Beretning om initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri

Beretning afgivet af Skatteudvalget den 16. marts 2022

Beretning

om

initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri

1.

Indledning

Skatteudvalget nedsatte den 4. marts 2021 ved beretning nr. 5 af almen art en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for at forbedre skattevilkårene for iværksættere.

Arbejdsgruppen er kommet frem til en række initiativer, som vurderes at kunne forbedre skattevilkårene for iværksættere i Danmark.

Initiativerne præsenteres i indeværende beretning med en anbefaling til regeringen om at undersøge initiativerne yderligere.

Skatteudvalget opfordrer regeringen til at give udvalget en skriftlig tilbagemelding på beretningens forslag inden for 3 måneder fra beretningens offentliggørelse.

Arbejdsgruppen har drøftet mulige initiativer for at fremme virksomhedsformer, der kan skabe nye iværksættere, herunder primært demokratiske virksomheder.

Arbejdsgruppen noterer sig, at regeringen har nedsat et ekspertudvalg om demokratiske virksomheder.

Arbejdsgruppen har ligeledes drøftet initiativer rettet mod særlig at få seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvilket kunne sikre iværksættere fleksibel og erfaren arbejdskraft.

Regeringen og aftalepartierne bag »Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft« lemper modregningsreglerne for pension, så det bliver mere attraktivt for seniorer at arbejde.

Dermed er arbejdsgruppens intentioner imødekommet.

2.

Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) kan støtte beretningen i sin helhed.

Dansk Folkeparti støtter beretningen i sin helhed, særlig da de enkelte punkter lægger op til, at initiativerne undersøges nærmere.

Et mindretal i udvalget (SF) kan støtte anbefalingerne under punkt B, F, I og J.

SF kan således ikke støtte de øvrige anbefalinger i deres helhed, idet SF dog mener, at det vil kunne være positivt at få undersøgt en række elementer i disse anbefalinger nærmere.

Et eksempel er anbefaling G, hvor SF ser positivt på at få undersøgt, hvordan mulighederne ved crowdfunding kan udnyttes bedre og styrkes, f.eks. til at stifte anpartsselskaber, mens SF er skeptisk over for det andet element om lempelse af skattereglerne for gruppeinvesteringer, herunder da dette er en værnsregel, der imødegår skatteundgåelse fra investeringsselskaber i lavskattelande.

SF kan ikke støtte punkt A, hvor der bl.a. peges på, at ejere af aktier i virksomheder, der bliver børsnoteret, de første 3 år efter børsnoteringen selv skal kunne bestemme, om de vil beskattes efter lagerbeskatnings- eller realisationsbeskatningsprincippet.

Det fremgår, at det vil føre til et rentetab og en ekstra kontrolmæssig indsats.

SF ser dog positivt på, at der udføres et nyt nabotjek, herunder at der afsøges muligheder for at nedbringe de administrative tilsynsbyrder ved prospekter.

SF kan ikke støtte punkt C, der sigter efter at gøre medarbejderaktier mere attraktive for bl.a. iværksættervirksomheder.

Bl.a. peges der på, at ordningen for medarbejderaktier kan udvides til også at gælde virksomheder ældre end 5 år.

SF kan ikke støtte punkt D, hvor der bl.a. peges på et fradrag for rådgivningsomkostninger, som vil kunne koste 250 mio. kr. årligt.

SF kan ikke støtte punkt E, hvor der bl.a. lægges op til at lempe F&U-fradraget yderligere.

SF kan ikke støtte punkt G i sin helhed.

SF kan ikke støtte punkt H, idet der peges på at øge investorfradraget for indirekte investeringer i unoterede aktier.

Et andet mindretal i udvalget (EL) kan støtte anbefalingerne under punkt I og J, men ikke de resterende anbefalinger i beretningen, idet følgende dog bemærkes

I forhold til anbefalingen under punkt J er Enhedslisten villig til at se på, hvilke sektorer der kan drage fordel af dette forslag.

I forhold til administrative byrder kan Enhedslisten støtte øget support (f.eks. juridisk).

Enhedslisten er dog uafklaret med hensyn til rækkevidden af anbefalingen.

Samtidig må eventuelle lempelser af moms- og regnskabsreglerne naturligvis ikke føre til, at risikoen for misbrug herved øges.

Enhedslisten kan dermed støtte anbefalingen med disse kommentarer in mente.

Generelt er det Enhedslistens opfattelse, at flere af de foreslåede anbefalinger ikke er specielt målrettet i forhold til iværksætteri, men at der er tale om mere generelle anbefalinger af lavere skatter og lempelige fradragsregler, også i tilfælde hvor der vil være andre og mere oplagte initiativer at tage, f.eks. inden for erhvervsområdet eller beskæftigelsesområdet.

Enhedslisten vil i den sammenhæng gerne gøre opmærksom på de to større udspil, som Enhedslisten selv har præsenteret på området, nemlig Enhedslistens erhvervsudspil fra maj 2019, »En erhvervspolitik med fokus på de små«, og Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske virksomheder, »Et mere demokratisk erhvervsliv«, ligeledes fra maj 2019.

3.

Arbejdsgruppens arbejde

Medlemmer

Arbejdsgruppen bestod af: Louise Schack Elholm (V) fmd., Troels Ravn (S) nfmd., Dennis Flydtkjær (DF), Carl Valentin (SF), Rasmus Nordquist (SF), Karsten Filsø (SF), Kathrine Olldag (RV), Rune Lund (EL), Mona Juul (KF), Lars Boje Mathiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA).

Spørgsmål

Arbejdsgruppen har stillet 35 spørgsmål til skatteministeren m.fl. til skriftlig besvarelse, som de har besvaret.

Skriftlig høring

Beretning nr. 5 af almen art, folketingsåret 2020-21, om nedsættelse af arbejdsgruppen blev sendt i offentlig høring den 8. april 2021, og arbejdsgruppen modtog på den baggrund 7 høringssvar.

En række af spørgsmålene fra beretningen har ligeledes været sendt til andre parlamenters biblioteker og udredningstjenester via det såkaldte ECPRD-samarbejde.

Arbejdsgruppen modtog på den baggrund svar fra 12 lande.

Afgrænsning

Udgangspunktet for arbejdsgruppen har været skattemæssige forhold for iværksættere, selv om iværksætteri i høj grad også er relevant at drøfte i en bredere erhvervsmæssig kontekst, lige såvel som beskæftigelse og uddannelse er interessante vinkler.

Arbejdsgruppen har undervejs i processen orienteret Erhvervsudvalget om arbejdet.

4.

Arbejdsgruppens anbefalinger

A.

Skal flere danske virksomheder børsnoteres i Danmark?

Dansk aktielovning forudsætter beskatning af aktier, hvilket ofte er funderet i retserhvervelsesprincippet, der betyder, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Materiale fra høringssvar sammenholdt med regulering fra nabolande viser, at Danmark har færre børsnoteringer end både Norge og Sverige.

Ydermere ses det, at mange danske virksomheder vælger at blive børsnoteret i Sverige.

Den primære årsag er, at virksomhedsejere ofte skal finansiere store lån for at betale skat af kursgevinster efter lagerprincippet af noterede aktier, hvis de har en ejerandel under 10 pct. I Sverige realisationsbeskattes noterede portefølgeaktier, jf. SAU alm. del – spørgsmål 317.

Endvidere har det også en betydning, at de administrative krav ved børsnoteringer vurderes høje og processen lang.

Skatteministeren har i sit svar på SAU alm. del – spørgsmål 233 vurderet, at lagerprincippet er velbegrundet, og at en 3-årsregel, hvor man kan vælge, om man vil realisationsbeskattes eller lagerbeskattes i de første 3 år efter børsnotering, vil medvirke til et rentetab for staten og vil kræve en ekstra kontrolmæssig indsats.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfordrer regeringen til at belyse problemstillingen til fulde og sikre sig, at Danmark ikke går glip af både vækst og arbejdspladser, fordi dansk lovgivning og administrativ praksis ikke tilgodeser de muligheder, der er i at få flere danske børsnoteringer på grund af bl.a. lagerbeskatningsprincippet, som primært tilgodeser større virksomheder, der allerede er børsnoterede.

Ovenstående kunne f.eks. løses, ved at ejere af aktier i virksomheder, der bliver børsnoteret, de første 3 år efter børsnoteringen selv kunne bestemme, om de vil beskattes efter lagerbeskatnings- eller realisationsbeskatningsprincippet.

Samtidig ønsker arbejdsgruppen (med undtagelse af EL), at der redegøres for et nyt nabotjek med sammenlignelige lande, da de administrative tilsynsbyrder ved prospekter i f.eks. Sverige tilsyneladende er væsentlig færre end i Danmark .

B.

Skal vi styrke muligheden for at blive iværksætter som studerende eller modtager af overførselsindkomst?

Fradragsmulighederne og de øvrige fordele ved en etablerings- eller iværksætterkonto forudsætter, at iværksætteren har en lønindtægt eller et overskud fra en selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. SAU alm. del – spørgsmål 575 (folketingsåret 2020-21).

Derfor er det ikke muligt for f.eks. studerende eller modtagere af overførselsindkomst at benytte disse muligheder.

Materiale fra andre lande, bl.a. Holland og Frankrig, viser, at særlig små fradragsmuligheder kan stimulere til, at iværksættere starter ud, mens de er på skolebænken, eller hvis de er uden beskæftigelse.

Skatteministeren oplyser i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 234, at en udvidelse af ordningerne vil indebære et beskedent mindreprovenu.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) ønsker at sætte fokus på fødekæden af iværksættere og opfordrer regeringen til at undersøge, om etableringskontoen og iværksætterkontoen kan udvides til også at omfatte iværksættere direkte fra uddannelse eller overførselsindkomst, ved at forbeholdet omkring lønindtægt fjernes.

C.

Skal Danmark matche vores nabolande ved tildeling af medarbejderaktier?

Medarbejderaktier er et centralt værktøj for iværksættere til at tiltrække dygtige medarbejdere og medejere.

Materiale fra høringssvar, iværksættere og andre lande tilsiger, at de danske regler ikke i tilstrækkelig grad stimulerer iværksættere til at gøre brug af medarbejderaktieordninger.

Det skyldes, at processen med at etablere ordninger for medarbejderaktier er meget lang grundet en kompleks værdiansættelse, der samtidig er dyr i advokat- og revisorsalærer.

Samtidig kan det udfordre virksomheder, at værdiansættelsen af en virksomhed tager afsæt i en fremtidig handelsværdi og ikke i virksomhedens nutidsværdi.

Endelig skal iværksætteren sikre sig, at procentsatser for tildeling af medarbejderaktier i forhold til løn er opfyldt.

Flere høringsparter påpeger, at en simpel model for værdiansættelse er nødvendig, og samtidig at andelen af medarbejderaktier ikke skal begrænses til at udgøre en bestemt procentsats af lønnen.

Det foreslås i stedet, at et krav om en grundløn kan være udgangspunkt for brug af medarbejderaktier.

Samtidig er der i dag fastlagt en femårig aldersgrænse for virksomheder, der ønsker at gøre brug af en ny ordning for tildeling af medarbejderaktier i mindre virksomheder.

Den nye ordning trådte i kraft den 1. januar 2021.

Flere høringsparter nævner, at den grænse bør hæves.

I Holland, Sverige og Norge er der i øjeblikket overvejelser om at ændre på reguleringen af medarbejderaktier.

Skatteministeren oplyser i sit svar på SAU alm. del – spørgsmål 235, at en lempelse af alderskravet fra 5 til 8 år vil have en begrænset provenupåvirkning på 5 mio. kr. årligt, men at det vil bero på en statsstøttevurdering foretaget af EU.

Arbejdsgruppens undersøgelse har vist, at Sverige har en 10-årsgrænse, og det bekræftes af skatteministeren i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 235.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) ønsker, at medarbejderaktier bliver et bedre instrument for bl.a. iværksættervirksomheder til at tiltrække kompetent arbejdskraft.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfordrer derfor regeringen til at undersøge, hvordan de eksisterende ordninger kan gøres nemmere at anvende i praksis og mere attraktive for virksomhederne, bl.a. ved at indhente erfaringer fra vores nabolande og ved at undersøge følgende forslag

D.

Skal vi hjælpe iværksættere med at kunne fokusere på at være iværksættere, og er der brug for yderligere hjælp i opstartsfasen?

Danmark fremhæves oftest som et foregangsland i forhold til at etablere virksomhed.

I høringssvar og på møder med iværksættere er behovet for rådgivning fra revisorer, advokater m.v. i opstartsfasen dog konsekvent blevet fremhævet, fordi der er en række krav til iværksætteren i forhold til selskabskonstruktion, regnskab, skatteforhold m.v. Muligheden for at fradrage køb af rådgivning fremhæves som værende begrænset.

Det gælder bl.a. i den indledende fase, hvor virksomheden endnu ikke er etableret.

Dertil frygter iværksættere at begå fejl, som kan have konsekvenser for virksomhedernes skattebetaling.

En form for klippekortsløsning til rådgivning eller anden ekspertbistand og et forbedret fradrag for udgifter til rådgivning nævnes som en mulighed.

Derudover nævnes behovet for at kunne fradrage udgifter i etableringsfasen, inden virksomheden registreres, i flere høringssvar.

I dag er det i udgangspunktet muligt at fradrage udgifter, der har karakter af løbende driftsudgifter fra 6 måneder før etablering.

Arbejdsgruppen har modtaget et forslag om, at denne periode forlænges til 12-18 måneder, og at denne fradragsordning desuden kan være kildeartsbegrænset, så underskud kun kan fradrages i de til virksomheden tilknyttede aktiviteter.

Skatteministeren oplyser i sit svar på SAU alm. del – spørgsmål 238, at en generel udvidelse af fradraget til rådgivningsomkostninger vil medvirke til et mindreprovenu på ca. 250 mio. kr., men at en udvidelse af den eksisterende ordning til 12 måneder vil medvirke til et begrænset mindreprovenu.

Endvidere oplyser ministeren, at målrettede tiltag i forhold til en bestemt gruppe virksomheder vil kræve en statsstøttegodkendelse i EU.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) ønsker, at rådgivningsindsatsen for iværksættere bliver styrket, og opfordrer derfor regeringen til at undersøge, hvordan fradragsmulighederne for køb af rådgivning kan gøres lempeligere, eller hvordan andre tiltag med samme formål kan iværksættes, så iværksættere kan få det rygstød, som kræves for at opnå succes.

Derudover opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) regeringen til at undersøge, om fradragsmulighederne i etableringsfasen kan udvides fra de nuværende 6 måneder til f.eks. 12 måneder.

E.

Skal de fradrag, iværksættere kan modtage, fremrykkes til der, hvor behovet for likviditet er størst?

Etablerings- og iværksætterkonti hjælper iværksættere, men særlig de iværksættere, der har fokus på produktion af f.eks. maskiner, har et stort kapitalbehov ved opstarten, hvilket en etablerings- eller iværksætterkonto ikke afhjælper i tilstrækkelig grad.

Materiale fra bl.a. Holland, Estland, Finland og Australien viser, at der findes andre muligheder.

En mulighed er at undlade at betale skat eller udskyde skattebetalingen af sit potentielle overskud i f.eks. en treårig periode, forudsat overskuddet reinvesteres i virksomheden.

En anden mulighed er at muliggøre afskrivning af bl.a. maskiner og inventar fra dag et for små virksomheder.

En tredje mulighed er at sænke eller fjerne de lovbestemte indbetalinger til staten i de første år.

Derudover kunne udbetaling af skattekreditter og forsknings- og udviklingsfradrag udbredes til flere typer af virksomheder.

Samtidig er tilbagemeldingen fra høringsparter, at kendskabet til F&U-fradrag og skattekreditter ikke er stort, og derfor vil en informationsindsats kunne udbrede kendskabet til ordningen.

Endelig er der et ønske om, at skattekreditter udbetales tidligere for at styrke likviditeten.

Udbetaling af skattekreditter sker normalt sidst på året i forbindelse med opgørelsen af slutskatten for det foregående indkomstår, dvs. med op til næsten 2 års forsinkelse.

Skatteministeren oplyser i sin besvarelse af SAU alm. del – spørgsmål 239, at en udskydelse af skattebetaling i virksomhedernes første leveår og afskrivninger fra dag et skal godkendes i EU grundet statsstøtteretningslinjerne.

Fremrykning af udbetaling af skattekreditter kan medføre et rentetab for staten, og det vil betyde, at udbetalingen vil ske førend skattemyndighederne har mulighed for at kontrollere virksomhedens oplysninger.

Tidlig udbetaling af skattekreditter har dog været afprøvet under covidpandemien, men erfaringerne hermed indgår ikke i ministerens svar.

F&U-fradraget er gjort permanent med »en ny reformpakke for dansk økonomi«.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfordrer regeringen til at undersøge, om fradrags-, afskrivnings- og betalingsordninger som beskrevet kan lempes for iværksættere, gerne med inspiration fra Finland, som har lempeligere fradrags- og afskrivningsregler, og dermed være med til at fremme iværksætteri i Danmark.

Derudover opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) regeringen til at undersøge, om F&U-fradraget kan gøres mere attraktivt, og om udbetaling af skattekreditter kan fremrykkes.

F.

Skal iværksættere have en fremstrakt hånd, hvis første forsøg kikser?

Det er ikke alle iværksættere, der lykkes i første forsøg med at skabe vækst og varige arbejdspladser.

Tal fra Vækstfonden viser, at ca. halvdelen af iværksættervirksomhederne fortsat eksisterer efter 3 år.

Erfaring og evnen til at lære af tidligere fejl bliver fremhævet som væsentlig for en iværksætters dna.

Flere iværksættere har dog betonet, at frygten for at fejle og ende i evig gæld er væsentlige barrierer for at starte som iværksætter.

Justitsministeren oplyser i svar på SAU alm. del – spørgsmål 240, at der arbejdes på, at vurderingen af, hvornår der foreligger økonomisk uansvarlig adfærd, der udelukker gældssanering, lempes for erhvervsdrivende skyldnere.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) opfordrer regeringen til, at der bliver foretaget et tjek hos vores nabolande i forhold til reglerne for gældssanering, så det kan anskueliggøres, om Danmark ligger på niveau med andre lande.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) mener ikke, at frygten for gæld må være en uoverstigelig barriere.

Samtidig opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) regeringen til, at de regionale erhvervscentres program for nødlidende virksomheder arbejdes aktivt ind i Gældsstyrelsens processer forud for gældsopkrævning.

Derved vil flere virksomheder og arbejdspladser kunne reddes.

G.

Skal vi gøre brug af nye metoder til at rejse kapital?

Crowdfunding er en ny måde at rejse kapital på, men det er ikke tilladt at stifte et anpartsselskab ved hjælp af crowdfunding.

Kapitalkravet til et anpartsselskab er 40.000 kr., og ejerkredsen skal være begrænset og »kendt« for at sikre investorbeskyttelse.

Materiale fra andre EU-lande og høringssvar viser, at der er fundet en balance mellem brug af crowdfunding og investorbeskyttelse.

I november 2021 trådte EU's crowdfundingsforordning i kraft, hvor en harmonisering af mulighederne for at anvende crowdfunding blev implementeret.

Det er dog ifølge regeringens samlenotat om forordningen muligt at undtage anpartsselskaber, jf. EUU, rådsmøde 3707-økofin, bilag 1 (folketingsåret 2018-19).

Samtidig foreslår flere høringsparter, at gruppeinvesteringer (syndikeringer) for over syv investorer ikke skal betragtes som investeringer foretaget af et investeringsselskab, og at der dermed ikke skal betales skat efter lagerbeskatningsprincippet, som det er tilfældet i dag.

Muligheden for gruppeinvesteringer benyttes bl.a., når en virksomhed rejser kapital via en crowdfundingsplatform.

For iværksættervirksomheder er det en fordel, at et syndikeringsselskab kan repræsentere en bred gruppe af ejere i stedet for at skulle administrere mange separate aftaler.

Skatteministeren oplyser i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 241, at lagerbeskatningen ved gruppeinvesteringer (syndikeringer) er en værnsregel, der imødegår skatteundgåelse fra investeringsselskaber i lavskattelande.

Det nævnes ikke, om andre EU-lande er nødsaget til at anvende samme værnsregel.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) opfordrer regeringen til at undersøge, hvordan mulighederne ved crowdfunding kan udnyttes bedre og styrkes, f.eks. til at stifte anpartsselskaber, men samtidig at sikre investorer bedst muligt.

Derudover opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) regeringen til at undersøge, om skatteregler for gruppeinvesteringer (syndikeringer) kan lempes.

H.

Skal det være nemmere at investere i startups?

Startups og mindre virksomheder kan have udfordringer med at skaffe kapital til at udvikle deres forretning.

For at skaffe flere investeringer i unoterede aktier er det i dag muligt at få et ligningsmæssigt fradrag (investorfradraget), hvis virksomheden, der investeres i, overholder en række krav.

Virksomheden skal bl.a. være i en opstarts- eller vækstfase.

Flere høringsparter har nævnt, at dokumentationskravene ved anvendelse af investorfradraget kan være temmelig omfangsrige – herunder dokumentationskrav for, at målselskabet overholder betingelserne for at anvende investorfradraget.

Endvidere udtrykker flere høringsparter et ønske om, at investorfradraget for indirekte investeringer i unoterede aktier kommer op på samme niveau som investorfradraget for direkte investeringer i unoterede aktier.

I dag ligger det maksimale niveau for indirekte og direkte investeringer på helholdsvis 125.000 kr. og 400.000 kr.

Skatteministeren vurderer i sit svar på SAU alm. del – spørgsmål 242, at en forhøjelse af beløbsgrænsen vedrørende indirekte investeringer til 400.000 kr. med stor usikkerhed vil bevirke et mindreprovenu på ca. 100 mio. kr.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) ønsker, at det bliver lettere at investere i unoterede aktier, end det er tilfældet i dag.

Derfor opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) regeringen til at efterse dokumentationskravene ved anvendelse af investorfradraget med henblik på at lette de administrative byrder for investoren.

Samtidig opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) regeringen til at undersøge, om investorfradraget for indirekte investeringer i unoterede aktier med fordel kan hæves til samme niveau som ved direkte investeringer på 400.000 kr.

I.

Kan vi lette de administrative forpligtelser/økonomiske konsekvenser for iværksættere?

Et gennemgående tema i de samtaler, arbejdsgruppen har haft med iværksættere og andre aktører på området, har været behovet for ekstern rådgivning i forbindelse med opstart og drift af ny virksomhed.

Behovet udspringer af den kompleksitet, som er knyttet til opstartsfasen, men opstår også på grund af mængden af administrative forpligtelser, man har som virksomhed, f.eks. indlevering af momsregnskab, skatteregnskab m.v. Forpligtelser, der er til for at sikre, at virksomhederne betaler den rigtige skat og moms.

Arbejdsgruppen har modtaget et forslag om, at iværksættervirksomheders forpligtelser til f.eks. indlevering af momsregnskab bliver lempet, så en virksomhed, der i dag skal indlevere momsregnskab kvartalsvis, fremover f.eks. kun skal indlevere halvårligt.

Arbejdsgruppen anerkender, at der er brug for kontrol med at sikre korrekt skatte- og momsbetaling, men er parat til at ændre lidt på kontrollen for at lette byrden for de små og nystartede virksomheder.

Arbejdsgruppen opfordrer regeringen til at undersøge, om der kan justeres på de administrative forpligtelser for små og nystartede virksomheder, f.eks. – men ikke afgrænset til – en lettelse i forhold til momsregnskab.

J.

Hvordan understøtter vi iværksætteres mulighed for kontakt til det offentlige?

I Danmark er det nemt at starte en virksomhed, registrere den og få et cvr-nummer.

Det kan klares med få klik på nettet.

Nogle af de iværksættere, som arbejdsgruppen har talt med, omtaler ligefrem Danmark som et af de lande, hvor det er nemmest at starte en virksomhed.

Når det handler om indberetning af skat, er tilbagemeldingerne til gengæld ikke så positive.

Det gælder særlig for virksomheder under virksomhedsskatteordningen, hvor det selv for virksomheder med få aktiver og en begrænset omsætning kan være kompliceret at indberette skat, fordi der ikke som ved aktie- og anpartsselskaber er den samme adskillelse af virksomhedens og virksomhedsejerens økonomi.

Der er brug for mere tilgængelig vejledning fra skattemyndighedernes side om indberetning af skat under virksomhedsskatteordningen.

Det gælder specielt på skattemyndighedernes hjemmesider.

Derudover kunne det være meget brugbart, hvis indberetning af skat – særlig for virksomheder under virksomhedsskatteordningen – i højere grad kunne automatiseres på skattemyndighedernes hjemmeside, som det eksempelvis er tilfældet ved indberetning af kørselsgodtgørelse, hvor man indtaster sine kørte kilometer, hvorefter skattefradraget udregnes automatisk.

Det kunne være en regnskabsskabelon, som virksomhedsejeren kan indtaste direkte i og få udregnet sin skat.

I samme moment er der et ønske om, at myndighederne afsøger mulighederne for yderligere brug af tredjepartsindberetninger, der kan gøre det nemmere for virksomhedsejere generelt at indberette skat.

Derudover har arbejdsgruppen talt med flere iværksættere, der har oplevet problemer med at komme i kontakt med skattemyndighederne.

Når man ringer til skattemyndighederne, er der ofte lang ventetid, hvor man tilmed kan opleve at blive afbrudt, inden man kommer i kontakt med en skattemedarbejder.

Det opleves frustrerende, og ofte kan det være nødvendigt med personlig kontakt, når det drejer sig om skattespørgsmål.

Der efterspørges endvidere mulighed for at kunne nøjes med én indgang og én kontakt til myndighederne, hvor man som virksomhedsejer kan få svar på spørgsmål om f.eks. oprettelse, drift – herunder skattespørgsmål – kapital m.v. I Holland har man et handelskammer (Kamer van Koophandel), der rådgiver specielt nye virksomheder om alle vigtige emner på erhvervs- og skatteområdet.

Det sker via 18 lokale kontorer rundtomkring i Holland.

Skatteministeren svarer på SAU alm. del – spørgsmål 244, at det er Skattestyrelsens vurdering, at udviklingen af et beregningsmodul i forbindelse med selvbetjeningsløsningen er en meget omkostningstung opgave, som vil indebære behov for større it-udvikling.

Arbejdsgruppen opfordrer regeringen til at undersøge, om der kan etableres yderligere automatisering af indberetning af virksomhedskat – særlig i forhold til virksomhedsskatteordningen, om vejledningerne herom på skattemyndighedernes hjemmesider kan gøres nemmere tilgængelige, og om der er yderligere muligheder for at anvende tredjepartspartsindberetninger ved virksomheders skatteindberetninger.

Endelig opfordres regeringen til at undersøge, om der kan iværksættes yderligere tiltag for at øge tilgængeligheden ved telefonisk kontakt til skattemyndighederne og tiltag, så virksomhedsejere kan nøjes med én indgang og én kontakt til myndighederne, når de skal have svar på spørgsmål om f.eks. skat, kapital, selskabskonstruktion m.m., eventuelt med inspiration fra Holland.

P.u.v.

Anne Paulin

formand

-

Krav om en grundløn, i stedet for at medarbejderaktier kun må udgøre en procentdel af lønnen.

-

Ordningen for medarbejderaktier i nye virksomheder udvides, så virksomheder, der er ældre end 5 år, kan anvende ordningen.

-

Værdiansættelsen af medarbejderaktier gøres mere simpel, så omkostningerne for virksomhederne bliver mindre og processen afkortes.