Legislator Case Law & Legislation
20211EB00837 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om en fair afslutning til 3. g (borgerforslag)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2021 74 Valid

Beretning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. maj 2022

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om en fair afslutning til 3. g (borgerforslag)

[af Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V), Peter Skaarup (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Andreas ‍‍Steenberg ‍‍(RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Lars Løkke Rasmussen (UFG)]

BRB B#LOKDOK39 2021 74 Valid

1.

Politiske bemærkninger

Udvalget

Udvalget noterer sig, at regeringen den 25. februar 2022 har indgået en aftale med samtlige Folketingets partier om håndtering af prøver i sommeren 2022 på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Den politiske aftale indebærer bl.a., at der vil blive afholdt færre prøver for elever i 3. g på de gymnasiale uddannelser end normalt.

Udvalget bemærker i samme forbindelse, at hovedstilleren af borgerforslaget har oplyst, at vedkommende dermed anser formålet med borgerforslaget for opfyldt.

På den baggrund finder udvalget ikke anledning til en videre behandling af beslutningsforslaget i Folketinget.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

2.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 27. januar 2022 på baggrund af et borgerforslag.

Beslutningsforslaget blev efterfølgende henvist til direkte behandling i Børne- og Undervisningsudvalget efter anmodning fra udvalget og i henhold til forretningsordenens § 9, stk. 1.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslutningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om beslutningsforslaget.

P.u.v.

Anders Kronborg

formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →