelse, herunder om bestyrelsernes ansvar, sammensætning, udpegning og opgaver, om rektors ansvar og opgaver samt om kollegiale organer og aftagerinddragelse.

Til § 16

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 1, at Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium er statsinstitutioner, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, vil medføre, at den overordnede ledelse på uddannelsesinstitutionerne, som efter den gældende lov varetages af rektor, fremover vil blive varetaget af en bestyrelse.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 2 , at bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling.

Bestyrelsens ansvar omfatter både bestyrelsens forvaltning af de statslige bevillinger og andre tilskud samt uddannelsesinstitutionens samlede varetagelse af opgaverne inden for institutionens formål, jf. §§ 2-5.

Bestyrelserne bliver således ansvarlige for institutionens samlede virksomhed og for de bestemmelser, der er fastsat for institutionens virke f.eks. i rammeaftaler, jf. § 16 d der indgås med Kulturministeriet.

Disse ansvarsområder er tidligere tilfaldet institutionernes rektorer.

Vedrørende rammeaftaler se yderligere de specielle bemærkninger til den foreslåede § 16 d .

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 3, at bestyrelsen består af fire eksterne medlemmer samt af én studerende, én underviser og én teknisk-administrativ medarbejder fra uddannelsesinstitutionen.

Bestemmelsen vil medføre, at institutionernes bestyrelser sammensættes af dels interne medlemmer, der vælges repræsentativt på institutionerne af studerende og personale, og som vil kunne bidrage med et kendskab til de lokale forhold på uddannelsesinstitutionen, dels af eksterne medlemmer der udpeges af ministeren, og som vil udgøre bestyrelsens flertal.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsen sammensættes med i alt syv medlemmer, hvoraf et flertal på fire er eksterne medlemmer, mens et mindretal på tre er henholdsvis en studerende, en underviser og en teknisk-administrativ medarbejder, dvs. tre interne medlemmer, som har kendskab til de lokale forhold på uddannelsesinstitutionen.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 4, at medlemmerne af bestyrelsen tilsammen skal have viden og erfaring om henholdsvis ledelse, strategi og udvikling, indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de brancher, som den pågældende institution skal uddanne til og gerne bredere viden om kulturlivet i Danmark og internationalt, erfaring med og viden om udvikling og drift af uddannelsesinstitutioner, og økonomi, jura, personaleadministration m.v.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsen samlet besidder en kompetenceprofil, der dækker de i stk. 4 nævnte områder, og at kulturministeren i sin udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer, jf. den foreslåede § 16, stk. 5, er forpligtet til at sikre, at de i § 16, stk. 4, nævnte kompetencer skal være til stede i bestyrelsen som samlet enhed.

Ved vurderingen af, om bestyrelsen opfylder den foreslåede fælles kompetenceprofil, indgår de valgte interne bestyrelsesmedlemmer også i vurderingen.

Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5, 1. pkt., at kulturministeren udpeger de fire eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5, 2. pkt., at kulturministerens udpegning af eksterne medlemmer sker efter offentlig annoncering.

Formålet med bestemmelsen er, at annonceringen skal sikre, at branche- og lønmodtagerorganisationer, studenterorganisationer m.fl. kan indgive forslag til ministeren.

Annonceringen offentliggøres på Kulturministeriets offentlige kanaler.

Indgivelse af forslag til bestyrelsesmedlemmer bliver således gjort tilgængeligt for hele offentligheden.

Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5, 3. pkt., at kulturministeren udpeger bestyrelseslederen blandt de eksterne bestyrelsesmedlemmer, jf. 1. pkt.

Efter den foreslåede § 16, stk. 6, vil det bestyrelsesmedlem, der skal være studerende, skulle vælges af og blandt de studerende på uddannelsesinstitutionen.

Efter den foreslåede § 16, stk. 7, vil det bestyrelsesmedlem, der skal være underviser, skulle vælges af og blandt underviserne på uddannelsesinstitutionen.

Efter den foreslåede § 16, stk. 8, vil det bestyrelsesmedlem, der skal være teknisk-administrativ personale, skulle vælges af og blandt det teknisk-administrative personale på uddannelsesinstitutionen.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 9, 1.

– 3. pkt. , at de eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges af kulturministeren for en periode på fire år med mulighed for ét genvalg, at studenterrepræsentanten vælges for to år med mulighed for ét genvalg, og at medarbejderrepræsentanter vælges for fire år med mulighed for ét genvalg.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 9, 4. pkt., at studenter- og medarbejderrepræsentanter vælges efter regler, der fastsættes af bestyrelsen for den enkelte institution.

Bestemmelsen vil medføre, at det medlem af bestyrelsen, der skal være studerende, vælges af og blandt de studerende, og at to medlemmer vælges af og blandt medarbejderne for henholdsvis det teknisk/administrative og det undervisende personale.

De vælges repræsentativt på institutionerne efter regler, der fastsættes af bestyrelserne for den enkelte institution med henblik på, at de studerende og underviserne på uddannelsesinstitutionen høres, samt at der sikres repræsentative og demokratiske valg af studerende og medarbejdere til bestyrelsesposterne.

Reglerne kan indeholde bestemmelser om valg af suppleanter for studenter- og medarbejderrepræsentanter, hvis det skønnes relevant for at sikre kontinuitet i bestyrelsesarbejdet.

Når der første gang skal vælges studenter –og medarbejderrepræsentanter til bestyrelserne, gælder særlige bestemmelser.

Se nærmere i lovforslagets § 2 samt tilhørende bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 10 , at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om valg af bestyrelsesmedlemmer, der er studerende og medarbejdere, dvs. interne bestyrelsesmedlemmer, samt om annoncering, udpegning og honorering af eksterne medlemmer efter stk. 5.

Formålet med bestemmelsen er, at kulturministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om valg af interne bestyrelsesmedlemmer på institutionerne og om offentlig annoncering af eksterne bestyrelsesmedlemmer f.eks. i forhold til frister, proces for indstilling, mv.

Der vil også kunne fastsættes regler om kriterier for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer med henblik på at sikre medlemmernes uafhængighed og bestyrelsens optimale sammensætning.

Endelig vil det fremgå, at de eksterne medlemmer, herunder bestyrelseslederen, vil modtage et honorar for deres bestyrelseshverv, der fastsættes af Kulturministeriet, men udbetales af institutionerne.

Til § 16 a

Det følger af den foreslåede § 16 a , at kulturministeren kan beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, jf. § 16, stk. 1-2.

I så fald beskikkes en ny bestyrelse efter reglerne i § 16, stk. 5-8.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kulturministeren i tilfælde af, at bestyrelsen udviser økonomisk uansvarlighed, hvorved institutionen sættes under skærpet tilsyn af Kulturministeriet, eller i tilfælde af at bestyrelsen træffer beslutninger, der bringer institutionens overlevelse i fare, kan afbeskikke bestyrelsen inden udløbet af beskikkelsesperioden og beskikke en ny bestyrelse.

Til § 16 b

Det følger af den foreslåede § 16 b, at bestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden, som godkendes af Kulturministeriet.

Den foreslåede bestemmelse § 16 b vil medføre, at bestyrelserne skal udfærdige udkast til forretningsorden, der sendes til godkendelse i Kulturministeriet.

En sådan forretningsorden kan f.eks. indeholde retningslinjer for arbejdsdeling mellem rektor og bestyrelsen, procedure for stillingtagen til institutionens administration og organisering, procedure for opfølgning på aktivitetsudvikling, planer, budgetter samt procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende herunder vurdering af afvigelser m.m.

Bestemmelsen indebærer også, at Kulturministeriet skal godkende, hvis en bestyrelse på et senere tidspunkt ønsker at foretage ændringer i en godkendt forretningsorden.

Til § 16 c

Det følger af den foreslåede § 16 c, stk. 1, at bestyrelsen ansætter og afskediger rektor.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 2, at bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors virksomhed.

Bestyrelsen skal følge de regler, som Kulturministeriet og/eller Finansministeriet fastlægger eller aftaler for løn, ansættelse og pension i forbindelse med ansættelse af rektorer.

Institutionernes bestyrelser skal følge de gældende overenskomster, ansættelsesregler og -vilkår ved ansættelse rektorer, der er gældende i staten for ansættelse af ledere i sammenlignelige funktioner.

Kulturministeriet inddrages i forbindelse med rektoransættelser for at afklare rammerne for løn, vilkår m.v.

Bestyrelserne vil selv fastlægge nærmere proces for ansættelsen, f.eks. i forhold til nedsættelse af ansættelsesudvalg m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 c, stk. 2, vil medføre, at bestyrelserne vil skulle fastlægge retningslinjer for rektors virksomhed.

Dette kan eksempelvis indebære en definition af rektors ansvarsområder og arbejdsdeling mellem rektor og bestyrelse.

Retningslinjerne skal være en skriftlig instruks.

Til § 16 d

Det følger af den foreslåede § 16 d, at bestyrelsen indgår aftaler med Kulturministeriet om institutionens mål og opgaver.

Bestemmelsen vil medføre, at det fremover vil være bestyrelsen, som øverste ledelse af institutionen, der indgår og underskriver eksempelvis rammeaftaler med Kulturministeriet.

Denne opgave har tidligere været varetaget af rektor.

Bestyrelsen vil fortsat skulle samarbejde med rektor og institutionens øvrige daglige ledelse om indgåelse af aftaler med Kulturministeriet om institutionens mål og opgaver.

Til § 16 e

Det følger af den foreslåede § 16 e , at bestyrelserne efter indstilling fra rektor godkender institutionens budget, herunder fordelingen af ressourcerne og principperne for ressourcernes anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 e vil medføre, at bestyrelsen som den øverste ledelse af den kunstneriske uddannelsesinstitution gives indsigt i og indflydelse på institutionernes økonomi og anvendelse af bevillingen.

De nærmere rammer og processer for dette fastlægges i bestyrelsens forretningsorden, jf. den foreslåede § 16 b, og bestyrelsens retningslinjer for rektors virksomhed, jf. den foreslåede § 16 c, stk. 2.

Til § 16 f

Det følger af den foreslåede § 16 f, stk. 1, at bestyrelsen godkender studieordninger efter indstilling fra studienævnet, jf. § 16 h, stk. 2, for de uddannelser, som institutionen udbyder.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 f, stk. 1, vil medføre, at bestyrelserne som den øverste ledelse for institutionen fremover godkender studieordninger efter indstilling fra studienævn.

Det følger af den foreslåede § 16 f, stk. 2, at bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordningerne.

Bestemmelsen vil medføre, at bestyrelserne kan delegere godkendelsen af studieordninger, jf. den foreslåede § 16 f, stk. 1, til rektor, hvilket også er praksis på sammenlignelige uddannelsesområder.

Dette kan gøres af hensyn til at fokusere bestyrelsens arbejde på strategiske spørgsmål og institutionens udvikling.

De nærmere rammer og processer for en sådan delegation skal fastlægges i bestyrelsens forretningsorden, jf. den foreslåede § 16 b, og bestyrelsens retningslinjer for rektors virksomhed, jf. den foreslåede § 16 c, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 16 g

Det fremgår af lovens § 15, stk. 1, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner ledes af en rektor, der ansættes og afskediges af kulturministeren.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 2, at rektor træffer afgørelser i alle sager på institutionen, der ikke ved lov er henlagt til ministeriet eller institutionens kollegiale organer.

Det følger af den foreslåede § 16 g, stk. 1, at rektor er ansvarlig for institutionens daglige drift og ledelse herunder undervisning, kunstnerisk praksis, kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning, kunst- og kulturinstitutionsvirksomhed, administration og økonomi.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 g, stk. 1, vil, i sammenhæng med den foreslåede § 16, stk. 2 om at bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling, medføre, at rektor i sager vedrørende institutionens langsigtede udvikling, økonomi, regnskab og budget, struktur og organisering og regler for valg til kollegiale fora vil skulle referere til bestyrelsen, der træffer beslutning efter indstilling fra rektor.

De nærmere rammer for rektors arbejde beskrives i bestyrelsens instruks.

Det følger af den foreslåede § 16 g, stk. 2, at rektor ansætter og afskediger medarbejdere og ledere på institutionen.

Dette medfører, at rektor uafhængigt af bestyrelsen ansætter og afskediger medarbejdere og ledere på institutionen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 16 h

Ifølge den gældende lovs § 15, stk. 4, har uddannelsesinstitutionerne pligt til at nedsætte et eller flere kollegiale organer.

Dette omfatter bl.a. studienævn.

De nærmere regler om studienævnenes opgaver og sammensætning er fastsat, jf. den gældende lovs § 15, stk. 5 og fremgår i dag af kapitel 13 i bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole.

Af de nævnte bekendtgørelser fremgår det, at der under hvert studienævn placeres en eller flere uddannelser.

Det fremgår også, at rektor træffer beslutning om oprettelse og nedlæggelse af studienævn efter udtalelse fra konservatorierådet.

Der fremgår regler om antal undervisere og studerende i studienævnet, samt den periode de kan være repræsenterede i studienævnene, regler om valg af formand og næstformand, samt at rektor, vicerektor og prorektor ikke kan være medlemmer af studienævn.

Der fremgår tillige regler om, hvornår studienævnene er beslutningsdygtige, regler om mødekadencer og forretningsorden.

Endvidere fremgår det, at studienævn er ansvarlige over for rektor for undervisningens faglige niveau og tilrettelæggelse, at studienævn afgiver indstilling til rektor i sager om dispensation fra de af institutionen fastsatte studieordninger, og studienævnet afgiver udtalelse til rektor om beskikkelse af eksterne censorer.

Det følger af den foreslåede § 16 h, stk. 1, at bestyrelsen skal nedsætte et eller flere studienævn, som afgiver indstilling til bestyrelsen eller til rektor, jf. § 16 f, stk. 1-2, om studieordninger for de uddannelser, som institutionen udbyder.

Det følger af den foreslåede § 16 h, stk. 2 , at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for studienævnenes opgaver og sammensætning m.v.

Formålet med bestemmelsen er, at kulturministeren som i dag, i medfør af den gældende lovs § 15, stk. 4, kan fastsætte nærmere regler for studienævnenes opgaver og sammensætning, jf. de ovenfor nævnte bekendtgørelser.

Disse regler vil blive udmøntet i de enkelte bekendtgørelser, som allerede i dag regulerer forholdene på uddannelsesinstitutionerne.

De vil således indeholde regler om studienævnets opgaver, sammensætning m.m.

Til § 16 i

Ifølge den gældende lovs § 15, stk. 4, har uddannelsesinstitutionerne pligt til at nedsætte et eller flere kollegiale organer.

Derudover har institutionerne pligt til, jf. lov om arbejdsmiljø (Lov nr. 2062 af 16. november 2021) og Cirkulære nr. 9944 af 18. november 2021 om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten, pligt til at oprette samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg.

Da § 15 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og der samtidig er brug for, at der på uddannelsesinstitutionerne kan nedsættes andre kollegiale organer end studienævn, jf. § 16 h, indføres der i § 16 i en adgang for bestyrelsen til at nedsætte andre kollegiale organer på institutionerne.

Det følger af den foreslåede § 16 i, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor kan oprette andre kollegiale organer på uddannelsesinstitutionen.

Formålet med bestemmelsen er at give bestyrelserne på de enkelte uddannelsesinstitutioner hjemmel til, efter indstilling fra rektor, at oprette de kollegiale organer, som institutionen har behov for.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 i indebærer, at det ikke længere er obligatorisk for uddannelsesinstitutionerne at oprette andre kollegiale organer end studienævnene, jf. den foreslåede § 16 h, men at bestyrelsen efter indstilling fra rektor kan oprette de kollegiale organer, som institutionen har behov for.

Ud over studienævnene, jf. nærmere den foreslåede § 16 h, og de kollegiale organer, som institutionerne i medfør af anden lovgivning er forpligtede til at oprette, kan bestyrelsen med den foreslåede bestemmelse oprette andre kollegiale organer, der f.eks. kan være en videreførelse af de nuværende skole- eller konservatorieråd.

Er der tale om interne organiseringer med deltagelse af personale og studerende vil deltagelse ikke være honorarbelagt.

Er der derimod tale om kollegiale organer med ekstern deltagelse, som fx aftagerinddragelse, kan bestyrelsen beslutte at udbetale honorar, jf. cirkulære om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten, CIR nr. 9418 af 4. juli 2013.

Takst fastsættes efter godkendelse fra Kulturministeriet, således at det sikres, at taksterne på tværs af Kulturministeriets område er samstemmende.

Bestyrelsen vil ligeledes være ansvarlig for at fastsætte regler for valg af medlemmer til andre kollegiale fora, der nedsættes på institutionen.

Til § 16 j

Det fremgår af lovens § 16, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne.

Følgende bekendtgørelser indeholder regler om aftagerpaneler med hjemmel i bestemmelsen: Bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole.

Af kapitel 14 i bekendtgørelserne fremgår det, at aftagerpanelets opgave er at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer, og at rektor skal drøfte alle væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med aftagerpanelet.

Det fremgår endvidere, at kulturministeren udpeger formanden for aftagerpanelet, at rektor for den relevante uddannelsesinstitution og formanden for aftagerpanelet udpeger de øvrige medlemmer efter drøftelse med Kulturministeriet.

Det fremgår også, at aftagerpanelet skal bestå af 5-7 eksterne medlemmer, som repræsenterer aftagerne af de færdiguddannede, at medlemmerne tilsammen skal have erfaring med og indsigt i den pågældende institutions uddannelsesområde og de ansættelsesområder, som uddannelsesområdet giver adgang til, og at medlemmerne udpeges på grundlag af deres erfaring med og viden om det pågældende arbejdsmarked, herunder - hvis det er muligt - det internationale arbejdsmarked m.m.

Det følger af den foreslåede § 16 j, stk. 1, at bestyrelsen skal sikre inddragelse af uddannelsesinstitutionens aftagere med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet, relevans og udvikling.

Det følger af den foreslåede § 16 j, stk. 2, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor fastsætter nærmere regler om aftagerinddragelse på uddannelsesinstitutionerne.

Bestemmelsen vil medføre, at rektor kan indstille regler vedrørende aftagerinddragelse på den enkelte uddannelsesinstitution, herunder om der skal nedsættes aftagerpaneler, eller om aftagerinddragelsen skal foregå på en anden måde.

Den foreslåede § 16 j træder i stedet for den nuværende § 16, som ophæves.

Formålet med bestemmelsen er, at der etableres en pligt for institutionerne til at sikre aftagerinddragelse efter regler fastsat af bestyrelsen med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling.

Den foreslåede bestemmelse giver uddannelsesinstitutionerne frihed til selv at tilrettelægge aftagerinddragelsen, så den passer til institutionens behov.

Der vil således fortsat være mulighed for at opretholde et aftagerpanel, hvis institutionen skønner dette mest anvendeligt, men aftagerinddragelsen vil også kunne tage andre former.

Som konsekvens af den foreslåede bestemmelse vil kapitel 14 i følgende bekendtgørelser blive ophævet: Bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole.

Til § 16 k

Det fremgår af lovens § 15, stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne.

Bemyndigelsen er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole at fastsætte regler om ansættelse og opgaver for rektor og prorektor og om sammensætning og opgaver for skoleråd/konservatorieråd, studienævn og aftagerpaneler.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 6, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, herunder om kunsthallens styrelsesforhold, jf. lovens § 5, stk. 3, hvorefter Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.

Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, hvor der i kapitel 15 findes regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, og kunsthallens styrelsesforhold, der blandt andet omfatter regler for ansættelse af kunsthalsdirektøren samt kunsthalsdirektørens beføjelser og kvalifikationer.

Det følger af den foreslåede § 16 k, stk. 1 , at kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne.

Formålet med bestemmelsen er at videreføre den nuværende bemyndigelse i lovens § 15, stk. 5, da der fortsat vil være behov for, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om rektors og prorektors opgaver, og om kollegiale organers sammensætning og opgaver.

Det følger af den foreslåede § 16 k, stk. 2, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold.

Formålet med bestemmelsen er at videreføre den nuværende bemyndigelse i lovens § 15, stk. 6.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslås i stk. 2 , at de nuværende regler fastsat i medfør af lovens § 15, stk. 5 og 6, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af lovens § 15, stk. 1 og 2, jf. dennes lovs § 1, nr. 8.

De gældende regler i lovens § 15, stk. 5 og 6, ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Reglen i stk. 5 indeholder en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne.

Reglen i stk. 6 indeholder en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.

Det er nødvendigt at sikre, at reglerne fastsat i medfør af den gældende lovs § 15, stk. 5 og 6, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af lovens § 15, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Det foreslås i stk. 3, at når de fire eksterne medlemmer af bestyrelserne, jf. den foreslåede § 16, stk. 5, skal udpeges første gang, udpeges to af medlemmerne uden mulighed for forlængelse.

Formålet med bestemmelsen er at sikre forskudt kontinuitet i udskiftningen af eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Således at to medlemmer skal udskiftes fra 2027, og de to andre medlemmer kan genudpeges til bestyrelsen for yderligere fire år.

Det foreslås i stk. 4, at, når medarbejder- og studenterrepræsentanter til bestyrelserne, jf. de foreslåede §16, stk. 6-8, skal udpeges første gang, sker det efter regler fastsat af de nuværende skoleråd/konservatorieråd.

På denne måde sikres, at udpegningen sker efter de interne regler, som gælder på den enkelte institution.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet den relevante hovedlov (lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet) ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved lov nr. 435 af 8. maj 2017, foretages følgende ændringer

§ 2.

Den Danske Scenekunstskole har som højere videregående uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i scenekunst indtil det højeste niveau.

1 .

I § 2, stk. 1 udgår »højere«.

§ 4.

Musikkonservatorierne har som højere videregående uddannelsesinstitutioner til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det højeste niveau.

1 .

I § 4, stk. 1 udgår »højere«.

§ 5.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler har som højere videregående uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau.

Stk. 2.

---

1 .

I § 5, stk. 1 udgår »højere«.

§ 2.

---

Stk. 2.

Den Danske Scenekunstskole skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder.

2.

I § 2, stk. 2, indsættes efter »og kan«: », hvor det er relevant, «

§ 3.

---

Stk. 2.

Den Danske Filmskole kan udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder.

3.

I § 3, stk. 2 , ændres »Den Danske Filmskole kan« til: »Den Danske Filmskole skal« og efter »og kan« indsættes: », hvor det er relevant,«.

§ 4 .

---

Stk. 2.

Musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.

4.

I § 4, stk. 2, indsættes efter »og kan «: », hvor det er relevant, «

§ 5.

---

Stk. 2.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og skal på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for billedkunsten.

Stk. 3 .

---

5.

I § 5, stk. 2 , ændres »og skal« til: »og kan, hvor det er relevant,«.

Kapitel 3

Uddannelser, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning m.v.

6.

Overskriften til kapitel 3 affattes således

»Kapitel 3

Uddannelser og videngrundlag «

§ 11.

Uddannelsesinstitutioner, der driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, træffer selv beslutning om, hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning der skal drives på institutionen.

7.

I § 11 udgår »Uddannelsesinstitutioner, der driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, «, og i stedet indsættes: »Uddannelsesinstitutionerne«.

§ 15.

Uddannelsesinstitutionerne ledes hver især af en rektor, som har det overordnede ansvar for institutionens virksomhed.

Stk. 2.

Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov er henlagt til kulturministeren eller til institutionens kollegiale organer.

Stk. 3.

Kulturministeren ansætter og afskediger rektor ved hver enkelt uddannelsesinstitution.

Stk. 4.

På uddannelsesinstitutionerne nedsættes et eller flere kollegiale organer.

Uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

Stk. 5.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 6.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold.

8.

§ 15 ophæves.

§ 16.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne.

9.

§ 16 ophæves, og i stedet indsættes

»Bestyrelse

§ 16.

Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium er statsinstitutioner, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.

Stk. 2.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling.

Stk. 3.

Bestyrelsen består af fire eksterne medlemmer og tre interne medlemmer, heraf en studerende, en underviser og en teknisk-administrativ medarbejder fra uddannelsesinstitutionen.

Stk. 4.

Medlemmerne af bestyrelsen skal tilsammen have

1) viden og erfaring inden for ledelse, strategi og udvikling,

2) indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de brancher, som den pågældende institution skal uddanne til og bredere viden om kulturlivet i Danmark og internationalt,

3) viden om og erfaring inden for udvikling og drift af uddannelsesinstitutioner og

4) viden og erfaring inden for økonomi, jura, personaleadministration og lignende

Stk. 5.

Kulturministeren udpeger de fire eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Kulturministerens udpegning af eksterne medlemmer sker efter offentlig annoncering.

Kulturministeren udpeger bestyrelseslederen blandt de eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være studerende, jf. stk. 3, vælges af og blandt de studerende på uddannelsesinstitutionen.

Stk. 7.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være underviser, jf. stk. 3, vælges af og blandt underviserne på uddannelsesinstitutionen.

Stk. 8.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være teknisk-administrativ medarbejder, jf. stk. 3, vælges af og blandt det teknisk-administrative personale på uddannelsesinstitutionen.

Stk. 9.

De fire eksterne medlemmer udpeges for en periode på fire år med mulighed for forlængelse i yderligere én periode.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være student jf. stk. 6, vælges for to år med mulighed for ét genvalg.

De bestyrelsesmedlemmer, der skal være medarbejdere, jf. stk. 7 og 8, vælges for fire år med mulighed for ét genvalg.

Studenter- og medarbejderrepræsentanter vælges efter regler, der fastsættes af bestyrelsen for den enkelte institution.

Stk. 10.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om valg af bestyrelsesmedlemmer, der er studerende og medarbejdere samt om annoncering, udpegning og honorering af eksterne medlemmer efter stk. 5.

§ 16 a.

Kulturministeren kan beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, jf. § 16, stk. 2.

I så fald beskikkes en ny bestyrelse efter reglerne i § 16.

Bestyrelsens opgaver

§ 16 b.

Bestyrelsen skal selv fastsætte sin forretningsorden, som godkendes af Kulturministeriet.

§ 16 c.

Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor.

Stk. 2.

Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors virksomhed.

§ 16 d. Bestyrelsen indgår aftaler med Kulturministeriet om institutionens mål og opgaver.

§ 16 e.

Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor institutionens budget, herunder fordelingen af ressourcerne og principperne for ressourcernes anvendelse.

§ 16 f.

Bestyrelsen godkender studieordninger efter indstilling fra studienævnene, jf. § 16 h, stk. 1, for de uddannelser, som institutionen udbyder.

Stk. 2.

Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordningerne.

Rektor

§ 16 g.

Rektor er ansvarlig for institutionens daglige drift og ledelse herunder undervisning, kunstnerisk praksis, kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning, kunst- og kulturinstitutionsvirksomhed, administration, økonomi og regnskab.

Stk. 2.

Rektor ansætter og afskediger medarbejdere og ledere på institutionen.

Kollegiale organer og aftagerinddragelse

§ 16 h. Bestyrelsen skal nedsætte et eller flere studienævn, som afgiver indstilling til bestyrelsen eller på bestyrelsens delegation til rektor, jf. § 16 f, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om studienævnenes opgaver og sammensætning m.v.

§ 16 i.

Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor oprette andre kollegiale organer på uddannelsesinstitutionen.

§ 16 j.

Bestyrelsen skal sikre inddragelse af uddannelsesinstitutionens aftagere med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling.

Stk. 2.

Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor nærmere regler om aftagerinddragelse på uddannelsesinstitutionerne.

Andre bestemmelser

§ 16 k.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold.«