Beretning om at ophæve forbuddet mod hold af mink i 2022
Statutory Text (2 Articles)
Beretning afgivet af Epidemiudvalget den 2. februar 2022
Beretning
om
at ophæve forbuddet mod hold af mink i 2022
1.
Politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, KF og LA) pålægger regeringen at ophæve forbuddet mod hold af mink i 2022, da covid-19 ikke længere vurderes som en samfundskritisk sygdom.
Af samme årsag bør der ikke længere være et forbud mod hold af mink i Danmark.
Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) kan ikke støtte forslaget om at ophæve forbuddet mod hold af mink i 2022 af den grund, at covid-19 kan smitte mellem mennesker og mink, hvilket kan medføre en ikke ubetydelig risiko for udvikling af nye varianter med øget dødelighed eller nedsat følsomhed over for kendte vacciner.
Hold af mink vil dermed kunne udgøre en risiko for folkesundheden såvel på nationalt plan som globalt med betydelige omkostninger til følge både menneskeligt og økonomisk.
Det vil derfor være sundhedsfagligt uansvarligt at åbne for en minkproduktion, mens covid-19 er til stede i samfundet.
2.
Udvalgsarbejdet
Udvalget har behandlet beretningen i 1 møde.
P.u.v.
Kirsten Normann Andersen
formand