Legislator Case Law & Legislation
20211XX01219 DK

Skriftlig fremsættelse (28. september 2022) - L 213

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2021 L 213 Valid

Skriftlig fremsættelse (28. september 2022)

SF.L#LOKDOK28 2021 L 213 Valid

Erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv.

(Lovforslag nr. L 213)

Lovforslaget skal sikre, at energiselskaber har den fornødne likviditet til at kunne tilbyde midlertidig indefrysning af den del af energiregningerne, der overstiger en bestemt grænse, så både husstande og virksomheder får mulighed for at udskyde restbetalingen i en periode på 1 år.

Endvidere skal lovforslaget sikre at energiintensive virksomheder, kan ansøge om lån fra Erhvervsstyrelsen til dækning af deres merudgifter til el og gas.

Der ligger også i lovforslaget en mulighed for at hjælpe energiselskaberne med at kunne implementere indefrysningsordningen.

Det sikres ved, at der kan ydes likviditetsstøtte til deres administrative omkostninger herved.

Endeligt sikrer lovforslaget en særlig pulje til boligforeninger mv., som kan hjælpe deres beboere med deres meromkostninger til renteudgifter ved indefrysningsordningen.

Det sikrer, at de kommer til at betale den samme rente som husstande, der ikke er en del af en boligforening mv.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Lovforslaget er medvirkende til at afbøde de økonomiske konsekvenser for borgere og virksomheder på kort sigt, ved at muliggøre at disse kan opnå henstand, såfremt el-, gas-, og fjernvarmeprisen ligger over en fastsat maksimalpris.

Henstanden er på den del af udgifterne, som kan henføres til, at prisen ligger over den fastlagte maksimalpris.

Det foreslås, at ministeren fastsætter tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →