Legislator Case Law & Legislation
20211XX00557 DK

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2022) - L 144

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2021 L 144 Valid

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2022)

SF.L#LOKDOK28 2021 L 144 Valid

Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler

(Mulighed for at undlade erstatning af visse aflyste undervisningstimer som følge af personalefravær på grund af covid-19)

(Lovforslag nr. L 144)

Det høje smitteniveau i januar og februar 2022 giver udfordringer med højt fravær blandt personalet i grundskolen.

Både KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen har givet udtryk for, at der er store vanskeligheder hermed i sektoren, og at de mere fleksible rammer, som de udvidede frihedsgrader, der blev givet med lov nr. 2047 af 14. november 2021, har givet skolerne i indeværende skoleår, ikke er tilstrækkelige for skolerne til at håndtere det høje personalefravær, hvorfor skolerne har været nødsaget til at aflyse undervisning og eventuelt gennemføre ikke-obligatorisk fjernundervisning.

Den almindelige lovgivning for folkeskolen, fri- og privatskoler samt efterskoler og frie fagskoler indeholder forskellige regler om undervisningens minimumsomfang.

Det foreslås på denne baggrund, at der i indeværende skoleår gives mulighed for at fravige kravet om erstatningstimer for undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge af personalefravær på grund af covid-19 i grundskolen.

De øvrige love på grundskoleområdet indeholder ikke nærmere regler om undervisningens minimale omfang.

Det gælder ungdomsskoleloven, lov om kommunale internationale grundskoler og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.

Med lovforslaget foreslås derfor, at undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge af personalefravær på grund af covid-19, indgår i opgørelsen af undervisningstiden i grundskolen.

Lovforslaget sendes i en kort ekstern høring hen over fremsættelsen med frist inden 1. behandlingen, så høringssvarene kan blive oversendt til Børne- og Undervisningsudvalget inden behandlingen i Folketinget.

Høringssvarene vil blive sendt til Folketinget senest torsdag ugen før 1. behandlingen af lovforslaget.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →