Legislator Case Law & Legislation
20211XX00044 DK

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2021) - L 10

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2021 L 10 Valid

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2021)

SF.L#LOKDOK28 2021 L 10 Valid

Erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (Ophævelse af forbud mod teknisk bistand og indførelse af straffebestemmelse for ny kontrol med cyberovervågningsprodukter)

(Lovforslag nr. L 10)

Formålet med lovforslaget er at konsekvensrette loven som følge af Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af omarbejdning af Rådets Forordning (EF) nr. 428/2009 om eksportkontrol af produkter med dobbelt anvendelse (dual-use-forordningen).

Den nye dual-use-forordning trådte i kraft den 9. september 2021, og der blev i den forbindelse blandt andet indført en ny kontrol med cyberovervågningsprodukter, der kan anvendes til krænkelse af menneskerettigheder samt et krav om tilladelse til levering af teknisk bistand i tilfælde, hvor der er risiko for misbrug i forbindelse med masseødelæggelsesvåben og/eller militær anvendelse i lande, der er underlagt international våbenembargo.

Det foreslås derfor, at der i bemyndigelsesloven indføres en straffebestemmelse for overtrædelse af den nye kontrol i dual-use-forordningen med cyberovervågningsprodukter, samt at et nugældende forbud i bemyndigelsesloven mod levering af teknisk bistand i tilfælde, hvor der er risiko for misbrug i forbindelse med masseødelæggelsesvåben, ophæves.

Lovændringen foreslås at træde i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →