Legislator Case Law & Legislation
20211XX00222 DK

Skriftlig fremsættelse (17. november 2021) - L 90

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2021 L 90 Valid

Skriftlig fremsættelse (17. november 2021)

SF.L#LOKDOK28 2021 L 90 Valid

Transportministeren (Benny Engelbrecht)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (Vejsidesyn af motorcykler m.v.)

(Lovforslag nr. L 90)

Lovforslaget har i hovedsagen til formål at bemyndige transportministeren til at kunne fastsætte regler om vejsidesyn af motorcykler samt justere den retlige ramme for opkrævning af synsgebyret.

Det følger af periodesynsdirektivet, at der senest den 1. januar 2022 skal indføres regler for periodisk syn af motorcykler eller fastlægges effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger.

Med lovforslaget foreslås det, at undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 2, stk. 2, udnyttes ved at indføre effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger i form af vejsidesyn af motorcykler.

Det vurderes, at den færdselssikkerhedsmæssige gevinst i Danmark vil være lige så stor ved at indføre syn af motorcykler ved vejsiden som ved indførelse af periodisk syn, samtidig med at det vil være mindre indgribende for motorcykelejerne.

Med lovforslaget foretages også en ændring af synsgebyrbestemmelsen, således at taksten fremover fastsættes i en bekendtgørelse i stedet for at fremgå direkte af loven.

Hermed lettes adgangen til at justere taksten med henblik på at sikre balance mellem gebyrindtægter og udgifter i ordningen.

Med lovforslaget foretages endvidere en række mindre justeringer i synsloven, herunder hjemmel til at fastsætte en national godkendelsesordning for komponenter, systemer og separate tekniske enheder, som ikke er EU-typegodkendte, offentliggørelse af synsdata m.v.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →